Single Daily
af

Raning Krueger

SSW kræver forhøjelse af mindsteløn

Mindstelønnen ved ­udliciteringer skal op på 10,22 euro i timen. Det kræver SSW i et forslag, der skal drøftes i landdagen.
Mindstelønnen ved ­udliciteringer skal op på 10,22 euro i timen. Det kræver SSW i et forslag, der skal drøftes i landdagen.

(Mindste)lønninger på forbundsplan er traditionelt erhvervslivets og fagforeningernes forhandlingssag. Desuden har CDU/CSU og FDP i Berlin nu sørget for en slags mindste­løn ved udliciteringer. Det samme gjorde den tidligere regering i Slesvig-Holsten på initiativ fra SSW.

Det rækker dog kun til mindstelønninger, som gælder udliciteringer i Slesvig-Holsten. Og den vil SSW til 1. januar 2018 have forhøjet med 2,35 procent til 10,22 euro i timen. Forslaget om »vergaberechtlicher Mindestlohn« skal drøftes på landdagsmødet i den kommende uge.

– Mindsteløn ved udliciteringer skal sikre, at opgaver ved offentlige udliciteringer ikke bliver udført til dumpingspriser. Hvem ellers, hvis ikke delstaten som offentlig arbejdsgiver, vil være mere egnet til at fungere som et forbillede, siger SSWs Lars Harms som begrundelse for partiets forslag.

Fair udliciteringer

– Netop derfor har vi i sin tid ordnet det sådan i loven om udliciteringer, at timelønnen mindst skal svare til det laveste aflønningstrin i delstatens tjeneste.

– Det vil svare til en forhøjelse til årsskiftet på 2,35 procent til 10,22 euro i timen. Det står i arbejdsministerens magt, og det bør arbejdsminister Bernd Buchholz (FDP) så sørge for, fremhæver Lars Harms, som kræver »lønninger som er til at leve af«.

SSWs gruppeformand i landdagen, Lars Harms, mener, at delstaten skal være et forbillede som arbejdsgiver. (Arkivfoto: Lars Salomonsen)

SSWs gruppeformand i landdagen, Lars Harms, mener, at delstaten skal være et forbillede som arbejdsgiver. (Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Afbureaukratisering

Selvsamme Buchholz har netop til 1. december forlænget reglerne for offentlige udliciteringer på ordrer mellem 100.000 og en million euro.

– Ordrerne skal kunne gives direkte eller gennem begrænset udlicitering, Forlængelsen af ordningen skal foreløbigt gælde indtil 1. oktober 2018.

– Det vil reducere bureaukratiet såvel for myndighederne som for mindre og mellemstore firmaer. Det nyder begge sider godt af, idet ordrer vil kunne blive realiseret langt hurtigere end hidtil, fremhæver Bernd Buchholz.

Begge initiativer vurderes af iagttagere som en blanding af SSW, som har sikringen af gode lønninger som en af sine kæpheste, og den kendte liberale tilbøjelighed til at begrænse lønninger og bureaukratiet i erhvervslivet.

kommentar
deling del

Skriv et svar