Single Daily
af

redaktionen

LIVE: SG ude af Champions League

Her får du overblikket over Corona-krisens udvikling i grænselandet. Vi opdaterer alle ugens dage fra 7.30-22.30.
Her får du overblikket over Corona-krisens udvikling i grænselandet. Vi opdaterer alle ugens dage fra 7.30-22.30.

SG A-Jugend er – også – tysk mester

24.04.2020 17:45

Efter at SG Flensburg-Handewitts Bundesliga-herrer tirsdag måtte gratulere ærkerivalerne fra THW Kiel til det tyske mesterskab, er der nu også guld til Flensborg.

Håndbold-klubbens A-drenge (A-Jugend) fik fredag tildelt det tyske mesterskab sammen med Füchse Berlin af det tyske håndboldforbund, DHB. De to klubber lå nummer et i de to respektive puljer, da resten af sæsonen blev afbrudt i tirsdags, og kan altså nu glæde sig over guldet.

Dermed har SG også forsvaret titlen fra 2019.

35 smittede i Slesvig-Flensborg Amt

24.04.2020 16:02

Fredag er antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt fortsat på 121, som det også var det i går og i forgårs. Af de 121 coronasmittede er 83 blevet raske igen mod 78 i går. Tre personer er afgået ved døden.

Næsten hver andet coronadødsfald sker på plejehjem

24.04.2020 16:01

Næsten halvdelen af de coronarelaterede dødsfald, der er registreret i Slesvig-Holsten, er sket på et alderdoms- eller plejehjem. Det viser en rundspørge, som det tyske nyhedsbureau dpa har foretaget, og som ti af 11 amter og tre af fire amtsfrie byer har deltaget i.

Pr. 21. april var således mindst 31 plejehjemsbeboere døde med coronavirus, mens de amter og byer, der har meldt tilbage, i alt havde registreret 67 coronarelaterede dødsfald. Det giver en andel på 46 procent.

Fredag er der sket yderligere seks dødsfald på to af delstatens plejehjem.

Et nyt tilfælde i Nordfrisland

24.04.2020 15:21

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 77 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 56 er blevet raske igen. I går var tallene henholdsvis 76 og 54. 20 er stadig syge mod 21 i går, mens en person har mistet livet.

To personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 164 personer er i karantæne, heraf 46 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

Igen kun et nyt tilfælde i Rendsborg-Egernførde

24.04.2020 15:14

Der er i Rendsborg-Egernførde Amt lige nu 50 personer, der er smittet med coronavirus. Det er fem færre end i går. 164 personer er meldt raske mod 157 torsdag, og 14 personer er afgået ved døden.
Herunder kan man se coronavirussens udvikling i amtet.

Udvikling i det samlede antal smittede. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt
Udvikling i antal nye smittede. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt
De hårdest ramte kommuner. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt

SG ude af Champions League

24.04.2020 14:50

Det europæiske håndboldforbund har valgt at aflyse de resterende gruppekampe til Champions League. Det skyldes coronavirussen.

I stedet har de valgt, at de bedste to hold fra de to grupper går videre. Der er tale om Barça, Paris Saint-Germain HB, THW Kiel og Telekom Veszprém HC.

Dermed er SG ikke med, når der spilles finaler i slutningen af december.

Læs meget mere her

Test ved grænsen er i spil for at undgå smitte fra EU-arbejdere

24.04.2020 14:40

Virksomheder skal have bedre styr på, om de såkaldte vandrende arbejdstagere tager coronasmitte med sig ind og ud af Danmark.

Sådan lyder meldingen fredag fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Han lægger derfor syv initiativer frem, som skal forbedre arbejdsmiljøet i virksomheder og mindske risikoen for, at vandrende arbejdstagere medbringer coronasmitte, når de pendler til og fra Danmark i forbindelse med arbejde.

– Det her skal ses som et udtryk for rettidig omhu, siger Peter Hummelgaard.

Kirken aflyser grænseoverskridende arrangementer

24.04.2020 14:28

Alle dansk-tysk arrangementer i kirken aflyses for resten af året. Det har bl.a. betydning for  den store festgudstjeneste 23. august i St. Nicolai kirke i Flensborg, som altså aflyses.

Beslutningen er taget af den komité, der siden foråret 2019 har stået for tilrettelæggelse og koordination af de fælles dansk-tyske 2020-arrangementer. Komiteen består af de tre stifter: Slesvig, Haderslev og Ribe samt Nordschleswigsche Gemeinde og Dansk Kirke i Sydslesvig.

Hvornår de kirkelige handlinger i Sydslesvig genoptages, forventes der svar på i slutningen af april.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digital i 4 måneder til introduktionspris.

Ingen nye smittede i Flensborg

24.04.2020 13:04

I fjorten dage har der ikke været konstateret en eneste ny smittet med coronavirus i Flensborg. Det oplyser overborgmester Simone Lange på Facebook.

Efter corona-lockdown: Studerende er tilbage på UC SYD

24.04.2020 12:17

Sygeplejerske- og jordemoderstuderende på 7. semester i Esbjerg og Aabenraa kan nu komme tilbage på campus. Men kun for at låne bøger og få vejledning om deres bacheloropgave. Det skaber glæde, men stiller samtidig også store krav til hygiejnen og de mange rengøringsfolk, som er på pletten.

Det oplyser UC Syd i en pressemeddelelse.

Endnu et dødsfald i Rendsborg-Egernførde

24.04.2020 11:40

En 83-årig mand har mistet livet i Rendsborg-Egernførde Amt. Manden var smittet med coronavirus og havde i forvejen et svækket helbred.

Det vides ikke, hvordan manden er blevet smittet.

Værftet i Flensborg har indgivet konkursbegæring

24.04.2020 11:24

Efter et turbulent start på året, med annullering af en ordre, ny ledelse og nedsat arbejdstid på grund af coronakrisen har skibsværftet FSG indgivet konkursbegæring. Erhvervsministeriet ser dog et perspektiv for medarbejderne.

Læs mere her.

SPD vil have staten til at give flere penge til byer og amter

24.04.2020 11:07

Flensborg by har går glip af indtægter for fire og en halv millioner euro, oplyser SPD Flensborg i en pressemeddelelse. Det sker som følge af de mange coronatiltag. De manglende indtægter giver byen et budgetunderskud, og det får nu SPD til at bede staten om hjælpepakker til byerne og amterne.

Hærvejsvandring fra Slesvig til Viborg aflyst

24.04.2020 10:35

Hærvejsvandringen 2020 er aflyst på grund af Corona pandemien.

Vandreforeningen Fodslaw startede i 1973 med en vandretur på 300 km fra Slesvig til Viborg.

Vandrearrangementet bliver afviklet hvert år i uge 28, og i 2021 bliver der start fra Slesvig søndag morgen kl. 7.00 den 11. juli fra SDU sportshallerne.

Oovernatningsstederne op gennem Jylland er:

·       Grænsehallerne i Kruså

·       Hovslund Skole

·       Skodborg hallen og Skole

·       Nørup Skole

·       Nørre Snede Hallen og Skole

·       Ankomst til Viborg lørdag den 17. juli på Borgvold.

27 flere smittede i Slesvig-Holsten

24.04.2020 09:54

2557 personer i Slesvig-Holsten har eller har haft Covid-19. Det er en stigning på 27 i forhold til torsdag.

103 personer er indlagt til behandling, hvilket er fire færre end tallene torsdag.

88 personer er døde med coronavirussen. Det oplyser delstaten.

Grænseoverskridende skoleidrætsdag aflyst

24.04.2020 09:29

Skoleidrætsdagen som skulle finde sted den 10. september 2020 i Aabenraa blev allerede nu aflyst på grund af smittefaren i sammenhæng med Covid-19. Skoleidrætsdagen i 2019 blev også aflyst. Dengang skyldtes det voldsomt regnvejr.

Omkring 900 elever og 150 hjælpere deltager i skoleidrætsdagen og oplever leg og idræt på dansk-tyske hold. Faggruppen SpoReg under Region Sønderjylland-Schleswig står for organisering af dagen. I faggruppen arbejder repræsentanter fra idrætsorganisationerne fra begge lande tæt sammen.

– Vi er meget kede af, at skoleidrætsdagen heller ikke kan finde sted i år, men vi er nød til at reagere nu, for at skoler og organisatorer bliver informeret rettidigt, siger Peter Hansen, leder af Regionskontor & Infocenter.

Fördecrossing håber på donationer efter aflysning

24.04.2020 08:35

Fördecrossing 2020 er blevet aflyst på grund af coronakrisen. De mange tiltag gør det nemlig ikke muligt at afholde arrangementet, lyder det.

Tilmelding vil blive annulleret, og folk får deres penge tilbage.

»Beslutningen om aflysningen er en høj økonomisk byrde for vores forening, og det ville gøre os glade, hvis folk vil donere deres deltagerbetaling,« lyder det i en pressemeddelelse.

Sønderjyder ser biograffilm fra bilsædet

24.04.2020 07:39

Mens biograferne er lukket, er der i Sønderjylland mulighed for at se film i en drive in–biograf.

Torsdag aften har ejeren af biografen Kinorama i Aabenraa Per Matthiesen arrangeret filmvisning på en p–plads ved Rødekro. Der er plads til 200 biler foran storskærmen – og der vises film igen fredag og lørdag.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et udpluk af torsdagens overskrifter

23.04.2020 22:18

Butikkerne må holde søndagsåbent
De to kommende søndage må butikkerne holde åbent for at undgå, at for mange samles om lørdagsindkøb. Det har delstatsregeringen besluttet.

Nyeste tal: 84 døde i Slesvig-Holsten

2530 mennesker er blevet testet positive for coronavirussen i Slesvig-Holsten. Det er 34 mere end onsdag. I alt har 84 mennesker mistet livet.

Stadig usikkerhed om små begivenheder

For Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther er det stadig ikke afgjort, om små begivenheder kan finde sted inden den 31. august. Delstatsregeringen håber at kunne komme med mere afklaring inden den 30. april.

Udstilling udskydes til 2021

Den Slesvigske Samling og Sydslesvigs danske Kunstforening udskyder sommerens udstilling »Grænsen af nået. Afstemningsplakater fra 1920« til maj/juni 2021.

Fra 4. maj må den sekundære bolig benyttes

Delstatsregeringenhar i dag meldt ud, at personer, der har en bolig i Slesvig-Holsten, som de ikke bor i til daglig, en såkaldt »Zweitwohnung«, må benytte den igen fra den 4. maj.

Psykolog: Mundbind skaber usikkerhed

23.04.2020 21:39

Fra den 29. april er det obligatorisk i hele Slesvig-Holsten at bruge mundbind, når man handler eller bruger offentlig transport.

Det kan gøre os mere usikre og utrygge på vores medmennesker, at de bærer mundbind, mener to psykologer og forskere fra Syddansk Universitet. Det ligger i vores kultur, at vi forbinder dem med noget farligt.

Læs meget mere om mundbind og vores reaktioner på dem via dette link.

Sild: Et paradis, der virker skræmmende

23.04.2020 21:19

Det er en drøm at opleve Silds natur uden de store menneskemængder for tiden, lyder det fra lokale beboere. På den anden side er det svært at nyde situationen, da stort set hele ø-befolkningen er afhængig af turismen.Læs mere om det og se de mange billeder af et mennesketomt turistparadis her.

Foto: Martin Ziemer

Friday for future på nettet

23.04.2020 19:51

På grund af coronakrisen opfordrer miljøforkæmpere i Slesvig-Holsten til alternative former for protest ved den femte globale klimastrejke i morgen, fredag.

På hjemmesiden www.fridaysforfuture.de/netzstreikfuersklima kan alle strejkende melde sig på banen med et foto og en stedangivelse, og således kommer klimastrejken til at foregå på nettet i stedet for på gaden.

Fra den 4. maj må man bruge sin anden bopæl

23.04.2020 17:04

Delstatsregeringen, landråd og overborgmestre er i dag blevet enige om, at personer, der har en bolig i Slesvig-Holsten, som de ikke bor i til daglig, en såkaldt »Zweitwohnung«, må benytte den igen fra den 4. maj.

Det gælder både boliger på fastlandet og på øer og halliger. Og der gælder fortsat de velkendt afstandsregler og påbud om hygiejne.
Det skriver delstatsregeringen i en pressemeddelelse.

Flere syge, raske og karantæneramte i Nordfrisland

23.04.2020 16:46

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 76 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 54 er blevet raske igen. 21 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

To personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 171 personer er i karantæne, heraf 40 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

Udviklingen i antal smittede. Grafik: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Grafik: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Grafik: Nordfrislands Amt

Familier kan igen besøge hinanden over grænsen

23.04.2020 16:13

Danmark lemper indrejserestriktioner. Nu er det et anerkendelsesværdigt formål for familie i direkte linje at besøge familie i Danmark.

Læs mere om, hvad det betyder her

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

23.04.2020 16:02

Torsdag er antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt fortsat på 121, som det også var det i går. Af de 121 coronasmittede er 78 blevet raske igen. Tre personer er afgået ved døden.

Tredje dag i træk uden stigning i Rendsborg-Egernførde

23.04.2020 15:14

Der er i Rendsborg-Egernførde Amt lige nu 55 personer, der er smittet med coronavirus. 157 personer er meldt raske, og 14 personer er afgået ved døden.
Herunder kan man se coronavirussens udvikling i amtet.

Udvikling i det samlede antal smittede. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt
Udvikling i antal nye smittede. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt
De hårdest ramte kommuner. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt

Flensborg holder sig på to smittede

23.04.2020 15:04

12. dag i træk uden ændringer: Der har siden coronavirussens indtog stadig kun været registreret 32 smittede i Flensborg.
28 af dem er raske igen, mens to er afgået ved døden. Det betyder, at der aktuelt er to registrerede cocornasmittede i Flensborg. 55 personer er i karantæne. Det skriver overborgmester Simone Lange på Facebook.

Udstilling udskydes til 2021

23.04.2020 14:43

Den Slesvigske Samling og Sydslesvigs danske Kunstforening udskyder sommerens udstilling til maj/juni 2021.

Det drejer sig om udstillingen »Grænsen af nået. Afstemningsplakater fra 1920«.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digital i 4 måneder til introduktionspris.

En eventyrlig stol til fjernundervisning

23.04.2020 13:39

Når Lina Danner fra 2. klasse på Husby Danske Skole skal have fjernundervisning, så foregår det i en stol lidt ud over det sædvanlige. Lina har nemlig lavet en helt særlig læsestol.

Forældre tager ikke til lægen med børnene

23.04.2020 11:19

Forældre i Flensborg tager ikke til de forebyggende undersøgelser og vaccinationer af deres børn hos lægen. Det er et problem, siger AOKs serviceregionsleder Stefan Kölpin.

Han opfordrer til, at forældre tager kontakt til børnelægen, hvis man er usikker i forbindelse med coronavirussen.

Ministerpræsident: Stadig usikkerhed om små begivenheder

23.04.2020 10:42

For Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther er det stadig ikke afgjort, om små begivenheder kan finde sted inden den 31. august.

Delstaten har allerede sagt, at begivenheder med over tusind personer ikke kan finde sted før efter den 31. august.

– Men det betyder ikke, at mindre begivenheder er i orden, slår ministerpræsidenten fast, ifølge NDR.

Delstatsregeringen håber at kunne komme med mere afklaring inden den 30. april.

Regionale spillesteder kan beholde støtten

23.04.2020 10:23

Regionale spillesteder, som fx Sønderborghus,  skal normalvis leve op til nogle aktivitetskrav for at kunne modtage deres statslige tilskud. I lyset af COVID-19 er det besluttet, at regionale spillesteder, der på grund af nedlukningen ikke kan leve op til kravene, ikke skal tilbagebetale deres tilskud.

Det oplyser Kulturministeriet.

– Kulturlivet er hårdt ramt at nedlukningen i Danmark. Vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi har et levende kulturliv at vende tilbage til, når samfundet forsvarligt kan åbne igen, siger kulturminister Joy Mogensen.

Nyeste tal: 84 døde i Slesvig-Holsten

23.04.2020 09:50

2530 mennesker er blevet testet positive for coronavirussen i Slesvig-Holsten. Det er 34 mere end onsdag.

I øjeblikket er 107 personer indlagt til behandling for Covid-19. Det er syv færre end onsdag. Det oplyser Robert-Koch-Institut.

I alt har 84 mennesker i Slesvig-Holsten mistet livet. Siden onsdag er det en stigning på en i Rendsborg-Egernførde, to i Pinneberg og to i Stormarn.

Coronatelefon holder lukket i weekenden

23.04.2020 09:18

Flensborgs corona-infotelefon er ikke åben i weekenden. Det oplyser byen i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at opkaldene til telefonen falder kraftigt de dage.

SPD: Forældre med børn hjemme skal arbejde mindre

23.04.2020 08:48

Forældre med børn hjemme skal have en midlertidig reduktion i deres arbejdstid. Det mener Gesine Stück, distriktsformanden for SPD i Kiel.

Det er nemlig ikke alle forældre, der har mulighed for at få passet deres børn ude, og dermed bliver det svært at få arbejde til at gå op med børn i hjemmet.

– I en tid, hvor børnepasning bliver lagt tilbage i familien, er det nødvendigt, at staten yder støtte til arbejde og indkomst, lyder det.

Mølledamskoncerter rykkes et år

23.04.2020 08:26

Årets koncerter i Mølleparken i Sønderborg er rykket et år på grund af coronakrisen. Dermed er der ingen koncerter i 2020, mens kunstnerne i stedet vil spille i 2021.

»En vild proces som er lykkedes, fordi bands og bookere har været klar på at finde en hurtig løsning, så livemusikken kan leve videre,« skriver direktør for Kultur i Syd, Jes Johansen, i en pressemeddelelse.

Butikkerne må holde åbent søndag

23.04.2020 07:44

De to kommende søndage må butikkerne holde åbent. Det har delstatsregeringen besluttet.

Beslutningen er ikke en opfordring til, at man skal tage på shoppetur søndag.

– Vi ønsker ikke at skabe incitamenter til shoppingture, men vi vil skabe muligheden for, at man ikke nødvendigvis er nødt til at shoppe lørdag, siger økonomiminister Bernd Buchholz.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af onsdagens overskrifter

22.04.2020 22:25

50 nye smittede i Slesvig-Holsten

Der er nu registreret 2496 personer, der er smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten siden epidemiens udbrud. Det er 50 flere end tirsdag.

Robert-Koch-Instuttet vurderer, at 1800 af dem må være raske igen.

Udenlandske ægtefæller må igen rejse ind i Danmark

Regeringen har besluttet at slække på indrejsereglerne, så danskeres udenlandske ægtefæller og faste samlevere må rejse ind i landet.

Det siger udlændinge– og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fra Folketingets talerstol onsdag under spørgetime til ministrene.

Siden de danske grænser lukkede den 14. marts, er det kun udlændinge med et anerkendelsesværdigt formål, der har fået lov til at komme ind i Danmark.

Vedtaget: Mundbind bliver et krav

Delstatsregeringen har endeligt besluttet, at mund og næse skal dækkes, når man befinder sig i offentlig transport eller butikker. Det kan fx være af et mundbind eller et tørklæde.

– At bære mund og næse-dækning hjælper os med gradvist at åbne op til det offentlige liv, siger ministerpræsident Daniel Günther.

Påbuddet træder i kraft den 29. april. Overholder man det ikke, vil man kunne blive nægtet adgang til eksempelvis butikker. Dog ser det ikke ud til, at man får en bøde.

Habeck: Vaccination kan blive tvang

22.04.2020 21:19

Det kan blive nødvendigt at tvinge folk til at blive vaccineret mod Covid-19, hvis de ikke gør det frivilligt. Det siger formand for de Grønne, Robert Habeck, til Spiegel.

– Det ville naturligvis være bedst, hvis alle blev vaccineret frivilligt. Men du bliver nødt til at få vaccinationen på et tidspunkt, siger han.

Sønderjyske kommuner har ingen nye smittede

22.04.2020 19:38

Ikke en eneste borger i Sønderborg Kommune har de seneste syv døgn fået konstateret covid-19. Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut.

Tallene viser, at der i øjeblikket er mellem nul og 39 smittede med coronavirussen i Sønderborg Kommune, og altså ikke et eneste nyt tilfælde i en uge.

Heller ikke i Haderslev eller Vejen Kommune er der meldt om nye smittede den seneste uge.

Det skriver jv.dk.

Tallene i Nordfrisland falder

22.04.2020 18:26

157 personer i Nordfrisland er i karantæne. Det er 62 færre end tirsdag.

18 er konstateret smittet med coronavirussen. Det er tre færre end onsdag. Der er stadig tre indlagt til behandling.

Det oplyser amtet.

Endnu to franskmænd meldt raske

22.04.2020 17:45

Yderligere to franske patienter er blevet erklæret raske, efter de er blevet behandlet i Slesvig-Holsten.

Dermed er halvdelen af patienterne fra Frankrig nu vendt hjem. Det oplyser Universitätsklinikum Schleswig-Holstein.

Lokale plejehjem fik tulipaner fra lukket park

22.04.2020 17:20

I oktober blev der plantet en masse tulipaner i parken Universe. Men på grund af coronakrisen er der ingen gæster til at nyde synet. Derfor har en medarbejder fra hvert af de kommunale plejehjem i Sønderborg fået lov til at komme forbi og grave tulipanerne op. De måtte tage så mange, de kunne bære.

Det estimeres at der blev slæbt ca. 1000 tulipaner med ud til byens plejehjem.

Foto: Universe

Udenlandske ægtefæller må igen rejse ind i Danmark

22.04.2020 16:39

Regeringen har besluttet at slække på indrejsereglerne, så danskeres udenlandske ægtefæller og faste samlevere må rejse ind i landet.

Det siger udlændinge– og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fra Folketingets talerstol onsdag under spørgetime til ministrene.

Siden de danske grænser lukkede den 14. marts, er det kun udlændinge med et anerkendelsesværdigt formål, der har fået lov til at komme ind i Danmark.

Vedtaget: Mundbind bliver et krav

22.04.2020 15:48

Delstatsregeringen har endeligt besluttet, at mund og næse skal dækkes, når man befinder sig i offentlig transport eller butikker. Det kan fx være af et mundbind eller et tørklæde.

– At bære mund og næse-dækning hjælper os med gradvist at åbne op til det offentlige liv, siger ministerpræsident Daniel Günther.

Påbuddet træder i kraft den 29. april. Overholder man det ikke, vil man kunne blive nægtet adgang til eksempelvis butikker. Dog ser det ikke ud til, at man får en bøde.

Det oplyser delstatsregeringen i en pressemeddelelse.

Sundhedspersonale uden symptomer kan tjekkes

22.04.2020 15:10

Region Syddanmark giver nu mulighed for, at et antal medarbejdere på sundheds-, social- og ældreområdet og i lægepraksis kan blive testet for sygdommen COVID-19, selvom de ikke har symptomer. Medarbejderne kan blive testet i weekenderne, hvor regionen har kapacitet til at teste 1.000 om dagen.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fortæller, at hun godt kan forstå, at medarbejdere gerne vil testes – også selvom de ikke har symptomer:

– Vi kan se, at nogle medarbejdere inden for sundheds-, social- og ældreområdet har et ønske om at kunne blive testet, også selvom de ikke har symptomer. Derfor åbner vi nu for, at medarbejdere uden symptomer kan få foretaget en test og dermed et øjebliksbillede af, om de har COVID-19.

SSW: Intet behov for påbud om mundbind

22.04.2020 14:47

Mindretallenes parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), står stærkt kritisk over for det seneste corona-udspil fra delstatens regering bestående af CDU, De Grønne og FDP. Regeringen vedtog onsdag, at alle borgere fra den 29. april skal bære mundbind, når de opholder sig i butikker og i den kollektive trafik.

– Vi havde kunnet leve med en anbefaling, siger gruppeformand for SSW i landdagen Lars Harms.

Læs mere her.

Tilbud

Få alle nyheder og alt indhold online fra Flensborg Avis.

Lige nu kan du få Flensborg Avis digital i 4 måneder til introduktionspris.

Tønder Kommune åbner for vielser

22.04.2020 14:28

Siden den 12. marts har der været lukket ned for borgerlige vielser i Tønder Kommune. Men fra i morgen den 23. april bliver der igen mulighed for at blive viet på Tønder Rådhus

Det er godt nyt til de par, der har været tvunget til at sætte deres vielser på standby på grund af Corona-smitten. Tønder Kommune har besluttet at åbne for, at det igen bliver muligt at blive viet i Det gamle Amtsrådslokale.

– Jeg er rigtig glad for, at vi kan begynde at åbne op for nogle ting i Danmark og i Tønder Kommune. En vielse er altid en glad og livsbekræftende begivenhed, som jeg glæder mig over igen bliver muligt – men selvfølgelig med de begrænsninger, som der nu engang er i forhold til Corona-smitten, fortæller Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen.

For der er nogle begrænsninger i forhold til vielserne. For eksempel kan man foreløbig kun blive viet i Amtsrådslokalet – og ikke i private hjem eller andre steder. Reglen om at man højest må være 10 personer i en forsamling skal også overholdes – hvilket vil i praksis betyde, at der til en vielse højest kan være parret selv, to vidner, giftefogeden og fem gæster.

Og så skal man naturligvis huske på, ikke at møde op til en vielse, hvis nogen af deltagerne udviser tegn på smitte.

13. dødsfald i Rendsborg-Egernførde

22.04.2020 14:20

Rendborg-Egernførde Amt har i dag registreret endnu et coronarelateret dødsfald. Det er 13. dødsfald i amtet.

Det drejer sig om en 78-årig mand med andre sygdomme, der var indlagt, da han døde.

Amtet har på nuværende tidspunkt ingen informationer om, hvordan manden var blevet smittet.

De pårørende er blevet kontaktet.

Aabenraas foreninger bliver igen lukket på græs

22.04.2020 13:10

Aabenraa Kommune åbner alle sine udendørs anlæg op fra 22. april 2020. Det glæder Leder af Aktiv Aabenraa, Pia Paustian:

– Det har næsten ikke været til at bære at klippe græs og passe alle vores anlæg velvidende, at der i en periode ikke ville være aktivitet. Så det er dejligt, at vi endelig kan begynde at åbne. Vi vil gøre alt for at hjælpe foreningerne i gang igen, ligesom vi arbejder på at skabe rammerne for at gennemføre så mange af vores egne aktiviteter som muligt.

Samtidig med at Aktiv Aabenraas anlæg åbnes, bliver der arbejdet på, at idrætshallerne er klar til at åbne op igen, når det bliver muligt med alt, hvad det indebærer af afstandsmarkeringer, håndsprit osv.

Det er nu muligt for foreninger og andre fællesskaber at mødes, så længe man maksimalt er ti personer, holder sig udendørs og holder to meters afstand.

– Det er helt fantastisk og en stor lettelse, at vi igen må mødes og lave vores aktiviteter. Vi kan godt grine, have det sjovt og svede, selvom vi fortsat skal holde afstand, vi må blot være lidt kreative og tage vores forbehold, siger formand for Rødekro Tennis Klub, Birger Hansen.

I Aabenraa Kommune har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet, at de vil give foreningerne en hjælpende hånd i en svær tid.

– Vi vil i Aabenraa Kommune gøre, hvad vi kan for at holde hånden under foreningslivet og vores selvejende faciliteter i denne svære tid. Vi har derfor besluttet i første omgang at dække foreningernes udgifter til gebyr i haller og skolelokaler samtidig med, at vi sender det beløb afsted til idrætshallerne, som de havde forventet at få, siger Lars Kristensen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Flensborg har fortsat få smittede

22.04.2020 12:08

Coronatallene i Flensborg har hele ugen været stort set uforandrede.

Der er siden epidemiens udbrud blevet registreret 32 smittede personer. 28 af dem er raske igen, mens to har mistet livet.

Update #Corona in #Flensburg
🍀 Lage ist unverändert

Auch heute gibt es keinen weiteren Infektionsfall. Das ist ein…

Slået op af Oberbürgermeisterin Flensburg – Simone LangeOnsdag den 22. april 2020

50 nye smittede i Slesvig-Holsten

22.04.2020 10:13

Der er nu registreret 2496 personer, der er smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten siden epidemiens udbrud. Det er 50 flere end i går.

Robert-Koch-Instuttet vurderer, at 1800 af dem må være raske igen.

Der desuden registreret syv nye dødsfald siden i går, seks i Stormarn og et i Segeberg. Det bringer antallet af døde i Slesvig-Holsten op på 79.

På nuværende tidspunkt er 114 personer indlagt, det er fem færre end i går.

Sønderjysk folketingskandidat vil have de store elever tilbage i skole: Om nødvendigt i weekenden

22.04.2020 08:21

– Skolerne må tage weekenderne i brug, hvis det er nødvendigt, for det er en helt uholdbar situation, hvis eleverne i grundskolens 6.-10. klasse ikke kan komme tilbage i skolen inden sommerferien. Selv med de restriktioner, der gælder nu, kan meget lade sig gøre, hvis man tænker kreativt. Derfor må regeringen tage fat i organisationerne, så de kan finde en løsning sammen.

Det siger Philip Tietje, der er medlem af byrådet i Aabenraa for Venstre og partiets folketingskandidat i Tønder-kredsen til JydskeVestkysten. Og så er han også folkeskolelærer for de ældste elever i udskolingen:

– Hjemmeundervisning virker kun for elever, som i forvejen klarer sig godt. Taberne i det bliver de svage og socialt udsatte elever. De har brug for at møde en lærer. Og de store elever har også brug for at møde hinanden, siger Tietje, der understreger, at han i dette spørgsmål udtaler sig personligt og ikke på vegne af byrådsgruppen.

Philip Tietje erkender, at det kan være svært for skolerne at rumme alle eleverne:

– Men man kan tænke kreativt. Man kan tage alternative lokaler i brug – idrætshaller, telte og medborgerhuse. Og hvis man ikke har fornuftige lokaler, kan man udvide skoledagen og lade eleverne gå i skole på skift. I yderste konsekvens kan man også undervise i weekenden, siger Tietje.

Han minder om, at man ikke i hele landet har de samme udfordringer som i storbyerne, hvor skolerne mangler plads og ikke har alternative lokaler:

– Det skal ikke gå ud over alle skoler i hele landet. I en kommune som Aabenraa vil det kunne lade sig gøre i langt de fleste skoler. Byer, som har en skole her, har typisk også et forsamlingshus, hvor man kan have en klasse, måske på skift.

Et udpluk af tirsdagens overskrifter

21.04.2020 22:30

Slesvig-Holsten runder 70 dødsfald

Der er i Slesvig-Holsten nu registreret 72 coronarelaterede dødsfald. Det er fem flere end mandag, da der er kommet et dødsfald i Dithmarschen, et i Plön og tre i Pinneberg til.

Desuden er der blevet registreret et dødsfald i Flensborg, der endnu ikke er talt med i delstatens statistik.

Håndbold-Bundesliga afbrudt – THW-Kiel kåret som mestre

Bundesliga-sæsonen 2019/2020 er slut, og efter to gange guld i træk må SG Flensburg-Handewitt overlade mesterskabs-trofæet til ærkerivalerne fra THW Kiel.

Slesvig-Holsten indfører påbud om mundbind

Fra den 29. april skal man bære mundbind i Slesvig-Holsten, hvis man benytter sig af offentlig transport eller er ude at handle.

Overborgmester kritiserer delstatens kommunikation

Flensborg By hørte først om mundbindspåbuddet gennem medierne. Det kritiserer overborgmester Simone Lange. Dermed er byen nemlig ikke ordentligt forberedt til blandt andet at kunne vejlede borgerne.

Kieler Woche bliver afholdt i en anden form

21.04.2020 22:29

Der vil stadig blive afholdt Kieler Woche, selvom mange andre store arrangementer bliver aflyst. Det skriver NDR.

Dette års Kieler Woche vil dog hovedsageligt have fokus på sejlsporten.

Kritik af kommunikation mellem lærer og elev

21.04.2020 20:54

En undersøgelse af »Landeseltenbeirats«for gymnasier i Slesvig-Holsten viser, at der næsten ingen direkte kommunikation er mellem studerende og lærere. Forældre er utilfredse.

Det skriver NDR.

Opfordring: Sy mundbind til fattige familier

21.04.2020 19:37

»Der Kinderschutzbund« i Slesvig-Holsten opfordrer til, at man syer mundbind, som kan gives væk til familier i økonomiske vanskeligheder.

Foreningen har flere gange påpeget, at coronakrisen har været med til at forværre situationen for mange familier med økonomiske bekymringer.

– Og nu er der også kommet situationen, hvor der skal anskaffes mundbind, siger formand for foreningen Irene Johns.

Coronapatient fra Frankrig raskmeldt

21.04.2020 17:59

I slutningen af marts modtog Slesvig-Holsten seks intensivpatienter fra Frankrig for at afhjælpe pladsproblemer. Den første person er nu blevet meldt rask og er fløjet tilbage til sit hjem.

Ny raskmeldt i Nordfrisland

21.04.2020 16:57

219 personer i Nordfrisland befinder sig i øjeblikket i karantæne. Det er fem flere end mandag. Det oplyser amtet.

21 er smittet med coronavirus, hvoraf tre er indlagt til behandling. Disse tal har ikke ændret sig siden mandag.

72 personer er blevet meldt raske igen efter at have været smittet med coronavirus. Det betyder, at en person yderligere er meldt rask siden mandag.

Trafikmængden falder betydeligt som følge af corona

21.04.2020 16:31

Trafikmængden i Slesvig-Holsten er faldet med 35 procent. Det oplyser »Der Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr Schleswig-Holstein (LBV.SH)«. De har lavet en optælling, hvor de sammenligner antallet af dette års trafikanter med samme tidspunkt sidste år.

I påsken var trafikken på A7 Ellund markant anderledes end året før. Her var niveauet 90 procent lavere.

Overborgmester kritiserer delstatens kommunikation

21.04.2020 15:56

Efter nyheden om påbuddet af mundbind har mange mennesker ringet til Flensborgs informationstelefon. For hvor finder man lige mundbind, lyder spørgsmålene blandt andet.

Men det er svært at svare på, for byerne har ikke haft tid til at forberede sig. Faktisk fik Flensborg By informationen om det nye påbud gennem medierne, ligesom alle andre, oplyser byen i en pressemeddelelse. Det kritiserer borgmester Simone Lange.

– Vi oplever nu på femte uge, at kommunerne får besked om delstatens planer gennem pressen. Samtidig forventes det, at kommunerne implementere tiltagene med kort varsel og kan rådføre borgerne, lyder det fra borgmesteren.

Hamborg følger trop med påbud om mundbind

21.04.2020 14:02

Kort efter der i Slesvig-Holsten blev meldt ud, at borgere fra den 29. april skal bære mundbind i offentligheden, meddelte også Hamborgs borgmester, Peter Tschentscher, at samme påbud vil træde i kraft i Hamborg.

Mundbindene skal bæres, når man benytter sig af offentlig trafik eller er ude at handle.

Slesvig-Holsten indfører påbud om mundbind

21.04.2020 13:07

Fra den 29. april skal man bære mundbind i Slesvig-Holsten, hvis man benytter sig af offentlig transport eller er ude at handle. Det skriver NDR.

