Single Daily
af

Lars Geerdes

Stjernebesøg fra Berlin

Når Sønderjyllands Symfoniorkester næste gang spiller i Flensborg, er det med Kolja Blacher som både solist og dirigent.
Når Sønderjyllands Symfoniorkester næste gang spiller i Flensborg, er det med Kolja Blacher som både solist og dirigent.

Det er med både dirigentstok og violinbue, når Kolja Blacher sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester opfører koncerten »Stjernebesøg fra Berlin« torsdag den 31. januar i Deutsches Haus i Flensborg og fredag den 1. februar i Musik- og Teaterhuset i Aabenraa, begge dage kl. 20. Han gæster orkestret med sit populære initiativ, som han kalder »Play-Direct«, hvor han både er dirigent og solist.

Kolja Blacher har optrådt verden over med blandt andre Berliner Philharmoniker, Münchner Philharmoniker, Orchestra di Santa Cecilia og Baltimore Symphony Orchestra. I nu fem år har han arbejdet med sit Play-Direct-koncept, som han har optrådt med i blandt andre Melbourne Symphony Orchestra, Mahler Chamber Orchestra, Hong Kong Philharmonic Orchestra, Stuttgarter Kammerorchester, Festival Strings Lucerne, Jerusalem Symphony Orchestra, Camerata Bern, Dresdner Philharmoniker og orkestret ved Komische Oper Berlin. Det er altså et særdeles velgennemprøvet og interessant koncept, som Kolja Blacher i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester nu for anden gang præsenterer for publikum. Sidst han gæstede orkestret var i sæsonen 2016/2017 til en enestående koncert.

Kolja Bacher fungerer som både solist og dirigent, når han optræder i Deutsches Haus sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester den 31. januar. Foto: Bernd Bühmann

Kolja Bacher fungerer som både solist og dirigent, når han optræder i Deutsches Haus sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester den 31. januar. Foto: Bernd Bühmann

På programmet er Tjajkovskijs Serenade for strygere, Brahms’ violinkoncert og Beethovens Symfoni nr. 6 (Pastorale). Orkesterværkerne af Tjajkovskij og Beethoven dirigeres af Kolja Blacher fra 1. pulten, og i Brahms’ violinkoncert tager han solistrollen. Publikum kan forvente en koncert, der adskiller sig fra mange andre og en solist og dirigent, der er i topform.

Kolja Blacher bor i Berlin, hvor han ved siden af solistkarrieren også er underviser på Hochschule für Musik »Hanns Eisler«. Inden han valgte solistvejen, var han i en del år koncertmester i Berliner Philharmoniker.

Koncerten i Flensborg arrangeres af Sydslesvigsk Forening (SSF).

kommentar
deling del

Skriv et svar