Single Daily
af

Jan Christensen

SSW maner til besindighed

SSW forventer, at grænsependlere, elever og andre med deres daglige gang over grænsen ikke vil blive berørt.
SSW forventer, at grænsependlere, elever og andre med deres daglige gang over grænsen ikke vil blive berørt.

Selv om Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften meddelte, at Danmark lukker grænserne til blandt andet Tyskland lørdag kl. 12, ser det danske mindretals parti i Sydslesvig, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) ingen grund til panik.
– Hver nation forsøger på sin måde at bekæmpe udbredelsen af Corona, og Danmark har åbenbart valgt at lukke grænserne midlertidigt. Det har vi på sin vis fuld forståelse for. Ingen kan vide, hvad der er den bedste metode lige nu, men vi har tillid til, at grænsependlere, elever og andre med legale ærinder på den anden side af grænsen uhindret kan komme frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland. Torsdag lukkede Danmark alle skoler og daginstitutioner – fredag gjorde Slesvig-Holsten det samme, siger SSWs talsmand, Per Dittrich, til Flensborg Avis.
SSW har tidligere været skeptisk over for den Danmarks enegang, hvad angår den midlertidige grænsekontrol fra 2016 og senest det famøse vildsvinehegn, der skal forhindre vildsvin med afrikansk svinepest i at krydse grænsen fra Tyskland til Danmark. Men i den aktuelle situation har det danske mindretals parti forståelse for, at Danmark forsøger at begrænse udbredelsen af Corona ved at tjekke folk ved grænsen.
Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD) er rystet over den planlagte grænselukning, og hun mener, at det reelt er ensbetydende med enden for det såkaldte Schenghen-samarbejde mens åbne indre grænser i EU. Men så langt vil SSW ikke gå.
– SSW afholder sig generelt fra at kommentere den måde, hvorpå nabolandet håndterer den slags situationer. Men vi ser ingen fare for Schengen-samarbejdet, fordi der sker et midlertidigt indgreb i kampen mod en frygtet virusinfektion, siger Per Dittrich til Flensborg Avis.

kommentar
deling del

Skriv et svar