Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Stop brunkulsdrift på sorbernes bekostning

Sorbernes hjemstavn ødelægges, selv om daværende forbundskansler Kohl i 1989 lovede, at det var slut med »udslettelsespolitik«.
Sorbernes hjemstavn ødelægges, selv om daværende forbundskansler Kohl i 1989 lovede, at det var slut med »udslettelsespolitik«.

Det går angiveligt dårligt med Vattenfalls forretninger med atomkraft og med brunkul. Det burde give den svenske koncern anledning til at stoppe udslettelsen af sorbiske landsbyer.

Det ser dog ud til, at den beskidte forretning fortsætter.

Efter mange års strid vedtog delstatsregeringen endog en udvidelse af brunkulsdriften i Welzow-Süd i Lausitz-området. Det betyder, at der fra 2026 kan graves yderligere 200 millioner tons brunkul op af jorden. For det sorbiske mindretal, som bor i området, betyder det, at endnu 800 mennesker risikerer at måtte forlade deres hjemstavn.

Forbundsforfatningsdomstolen i Karlsruhe afviste en klage fra miljøorganisationen, BUND, samt fra husejere mod ekspropriationer (Enteignungen) af private grunde i forbindelse med kuldriften i brunkulsområdet Garzweiler II, som energiselskabet RWE står for. Til gengæld skal myndighederne fremover i de samlede overvejelser omkring kuldriften tage mere hensyn til ejerne. Men principielt er det altså i orden med »tvangsflytninger« af beboerne, så RWE kan fortsætte med udvindingen af brunkul indtil 2045, hvilket vil koste 7800 mennesker deres hjem.

For det sorbiske mindretal i Sachsen og Brandenburg er det en ringe trøst at have lidelsesfæller i Ruhr-området. Alene mellem 1945 og 1989 er 73 sorbiske landsbyer i Lausitz-området i det daværende DDR blevet udslettet til fordel for brunkulsdriften.

Løftet i 1989 fra daværende forbundskansler Helmut Kohl (CDU) om, at det i det genforenede Tyskland vil være slut med DDRs »udslettelsespolitik« til fordel for brunkulsdriften, holdt ikke.

Indtil nu har op til 136 sorbiske landsbyer i historien måttet vige for økonomiske interesser, der i forbundsrepublikken ifølge kritikerne ser ud til at veje tungere end borger- og mindretalsrettigheder.

De fleste af de over 30.000 sorbere, der tabte årtiers kamp og adskillige retssager mod brunkulsdriften og for deres hjemstavn, måtte flytte til storbyer som Bautzen og Dresden, hvor de blev spredt, og hvor sammenholdet og den sorbiske kultur har vanskelige kår.

Sorberne vil heller ikke acceptere hensynet til arbejdspladser. Ved Vattenfall i Lausitz-området er der 1900 arbejdspladser og måske 5000 indirekte job, men det bliver færre og færre. Samtidig ødelægges livsgrundlaget og kulturen for et helt folk, fordums energipolitik cementeres, miljøet ødelægges, og floder forgiftes.

Og det, selv om Sachsen med Stanislaw Tillich (CDU) endda har en sorber som regeringschef. Og selv om Brandenburg styres af en »rød« regering bestående af SPD og Linke – altså to »industri-partier«. Hvis nogen havde forventet en mere kritisk holdning og handling fra en venstredrejet regering over for koncerner og »kapitalens magt« – her i form af brunkulsindustrien – må de vist tro om igen.

For sorberne har sågar fredning, mindretalsbeskyttelsen i delstatslove og klager ved den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder været forgæves. Mon det virkelig sker i almenhedens interesse, når mennesker, deres huse og hele landsbyer tvangsflyttes?

Så er det en ringe trøst, at sorberne nu også må frygte for nogle af deres skoler, fordi mindsteantal af deltagere i sorbiskundervisning skal sættes op til 12 elever. Først ødelægges sproget, derefter kulturen og hjemstavnen og desuden også miljøet.

(Foto: Patrick Pleul/dpa-Zentralbild/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar