Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Stemning i præstegården

Der var masser af rytme uden trommer eller slagtøj, da Django Reinhardts smukke sigøjnerjazz fyldte Pastoratshof i Flensborg.
Der var masser af rytme uden trommer eller slagtøj, da Django Reinhardts smukke sigøjnerjazz fyldte Pastoratshof i Flensborg.

Det er svært at fotografere, hvis man er blind, og at komponere, hvis man er døv.

Jazzmusikeren Django Reinhardt (1910-1953) havde kun tre fingre på sin venstre hånd, der skulle slå akkorderne på guitarens gribebræt. Alligevel kunne han spille, som om han havde 10 hurtige fingre på hånden. Da han var 18 år, gik der ild i den vogn, hans roma-familie boede i.

Den belgisk-fødte Django Reinhardt kom slemt til skade, og lægerne var tæt på at opgive ham. Det var han også selv bagefter, men hans bror mente, Django bare skulle klø på – og tog en guitar med til ham på hospitalet. Det næste halve år efter ulykken gav Django Reinhardt den en ordentlig skalle, øvede og øvede og udviklede sin egen unikke stil og klang.

Carlo Krause spillede ikke som en, der var med på et afbud. Fotos: Hans Christian Davidsen
Når den blå time indtræder ved skumringstid - på det tidspunkt, hvor der hverken er helt lyst eller helt mørkt - er stemningen ved Flensburger Hofkultur superhyggelig.
Til daglig er gården bag menighedskontoret på Søndertorv ikke åben for offentligheden. En undtagelse er, når der er Hofkultur-koncerter

For eftertiden er han blevet den musiker, man forbinder med genren sigøjnerjazz. Sådan hedder den endnu på dansk, og det ligger der intet negativt i – tværtimod.

Overskriften var på engelsk, da der lørdag aften var Hofkultur-koncert i Pastoratshof ved Søndertorv i Flensborg: Gypsy swing. Kvartetten, der spillede, hedder Django Galore, der løst oversat fra det franskprægede roma-sprog, Django Reinhardt talte, betyder »En kæmpe ladning Django«.

Læs resten af anmeldelsen i mandagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar