Single Daily
af

redaktionen

Statsministerens tale på årsmødet

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var i år hovedtaleren på årsmødernes friluftsmøde i Flensborg.
Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var i år hovedtaleren på årsmødernes friluftsmøde i Flensborg.

Lars Løkke Rasmussen, Danmarks statsminister

Kære mindretal, kære venner, kære gæster.

Årets motto er ”Velkommen til Sydslesvig”.

Og jeg må sige: At gå med i optoget sammen med gardere, folkedansere, spejdere, FDF’ere og alle jer andre – Det er i sandhed en dejlig velkomst!

Flensborg ligger i Tyskland, men byen er også et lille stykke Danmark. Vi har ikke alene en fælles historie og fortid. Vi har også en fælles nutid.

Folk på gaden taler dansk. Og det er ikke danske turister på weekendtur – ikke alle sammen i hvert fald.

Som dansker kan man gå ind i en butik og tale sit modersmål med ekspedienten. Også tyskere slår over i dansk. Det er imponerende. I det hele taget hersker her en varm og imødekommende stemning. Her er rum til at være dansk. Frisisk. Og selvfølgelig tysk.

Det at danskheden har rum til at blomstre syd for grænsen. Det er et udtryk for et helt unikt venskab, en dyb respekt og et godt naboskab mellem danskere og tyskere.

* * *

For 98 år siden afgav den daværende Venstre-statsminister Niels Neergaard et løfte til det danske mindretal:

De skal ikke blive glemt!

Det løfte har skiftende danske regeringer stået ved og genbekræftet. Uanset partifarve.

Med økonomisk bidrag. Så I får mulighed for at have en dansk hverdag i tyske rammer.

Og med politisk opbakning. Hidtil har dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark kunnet få dansk indfødsret på lempelige vilkår.

Den danske regering er netop kommet med et udspil, hvor vi har foreslået, at også dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig skal kunne opnå dansk indfødsret.

Det håber jeg, at I vil se som et ekstra tilbud til dem, der måtte ønske det.

I er ikke glemt.

Og I glemmer heller ikke os.

I holder den danske ånd i live. Ved et kæmpe arbejde i danske foreninger, på danske skoler, i det danske mindretal. Tak for jeres vedholdenhed.

I gøder den dansk-tyske forståelse, der blev skabt 1955. Med København-Bonn erklæringerne. En grobund for en gensidig tillid mellem flertal og mindretal.

I de følgende årtier arbejdede Danmark og Tyskland frem mod den fulde ligestilling, som vi har opnået i dag. Vi har i fællesskab fået skabt en dansk-tysk mindretalsmodel, som vi alle kan være stolte af.

Et mindretalsproblem kan løses på fredelig vis.

Modbilledet er skræmmende, og desværre langt mere udbredt.

Tænk bare på Balkan i 90’erne. I sidste måned besøgte jeg de danske soldater ved de fredsbevarende styrker i Kosovo. De er stadig nødvendige – 20 år efter borgerkrigen.

I et mørke af borgerkrige og etnisk forfølgelse bærer I faklen frem. Fredens. Frivillighedens. Folkeoplysningens fakkel.

Som bringer den indsigt, at når man styrker mindretallet, så styrker man fællesskabet. Derfor er I et forbillede for mindretal og grænseområder i hele Europa. Og en inspiration for verden.

* * *

Grænselandet skiller os ikke – I binder Danmark og Tyskland sammen.

Danske børnehaver og skoler med dansk pædagogik tiltrækker mange tyskere. De søger imod det danske og det nordiske. De griber den fremstrakte hånd, som I rækker ud i det tyske samfund.

Og tilsvarende er det tyske mindretal på den danske side en berigelse for Danmark.

Alle jer, der rejser frem og tilbage over grænsen mellem hjem og arbejde, er med til at knytte de stærke bånd.

Jeg ved godt, at I ikke ligefrem jubler over grænsekontrollen. Det gør jeg heller ikke selv.

