Single Daily
af
NK
Niels Ole Krogh

Statsborgerskabet er inden for rækkevidde

Kirsten Wiegand mistede for 54 år siden sit danske statsborgerskab, og Aage Jensen har i 38 år været uden stemmeret. Dobbelt statsborgerskab heler snart et sår for dem begge.
Kirsten Wiegand mistede for 54 år siden sit danske statsborgerskab, og Aage Jensen har i 38 år været uden stemmeret. Dobbelt statsborgerskab heler snart et sår for dem begge.

Det er vigtige dage for Kirsten Wiegand og Aage Jensen. Københavneren og vendelboen har boet det meste af deres liv i Tyskland og Sydslesvig og har ved skæbnens mellemkomst måttet afstå fra henholdsvis dansk og tysk statsborgerskab. Det får snart en ende takket været Folketinget og Forbundsdagen, der begge i 2014 besluttede, at det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab.
– Jeg skal møde ind hos udlændingeforvaltningen i kredskontoret i Slesvig den 29. marts medbringende vielsesattest, cv og alskens papirer. Så håber jeg så sandelig, at jeg får mit tyske statsborgerskab, så jeg kan stemme til landdagsvalget i maj. Det har meget høj prioritet for mig, lyder det håbefuldt fra Aage.

Kirsten Wiegand har fået sit danske statsborgerskab tilbage, og Aage Jensen er på vej til at få det tyske statsborgerskab.
(Foto: Tim Riediger)

Krydset betyder meget

Han ved ikke endnu, om mødet resulterer i, at han skal gennem en sprog- og videnstest. Myndighederne kræver, at man kan dokumentere evnen til at tale tysk, mens en videnstest er uomgængelig for de fleste. Skal Aage gennem begge, kan det komme til at knibe med at sætte kryds den 7. maj. Det vil han ærgre sig over, for som gift ind i den politiske Meyer-familie og med navnkundige landdagspolitiker afdøde Karl Otto Meyer som svigerfar, sætter han deltagelsen i demokratiet højt.
Men så er der jo valget til Forbundsdagen den 24. september at glæde sig til, og her kan Aage – rent teoretisk tænkt – selv stille op og dermed have glædet sin afdøde svigerfar, der mente, at SSW også skulle stille op til dette parlament. For med et tysk statsborgerskab vinder man ikke kun stemmeretten, men også retten til at stille op til landdags- og forbundsdagsparlamentet. Oven i kan man så også fuldt ud varetage opgaver for mindretallet i forbundssammenhæng, da også kræver et tysk statsborgerskab. Det har af og til været en hæmsko for folkevalgte sydslesvigere med dansk pas, at de ikke var berettiget til fuldt ud at udfylde deres poster i den tyske offentlighed.
– Det vigtigste for mig er, at jeg nu kan føle mig ligestillet som borger i Tyskland, fastslår Aage og får nik som bekræftelse fra Kirsten.

Et ups i 1963

Hun mistede ved et uheldigt sammentræf sit danske statsborgerskab så tidligt som i 1965, da hun forelskede sig i en hamborger.
– Da vi skulle giftes på rådhuset, spurgte de mig, om jeg ville have tysk pas. Ja, svarede jeg uden at tøve, for jeg kendte dengang flere udlændinge, der havde dobbelt statsborgerskab. 14 dage efter fik jeg et officielt brev: »Vil De være venlig straks at afgive deres danske pas«, stod der. Jeg tog det nu ikke så tungt, for jeg er og bliver dansk inden i, men ser mig så i øvrigt som en europæer, der går ind for et EU-statsborgerskab, siger Kirsten. Havde hun beholdt sit danske statsborgerskab, havde hun ikke kunnet stemme – ud over til kommunalvalg.
I modsætning til Aage, der har været lærer på danske skoler alle årene og deltidsansat i en dansk fagforening, Dansk Lærerforening for Sydslesvig, har Kirsten i mange år levet en tysk hverdag.

En tysk hverdag

– Mine to mænd er jo begge tyskere, og jeg kom som ung til Berlin allerede i 1963. Min omgangskreds var meget venstreorienteret – det var jo dengang i 70’erne. Jeg skiftede siden til SPD og tog en tysk lærereksamen her i Flensborg. Her var jeg med i den kollektive ledelse af Juso (SPDs ungdomsafdeling, red.) og borgerligt medlem af byrådet i en periode. Jeg fik job i Dansk Skoleforening, og den daværende skoledirektør, Christian Thorup Nielsen, synes ikke, det var så smart med mit politiske tilhørsforhold, men accepterede det. SSWerne bankede på min dør og lokkede med, at de kunne skaffe mig en plads i byrådet, men jeg følte, at jeg hørte til hos Jusoerne, understreger den pensionerede lærer.

Jeg er dansker, men også europæer. Det nationale spiller ikke så stor en rolle for mig, siger Kirsten, der gerne ser, at der kommer et EU-statsborgerskab. Det er Aage imod. Han er, som han siger, 100 procent dansk og giver mere plads til nationalstaten end Kirsten.
(Foto: Tim Riediger)

Følelserne fylder

I det hele taget går ordet »følelse« meget igen, når de to pensionerede lærere skal fortælle, hvorfor de nu påtager sig statsborgerskab nummer to.
– Når jeg først ansøger nu, så er det fordi, at jeg stadigvæk efter alle de år føler mig som 100 procent dansk. Jeg var meget overrasket over, at det var slut med at stemme i Danmark, da jeg i sin tid kom til Sydslesvig.
– I alle årene har jeg håbet på, at det ville ændre sig. Jeg kører stadigvæk til min fødeby Brønderslev mindst en gang om året, og når jeg kører gennem tunnelen under Limfjorden, så giver det et suk i mig, og jeg føler, at jeg kommer hjem. Jeg har aldrig overvejet at afgive mit danske statsborgerskab. Når der har været valg i Danmark, har jeg fulgt med i en grad, som kunne jeg stemme selv, siger Aage. Som ansat i det danske mindretal og med en meget mindretalsbevidst familie, der har dansk som hjemmesprog, har kontakten til det tyske flertalssamfund ikke været udpræget stor.
– Min kone, Bodil, griner, når jeg taler tysk, men jeg kan da finde ud af at køre bilen på værksted, kommer det fra en lun nordjyde.

Kulturer ligner hinanden

Kritikere afviser, at man kan være loyal statsborger i to lande på én gang, og den aktuelle tysk-tyrkiske krise udstiller, at der er dilemmaer, som kan udløse indenrigspolitisk sprængstof og udenrigspolitiske kriser.
Begge svarer dog i kor, at de ikke ser noget problem i at være loyal dansk og tysk statsborger på én gang.
– Vi må jo nok sige, at dansk og tysk kultur ligner hinanden. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at vi skulle få en konflikt som med den aktuelle med Tyrkiet, siger Kirsten, der også har en meget jordnær og pragmatisk grund til at søge om at genvinde sit danske statsborgerskab, hvilket i øvrigt skulle være ret uproblematisk:
– Jeg har nået den alder, hvor det er tid til at tænke på testamente, og at jeg en dag ikke er her mere. Jeg vil gerne brændes og have min aske strøet ud på havet. Men det er nærmest umuligt at få sin aske udleveret fra tyske begravelsesforretninger, hvor en søbisættelse også er hundedyr. Derfor skal det ske i Danmark, så kan mine efterladte strø asken ud, pointerer Kirsten Wiegand.

kommentar
deling del

Skriv et svar