– Man kan benytte sig af forskellige muligheder. Det kan enten være et mundbind af stof, som der for tiden bliver produceret mange steder eller det kan være et halstørklæde, som man bruger for at beskytte andre. Jeg tror det er den rigtige vej, som vi nu også vil gå i Slesvig-Holsten, siger ministerpræsident Daniel Günther.

Håndbold-Bundesliga afbrudt – THW-Kiel kåret som mestre

21.04.2020 12:53

Bundesliga-sæsonen 2019/2020 er slut, og efter to gange guld i træk må SG Flensburg-Handewitt overlade mesterskabs-trofæet til ærkerivalerne fra THW Kiel. Det skriver »NDR« på sin hjemmeside.

Tirsdag formiddag mødtes de 36 tyske Bundesliga-klubber fra 1. og 2. liga digitalt og gennemførte en afstemning. Det nødvendige flertal med over 75 procent blev fundet, og dermed blev en sæson for første gang i ligaens histore afsluttet før tid. Grunden er coronakrisen, som også har forhindret Bundesliga-klubberne i at spille siden midten af marts. Da der ikke var udsigt til bedring inden sæsonens regulære slut, den 30. juni

Læs mere her.

Fortsat lavt antal smittede i Flensborg

21.04.2020 12:46

Antallet af smittede har i Flensborg ligget stabilt på 32 personer i den seneste uge. Det tal er antallet af smittede siden epidemiens udbrud. 28 af disse personer er meldt raske igen, mens to har mistet livet.

På nuværende tidspunkt befinder 56 personer sig i karantæne.

Simone Lange skriver i et opslag på Facebook, at der dagligt kommer svar på omkring 20 tests, der for tiden altså alle er negative.

Virtuel velkomst til Flensborgs førsteårsstuderende

21.04.2020 11:38

Egentlig skulle Hochschule Flensburg i dag have budt velkommen til de nye førsteårsstuderende. I stedet har underviserne sendt en virtuel hilsen for at byde dem velkommen med smil og humor.

Simone Lange, der også selv medvirker, har delt videoen på Facebook.

Update #Corona in #Flensburg
🤓Erstsemesterbegrüßung mal anders

Eigentlich hätte ich heute in der FlensArena die Erstis,…

Slået op af Oberbürgermeisterin Flensburg – Simone LangeTirsdag den 21. april 2020

 

Genforeningsspillet »Grænsedragning« bliver udskudt til juni 2021

21.04.2020 10:57

Styregruppen for genforeningsspillet »Grænsedragning« har besluttet at udskyde forestillingen til juni næste år. Sådan skriver JydskeVestkysten.

– Det er en rigtig træls situation, men vi er overbeviste om, at det er det rigtige at gøre, siger formand for Sønderjydsk Forsøgsscene Ole Gaul Nilum i en pressemeddelelse.

Ole Gaul Nilum glæder sig over, at Kristian Hald har sagt ja til også til næste år at være instruktør på »Grænsedragning«.

»Grænsedragning« er Sønderjydsk Forsøgsscenes bidrag til fejringen af 100-året for Genforeningen. Det er de seks sønderjyske amatørteatre, der står bag opførelsen. Til dette stort anlagte egnsspil er der også næste år brug for ca. 85 amatørskuespillere, musikere, lyd- og scenefolk fra hele Sønderjylland.

– Vi håber naturligvis, at alle medvirkende fra i år har lyst til og mulighed for at være med igen til januar 2021, når det hele begynder forfra. Der vil blive indkaldt til et nyt informations møde i uge 2 i 2021, fortæller Ole Gaul Nilum.

Slesvig-Holsten runder 70 dødsfald

21.04.2020 10:06

Der er i Slesvig-Holsten nu registreret 72 coronarelaterede dødsfald. Det er fem flere end i går, da der er kommet et dødsfald i Dithmarschen, et i Plön og tre i Pinneberg til.

Desuden er der blevet registreret et dødsfald i Flensborg, der endnu ikke er talt med i delstatens statistik.

Antallet af smittede er nået op på 2446 siden epidemiens udbrud. Robert-Koch-Instututtet vurderer, at 1700 af dem må være raske igen.

På nuværende tidspunkt er der 119 personer indlagt med covid-19 i delstaten. Det er ni færre end i går.

Nu begynder studentereksamenerne i Slesvig-Holsten

21.04.2020 08:03

I dag begynder studentereksamener og andre afsluttende eksamener for Slesvig-Holsten og Hamborgs afgangselever. Eksamenerne vil forgå under strenge hygiejne- og afstandskrav for ikke at udsætte eleverne for unødvendig smitterisiko.

Nabo-delstaterne begynder først med afgangseksamenerne i starten af maj.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af mandagens overskrifter

20.04.2020 22:28

Butikkerne i Slesvig-Holsten åbner

Fra mandag den 20. april begyndte de første lempelser af coronarestriktionerne at træde i kraft. Det betød blandt andet, at flere butikker igen kunne holde åbent.

Andet dødsfald i Flensborg

Der er blevet registreret endnu et coronarelateret dødsfald i Flensborg. Det er det andet dødsfald i Flensborg Kommune.

I alt 2426 personer er registreret smittet med coronavirus i delstaten, det er ni flere end søndag.

Borgmester er optimistisk

– I Flensborg er vi på rette vej. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre yderligere lempelser mulige i de kommende uger, hvis vi fortsætter med at være så disciplinerede, sagde borgmester Simone Lange.

SP og SSW vil genforene grænsefamilier

Mindretalspartierne Slesvigsk Parti (SP) og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) forsøger nu at udvide de lidt lempeligere danske regler til også at gælde for grænsefamilier, der er afskåret fra at se familiemedlemmer på den anden side af den endnu lukkede dansk-tyske grænse.

Prins Joachim flytter ind på Schackenborg

20.04.2020 22:21

Coronavirussen fik prins Joachim og familie til at vende hjem fra Paris. Efter godt en måned i Danmark har familien nu besluttet sig for at flytte tilbage til Sønderjylland. Det bekræfter Kongehusets Kommunikationsafdeling overfor HER&NU.

21 smittede i Nordfrisland

20.04.2020 16:29

214 personer i Nordfrisland Amt befinder sig i øjeblikket i karantæne. Det oplyser amtet.

21 personer er smittet med coronavirussen. Heraf er tre indlagt.

De 21 smittede er det laveste antal den seneste uge.

I alt er 71 personer blevet testet positiv for coronavirussen. 49 er blevet meldt rask igen, og en har mistet livet.

SP og SSW vil genforene grænsefamilier

20.04.2020 15:41

Danmark lempede mandag på de stramme corona-regler, så en række brancher og erhvervsdrivende igen kunne slå dørene op.

Mindretalspartierne Slesvigsk Parti (SP) og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) forsøger nu at udvide de lidt lempeligere danske regler til også at gælde for grænsefamilier, der er afskåret fra at se familiemedlemmer på den anden side af den endnu lukkede dansk-tyske grænse.

I et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen (S) og sønderjyske Folketingsmedlemmer fortæller SP, at mindretallene godt forstår, at det i marts var nødvendigt at lukke grænserne for at sende et kraftigt politisk signal om, at corona-situationen var alvorlig.

– Nu er det på tide at revurdere lukningen af grænsen og tage sig af befolkningen i grænselandet, som krydser grænsen er en del hverdagen, skriver SP.

Læs mere her.

Borgmester er optimistisk

20.04.2020 15:14

Flensborg by er langsomt begyndt at åbne igen. Og endnu flere døre kan blive åbnet den kommende tid, forudser borgmester Simone Lange.

– I Flensborg er vi på rette vej. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre yderligere lempelser mulige i de kommende uger, hvis vi fortsætter med at være så disciplinerede, siger hun i en pressemeddelelse.

Bypræsident opfordrer til solidaritet

20.04.2020 15:05

Flensborgs bypræsident Hannes Fuhrig har startet en solidaritetsaktion og beder om hjælp fra Flensborgs borgere. Han har allerede fået formændene fra Flensborgs byrådsgrupper og sine to stedfortrædere til at samle 1000 euro.

Det kan du læse mere om her.

Flere busser når studentereksamenerne begynder

20.04.2020 13:41

Aktivbus sætter yderligere busser ind for at imødekomme elever, der skal til studentereksamener og afgangsprøver.

Fra tirsdag den 21. april begynder studentereksamenerne for Slesvig-Holstens 13.-klasses elever.

Aktivbus kører i denne uge stadig efter en særplan, da der i forbindelse med coronakrisen har været et fald i antallet af personer, der kører med offentlig transport.

Den nuværende køreplan kan ses på Aktivbus hjemmeside og i de to apps NAH.SH og DB Navigator.

Men for at imødekomme de elever, der skal til eksamen og prøver i denne uge, sætter Aktivbus også yderligere busser ind i morgentimerne på linjerne 1, 2, 3, 7, 11, 12, linje 5 ring A og B og E-Wagen Exe.

Se planen for ekstrabusserne her.

Desuden opfordrer Aktivbus til at holde afstand og møde op på busstoppestedet tidligt, da det kan være, at en bus er så fyldt op, at den ikke kan tage flere med. Så må man vente på den næste.

Desuden opfordrer de til at bære en ansigtsmaske når man kører med bussen.

Andet dødsfald i Flensborg

20.04.2020 09:57

Der er blevet registreret endnu et coronarelateret dødsfald i Flensborg. Det er det andet dødsfald i Flensborg Kommune.

Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt flere informationer ud.

Der er i alt i Slesvig-Holsten registreret 67 dødsfald. Der er, ud over det i Flensborg, siden i går registreret et dødsfald i Rendsborg-Egernførde Amt og tre i Stormarn.

I alt 2426 personer er registreret smittet med coronavirus i delstaten, det er ni flere end i går.

Robert-Koch-Instituttet vurderer, at 1700 af dem må være blevet raske igen.

På nuværende tidspunkt er 128 personer indlagt, det er én mindre end i går.

Hvad må man nu i Slesvig-Holsten?

20.04.2020 09:29

Fra mandag den 20. april begynder de første lempelser af coronarestriktionerne at træde i kraft.

Men hvad må man nu og hvad er stadig forbudt?

Kontaktforbuddet gælder stadig, det vil sige, at man ikke må opholde sig i det offentlige rum med mere end to personer ad gangen. Undtaget er familier og folk, der bor i samme husstand.

Forsamlinger og arrangementer er fortsat forbudte og sportsklubber, fritidsklubber, kirker, moskeer, synagoger, aftenskoler og musikskoler skal fortsat holde lukker.

Også natklubber, biografer, teatre, museer, messer, fitnesscentre, svømmehaller og legepladser skal stadig holde lukket.

Butikker må åbne med restriktioner

Men fra mandag af må butikker i detailhandlen på under 800 kvadratmeter åbne igen, sålænge de kan sikre behørig afstand mellem kunderne, både i gangene og når de står i kø.

Ejere af større butikker må også spærre en del af butikkerne af for at nå ned på 800 kvadratmeter.

Per ti kvadratmeter må der være en kunde i butikken ad gangen. Det vil sige at en butik på 800 kvadratmeter må have 80 kunder inde ad gangen.

Butikker på over 200 kvadratmeter skal ansætte en kontrolvagt, der styrer mængden af kunder, mens butikker på over 600 kvadratmeter skal ansætte to kontrolvagter.

Reglerne gælder også for butikker i indkøbscentre

Bilforhandlere, cykelhandlere og boghandlere må åbne uanset butikkens størrelse.

Se den fulde liste af alle butikker, der må åbne igen, her.

Grillbarer og spisesteder med to-go mad må igen betjene kunder uden at disse skal have bestilt maden i forvejen.

Også pølsevogne og andre mobile spisesteder må åbne igen.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af søndagens overskrifter

19.04.2020 22:18

Nordtyske rejefiskere afhængige af hjælpepakker

– På grund af coronapandemien må Slesvig-Holstens rejefiskere bruge »Kurzarbeit«. Produktionsfællesskaberne og forhandlerne er blevet enige om, at kutterne kun må være på vandet 48 timer om ugen, fortæller rejefisker fra Pellworm, Birger Zetl

30 nye smittede i Slesvig-Holsten

Der er siden i går blevet registreret 30 nye smittetilfælde med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det bringer delstaten op på 2417 smittede siden pandemiens udbrud.
Der er nu sket 61 coronarelaterede dødsfald i Slesvig-Holsten.

Dødsfald på plejehjem i Rendsborg-Egernførde

Rendsborg-Egernførde Amt skriver søndag formiddag i en pressemeddelelse, at der er blevet registreret endnu et dødsfald i amtet. Det drejer sig om en 89-årig mand med andre sygdomme.

Teknisk forvaltning henter igen storskald

Teknisk forvaltning i Flensborg (TBZ) vil igen afhente storskrald (Sperrmüll). Fra mandag den 20. april kan man tilmelde sig afhentning af storskald på TBZs hjemmeside, og de første afhentningstider er fra den 27. april.

Flensburg Galerie: Vi er godt forberedt

Mandag må forretninger og shoppingcentre åbne igen, hvis de overholder en række hygiejneregler og retningslinjer for, at kunderne kan holde afstand. Flensburg Galerie er godt forberedt, siger centermanager Oliver Grünwald.

 

Ministerpræsident: Turismen skal ikke afskrives

19.04.2020 21:39

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther vil endnu ikke afskrive turisterhvervets sommerforretning. Han tror på, at »der er så meget disciplin, at man også på spisestederne holder sig til reglerne, så det også er muligt igen at lukke op for turismen«, sagde ministerpræsidenten søndag aften i ARD-programmet »Bericht aus Berlin«.

– Jeg har i hvert fald ikke afskrevet sommerforretningen, sagde Daniel Günther.
Hvornår restriktionerne, der skal inddæmme coronasmitten, kan lempes i turistbranchen, sagde han dog ikke noget om.

Flensburg Galerie: Vi er godt forberedt

19.04.2020 19:27

Mandag må forretninger og shoppingcentre åbne igen, hvis de overholder en række hygiejneregler og retningslinjer for, at kunderne kan holde afstand.

I Flensburg Galerie, hvor det de seneste fire uger kun har været supermarkedet, materialisten og avis-/tobakskiosken, der havde åbent, har man skyndt sig at få styr på det hele.

– Men vi er godt forberedt, siger centermanager Oliver Grünwald til Flensburger Tageblatt.

Schritt für Schritt zurück zur Normalität: Auch in der Flensburg Galerie heißt es Abstand halten und Regeln einhalten.

Hold afstand. Det er den nye devise i Flensburg Galerie. Foto: Julia Vogt

En ny smittet i Rendsborg-Egernførde

19.04.2020 18:37

Der er i Rendsborg-Egernførde Amt lige nu 77 personer, der er smittet med coronavirus. Det er en mere end i går. 128 personer er meldt raske, og siden lørdagens opdatering er en 89-årig mand afgået ved døden, så amtet samlede antal døde med coronavirus nu er oppe på 12.
Herunder kan man se coronavirussens udvikling i amtet.

Udviklingen i antal smittede i alt. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt
Antal nye smittede pr. dag. Grafik: Rendsborg-Egernførde Amt

Stadig ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

19.04.2020 16:02

Lørdag er antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt fortsat på 116, som det har været siden i torsdags. Af de 116 coronasmittede er 71 blevet raske igen. Tre personer er afgået ved døden.

Stigning i raskmeldte i Nordfrisland

19.04.2020 15:24

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 71 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 47 er blevet raske igen. 23 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 221 personer er i karantæne, heraf 27 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

20-04-19 Corona-Lage NF-2
20-04-19 Corona-Lage NF-3

Teknisk forvaltning henter igen storskald

19.04.2020 14:51

Teknisk forvaltning i Flensborg (TBZ) vil igen stå for at afhente storskrald (Sperrmüll).

Fra mandag den 20. april vil det igen være muligt at tilmelde sig afhentning af storskald på forvaltningens hjemmeside. De første afhentningstider er fra den 27. april.

Det er stadig ikke muligt, at bestille ekspres-afhentning af storskrald.

Dødsfald på plejehjem i Rendsborg-Egernførde

19.04.2020 11:44

Rendsborg-Egernførde Amt skriver søndag formiddag i en pressemeddelelse, at der er blevet registreret endnu et dødsfald i amtet.

Det drejer sig om en 89-årig mand med andre sygdomme. Manden døde på et plejehjem, hvor han boede.

Amtet har på nuværende tidspunkt ingen informationer om, hvordan manden var blevet smittet.

De pårørende er blevet kontaktet.

Ingen nye smittede i Flensborg

19.04.2020 11:34

Coronatallene i Flensborg er uforandrede, det vil sige, at der i Flensborg stadig er blevet registreret 32 tilfælde af corona.

Overborgmester Simone Lange opfordrer på Facebook til at holde afstand og passe på hinanden, når butikkerne begynder at åbne igen.

Update #Corona in #Flensburg
☀️Vorbereitungen für morgen laufen

Die Fallzahlen der COVID19-Infektionen sind unverändert…

Slået op af Oberbürgermeisterin Flensburg – Simone LangeSøndag den 19. april 2020

 

Golfklub savner tyske gæster

19.04.2020 10:22

Lukningen af den dansk-tyske grænse samt samarbejdspartneren Benniksgaard Hotel giver store problemer for golfklubben i Rinkenæs. Det skriver JydskeVestkysten.

Dansk Golf Union er nu kommet med nye anbefalinger, der gør det muligt for klubberne at have greenfeegæster, spil i grupper op til fire og delvist åbne træningsfaciliteterne.

I Nordborg, Rinkenæs og Sønderborg var golfbanerne nogle uger i marts helt lukkede for 3. april at genåbne – dog kun for 2-bolde og egne medlemmer.

I Benniksgaard Golf Klub er tre administrative medarbejdere sendt hjem med lønkompensation, ligesom man har reduceret i greenkeeperne.

