Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Stenkast fra bro kvæster kvinde alvorligt ved Flensborg

Lidt syd for grænsen til Danmark er en bilist blevet ramt af stenkast fra motorvejsbro tirsdag aften.
Lidt syd for grænsen til Danmark er en bilist blevet ramt af stenkast fra motorvejsbro tirsdag aften.

Tirsdag aften var der ikke mindre end to tilfælde af stenkast fra motorvejsbroer umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse.

Det oplyser det tyske politi i Flensborg ifølge TV Syd.

Omkring klokken 22 blev en bilist ramt af en granitsten, som blev kastet ned fra en motorvejsbro lidt syd for grænseovergangen ved Padborg i Sønderjylland.

Både tysk politi, brandvæsen og redningsmandskab blev efterfølgende tilkaldt til ulykken.

Stenen smadrede forruden og skadede den kvindelige bilist.

Den 58-årige kvinde fra Slesvig-Holsten er blevet alvorligt kvæstet og er nu indlagt på et sygehus i Flensborg, skriver TV Syd.

En kvindelig bilist fra Danmark blev tirsdag aften ramt af en 20 kilo tung granitsten, da hun kørte under motorvejsbroen mellem Ellund og Gottrupel i sin BMW Foto: Heiko Thomsen

En kvindelig bilist fra Danmark blev tirsdag aften ramt af en 20 kilo tung granitsten, da hun kørte under motorvejsbroen mellem Ellund og Gottrupel i sin BMW Foto: Heiko Thomsen

Bilen blev ramt, da den kørte under en motorvejsbro ved Ellund på den tyske motorvej A7. Det er umiddelbart syd for motorvej E45 ved Padborg.

Granitstenen måler 25 gange 25 centimeter og blev efterfølgende fundet i midterrabatten.

Oprydningsarbejdet efter ulykken medførte en kø på omkring 300 meter på den danske side af motorvejen i retning mod Tyskland, skriver TV Syd.

Mellem midnat og frem til klokken 02.00 natten til onsdag omdirigerede Syd- og Sønderjyllands Politi derfor trafikken til Tyskland gennem Padborg by.

Tysk politiet har ikke foretaget anholdelser.

En halv time før stenen blev kastet fra motorvejsbroen ved Ellund, blev også en anden sten kastet ned på motorvejen fra en motorvejsbro syd for Brarup.

Det er cirka 10 kilometer længere sydpå i Slesvig-Holsten, oplyser det tyske politi i Flensborg.

Her kom ingen til skade, skriver TV Syd.

Forruden i BMWen blev smadret. Foto: Heiko Thomsen

Forruden i BMWen blev smadret. Foto: Heiko Thomsen

Motorvejen blev spærret efter der fra flere motorvejsbroer blev kastet sten. Det skabte en kilometerlang kø ved grænseovergangen til Danmark. Foto: Heiko Thomsen

Motorvejen blev spærret efter der fra flere motorvejsbroer blev kastet sten. Det skabte en kilometerlang kø ved grænseovergangen til Danmark. Foto: Heiko Thomsen

kommentar
deling del

Skriv et svar