Men i en verden med terror, med uro, med migration har vi måttet tage vores forholdsregler. Jeg vil sige jer tak for, at I klarer det bøvl, det kan betyde i hverdagen.

Jeg glæder mig også over alle de unge, der tager en uddannelse i Danmark. I benytter jer af, at alle de danske uddannelser ligger åbne for jer sydslesvigere. I nyder godt af særlige SU-regler. Og I styrker jeres bånd til Danmark.

Andre steder ser man, at grænseområder er udkant. Sådan er det ikke her. Danskere og tyskere på begge sider af grænsen skaber dynamik, vækst og forståelse mellem vores lande.

* * *

Tyskland er en helt særlig partner for Danmark. Som naboer har vi mange fælles interesser, og vi mødes ofte på mange forskellige niveauer.

Jeg selv besøgte Kansler Merkel i Berlin i april.

Tidligere i dag mødtes jeg med Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther her i Flensborg.

Det var vores andet møde på mindre end et år. De jævnlige møder er et udtryk for de tætte relationer mellem Danmark og Tyskland.

De viser, at der er meget at tale om. Og en fælles ambition om at løfte opgaverne sammen.

Jeg glæder mig til at fortsætte vores gode samarbejde – ikke mindst her i regionen – et samarbejde om sundhed, uddannelse, kultur, infrastruktur og meget andet.

Daniel Günther er også med til Årsmødet i dag. Det er jeg glad for.

Vielen Dank, Daniel!

Det vidner om en stor respekt for det danske mindretal. Og det viser, hvor langt vi er kommet i vores grænseregion gennem de seneste 98 år.

Om to år skal vi markere 100-året for afstemningen om grænsen. For Sønderjyllands genforening med Danmark. Jeg ved, at mange af jer er i gang med forberedelserne. Jeg synes, at vi skal se 100-året som en anledning til at se fremad.

I Danmark vokser interessen for det tyske. Jeg mener, at tiden er modnet til at bygge en endnu stærkere bro mellem vores lande.

Vi skal styrke kendskabet til Danmark i Tyskland. Vi skal styrke kendskabet til Tyskland, tysk sprog og kultur i Danmark. Det er det dobbelte mål i regeringens Tysklandsstrategi.

Det danske mindretal har den gave, at I kan bevæge jer på to sprog og i to kulturer.

I kan virke som brobyggere, katalysatorer og formidlere.

Til gavn for dansk eksport, job og økonomi. Men også – hvis vi løfter os højere op – for en international forståelse.

Som jeg ser det, går det store globale skel lige nu mellem dem, der vil lukke af for verden.

Og dem, der er åbne overfor globaliseringens muligheder.

Mellem at bygge en mur og skue bagud. Eller gå forlæns ind i fremtiden. Med optimisme og engagement.

I en tid, hvor nogle vender blikket indad, skal vi i fællesskab se ud – være fremsynede.

Vi må holde fast i, at samhandel skaber velstand. Samspil giver udsyn. Og samarbejde med verden åbner døre til flere muligheder.

Her går I forrest.

På begge sider af grænsen viser de danske og tyske mindretal, at det at holde fast i sine rødder, ikke er at lukke sig om sig selv, ikke er at putte sig, ikke er en angst for verden.

At være bevidst om, hvor man selv står, er derimod et stærkt fundament for at se udad og fremad – med mod på en fælles fremtid.

Vi skal gribe fremtidens muligheder gennem et stærkt samarbejde i græselandet. Et godt naboskab mellem Danmark og Tyskland. Et udsyn mod Europa og verden.

* * *

Kære mindretal – lad os i fællesskab holde fast i hinanden.

Tak for jeres trofasthed og kærlighed til Danmark. Tak for jeres fredelige og stærke bånd til Tyskland.

Tak, fordi I ikke glemmer os. I vil heller ikke blive glemt.

Godt årsmøde til jer alle sammen!

 

kommentar
deling del

Skriv et svar