For selvom de nye lempelser giver glæde i klubben, er man fortsat presset. Mange af banernes greenfee-gæster kigger nemlig forbi i forbindelse med et ophold hos Benniksgaard Hotel, som i øjeblikket er helt lukket.

– Jeg frygter derfor, vi kommer til at tabe en god slat penge på manglende greenfeegæster, siger formand Finn Nielsen.

Det drejer sig både om danske men også tyske greenfeegæster, som banen ved Flensborg Fjord har en del af.

150 af klubbens 460 medlemmer i øjeblikket forhindret i at spille, fordi de bor i Tyskland. De kan ikke komme ind i Danmark, fordi grænsen er lukket indtil videre til den 10. maj.

– Vi er rigtig kede af, at de er afskåret for at spille. Det giver da mange bekymrede miner. Jeg håber virkelig ikke, grænsen vil være lukket længere end til den 10. maj, siger formand Finn Nielsen.

Klubben arbejder i øjeblikket på at lave greenfeeaftaler/rabataftaler med tyske baner, så det bliver attraktivt for deres tyske medlemmer at bibeholde medlemskabet.

30 nye smittede i Slesvig-Holsten

19.04.2020 10:08

Der er siden i går blevet registreret 30 nye smittetilfælde med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det bringer delstaten op på 2417 smittede siden pandemiens udbrud.

Robert-Koch-Instituttet vurderer, at 1600 mennesker i Slesvig-Holsten er raske igen efter at have været syge med covid-19.

Der er siden i går blevet registreret et nyt dødsfald i Pinneberg. Der er nu sket 61 coronarelaterede dødsfald i Slesvig-Holsten.

På nuværende tidspunkt er 129 personer indlagt på grund af coronavirus, det er tre færre end i går.

Nordtyske rejefiskere afhængige af hjælpepakker

19.04.2020 09:12

– På grund af coronapandemien må Slesvig-Holstens rejefiskere bruge »Kurzarbeit«. Produktionsfællesskaberne og forhandlerne er blevet enige om, at kutterne kun må være på vandet 48 timer om ugen, fortæller rejefisker fra Pellworm, Birger Zetl, til Tysklands presseagentur, dpa.

Kurzarbeit er, når arbejdsgivererne sender deres medarbejdere hjem, mens Agentur für Arbeit overtager betalingen på 60 procent af deres løn.

Efterspørgslen efter rejer er faldet med to tredjedele siden pandemiens udbrud, fordi hoteller og restauranter er lukkede.

– Salget sker nu primært gennem discount supermarkeder, som færdigpillede rejer eller som rejesalat, fortæller Birger Zetl.

Günter Klever, der er direktør for produktionsfællesskabet for kystfiskerne, forklarer at fiskerne jo i princippet godt kan fortsætte med at fiske uden at blive udsat for smitterisiko. Problemet er, at de derefter ikke kan komme af med rejerne.

– Også i Belgien, som er hovedeksportmålet for de nordtyske rejer, har de restriktioner på hotel- og restaurationsbranchen, forklarer han.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af lørdagens overskrifter

18.04.2020 22:01

61 dødsfald i Slesvig-Holsten

Der er nu registreret 2387 personer, der er blevet smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten siden pandemiens udbrud. Det er 38 flere end i går. Antallet af døde i delstaten lyder nu på 61.

Stabile tal i Flensborg

Antallet af smittede i Flensborg har ikke ændret sig den seneste uge. Det ligger fortsat på 32. 26 af dem er raske igen.

Universitetshospitaler vil undersøge følgeskader

Slesvig-Holstens universitetshospital (UKSH) vil opbygge en coronabiobank for at se, hvilke følger et sygdomsforløb med covid-19 kan have.

Dybbøldag på vågeblus

I stedet for et stort arrangement på Dybbøl Banke blev Dybbøldagen reduceret til en flaghejsning uden publikum og kransenedlæggelse med deltagelse af kun fire personer.

 

Universitetshospitaler vil undersøge følgeskader

18.04.2020 19:33

Slesvig-Holstens universitetshospital (UKSH) vil opbygge en coronabiobank for at se, hvilke følger et sygdomsforløb med covid-19 kan have.

Ifølge magasinet »Spiegel« skal så vidt muligt alle slesvig-holstenere, der har været smittet med coronavirus, undersøges jævnligt over en periode på mindst ti år.

Se mere her

Dybbøldag på vågeblus

18.04.2020 18:35

Hvert år den 18. april bliver slaget ved Dybbøl i 1864 markeret, og også i år – 100-året for grænsedragningen – skulle Dybbøldagen have været en stor begivenhed med flere hundrede mennesker fra ind- og udland.

Men det har coronaepidemien sat en stopper for. I stedet for et stort arrangement blev Dybbøldagen reduceret til en flaghejsning uden publikum og kransenedlæggelse med deltagelse af kun fire personer. Det skriver TV Syd.

Ingen bekræftede coronasmittede i Haderslev og på Fanø

18.04.2020 17:23

Af de syd- og sønderjyske kommuner har Aabenraa flest coronasmittede per 100.000 indbyggere, mens Fanø og Haderslev kommuner ingen har. Det skriver JydskeVestkysten.

I hele Region Syddanmark er der fortsat 33 personer indlagt med coronavirus. Tallet har været faldende siden den 10. april, da der var 58 patienter indlagt med coronavirus i regionen.

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

18.04.2020 16:01

Lørdag er antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt fortsat på de 116, som også var registreret i går og i forgårs. Af de 116 coronasmittede er 66 blevet raske igen. Tre personer er afgået ved døden.

Færre nye smittede i Rendsborg-Egernførde

18.04.2020 15:49

Der er i Rendsborg-Egernførde Amt lige nu 76 personer, der er smittet med coronavirus. 128 personer er meldt raske, og 11 er afgået ved døden.
Herunder kan man se coronavirussens udvikling i amtet.

Udviklingen i antal smittede i alt. Illustration: Rendsborg-Egernførde Amt
Antal nye smittede pr. dag. Illustration: Rendsborg-Egernførde Amt
De mest ramte kommuner. Illustration: Rendsborg-Egernførde Amt

To nye smittede i Nordfrisland

18.04.2020 14:48

Nordfrislands Amt har registreret to nye smittetilfælde siden i går, så antallet af smittede, der på nuværende tidspunkt er syge, kommer op på 29.

Siden pandemiens udbrud har Nordfrislands Amt registreret 71 personer smittet med coronavirus. 29 af dem er stadig syge, 41 er raske og en har mistet livet.

På nuværende tidspunkt befinder 220 personer sig i karantæne, 23 af dem på øerne.

Grafik: Nordfrislands Amt
Grafik: Nordfrislands Amt
Grafik: Nordfrislands Amt

Frustreret over at blive tvunget til eksamen

18.04.2020 14:12

Flere elever fra Duborg-Skolens 13. årgang synes, at det er urimeligt at skulle til eksamen i corona-tiden. Duborg-elev Luke Hoop forklarer, hvorfor det ikke er alle, der kan yde det, de plejer.

Læs om det her

Og læs om, hvad Duborg-Skolen gør for at gøre det hele lidt lettere her

Stabile tal i Flensborg

18.04.2020 13:17

Flensborgs overborgmester Simone Lange melder på Facebook om stabile coronatal i byen. Der er i Flensborg registreret 32 smittede, hvoraf 26 er raske igen.

I dag er også første dag i flere uge, hvor byens krisestab ikke har mødtes, skriver hun i opslaget.

Update #Corona in #Flensburg
… ein Tag ohne Krisenstab

Heute ist der erste Tag seit Wochen, an dem der Krisenstab…

Slået op af Oberbürgermeisterin Flensburg – Simone LangeLørdag den 18. april 2020

 

61 dødsfald i Slesvig-Holsten

18.04.2020 10:29

Der er nu registreret 2387 personer, der er blevet smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten siden pandemiens udbrud. Det er 38 flere end i går.

Mens der ikke er pligt til at registrere antallet af personer, der er blevet raske igen, vurderer Robert-Koch-Instituttet ud fra en række faktorer, at 1600 af tilfældene må være raskmeldte igen.

Antallet af døde i delstaten lyder nu på 61, der er siden i går blevet registreret et dødsfald i Steinburg og et i Rendsborg-Egernførde Amt.

På nuværende tidspunkt er 132 personer indlagt, det er fire færre end i går.

Sønderborg Sommer Revy er truet på eksistensen

18.04.2020 08:42

Uvished præger Sønderborg Sommer Revy, som hver sommer trækker teatergæster til Sønderjylland. Det er fortsat uvist, om revyen kan blive afholdt i år, fortæller Leif Maibom, der er grundlægger af den populære revy til JydskeVestkysten. Konkret ved arrangørerne af revyen ikke, hvor mange gæster de må spille for hen over sommeren, og da der indtil maj er forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, kan skuespillerne ikke øve. Det er et spørgsmål om at undgå at tabe så mange penge, at revyen må lukket, lyder det fra Leif Maibom.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af fredagens overskrifter

17.04.2020 22:01

Fem nye dødsfald i Slesvig-Holsten

I alt er eller har 2349 personer været smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 55 i forhold til tallene torsdag. I alt har 60 personer mistet livet. Det er fem mere end torsdag.

Schleswig-Holstein Musik Festival aflyst

Schleswig-Holstein Musik Festival er blevet aflyst. I stedet planlæggerne arrangørerne at tilbyde mange af de musikalske arrangementer online under mottoet »Sommer der Möglichkeiten«.

OstseeMan 2020 er blevet aflyst

OstseeMan 2020 skulle være afholdt i august, men da det ikke er muligt at holde arrangementer med over 1000 personer før efter 31. august, er OstseeMan nu aflyst.

Ministerpræsident: Vi snakker måneder

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther har takket borgerne for at følge de strenge regler, der er indført for at inddæmme coronasmitten – og opfordret til tålmodighed:

– Når vi taler om gradvise lempelser, snakker vi ikke om dage eller uger. Vi snakker måneder, siger ministerpræsidenten.

 

Kendt rejsebureau går konkurs

17.04.2020 21:06

Det tidligere Tønder-baserede rejsebureau Jasø Rejser har ikke solgt en rejse siden den 1. marts og smider håndklædet i ringen. Det skriver JydskeVestkysten.

Frisører glade for at komme i gang igen

17.04.2020 20:59

Allerede fra morgenstunden fredag begyndte telefonen at kime adskillige gange hos Jonna Nørager, der sammen med Niels Nørager driver Frisøren i Padborg. Kunderne i røret havde hørt, at blandt andet frisører kan åbne allerede på mandag efter den tvungne nedlukning som følge af coronakrisen.

Læs Flensborg Avis’ artikel her.

Nordfrisland: Busserne kører – næsten- normalt igen

17.04.2020 20:15

Nordfrislands Amt meddeler, at de offentlige busser på fastlandet kører efter den normale køreplan fra på mandag den 20. april. Det betyder altså, at feriekøreplanen ikke længere er gældende.

Det gælder skole-, linje- og tilkaldebusser, men på grund af coronasituationen er der undtagelser, og på øerne gælder fortsat særlige regler.

Dem kan man se på amtets hjemmeside.

En ny smittet i Nordfrisland

17.04.2020 16:40

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 69 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 41 er blevet raske igen. 27 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 193 personer er i karantæne, heraf 23 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

Udviklingen i antal syge. Grafik: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Illustration: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Illustration: Nordfrislands Amt

Endnu en raskmeldt i Flensborg

17.04.2020 16:21

Fredag er antallet af personer i Flensborg, der er eller har været smittet med coronavirus, fortsat 32. Og det har det været siden den 11. april.

Til gengæld er der ændringer i antallet af smittede, der er blevet raske igen: Det tal er i dag på 27 mod 26 i går.
49 er i karantæne mod 54 torsdag. En person har mistet livet.

Status quo i Slesvig-Flensborg Amt

17.04.2020 16:03

Fredag er antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt blevet på de 116, som også var registreret i går. Af de 116 coronasmittede er 66 blevet raske igen mod 56 i går. Tre personer er afgået ved døden.

Nyt dødsfald i Rendsborg-Egernførde Amt

17.04.2020 15:58

Rendsborg-Egernførde Amt har registreret endnu et dødsfald i forbindelse med coronavirus. Det drejer sig om en 47-årig mand, der havde andre sygdomme i forvejen.
Manden er blevet smittet hjemme og døde på et hospital.

BDN-formand: Grænselandet har brug for særregler

17.04.2020 15:48

Det kan ind i mellem være svært at navigere i det dansk-tyske grænseland, hvor befolkningen på begge sider af landegrænsen ganske naturligt også har deres daglige gang i nabolandet. Det skriver Der Nordschleswiger.

– ”Grænselandet befinder sig i en ganske særlig situation. Mange familier er adskilt af grænsen, siger formanden for det tyske mindretal i Sønderjylland (BDN), Hinrich Jürgensen, til avisen.

BDN-formanden mener ikke, at lukningen af grænsen mellem Danmark og Tyskland er gennemtænkt, og han påpeger, at coronatiltagene stort set er ens på begge sider af grænsen. ”
– Derfor burde det være muligt for befolkningen i grænselandet at kunne bevæge sig frit over grænsen. Det burde man have taget højde for”, mener Hinrich Jürgensen.

Ministerpræsident: Vi snakker måneder

17.04.2020 15:34

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther har fredag takket borgerne for at følge de strenge regler, der er indført for at inddæmme coronasmitten.

– Kun på den måde har vi i fællesskab kunnet få smittekurven til at flade ud, sagde Daniel Günther i en regeringserklæring på et ekstraordinært landdagsmøde.
– Kun derfor har vi ikke overbelastet vores sundhedssystem. Og kun derfor kan sygehusene lige så stille begynde at genoptage den normale drift.

Regeringschefen påpegede, at vejen tilbage til en normal hverdag kun kan gå trinvist.
– Når vi taler om gradvise lempelser, snakker vi ikke om dage eller uger. Vi snakker måneder, sagde ministerpræsidenten og bad samtidig borgerne om fortsat at overholde kontaktforbuddet og være påpasselig med hygiejnen.

Schleswig-Holstein Musik Festival aflyst

17.04.2020 15:09

Schleswig-Holstein Musik Festival er blevet aflyst på grund af coronaepidemien. I stedet planlæggerne arrangørerne at tilbyde mange af de musikalske arrangementer online under mottoet »Sommer der Möglichkeiten« (Mulighedernes sommer). Det skriver NDR.

OstseeMan 2020 er blevet aflyst

17.04.2020 13:01

OstseeMan 2020 skulle være afholdt i august, men da det ikke er muligt at holde arrangementer med over 1000 personer før efter 31. august, er OstseeMan nu aflyst.

OstseeMan vil finde sted i 2021, hvor det er i en jubilæumsudgave.

Hospitaler bruger Kurzarbeit

17.04.2020 12:45

På fem hospitaler i Slesvig-Holsten er mange medarbejdere på “Kurzarbeit”. Der er nemlig tomt på sygehusene.

Det skyldtes, at alle behandlinger, der ikke var absolut nødvendige, er blevet udskydt for at gøre plads til coronapatienter. Men de patienter er der ikke mange af.

Sydslesvig under gennemsnittet for smittede

17.04.2020 11:20

Landsregeringens tal over smittede i Sydslesvig viser, at det står godt til i Sydslesvig. Antallet af smittede per 100.000 indbyggere ligger nemlig meget lavt i Sydslesvigs amter og byer. Faktisk ligger tallet i Flensborg, Nordfrisland, Slesvig-Flensborg og Rendsborg-Egernførde under Slesvig-Holstens gennemsnit.

Hjemmeside sætter tal på smittede

17.04.2020 10:36

Rendsborg-Egernførde Amt har lavet en hjemmeside, der giver et overblik over smittede i amtet.

På hjemmesidens kort er det muligt at gå ind på de enkelte byer for at se antallet af smittede.

I Egernførde er 23 personer i øjeblikket smittet med coronavirussen. En har mistet livet.

Fire nye dødsfald i Slesvig-Holsten

17.04.2020 09:20

I alt er eller har 2349 personer været smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 55 i forhold til tallene torsdag.

I alt har 59 personer mistet livet. Det er fire mere end torsdag. Der er tale om dødsfald i Herzogtum Lauenburg, Pinneberg og to i Stormarn.

Det skriver Robert Koch-Institut.

Skoleforeningen i samarbejde om visirer

17.04.2020 08:42

Dansk Skoleforening er indgået et samarbejde med computerklubben Chaostreff Flensburg om at kunne producere flere visirer, der værner mod smitte med Corona-virer. Der er kommet flere ordre ind hos Skoleforeningen.

Det skriver Skoleforeningen på deres hjemmeside.

Abena skal lave to millioner visirer

17.04.2020 07:44

Abena i Aabenraa skal levere to millioner visirer i de næste uger. En del af visirerne skal først samles, så firmaet har nu involveret børn af de ansatte og tre fængsler i opgaven.

Det skriver jv.dk.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af torsdagens overskrifter

16.04.2020 22:00

2294 mennesker har haft Covid-19

2294 mennesker i Slesvig-Holsten er eller har været smittet med coronavirussen. Det er 50 mere end onsdag.
343 personer er eller har været indlagt, og 55 har mistet livet.

Sydslesvig var med til fejring

Også Sydslesvig var repræsenteret, da Danmark sang for dronningen. Fællessangen blev vist på DR1, og her blev formand for SSF, Gitte Hougaard-Werner, interviewet.

Dronningen fulgte med i fællessangen fra sin stue på Fredensborg Slot.

Håndbold: Klubberne stemmer om fortsættelse

Klubberne i håndboldens 1. og 2. Bundesliga skal stemme om, hvorvidt sæsonen skal afbrydes eller ej. Afstemningen skal finde sted i løbet af de kommende dage, og resultatet forventes i starten af næste uge.

