Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Stor, større, størst fra FSG

Ved årsskiftet kom et irsk rederi med endnu en ordre hos Flensburger Schiffbau Gesellschaft. Det bliver den største krydstogtfærge, der er lavet i Flensborg.
Ved årsskiftet kom et irsk rederi med endnu en ordre hos Flensburger Schiffbau Gesellschaft. Det bliver den største krydstogtfærge, der er lavet i Flensborg.

– FSG har sagt ja til at bygge endnu et krydstskib til vores selskab, Irish Continental Group, (ICG). Når den står færdig vil den være den største “Cruise Ferry” i verden, målt i kapacitet for antallet af køretøjer, skriver ICG på firmaets hjemmeside.

Prisen er 165,2 millioner euro, og dermed er dette ikke blot den dyreste Ro-Pax færge, der bygges i fjordbyen, men også den største, der med sine 67.300 BRT nogensinde er bygget. Den skal stå færdig i 2020, og derefter sejle for Irish Ferries på ruten mellem Dublin og Holyhead, der ligger på den britiske vestkyst.

Det var igår ikke muligt at komme i kontakt med værftet for at få yderligere oplysninger om den nye ordre, men ICG oplyser, at den store Ro-Pax (Ro står for køretøjer – Pax for passagerer) får plads til 1800 passagerer og crew, og med 5.610 meter til transport af gods har den kapacitet til at flytte 330 fragtenheder per tur eller 1500 biler.

Fragtmarkedet er godt i disse år, det sammen er turismen til den grønne ø, skriver rederiet, og med tre ramper sikrer det hurtig på og afkørsel, når færgen er i havn. Desuden er den designet og bygget ud fra det højeste standarder for Ro-Pax skibe, lige fra kabinerne til maskinerne i bunden af skibet.

Den får barer og restauranter, særlig lounge til langturschauffører, butikker og en biograf, alt sammen noget, der skal gøre overfarten så komfortabel for passagererne som muligt.

Sådan ser tegningen ud for den færge, som FSG skal bygge for Irish Ferries. (Foto: Irish Ferries)

Sådan ser tegningen ud for den færge, som FSG skal bygge for Irish Ferries. (Foto: Irish Ferries)

En god kunde

Endnu ligger Irish Ferries nyeste luksusliner, krydstogtfærgen “W.B. Yeats”, lunt i værftshallen hos FSG og venter på stabelafløbningen den 19. januar.

Pris; 144 millioner euro, så rederiet må siges af være en god kunde. Sammen med ordren på den endnu ikke navngivne nye færge kommer irerne til at lægge godt 300 millioner euro i fjordbyen. “W.B. Yeats” er opkaldt efter en af Irlands meget berømte forfattere og nobelprismodtager, og er den hidtil største færge, der er under konstruktion i Flensborg.

Allerede fra den kommende sommer skal den sejle i fast rutefart mellem Irland og Frankrig, og også den er noget af det ypperste, der er bygget, med kabiner, lounges og restauranter, og plads til 1.885 passagerer og besætningsmedlemmer. I dagene op til stabelafløbningen kommer dækshusene sejlende fra Polen, hvor der bliver bygget, og de er så store, at der skal hele to kæmpekraner til at løfte dem på plads.

– De to kraner, den blå og hvide Matador 3 og den gule Taklift 4 er bestilt, og skal bruge et par dage på at løfte det hele på plads, så der bliver noget at se på nede på havnen i de dage, når de to kæmper er på arbejde, siger skibsmægler Hans-Heinrich Callesen fra CJBW.

kommentar
deling del

Skriv et svar