Minister: Eksamen begynder i næste uge

Slesvig-Holstens undervisningsminister, Karin Prien, har torsdag slået fast, at de afsluttende eksamener som planlagt begynder i næste uge.

Delstatsregering fortæller om genåbning

Den slesvig-holstenske regering har fortalt om planerne for genåbningen af Tysklands nordligste delstat.
Blandt andet vil Slesvig-Holsten efter den 3. maj gradvist tillade flere og flere til arrangementer – op til en foreløbig grænse på 1000 personer, dyreparker genåbnes på mandag, og udendørs sport uden kontakt tillades fra den 4. maj.

 

Delstatsregering fortæller om genåbning

16.04.20202 18:05

Den slesvig-holstenske regering har netop afholdt pressemøde om beslutningerne for genåbningen af den nordligste delstat.

Her er nogle af beslutningerne i punktform:

  • Efter den 3. maj vil Slesvig-Holsten tillade arrangementer med op til 1000 deltagere. Men det vil ske gradvist, så det ikke straks den 4. maj er tilladt at samles 1000 personer, præciserer ministerpræsident Daniel Günther. Arrangementer med flere end 1000 personer er fortsat først tilladt fra september.
  • Turister skal igen have tilladelse til at rejse ind i Slesvig-Holsten, men der er endnu ikke sat en dato på fra hvornår.
    I første omgang vil det blive tilladt at bo i sin egen lejlighed eller eget hus (Zweitwohnung), dernæst vil brugen af ferielejligheder og hoteller igen blive tilladt, og først til sidst vil dagsturister igen få lov at komme ind i delstaten.
  • Udendørs sport uden større kontakt – som eksempelvis tennis, ridning, golf og sejlads – tillades fra den 4. maj.
  • Dyre- og vildtparker må åbne fra på mandag. Legepladserne og spisestederne i parkerne skal forblive lukket, men man kan altså gå en tur i parken med familien.
  • Butikker på max. 800 kvadratmeter må åbne fra på mandag den 20. april. Større butikker må også, hvis de afgrænser deres salgsreal, så det kommer under 800 kvadratmeter.
  • Hvornår skolerne igen åbnes og i hvilke trin, er endnu ikke klart. Der er heller ikke sat dato på åbningen af daginstitutionerne. Men nødpasningen er udvidet fra mandag den 20. april, så et barn kan passes, hvis blot en af forældrene varetager et »systemrelevant« job. Alle enlige forsørgere, der arbejder, kan få deres børn nødpasset.

Igen et fald i antal smittede i Nordfrisland

16.04.2020 16:58

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 68 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 41 er blevet raske igen. 26 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 199 personer er i karantæne, heraf 27 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

Udviklingen i antal syge. Kilde: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal raskemeldte. Kilde: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Kilde: Nordfrislands Amt

Kieler Woche: Holder fast i september

16.04.2020 16:54

Kiel arbejder fortsat med planerne om at afholde byens store maritime folkefest Kieler Woche i september. Det skriver NDR.

– Om og hvordan Kieler Woche så rent faktisk finder sted, kan vi på baggrund af den aktuelle udvikling ikke sige noget om endnu, siger Kiels overborgmester Ulf Kämpfer (SPD).

Kieler Woche finder som regel sted i slutningen af juni.

Minister: Eksamen begynder i næste uge

16.04.2020 16:49

Slesvig-Holstens undervisningsminister, Karin Prien, har torsdag slået fast, at de afsluttende eksamener som planlagt begynder i næste uge – med studentereksamener som de første tirsdag den 21. april.

Først fra den 4. maj vil skolerne blive åbnet trin for trin.
Det er endnu ikke afgjort, hvornår hvilken undervisning bliver genoptaget. Det vil delstatsregeringen diskutere i morgen.

Igen lille stigning i antal smittede i Slesvig-Flensborg Amt

16.04.2020 16:04

Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt er onsdag steget til 116. Det er en mere end onsdag. Af de 116 registrerede coronasmittede er 56 blevet raske igen mod 47 i går. Tre personer er afgået ved døden.

Håndbold: Klubberne stemmer om fortsættelse aller afbrydelse

16.04.2020 16:01

Klubberne i håndboldens 1. og 2. Bundesliga skal stemme om, hvorvidt sæsonen skal afbrydes eller ej.
Det blev resultatet af den videokonference, klubberne holdt tidligere i dag.

Afstemningen skal finde sted i løbet af de kommende dage, og resultatet forventes i starten af næste uge.

Dato fundet for Final4

16.04.2020 13:05

Det er stadig åbent, hvornår SG kommer til at spille kvartfinalerne. Nu er det dog meldt ud, at Final4 i Champions League i Köln er rykket for anden gang.

Det vil finde sted i slutningen af december, oplyser EHF i en pressemeddelelse.

Final4 skulle have været afholdt i slutningen af maj, men er blevet udskudt på grund af coronasituationen.

Sydslesvig var med til fejring

16.04.2020 12:48

Også Sydslesvig var repræsenteret, da Danmark sang for dronningen. Fællessangen blev vist på DR1, og her blev formand for SSF, Gitte Hougaard-Werner, interviewet.

Dronningen fulgte med i fællessangen fra sin stue på Fredensborg Slot.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

SSW sender hilsen til dronningen

16.04.2020 11:51

I anledningen af dronning Margrethes 80 års fødselsdag, sender SSWs formand, Flemming Meyer, hende en lykønskning. I den mindes han dronningens besøg i Sydslesvig.

»Så frustrerende det måtte være, at samfundet stort set er lukket ned i disse Corona-tider, lige så overvældende og smukt er det at se på TV og på internettet, hvordan danskere over hele verden fejrer vor dronning med sang, flag og lykønskninger. Det siger meget om den enorme samlingskraft, Hendes Majestæt har udstrålet langt ud over Danmarks grænser i alle disse år.

Også hos det danske mindretal i Sydslesvig vajer Dannebrog i vinden og synges der for dronning Margrethe i hele landsdelen. Vi mindes stadig med stor taknemmelighed majestætens besøg i fjor, hvor hun på en så smuk og indtryksfuld måde slog det fast, at vi danske i Sydslesvig så sandelig ikke er glemt«, skriver Flemming Meyer.

Seks smittede i Flensborg

16.04.2020 10:53

Af 32 bekræftede Covid-19 tilfælde i Flensborg er 26 meldt raske. Det oplyser borgmester Simone Lange på Facebook.

Samtidig er 54 mennesker i karantæne.

En person har mistet livet.

“Udviklingen i Flensborg viser, at den bedste beskyttelse mod infektion er at holde afstand”, skriver borgmesteren.

Talsmand vil have hjælpepakker til zoo

16.04.2020 10:48

Onsdag fortalte direktøren for dyreparken i Neumünster, at parken var presset økonomisk. Derfor havde de lavet en plan over nødslagtning, så nogle dyr kunne bruges til at fodre andre dyr.

Men det er ikke en god løsning, siger Stefan Weber, SPDs talsmand for dyrevelfærd i Slesvig-Holsten.

I stedet vil han have, at der kommer nødhjælpspakker, som kan hjælpe dyreparkerne.

– Ingen dyreparker skal træffe så massive foranstaltninger af økonomiske grunde. Det skal forhindres, oplyser han i en pressemeddelelse.

2294 mennesker har haft Covid-19

16.04.2020 10:04

2294 mennesker i Slesvig-Holsten er eller har været smittet med coronavirussen. Det er 50 mere end onsdag. Det oplyser delstaten i en pressemeddelelse.

Der er også sket en stigning i det samlede antal af indlagte. Det er steget med otte, så nu har 343 mennesker siden udbruddet af coronavirussen været indlagt som følge af den i Slesvig-Holsten.

I øjeblikket er 137 mennesker indlagt, hvilket er et fald på ti mennesker i forhold til tallene onsdag.

55 mennesker har mistet livet.

Sygehus får 3D-printede masker fra Hochschule

16.04.2020 09:31

Hochschule i Flensborg har givet 100 beskyttelsesmasker til Diako i Flensborg. Maskerne er lavet på en 3D-scanner.

Der kan i øjeblikket ikke holdes kurser i skolens FabLab. Men det betyder ikke, der er tomt. En professor, tre videnskabelige medarbejdere og seks studentermedhjælper arbejder i døgndrift for at printe masker.

Maskerne kan genbruges.

Sådan ser maskerne ud, som Hochschule i Flensborg har afleveret til sygehuset. Privatfoto

Delstatsregeringen mødes online

16.04.2020 09:06

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten holder torsdag en videokonference. Her skal gennemførelsen af de nyeste tiltag mod coronavirussen diskuteres.

Onsdag blev kontaktbegrænsningerne og den lukkede grænse udvidet til 3. maj.

SSF opfordrer danske politikere til ikke at glemme mindretallet

16.04.2020 08:30 

SSF har sendt et brev til Folketingets medlemmer. Heri står blandt andet, at corona-krisen ikke må afkorte mindretallets bånd til Danmark. Det kan fx være gennem strammere regler for indrejse i Danmark.

“For det danske mindretal er den levende kontakt hen over grænsen vital. Det ligger i sagens natur, at vi som nationalt mindretal er dybt forbundet med vores moderland”, står der i brevet.

I brevet opfordrer SSF regeringen og Folketinget til, koordineret med de tyske politiske ansvarlige, at medtænke grænselands- og mindretalspolitiske aspekter i en kommende genåbningsstrategi.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Et udpluk af onsdagens overskrifter

15.04.2020 22:00

Slesvig-Holsten: Lukket land og ingen Wacken

Lige som resten af Tyskland forlænger Slesvig-Holsten de nuværende regler for at undgå coronasmitte, blandt andet at holde afstand og undgå forsamlinger, indtil foreløbig den 3. maj.

Delstaten vil fortsat være lukket land for turister, skoler og børneinstitutioner holder lukket indtil den 4. maj, og heavy metal-festivalen i Wacken og Karl-May-spillene i Bad Segeberg rammes af forbuddet mod store forsamlinger, som forlænges til den 31. august.

Tyskland forlænger grænsekontrol

Tyskland holder sine grænser lukkede frem til og med den 3. maj.

Stigning på 82 smittede i Slesvig-Holsten

2244 er eller har været smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 82 i forhold til tallene tirsdag. 54 mennesker har mistet livet.

Sønderjyske elever er tilbage i skolen

Flensborg Avis har været på besøg på Lyreskovskolen i Bov, hvor eleverne i dag kom i skole igen efter flere ugers nedlukning.

Slesvig-Holsten: Lukket land, mere nødpasning og ingen Wacken

15.04.2020 19:00

Lige som resten af Tyskland forlænger Slesvig-Holsten de nuværende regler for at undgå coronasmitte, blandt andet at holde afstand og undgå forsamlinger, indtil foreløbig den 3. maj.

Det meddeler ministerpræsident Daniel Günther (CDU) efter de tyske regeringschefers møde med kansler Angela Merkel onsdag eftermiddag.

Daniel Günther understreger også, at Slesvig-Holsten fortsat vil være lukket land for turister.

Også i Slesvig-Holsten får forretninger mindre end 800 kvadratmeter lov til at åbne fra på mandag. Skoler og børneinstitutioner holder lukket indtil den 4. maj, men nødpasningstilbuddet vil blive udvidet »betydeligt«, så det kommer til at gælde for flere, siger Daniel Günther.

Han er på linje med sine kolleger i resten af landet og anbefaler alle at bære mundbind i den kollektive trafik, eller når man er ude at handle.

I hele Tyskland vil ingen store arrangementer finde sted til og med august, og som konkret eksempel på, hvordan det rammer Slesvig-Holsten, nævner ministerpræsidenten den store heavy metal-festival i Wacken, der hvert år tiltrækker omkring 80.000 musikfans.

Opråb fra Jels Vikingespil: Vi er afskåret fra økonomisk hjælp

15.04.2020 18:40

Flere sommer- og festspil har i et brev til kulturminister Joy Mogensen beklaget sig over, at de ikke får del i hjælpepakkerne til kulturlivet.

– Der er ikke nogle hjælpepakker, der direkte harmonerer med os, siger formand for Jels Vikingespil til JydskeVestkysten.

Politiet har strammet op ved Skomagerhus

15.04.2020 17:27

Fordi fodgængere ignorerede bommen og alligvel krydsede grænsen ved den lille grænseovergang Skomagerhus, har politiet nu sørget for, at man ikke kan være i tvivl om, hvorvidt det er tilladt at fortsætte sin færd… Hvis man kan… Det skriver shz.

So sieht der Grenzübergang nun aus.
Benjamin Nolte

Lille stigning i antal smittede i Slesvig-Flensborg Amt

15.04.2020 16:14

Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt er onsdag steget til 115. Det er to flere end tirsdag. Af de 115 registrerede coronasmittede er 47 blevet raske igen mod 45 i går. Tre personer er afgået ved døden.

Fald i antal smittede i Nordfrisland

15.04.2020 15:47

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 67 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 37 er blevet raske igen. 29 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 218 personer er i karantæne, heraf 26 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

Udviklingen i antal syge. Kilde: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal raskmeldte. Kilde: Nordfrislands Amt
Udviklingen i antal karantæneramte. Kilde: Nordfrislands Amt

Status quo i Flensborg

15.04.2020 15:40

For tredje dag i træk melder Flensborg om 32 bekræftede coronasmittede. Af dem er 20 erklæret raske. Aktuelt befinder 57 personer sig i karantæne.

Det meddeler overborgmester Simone Lange på sin facebookside, hvor hun dog også påpger, at »i dag kigger vi mod Berlin« med hentydning til ministerpræsidenternes og forbundskansler Angela Merkels møde om en forestående genåbning af samfundet.

 

Sønderjyske elever er tilbage i skolen

15.04.2020 14:25

Elever på Lyreskovskolen i Bov kom i skole igen efter flere ugers nedlukning. Der er små klasser, en kortere skoledag, langt mellem eleverne, og en stor del af aktiviteterne foregår udendørs.

Flensborg Avis besøgte skolen. Det kan du læse om her.

Lyreskovskolen i Bov er genåbnet. Skoleleder Jon Sønderby fortæller om den nye hverdag på skolen. Foto: Lars Salomonsen

Tyskland vil forlænge grænsekontrol

15.04.2020 11:18

Grænsekontrollen skal forlænges med 20 dage, mener indenrigsministeren, Horst Seehofer. Det oplyser dpa.

Kontrollen blev indført for en måned siden og gælder grænserne til Danmark, Østrig, Frankrig, Luxembourg og Schweiz.

850 jubilæum i stilhed

15.04.2020 10:07

St. Knudsgilde aflyser Det Store Adelsgilde, som skulle have fundet sted den 25. juni. Dermed bliver også den planlagte præsentation af jubilæumsbogen i anledningen af det 850 årige jubilæum også aflyst.

Det oplyser St. Knudsgildet i en meddelelse.

Stigning på 82 smittede i Slesvig-Holsten

15.04.2020 09:35

2244 er eller har været smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 82 i forhold til tallene tirsdag.

I alt har 335 personer været indlagt som følge af virussen. Det er fem mere end tirsdag.

I øjeblikket er 147 personer indlagt, og det er fire mindre end tirsdag.

54 mennesker har mistet livet i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på fem i forhold til tirsdag. Blandt dem er blandt andet to dødsfald i Rendsborg-Egernførde Amt.

Råd til hjemmekontoret

15.04.2020 09:28

Arbejdsverden har forandret sig i takt med coronavirussen, og mange arbejder hjemmefra.

For at gøre hjemmearbejdet lettere, deler AOK Nordvest nogle råd til, hvordan man kommer godt igennem en arbejdsdag på hjemmekontoret.

Lav en seperat arbejdsafdeling i din bolig, så arbejde og fritid kan adskilles.

Lav et skema, hvor der er pauser inkluderet. Sørg for at pauser er aktive, hvor du rejser dig. Kig evt ud af vinduet for at få øjnene til at slappe af.

Sid ordentligt ved computeren. Sørg fx for, at dine arme danner en ret vinkel, når dine underarme ligger på bordet.

Zoo er klar med plan for nødslagtning

15.04.2020 08:54

Dyreparken i Neumünster er presset økonomisk. Derfor har parken nu lavet en plan for nødslagtning. Det fortæller zoo-direktør Verena Caspari.

– Hvis jeg løber tør for penge til foder, vil jeg slagte dyr for at fodre andre dyr. Det er ikke så spektakulært, som det lyder, fastslår direktøren over for SHZ.

Lokalpolitik i coronatider

15.04.2020 07:22

I Nordfrislands Amt har man taget computeren i brug for at afholde møder. Hver anden dag afholdes der nemlig møder mellem distriktsadministrationen og hovedudvalget. Det fortæller distriktsadministrationen i en pressemeddelelse.

Der træffes dog ingen beslutninger over videomøderne.

– Naturligvis betyder det, at vi er meget begrænsede i vores nuværende beslutningsdygtighed, men ikke er ude af stand til at handle, siger distriktspræsident Manfred Uekermann.

Privatfoto

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Kinorama i Aabenraa åbner Drive-in bio

14.04.2020 18:32

Lukningen af blandt andet biograferne har ramt Kinorama i Aabenraa hårdt, skriver ejerne i en pressemeddelelse.

Derfor har de nu fået en ide til, hvordan de kan få lidt gang i forretningen.

– Det er trist at se de tomme sale og mørke lærreder, derfor blev vi enige om at prøve idéen af, siger Per Matthiesen, en af ejerne af biografen.

Ideen er en drive-in bio i Rødekro.

Biografen har åbent tre dage og viser blandt andre “Fremad” og “Bad Boys”.

Man må ikke gå ud af sin bil under visningen af filmen.

Yderligere to døde i Rendsborg-Egernførde

14.04.2020 17:33

Yderligere to mennesker har mistet livet i forbindelse med coronavirussen i Rendsborg-Egernførde Amt.

Der er tale om en 84-årig mand samt en 75-årig mand. Begge havde andre sygdomme.

Antallet af syge i Nordfrisland er faldet

14.04.2020 17:03

En person er blevet raskmeldt efter at have været smittet med coronavirussen. Ingen nye er blevet meldt syge, og dermed er antallet af coronasmittede i Nordfrisland på 34 personer. Det er en mindre end mandag.

203 personer er i karantæne. 24 af dem befinder sig på en ø.

I alt har 67 personer været smittet med coronavirus i Nordfrisland. 34 personer er stadig syge, 32 er raskmeldte, og en er afgået ved døden.

Frisør i Padborg fik bøde

14.04.2020 16:17

En frisør i Padborg har fået en bøde på 10.000 kroner for at holde åbent. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

I alt har der været ni sigtelser, fordelt på fem hændelser. Fire sigtelser vedrører virksomheder, der har holdt åbent trods forbud mod netop det. De resterende fem sigtelser knytter sig til samme hændelse, hvor en gruppe personer overtrådte forsamlingsforbuddet.

Prien ønsker gradvis åbning af skolerne

14.04.2020 15:24

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) har udtalt sig til fordel for en gradvis åbning af delstatens skoler.

– Vi har ikke overvundet krisen endnu. Det kræver en gradvis og gennemtænkt handleplan at genåbne skolerne, sagde Prien tirsdag til Tysklands presseagentur, dpa.

– Først og fremmest handler det om at få muliggjord afgangseksamenerne, sagde hun.

Inden der bliver truffet nogen afgørende beslutninger afventer hun dog Angela Merkels møde med delstatregeringernes ministerpræsidenter i morgen.

Antallet af indlagt i Region Syddanmark halveret

14.04.2020 14:07

I hele landet falder antallet af personer, der er indlagt med sygdommen covid-19.

I Region Syddanmark var antallet af indlagte på sit højeste for godt halvaden uge siden oppe på 84. I dag er tallet 42.

  • Region Hovedstaden: 196 indlagte, 45 på intensiv, heraf 40 i respirator.
  • Region Sjælland: 58 indlagte, 12 på intensiv, heraf 10 i respirator.
  • Region Syddanmark: 42 indlagte, 12 på intensiv, heraf 10 i respirator.
  • Region Midtjylland: 58 indlagte, 15 på intensiv, heraf 14 i respirator.
  • Region Nordjylland: 26 indlagte, 9 på intensiv, heraf 6 i respirator.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

62 procent af smittede Flensborgere er raske igen

14.04.2020 13:27

Antallet af bekræftede tilfælde af coronasmitte i Flensborg, har i flere dage nu ligget på 32.

20 af dem er meldt raske igen, hvilket svarer til godt 62 procent.

11 personer er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Desuden skriver Simone Lange på Facebook, at byens hjemmeside bliver opdateret dagligt med informationer og svar på spørgsmål og problemstillinger omkring coronakrisen i Flensborg.

Ingen forhastede beslutninger om Slesvig-Holstens genåbning

14.04.2020 12:11

Tirsdag formiddag holdt Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther et doorstep-møde for at orientere om tidsplanen for planlægningen af delstatens genåbning.

Indtil videre er alle tiltag, der er taget i forbindelse med coronakrisen, tidsbestemt indtil den 20. april.

Daniel Günther oplyser, at tidsplanen for denne uge ligger fast og at der ikke vil blive tage nogle forhastede beslutninger, når det kommer til genåbningen af Slesvig-Holsten såvel som hele Tyskland.

I morgen, onsdag, mødes alle delstaternes ministerpræsidenter med forbundskansler Angela Merkel for at diskutere og planlægge hvordan landet og de enkelte delstater skal begynde at åbne op igen.

– Vi træffer ikke nogen beslutninger inden mødet med de andre delstater og kansleren, understeger Daniel Günther.

På torsdag vil beslutningerne om hvad der kommer til at ske i Slesvig-Holsten efter den 20. April blive offentliggjort.

– Slesvig-Holstenerne må indstille sig på at der også i løbet af genåbningen fortsat vil være indskrænkninger i hverdagen. Vi arbejde på en plan om en fasevis åbning, som vil blive meldt ud, så befolkningen har et klart perspektiv på hvordan genåbningen kommer til at forløbe forklarer ministerpræsidenten.

I løbet af hele processen vil planen løbenede blive revurderet ud fra faktorer såsom hvor hurtigt smitten spreder sig, sygehusenes kapaciteter og antallet af værnemidler.

– Slesvig-Holsternerne kan være sikre på, at vi hele tiden har fokus på at sikre folks sundhed og det er vores højeste prioritet at beskytte  personer med kroniske sygdomme, ældre og andre, der er del af en risikogruppe, forsikrer Daniel Günther.

Arkivfoto: Carsten Rehder, dpa

2100 personer smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten

14.04.2020 10:26

Der er nu registreret 2162 tilfælde af coronasmitte i Slesvig-Holsten. Det er 27 flere end i går.

På nuværende tidspunkt er 151 personer i Slesvig-Holsten indlagt med covid-19, det er seks færre end i går.

Der er i delstaten i alt registret 49 corona-relaterede dødsfald, der er tre flere end i går. To af dødsfaldene er sket i Pinneberg, et i Kiel og et i Slesvig-Flensborg amt.

Der er ikke pligt til at registrere hvor mange coronapatienter, der er blevet raske igen. Ud fra en række faktorer vurderer Robert-Koch-Instututtet dog, at der i Slesvig-Holsten er 1400 smittede personer, der må være blevet raske igen, altså over halvdelen af de smittede.

46-årig mand med corona død i Rendsborg-Egernførde

14.04.2020 09:31

I Rendsborg-Egernførde Amt er der i dag blevet registreret endnu et corona-relateret dødsfald.

Det drejer sig om en 46-årig mand, der udover at været smittet med coronavirus også led af andre sygdomme. Manden var indlagt, da han gik bort.

Amtet har på nuværende tidspunkt ikke informationer om, hvordan manden var blevet smittet.

Forlag frygter tab på op til 80 procent

14.04.2020 07:15

Hamborg er et af de vigtigste forlagssteder i Tyskland. Men nu frygter forlagene for deres overlevelse. Boghandlere har nemlig lukket, onlineforhandlere bestiller færre bøger, og ordrer annulleres.

Derfor er der en klar opfordring fra forlagene.

– Det er vigtigt, at den offentlige sektor i form af biblioteker og skoler øger deres budgetter og bestiller fra lokale boghandlere, siger administrerende direktør Volker Petri ifølge dpa.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Unge ønsker eksamener droppet

13.04.2020 17:43

Grøn Ungdom (Grüne Jugend) Flensborg ser gerne, at de afsluttende eksamener bliver aflyst.

Det ønske skyldes blandt andet, at nogle elever har mistet mange undervisningstimer på grund af de lukkede skoler, skriver de i en pressemeddelelse.

Andre elever har modtaget undervisning, og det skaber unfair betingelser, lyder det.

Det forventes, at der tages en beslutning på forbundsniveau den 14. april.

Nordfrisland med lille stigning

13.04.2020 16:15

35 personer har sygdommen Covid-19 i Nordfrisland. Det er en stigning på to i forhold til søndag. 26 personer er fra fastlandet, mens ni er fra øerne. Fem er indlagt.

Det viser de nyeste tal fra Nordfrisland Amt.

I øjeblikket er 192 personer i karantæne i Nordfrisland.

31 mennesker i amtet er blevet meldt raske igen. En person har mistet livet som følge af coronavirussen.

Antallet af indlagte i Syddanmark er lige knap halveret

13.04.2020 14:16

For halvanden uge siden, var antallet af indlagte i region Syddanmark oppe på 84. I dag er det tal nede på 49.

I alt 388 er indlagt med coronavirus i Danmark. 100 er på intensiv, og af dem er 87 i respirator.

Se her, hvordan de indlagte fordeler sig på landets fem regioner.

  • Region Hovedstaden: 192 indlagte, 50 på intensiv, heraf 43 i respirator.
  • Region Sjælland: 57 indlagte, 13 på intensiv, heraf 10 i respirator.
  • Region Syddanmark: 49 indlagte, 14 på intensiv, heraf 12 i respirator.
  • Region Midtjylland: 63 indlagte, 14 på intensiv, alle i respirator.
  • Region Nordjylland: 27 indlagte, 9 på intensiv, heraf 8 i respirator.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Ingen nye smittetilfælde i Nordfrisland

13.04.2020 13:17

Nordfrislands Amt har ikke registreret nogen nye smittetilfælde siden i går, oplyser amtet på deres Facebook-side.

SdU deler påske-klip online

13.04.2020 12:56

Sydslesvig danske Ungdomsforeninger (SdU) har i løbet af de seneste dage delt videoer på Instagram og Facebook med ideer til klippe-klistre projekter.

Deriblandt påskeæg af perleplader, gækkebreve og en spiselig påskehare af kvarkdej.

Herunder kan du se en video om at lave påskeharer af (Flensborg-)avispapir.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af SdU Sydslesvig (@sdusydslesvig) den

Stabile tal i Flensborg

13.04.2020 12:48

For anden dag i træk er tallene i Flensborg stabile. Der er stadig 32 smittede, 17 heraf er blevet raske igen og 69 personer befinder sig i karantæne.

Kø ved genbrugspladser i Sønderborg

13.04.2020 10:47

45 corona-relaterede dødsfald i Slesvig-Holsten

13.04.2020 10:16

Der er mandag formiddag registreret 22 nye smittetilfælde siden i går. Det betyder, at der siden epidemiens udbrud har været 2135 bekræftede coronatilfælde i Slesvig-Holsten.

Siden i går er der registreret fire nye dødsfald, to i Pinneberg, et i Segeberg og et i Slesvig-Flensborg Amt. Det bringer dødstallet i Slesvig-Holsten op på 45.

På nuværende tidspunkt er 157 personer indlagt, det er seks flere end i går.

Der er ikke pligt til at registrere hvor mange coronapatienter, der er blevet raske igen. Ud fra en række faktorer vurderer Robert-Koch-Instututtet dog, at der i Slesvig-Holsten er 1300 smittede personer, der må være blevet raske igen, altså over halvdelen af de smittede.

Flensborgs brandvæsen præsenterer midlertidige stationer

13.04.2020 09:40

Flensborgs brandvæsen har på grund af coronakrisen lejet sig ind i ferieboliger rundt omkring i byen, for at sprede beredskabets medarbejdere ud, så der er ét team og ét redningskøretøj ved hver. Det er for at mindske risikoen for at en stor del af beredskabet skal sendes i karantæne, hvis en person bliver smittet. På denne måde kan de sikre, at der fortsat er bemanding nok i byen.

På deres Twitter har de derfor valgt, at »præsentere« de nye, midlertidige stationer. Indtil videre har de lagt to stationer ud.

Den første er »Rettungswache West«, en af brandvæsnets almindelige stationer.

Den næste er en ferielejlighed i Jørgensby, med plads til redningskøretøjet lige foran døren.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Gratis øl på drive in-manér

12.04.2020 21:05

I dag kunne folk hente gratis øl, da natklubben og spillestedet Gazzværket i Aabenraa langede 500 liter gratis øl over disken til tørstige. Det skriver TV Syd.

– Vi havde en masse øl, som ellers ville gå til spilde. Så derfor valgte vi at sige, at folk bare kunne komme og hente, siger Hasse Eduard, som ejer Gazzværket.

Konceptet foregik i drive-in-stil, hvor folk kom kørende og langede en beholder ud af vinduet, som personalet fyldte op med øl, og det tog kun et par timer at give de 500 liter videre til de forbipasserende.

Igen kun ganske lidt at lave for politiet

12.04.2020 19:42

En solrig påskelørdag blev afløst af en lige så solrig påskedag, og også søndag benyttede mange slesvig-holstenere sig af lejligheden til at gå en tur ud i det gode vejr. Men heller ikke i dag gav det synderlig anledning for politiet til at huske nogen på de gældende coronaregler.

I langt de fleste tilfælde sørgede folk for at holde afstand til hinanden, og de færdedes typisk kun to og to, meddeler delstatspolitiet.

Politiet havde flere patruljer i gang, blandt andet for at kontrollere, om nogen uden tilladelse prøvede at komme til en af de nordfrisiske øer eller Femern.

På strækningen til Sild kontrollerede politiet togene, og det samme gjorde sig gældene for færgerne fra Dagebøl.

I Lübeck og Ostholstein kontrollerede politiet 220 køretøjer med ikke-slesvig-holstenske nummerplader og måtte nægte 30 af dem indrejse til delstaten, fordi føreren ikke kunne fremvise et anerkendelsesværdigt formål med sin indrejse.

Men de illegale turister tog afvisningen fattet.
– Folk har forstået reglerne. De accepterer det, siger en talskvinde for politiet.

Nyt dødsfald i Slesvig-Flensborg Amt

12.04.2020 16:09

Slesvig-Flensborg Amt har i dag registreret det andet coronarelaterede dødsfald i amtet. Det drejer sig om en 78-årig kvinde, der er døde på Helios-klinikken i Slesvig lørdag.

Antallet af smittede er påskedag nået op på 111 mod 107 lørdag. 36 er blevet raske igen mod 29 i går.

Specialskole på overarbejde for at blive klar til alle elever

12.04.2020 15:19

Statsminister Mette Frederiksen (S) sendte i den grad Fjordskolen i Kruså på overarbejde i påsken, da hun kunne fortælle, at skolerne så småt skulle op i omdrejninger. Det skriver JydskeVestkysten.

Specialskolen har ganske vist været i aktion gennem hele coronakrisen, men kun i særdeles begrænset omfang. 20 elever – svarende til cirka ti procent af skolens elever – har passet deres skolegang. Men Fjordskolen skal nu med skrappe krav til hygiejne og afstand være parat til igen at tage imod de 90 procent af eleverne, som ikke har været i skole siden midt i marts.

Derfor fik skoleleder Jens Boddum og hans medarbejdere travlt inden påske.

– Vi er en hel gruppe, der – efter at vi fik Sundhedsministeriets vejledning – har omskrevet til lokale retningslinjer for en specialskole, siger Jens Boddum, som også har måttet bede flere medarbejdere om at aflyse deres påskeferie for at kunne nå at blive klar.

Stabile coronatal i Nordfrisland

14.04.2020 14:44

Nordfrisland amt melder søndag, at 187 personer i amtet befinder sig i karantæne. Det er en stigning på ti personer siden i går.

I alt har der i amtet været 65 tilfælde af coronasmitte, 33 af dem er stadig syge, mens 31 er raske. En person har mistet livet.

Personer, der på nuværende tidspunkt er syge med covid-19. Kilde Nordfrisland amt
Personer, der er blevet raske igen. Kilde: Nordfrisland amt
Personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland amt

Færre indlagte i Region Syddanmark

12.04.2020 14:30

Størstedelen af de patienter med coronavirus, der er indlagt på en intensivafdeling, er på et sygehus i Region Hovedstaden, der også er den mest folkerige region i landet.

I Region Syddanmark derimod falder antallet af indlagte for tredje dag i træk.

I dag er to færre indlagt i forhold til i går. Antallet af personer på intensiv og i respirator er de samme.

Nedenfor kan du se, hvordan antallet af indlagte, på intensiv og i respirator fordeler sig på tværs af regioner.

  • Region Nordjylland: 27 er indlagt på sygehuse, heraf 9 på intensiv. Otte har brug for respirator.
  • Region Midtjylland: 64 er indlagt på sygehuse, heraf 15 på intensiv. 14 har brug for respirator.
  • Region Syddanmark: 54 er indlagt på sygehuse, heraf 15 på intensiv. 14 har brug for respirator.
  • Region Sjælland: 55 er indlagt på sygehuse, heraf 13 på intensiv. Ti har brug for respirator.
  • Region Hovedstaden: 196 er indlagt på sygehuse, heraf 52 på intensiv. 39 har brug for respirator.
  • I alt i regionerne: 396 er indlagt på sygehuse, heraf 104 på intensiv. 85 har brug for respirator.

Påskehilsen fra Simone Lange: Stabile tal i Flensborg

12.04.2020 13:28

Der er ikke kommet nye smittetilfælde til i Flensborg siden i går, oplyser Simone Lange på Facebook.

Slesvig-Flensborg amt ønsker god påske – hver for sig

12.04.2020 11:05

Dødsfald i Rendsborg-Egernførde bringer delstaten op på 41 døde

12.03.2020 09:57

Endnu et dødsfald i Rendsborg-Egernførde amt bringer antallet af dødsfald i Slesvig-Holsten op på 41.

Der er siden i går blevet registreret 44 nye smittetilfælde, så der siden epidemiens udbrud har været 2114 personer smittet med Corona i delstaten.

Der er ikke pligt til at registrere hvor mange, der er blevet raske igen. Men ud fra en række faktorer vurderer Robert-Koch-Instututtet, at der i Slesvig-Holsten er 1200 smittede personer, der må være blevet raske igen, altså over halvdelen af de smittede.

På nuværende tidspunkt er 151 personer indlagt, det otte færre end i går.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Borgerne er fortsat disciplinerede

11.04.2020 18:43

Politiet er tilfreds. Godt nok lokkede en solrig påskelørdag mange slesvig-holstenere af huse, men de holdt sig i langt de fleste tilfælde til de restriktioner, regler og påbud, der er indført for at begrænse coronasmitten. Det siger en talsmand for delstatspolitiet ifølge dpa.

I Slesvig-Holsten har politiet lørdag registreret omkring 200 brud på coronareglerne, heraf 20 personer, der prøvede at komme til den nordfrisiske øer.

Andre regelbrud har typisk været forsamlinger af personer eller, at små virksomheder har holdt åbent. Men set over hele delstaten er regelbruddene kun ganske få og ganske små, siger talsmanden, som tilføjer:
– Vi forsøger at løse sagerne med dialog, og det fungerer også ret godt.

Flere penge til kvindekrisecentre

11.04.2020 16:46

Den slesvig-holstenske delstatsregering har lørdag bevilget en halv million euro mere til kvinde- og krisecentre.
Dermed søger man at imødekomme et forventet større behov for pladser på centrene, samtidig med, at man forstærker kriserådgivningen, meddeler ligestillingsminister Sabine Sütterlin-Waack (CDU).

– Vi frygter, at coronakrisen kan medføre mere vold i hjemmene, og så kan der forventes både tydeligt større behov for rådgivning og mere efterspørgsel på et sikkert sted for kvinder og børn at søge tilflugt, siger hun.

Frem til foreløbigt slutningen af året kan delstatens amter og amtsfrie byer søge om penge til op 16 ekstra pladser på et krisecenter, og kvinderådgivningerne kan se frem til økonomisk støtte til at kunne rådgive flere timer om ugen og til forbedring af det tekniske udstyr, der kræves.

Ingen nye smittede i Slesvig-Flensborg Amt

11.04.2020 16:20

Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt holder sig lørdag på de 107, som også var registreret fredag. Af dem er 29 blevet raske igen, mod 26 i går. En person er afgået ved døden.

Skoler og dagtilbud i Sønderborg er klar til genåbning

11.04.2020 15:42

Efter en stor indsats med ekstra rengøring og reorganisering af både lokaler og medarbejdere bliver stort set alle skoler og dagtilbud i Sønderborg Kommune klar til at tage imod børn igen fra på onsdag. Det meddeler kommunen i en pressemeddelelse.

Skolerne åbner dog gradvist, således at de ældste i 4. og 5. årgang begynder først.

Overborgmester: Det er virkelig ikke let

11.04.2020 15:08

Flensborg melder nu om 32 personer, der er eller har været smittet med coronavirus, deraf er 16 raske igen, skriver overborgmester Simone Lange på Facebook.

Her sender hun gså en videohilsen, hvor hun sammen med repræsentanter for byens beredskab takker alle for den store indsats i kampen mod corona og opfordrer til at fortsætte på samme måde – også selv om det er svært.

 

Næsten halvdelen af smittede i Nordfrisland raske igen

11.04.2020 14:51

Indtil videre har der i Nordfrisland amt været registreret 64 tilfælde af coronasmitte. 33 af dem er stadig syge, mens 30 er raske igen. En person har mistet livet.

På nuværende tidspunkt er fire personer fra amtet indlagt.

177 personer er i karantæne, 19 af dem på øerne.

Personer, der på nuværende tidspunkt er syge med covid-19. Kilde: Nordfrisland amt
Personer, der er blevet raske igen. Kilde: Nordfrisland amt
Personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland amt

Antallet af coronaindlagte falder fortsat i Region Syddanmark

11.04.2020 14:32

Antallet af personer indlagt med covid-19 fortsætter med at falde i region Syddanmark. I dag er der 56 indlagt, 15 på intensiv, hvoraf 14 er i respirator.

I går var tallene 58 indlagte, 17 på intensiv og 16 i respirator.

I sidste uge var antallet af indlagte i region Syddanmark oppe på 84.

Sådan fordeler antal indlagte patienter sig på de fem regioner.

  • Region Nordjylland: 25 er indlagt på sygehuse, heraf 9 på intensiv. Syv har brug for respirator.
  • Region Midtjylland: 68 er indlagt på sygehuse, heraf 19 på intensiv. 18 har brug for respirator.
  • Region Syddanmark: 56 er indlagt på sygehuse, heraf 15 på intensiv. 14 har brug for respirator.
  • Region Sjælland: 59 er indlagt på sygehuse, heraf 14 på intensiv. 11 har brug for respirator.
  • Region Hovedstaden: 200 er indlagt på sygehuse, heraf 49 på intensiv. 40 har brug for respirator.
  • I alt i regionerne: 408 er indlagt på sygehuse, heraf 106 på intensiv. 90 har brug for respirator.

Stubbæk Familiefestival aflyst

11.04.2020 14:07

På grund af forbuddet mod større forsamlinger aflyser arrangørerne Stubbæk Familiefestival udenfor Aabenraa. Næste år finder festivalen sted den 5. Juni 2021, hvor de vil holde deres 10-års jubilæum.

»Vi vil gerne takke alle dem der har støttet op omkring festivalen. Festivalen vil trods aflysningen stadig støtte Ensted Naturpark med et beløb, som det er gjort de tidligere år«, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Hvis man gerne vil støtte kan det gøres på Mobilepay 89493 (KFUM Spejderne) eller på Sydbank konto 7910-1739229. Skriv SFF2020 i kommentaren.

Ringriderfest aflyst: Det er fjerde gang siden 1888

11.04.2020 12:56

Ringriderfesten i Sønderborg bliver ikke afholdt i år. Det har hovedkomitéen bag rytter- og folkefesten afgjort, oplyser den i en pressemeddelelse.

Festen skulle have fundet sted fra den 10.-13. juli, og der er årligt omkring 40.000 besøgende til ringriderfesten, fremgår det af festens hjemmeside.

Ringriderfesten i Sønderborg blev grundlagt i 1888 og har kun været aflyst under de to verdenskrige samt i 1938, fordi der var mund- og klovsyge.

Aspargeshøst i gang trods svære odds

11.04.2020 12:47

På tords af coronakrisens svære odds er aspargeshøsten i Slesvig-Holsten gået i gang i løbet af de seneste dage.

Slesvig-Holstens landbrugsminister Jan Philipp Albrecht (Grüne) håber på en positiv sideeffekt ved coronakrisen, nemlig indstillingen til fødevarer.

– Den undtagelsessituation vi befinder os i har for mange været en øjenåbner overfor centrale tiltag, siger Jan Philipp Albrecht til dpa.

– Folk bliver opmærksomme på det arbejde, der ligger bag fødevarer og hvor værdifulde de er. De ser vigtigheden af at stå sammen for at kunne komme igennem krisen og dens udfordringer, siger han.

Aspargesbønderne i Slesvig-Holsten har i de seneste uger måttet planlægge deres årlige aspargeshøst forfra og koordinere arbejdet på nye måder.

– At vi kan høste asparges i denne svære tid er takket være landmændenes store indsats. Min tak går til alle, der, både på markerne, i gårdbutikkerne, ved salgsstederne og skrivebordene i Slesvig-Holsten, har sørget for at høsten kan gå i gang, siger Jan Philipp Albrecht.

Arkivfoto: Patrick Pleul, dpa

Landråd: Gå ikke ud uden maske

11.04.2020 12:11

Slesvig-Flensborg Amts landråd Wolfgang Buschmann ønsker i en video lagt ud på Facebook alle en god påske.

Desuden opfordrer han til, at alle bruger en maske, når de forlader deres bopæl.

»Gå ikke udenfor uden maske, så beskytter du andre. Det gør jeg også,« siger han i videoen.

Politi: Bliv hjemme og red liv

11.04.2020 12:02

Køer ved alle genbrugspladser i Syddanmark

11.04.2020 11:50

Syd- og Sønderjyllands Politi melder om køer ved alle regionenes genbrugspladser og opfordrer til at finde et andet tidspunkt til at køre affald væk.

Halvdelen af de smittede i Slesvig-Holsten vurderes raske igen

11.04.2020 10:52

Der er nu blevet registreret 2069 tilfælde af coronasmitte i Slesvig-Holsten. Det oplyser delstatregeringen lørdag formiddag.

Det er en stigning på 37 siden i går.

Der er ikke pligt til at registrere hvor mange, der er blevet raske igen. Men ud fra en række faktorer, såsom hvornår personerne blev syge og meldinger fra amterne, vurderer Robert-Koch-Instututtet, at der i Slesvig-Holsten er 1200 smittede personer, der må være blevet raske igen, altså over halvdelen af de smittede.

På nuværende tidspunkt er 159 personer indlagt, det er en stigning på fire siden i går.

Dødstallet i Slesvig-Holsten når med et dødsfald i Kiel op på 40.

Politiet opfordrer til at passe på – også hvis man er symptomfri

11.04.2020 07:49

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Sydjyllands Politi har givet bøde efter to ugers pause

10.04.2020 20:17

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har man indtil videre rejst otte sigtelser mod forretninger og forsamlinger, der har brudt den gældende lovgivning, som skal mindske spredningen af coronavirus. De fleste forretninger samt caféer og restauranter skal holde lukket. Og det er ikke tilladt at samles flere end ti personer.

Karantæneregler for tilbagevendte træder i kraft lørdag

10.04.2020 17:18

Nye, strammere regler betyder, at alle, der vender tilbage til Tyskland fra et ophold i udlandet, skal i 14 dages karantæne.
Til det siger Slesvig-Holstens statssekretær, Dirk Schödter, i dag i en presemeddelelse:

– Indrejsende fra udlandet skal gå i hjemmekarantæne og give besked om det til det lokale sundhedsamt. De må ikke få besøg fra andre personer end dem, der tilhører husstanden.

Blandt andre personer, der transporterer varer, eller personer, der er vigtige for sundhedssystemet eller statslige institutioner, er undtaget fra reglerne.

Delstaterne og staten er blevet enige om de nye regler, og landdagen i Kiel har vedtaget den nødvendige forordning til gennemførelse af reglerne. Den er efterfølgende blevet offentliggjort sammen med et tilhørende bødekatalog og træder i kraft den 11. april. Bryder man reglerne, risikerer man en bøde på mellem 150 og 25.000 euro.

Man kan se hele forordningen på delstatens hjemmeside.

Nordfrisland: Flere smittede, karantæneramte – og raske

10.04.2020 16:30

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 64 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 30 er blevet raske igen. 33 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Fire personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 172 personer er i karantæne, heraf 19 på øerne. De 172 er en stigning på 21 siden i går.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

 

Nyeste tal: 107 smittede i Slesvig-Flensborg Amt

10.04.2020 16:20

Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt er nu oppe på 107. Heraf er 26 personer blevet raske igen. I går var tallene henholdsvis 104 og 26. En person er afgået ved døden.

Færreste smittede i Flensborg

10.04.2020 15:57

Hver dag offentliggør delstatsregeringen i Slesvig-Holsten de nyeste coronatal.
Fredag lyder meldingen på i alt 2032 bekræftede coronasmittede i Tysklands nordligste delstat, heraf flest (439) i Pinneberg Amt. Det skriver NDR.

Det laveste antal coronasmittede finder man i Flensborg, hvor 32 ifølge delstatsregeringen er bekræftet smittet med virussen. Ifølge fredagens opgørelse fra Flensborgs overborgmester, Simone Lange, er tallet 31.

Ser man på antal smittede i forhold til indbyggertal, rykker Flensborg med ca. 36 smittede pr. 100.000 indbyggere dog ned på andenpladsen. Her ser det bedst ud i Ostholstein, hvor kun 27 pr. 100.000 indbyggere er smittet.

Tallene for hele delstaten kan ses på NDR.de.

Region Syddanmark har landets største fald i indlæggelser

10.04.2020 14:40

I gennemsnit er der i hele landet sket et fald på syv procent i antallet af indlagte over de seneste syv dage.

Det største fald er sket i region Syddanmark, hvor antallet af indlagte på en uge er faldet fra 84 til 58 – det er en udvikling på -19 procent.

Sådan fordeler antal indlagte patienter sig på de fem regioner.

  • Hovedstaden: 199 indlagte, 56 på intensiv, heraf 45 i respirator.
  • Sjælland: 56 indlagte, 14 på intensiv, heraf 10 i respirator.
  • Syddanmark: 58 indlagte, 17 på intensiv, heraf 16 i respirator.
  • Midtjylland: 65 indlagte, 17 på intensiv, alle i respirator.
  • Nordjylland: 23 indlagte, 9 på intensiv, heraf 7 i respirator.

Fælles klokkeringning i Flensborg påskedag

 10.04.2020 12:10

Den tyske provst og den danske provst, Carmen Rahlfs og Hasse Neldeberg Jørgensen, er gået sammen om at opfordre kirkerne i Flensborg til at ringe med alle kirkeklokker på samme tidspunkt Påskedag. Det sker i tidsrummet 9:45 til 10.

»I år er vi i den helt usædvanlige situation, at der ikke ringes til samling om bøn og gudstjeneste i kirkerummet, da det p.g.a. corona-krisen ikke er muligt. Alligevel skal påskens glædelige budskab deles og lyden af klokkerne minder os altid om kirkens budskab. Og med den fælles ringning fra byens kirker sendes også et signal om fællesskab uden grænser og om at samles i fælles håb og bøn«, skriver Hasse Neldeberg Jørgensen i en mail til Flensborg Avis.

31 smittede i Flensborg

10.04.2020 11:22

Flensborgs borgmester Simone Lange skriver på Facebook, at der i Flensborg nu er 31 smittede. Det er én mere end i går.

Over 2000 smittede i Slesvig-Holsten

10.04.2020 10:27

Antallet af personer smittet med coronavirus i Slesvig-Holsten er nu steget til 2032, det er en stigning på 98 siden i går.

Det er det antal personer, der er blevet meldt smittet siden epidemiens udbrud. Der er ikke krav om at melde hvor mange, der er blevet raske igen, men Robert-Kcoh-Instituttet vurderer ud fra en række forskellige faktorer, at der er 1134 personer i Slesvig-Holsten, der er raske igen efter at have været smittet.

Der er på nuværende tidspunkt 115 peronser, der er indlagt med covid-19, det er en mindre end i går.

Der er i Slesvig-Holsten registreret 39 corona-relaterede dødsfald. Det er tre fler end i går. Der er siden da blevet registreret to dødsfald i Kiel og et i Pinneberg.

#homebeat: Musik hver for sig

10.04.2020 09:49

Flensburg liebt Dich vil lave en musikvideo, hvor Flensborgerne spiller, synger og danser i deres hjem.

»I disse tider er vi sammen i vores hjerter- De slå i samme takt – i vores hjemstavns takt: #homebeat«, skriver Flensburg liebt Dich på sin hjemmeside.

Uanset om du spiller på rigtige instrumenter eller på papkasser, glas eller grydelåg. Syng, dans og spil til musikken imens du optager dig selv, send klippet ind og vær med i den næste video fra Flensburg liebt Dich.

Påskehilsen: Syng med SSF

10.04.2020 07:52

I samarbejde med Firebird Productions film crew har SSF produceret en video, der taler til sanghumøret.

Her spiller Nikolai Lengefeldt fra Oplev Sydslesvig sange fra den sydslesvigske sangbog på klaver, mens Duborg-eleverne Marie og Arthur Nierade synger til.

»Søskendeparret måtte i modsætning til de andre ved optagelserne stå tæt på hinanden,« skriver SSF på sin hjemmeside.

Sangene er valgt, så de er lette at synge med på, det drejer sig om “Jeg ved en lærkerede”, “Kom maj du søde milde”, “Du danske sommer”, “Om lidt” og “Jutlandia”.

»Videoen er tænkt som påskehilsen fra SSF, for vi ønsker at sende et positivt signal i denne på mange måder usædvanlige tid. Selv om vi ikke kan mødes som vi plejer, er vi fortsat et stærkt fællesskab – på afstand,« skriver SFF.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Günther: Hold familiesammenkomster på et minimum

09.04.2020 22:38

Det er tilladt, at slesvig-holstenerne i påskedagene mødes med den nærmeste familie, så længe man ikke er flere end ti.
Ministerpræsident Daniel Günther beder dog om, at man så vidt muligt lader være.
NDR gør han det i levende billeder.

Hanved og Harreslev fastfryser budgettet

9.04.2020 21:38

Skatteindtægterne – især erhversskatterne – i både Hanved og Harreslev er gået drastisk ned, og derfor har de to kommuner torsdag næsten samtidig indført en fastfrysning af budgettet.

Der må nu kun bruges penge på lovpligtige udgifter, kontraktsmæssige betalinger og uundgåelige driftsomkostninger. Det skriver shz.de.

Slesvig-Holsten: Politiet vil være synligt – igen – i påsken

09.04.2020 20:58

Også i påskedagene vil politiet i Slesvig-Holsten øge sin synlighed mærkbart og sende flere patruljer på gaden for at holde øje med, om folk overholder coronarestiktionerne, eksempelvis med ikke at forsamle sig.

Lige som i de forgangne weekender går politiet ud fra, at flere mennesker vil begive sig udenfor i påsken, og patruljerne koncentrerer sig om kendte rekreative områder og turistmål i delstaten samt ved tilgangene til øerne.

Delstatens politidirektør Michael Wilksen understreger, at politiet også fremadrettet bestræber sig på at agere borgerorienteret og ud fra hver enkelt situation.

Enkelte cyklister og fodgængere vil altså ikke være i politiets søgelys. Det vil til gengæld ikke-tilladte gruppeudflugter og overtrædelser af kontaktforbuddet, når flere personer er samlet et sted.

Det er ikke nemt at eje en campingplads i øjeblikket

09.04.2020 19:53

Normalt giver påsken fyldte campingpladser, men i år er der langt mellem gæsterne på Kruså Camping og Hytter. Det skriver TV Syd.

– Der er mildeste talt stille. Folk er gode til at holde sig hjemme og passe på sig selv, synes jeg. Det giver ikke rigtig penge i kassen, fortæller indehaver af Kruså Camping og Hytter, Heidi Laumann, der kun har haft campingpladsen i et år.

I påsken er kun et par enkelt gæster flyttet ind på pladsen i Kruså. Flere andre campingpladser har modsat Heidi Laumann valgt at holde lukket.

Informationer på let forståeligt sprog

09.04.2020 18:22

captio Schleswig-Holstein, der har årelang erfaring med arbejdet med mennesker med psykisk handicap, udgiver en række aktuelle informationer rundt om coronavirussen – på et sprog, der er let at forstå.

De aktuelle »Info-Blätter« fortæller blandt andet om karantæne, kontaktregler og hvad coronavirus er. De kan downloades på www.capito-sh.de.

Antal smittede i Slesvig-Flensborg er »relativt stabilt«

09.04.2020 17:40

Slesvig-Flensborg Amt meddeler, at antallet af smittede i amtet er »relativt stabilt«, efter det torsdag er steget til i alt 104 mod 100 onsdag. Af de 104 er 26 personer blevet raske igen, mens en 87-årig kvinde er afgået ved døden.

Ministerpræsident og eksperter talte om genåbning

09.04.2020 17:22

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther havde i dag indkaldt eksperter til en videokonference om de initiativer, der indtil videre er taget i kampen mod udbredelsen af coronavirussen. Det skriver delstatsregeringen i en pressemeddelelse.

Der var i den tre timer lange konference særligt fokus på spørgsmålet om, hvilke betingelser og forudsætninger, der skal til for at påbegynde en genåbning af samfundet, der foreløbig er lukket ned indtil den 19. april – men uden at sætte en dato på noget som helst endnu, understreger ministerpræsidenten.

Parterne vil tale sammen igen inden den videokonference, alle ministerpræsidenter og forbundskansler Angela Merkel holder på onsdag den 15. april.

Nordfrisland: En del flere i karantæne

09.04.2020 16:30

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 58 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 27 er blevet raske igen. 30 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 151 personer er i karantæne, heraf 20 på øerne. De 151 er en stigning på 31 siden i går.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

 

Videobudskaber fra Nordfrisland

09.04.2020 15:21

Nu har også Nordfrislands Amt meldt sig på banen med et videobudskab til borgerne.

I to videoer fortæller henholdsvis landråd Florian Lorenzen og amtsdirektør Manfred Uekermann om de nødvendige tiltag mod coronavirussen og takker borgerne for deres måde at håndtere situationen på.

Videoerne kan ses på www.nordfriesland.de.

Studerende får økonomisk hjælp

09.04.2020 14:44

På grund af nedlukningen af diverse butikker og restauranter har mange studerende mistet deres job ved siden af studiet.

Delstaten har derfor sat yderligere 100.000 euro af til økonomisk hjælp til studerende. Det oplyser videnskabsministeren i en pressemeddelelse.Med det øgede beløb kan vi være med til at forhindre frafald, konstaterer hun.

Studerende, der er indskrevet på universitetet i Slesvig-Holsten, kan søge om ekstra støtte.

Flensborg Avis har talt med en af de studerende, der har mistet sit studiejob som følge af coronakrisen. Det kan du læse om her.

20 med respiratorbehov i Syddanmark

09.04.2020 14:22

Der er 72 personer indlagt i Region Syddanmark. Heraf er 21 på intensiv. 20 har brug for respirator.

Udover Region Hovedstaden med 201 indlagte, er Region Syddanmark den region med flest indlagte.

30 mennesker ramt i Flensborg

09.04.2020 14:05

30 mennesker i Flensborg er i øjeblikket konstateret smittet med coronavirussen. 84 personer er i karantæne derhjemme.

– Jeg er meget stolt over, at flensborgerne har været så disciplinerede de sidste par uger. Selv med eventuelle gradvise lempelser er det vigtigt, at disciplinen fortsætter, konstaterer Flensborgs borgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

Udskudt generalforsamling

09.04.2020 13:35

Sportverband Flensburg e.V. har udskudt deres generalforsamling. Den skulle være afholdt den 22. april.

Der er endnu ikke fundet en ny dato.

Gendarmer mindet i stilhed

09.04.2020 13:12

På trods af omstændighederne blev de tre faldne grænsegendarmer i Padborg den 9. april 1940 mindet ved en »uofficiel« højtidelighed. Der blev ved mindesmærket ved jernbaneviadukten i Padborg lagt kranse og buketter fra:

– Toldstyrelsen Padborg (på vegne af Skatteministeriet).

– Aabenraa Kommune.

– Dansk Told & Skatteforbund.

– Grænsegendarmerne.

– Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne.

Privatfotos

Postkort sendes til børn

09.04.2020 12:46

Hjælpeorganisationen Vertrauenshilfe for børn og unge i Slesvig-Holsten sender postkort ud til mange af de hjemmegående børn i disse dage.

Postkortet er en reminder om, at børnene kan søge hjælp hos dem, hvis de har brug for en at tale med.

Coronatiltag er hårde for turistbranchen

09.04.2020 12:06

I påskemånederne marts og april er der normalt 4,5 millioner overnatninger i Slesvig-Holsten.

Det oplyser turismeagenturet i Slesvig-Holsten.

– De coronarelaterede tab i rejseaktiviteten har ramt turistbranchen i Slesvig-Holsten hårdt, oplyser Dr. Bettina Bunge, turistdirektør.

Ekspert: Regler om afstand kan skade vores psyke

09.04.2020 11:39

Isolering og social afstand påvirker psyken.

Faktisk kan det i værste tilfælde føre til en depression, fortæller Kamilla Jauch-Chara til NDR. Hun er lægelig direktør på Universitätsklinikum Schleswig-Holstein i Kiel.

– Alt, hvad der i øjeblikket er absolut nødvendigt, er ike godt for vores psyke.

Transportbranchen lider i Slesvig-Holsten

09.04.2020 10:33

Tomme busser, nedlagte ruter og dermed også tomme pengekasser ses i transportselskaberne i Slesvig-Holsten. Det viser en undersøgelse, som dpa har lavet.

I april forventes der i transportselskaberne et fald i indkomsten på 40 procent.

Det skriver NDR.

104 nye smittede  i Slesvig-Holsten

09.04.2020 09:30

1934 sager om smitte med coronavirussen siden pandemiens begyndelse. Det er en stigning på 104 sammenlignet med tallene onsdag.

Der findes ikke en præcis oversigt over, hvor mange mennesker, der er blevet raske igen. Robert Koch Institut vurderer dog, at der er tale om cirka 1050 raskmeldte.

I øjeblikket er 156 mennesker indlagte, hvilket er tre mere end onsdag.

I alt har 280 mennesker været indlagt på hospitalet i forbindelse med Covid-19.

36 mennesker i Slesvig-Holsten har mistet livet i forbindelse med coronavirussen.

Kursusaktivitet på pause

09.04.2020 09:08

I Husum sættes alle kurser i forbindelse med brandvæsnet på pause. Det gælder fx ungdomsbrandværnet, hold- og holdlederkurser.

Indtil videre er al kursusaktivitet udskudt til 3. maj.

Slesvig-Holsten specificerer: Familiebesøg er tilladt i påsken

09.04.2020 08:11

Onsdag kom delstatsregeringen med tilføjelser til reglerne om kontaktforbud og rejsebegrænsninger.

Fx er dagsture i delstaten blevet okay. Dog med undtagelse af øerne.

Desuden må man godt køre ud af Slesvig-Holsten for at mødes med familien. Det gælder dog, at man ikke må være mere end ti personer samlet, og minimumsafstanden på 1,5 meter skal holdes.

Læs mere i denne artikel.

80 års-dagen for 9. april markeres trods forsamlingsforbud

09.04.2020 07:20

Skærtorsdag er det 80 år siden, at tyske soldater besatte Danmark efter en kortvarig kamphandling flere steder i Sønderjylland

Selv om coronakrisen betyder, at officielle mærkedage aflyses, så mindes de soldater, der faldt den 9. april 1940, alligevel, skriver TV SYD.

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, oberstløjtnant Claus Klaris, kører nemlig alene rundt og lægger en krans og aflægger honnør, de steder, hvor danske soldater faldt.

Grænsevirksomheder bekymrede over statsministerens udmelding

04.08.2020 22:51

Regeringen oplyste mandag aften, at den er i gang med at se på risikoen, når folk rejser til Danmark for at arbejde. Det vækker bekymring hos sønderjyske virksomheder.

Blandt andet på fabrikken Contiga, hvor 200 af de 300 medarbejdere er tyskere, som hver dag krydser grænsen for at køre til Tinglev og arbejde. Det skriver TV Syd.

Antal smittede i Slesvig-Flensborg har rundet 100

08.04.2020 22:25

Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg Amt har onsdag rundet de 100. Heraf er 24 personer blevet raske igen. I går var tallene henholdsvis 99 og 22.

Tirsdag meldte amtet om sit første coronarelaterede dødsfald. Det drejer sig om en 87-årig kvinde, der døde på St. Franziskus-hospitalet i Flensborg.

Søg hjælp, hvis hjemmelivet krakelerer

08.04.2020 21:51

De restriktive coronatiltag har fået økonomien til at skride i svinget. Mange firmaer har måttet fyre medarbejdere eller sende dem på regeringens hjælpepakke (Kurzarbeit).

Fædre, mødre og partnere er kommet hjem fyldt med usikkerhed om, hvordan de kan understøtte familien, og hvornår de kan få livet til at hænge sammen. Det er blot et enkelt eksempel på, hvordan coronatiden kan udløse angst, frygt eller vrede i familier.

Med kampagnen »Du vælger, hvad maskulinitet er« (Männlichkeit entscheidest Du) sender den slesvig-holstenske landdag og Landesverband Frauenberatung et klart signal om, at vold i hjemmet er uacceptabelt.

Der er blandt andet hjælp at hende hos Kinderschutzbund: 0800/1110333, www.maennerberatung-sh.de eller www.lfsh.de/beratungsstellen.

Læs mere her

 

 

Tilføjelse til reglerne: Du må ikke spise tæt på spisestedet

08.04.2020 20:11

Delstatsregeringen har onsdag den 8. april tilføjet og præciseret noget af reglerne i coronalovgivningen og søgt at svare på nogle af de ofte stillede spørgsmål, især omkring familiesammenkomster.

Blandt de vigtigste tilføjelser og præciseringer er:

  • Heller ikke private sammenkomster må overskride ti personer
  • Det er heller ikke på de ugentlige grøntmarkeder tilladt at sælge pølser, kaffe eller stegte kyllinger to go.
  • Desuden er det tilføjet, at det ikke er tilladt at spise sin mad i en omkreds på 100 meter fra et spisested.

Delstatens forordning kan findes i sin helhed på www.schleswig-holstein.de/coronavirus-erlasse

Tidsplan for afsluttende eksamener ligger fast

08.04.2020 19:31

Siden slutningen af marts har det stået klart, at skolernes afsluttende eksamener vil blive gennemført i år.
Nu har Slesvig-Holsten undervisningsminister Karin Prien offentliggjort detaljerne. Det skriver NDR.

Adgang forbudt: Kreative smutveje til øerne

08.04.2020 19:13

Der er adgang forbudt til de nordfrisiske øer, men i enkelte tilfælde har turister og ferieværter udtænkt måder at snyde på.
For eksempel har man på Sild set private udlejere, som i private biler med NF-nummerplader har hentet turister på fastlandet og kørt dem til øen, og udstedelse af proforma-arbejdskontrakter, så turisterne kunne komme til øen under påskud af at skulle arbejde.

Læs mere om de kreative forsøg på at snyde her

37 procent mindre trafik i Kiel

08.04.2020

I Kiel er det med al tydelighed blevet bekræftet, at coronakrisen får folk til at holde sig hjemme.
Onsdag kom der ifølge dpa tal på, præcis hvor mange biler der bliver holdende i garagen. Således er der på den meget trafikerede Theodor-Heuss-Ring i den første uge af marts registreret en tilbagegang fra 565.233 til 355.711 køretøjer – et fald på 37 procent.
Kommunen regner med, at der i hele byen er sket et samlet fald på omkring 40 procent.

Universitetshospital fordobler testkapacitet

08.04.2020 18:17

Universitätsklinikum Schleswig-Holstein (UKSH) kan nu klare 1400 coronatest om dagen, hvilket er næsten en fordobling af kapaciteten. Det er sket ved køb af en ny stor maskine fra forskningscentret i Borstel.

Ifølge det slesvig-holstenske sundhedsministerium er der siden coronakrisens begyndelse for ca. fem uger blevet foretaget ca. 46.000 test. Lige nu foretages omkring 2300 test om dagen i Slesvig-Holsten.

Nyeste tal: Færre syge i Nordfrisland

08.04.2020 18:01

Der har i Nordfrislands Amt indtil videre været 53 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 23 er blevet raske igen. 29 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt, og 120 personer er i karantæne, heraf 20 på øerne.

Det viser de nyeste tal fra amtet.

Tak fra overborgmesteren

08.04.2020 17:01

Der er i dag 30 personer i Flensborg, der er eller har været smittet med coronavirus. En person er afgået ved døden, mens 11 er raskmeldt. Desuden er 90 personen lige nu i karantæne.

Det skriver Flensborgs overborgmester Simone Lange på Facebook, hvor hun også takker for borgernes måde at håndtere situationen på indtil videre.

Nyeste tal: 66 indlagte i Region Syddanmark

08.04.2020 16:14

I Region Syddanmark oplevede man onsdag, at antallet af patienter, der er indlagt med coronavirus, er faldet for fjerde dag i træk.

Siden tirsdag er der sket et lille fald på fem patienter. Onsdag var der 66 indlagt mod 71 tirsdag, 73 mandag, 78 søndag og 84 lørdag. I sidste uge lå antallet stabilt på omkring 82 til 85 patienter. Det skriver JydskeVestkysten.

Seks coronapatienter på sygehus i Flensborg

08.04.2020 16:04

Franziskus-hospitalet i Flensborg behandler lige nu seks coronapatienter. Tre af dem er indlagt på intensiv og to er i respirator. Det skriver shz.

166 brud på coronaregler

08.40.2020 15:21

Politiet i Slesvig-Holsten har i den forgangne uge rapporteret 166 brud på coronareglerne. Alene i weekenden blev der meldt om 70 regelbrud. Det siger en talskvinde for politiet onsdag ifølge dpa.

Til sammenligning blev der i ugen fra den 23.-29. marts registreret 130 regelbrud, hvoraf 41 var i weekenden.

– I langt de fleste tilfælde har folk også i den forgangne uge vist sig forstående og samarbejdsvillige, så det er blevet ved en påtale, siger talskvinden.

Brud på reglerne har eksempelvis været ophold på steder, hvor det ikke var tilladt, eller at flere personer har været samlet.

Årlig affaldsindsamling udsat til efteråret

08.04.2020 14:20

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) skulle den sønderjyske forening “Folkebevægelsen mod affald i naturen” have samlet affald den 26. april.

Dette er dog blevet rykket til den 19. september i stedet. Det betyder dog ikke, at man bare skal lade affald flyde i naturen, skriver DN i en pressemeddelelse.

– Selvom den store fællesindsamling må vente, kan man sagtens samle ind allerede nu, så længe man gør det hver for sig.

Husum udskyder fejring

08.04.2020 13:38

Den 8. maj skulle der være afholdt byfest i Husum. Den har man nu valgt at udskyde.

Anledningen til festen er, at byen er blevet kåret som fairtrade by, og til festen skal certifikatet overrækkes.

Der er endnu ikke fundet en ny dato til byfesten.

Det oplyser byen i en pressemeddelelse.

Diako har fået større iltbeholder

08.04.2020 13:04

Onsdag morgen fik Diako installeret en ny iltbeholder. Den nye iltbeholder er en del større end den gamle, hvilket betyder, at sygehuset vil kunne klare sig bedre under coronakrisen.

Den gamle iltbeholder tages ned. Privatfoto

Og den nye beholder sættes op. Privatfoto

Iltbeholderne i tal

Højde på iltbeholderne:

Den nuværende: 6 meter

Den nye: 8 meter

Kapacitet:

Den nuværende: 13.400 liter

Den nye: 21.000 liter

Tom vægt:

Den nuværende: 9000 kilo

Den nye: 9000 kilo

Hvor længe dækker den Diakos behov:

Den nuværende: Cirka 30 dage

Den nye: Cirka 58 dage

Landmænd mangler arbejdskraft

08.04.2020 12:23

Lokale produkter er efterspurgte i øjeblikket. Men landmændene i Slesvig-Holsten er presset. Hjælpen fra sæsonarbejdere fra Rumænien eller Bulgarien kan kun komme i et begrænset omfang.

Sæsonarbejderne høster ikke kun asparges og spinat, men er også med til at så forskellige sorter.

Derfor gør IG Bauen-Agrar-Umwelt (IG BAU) Schleswig-Holstein Nord nu opmærksom på, at alle mennesker har mulighed for at tage jobbet. Ansættelse skal dog ske på ordentlige vilkår, understreger de i en pressemeddelelse.

Rømø-bager: Hjælpepakker er ikke nok

08.04.2020 12:01

Normalt er der mange tyske turister på Rømø i påsken. Sådan er det ikke i år, og det kan Kim H. mærke. Han ejer Rømø Bageriet sammen med sin hustru.

Han mener ikke, at regeringens hjælp er nok. Det skriver han til EkstraBladet.

Politiet siger det med et gækkebrev

08.04.2020 11:16

Hos politiet i Syd- og Sønderjylland har man i anledningen af påsken været kreative.

“Lad være med at stimle sammen i større flok, så slipper vi for at bruge vores bødeblok”, står der blandt andet på det gækkebrev, de har delt på Twitter.

Vandredag rykkes til efteråret

08.04.2020 10:45

Den årlige vandredag er blevet rykket til 18. september. Den skulle ellers have fundet sted 14. maj. Det oplyser Deutscher Wanderverband i en pressemeddelelse.

Initiativtageren til dagen samt dette års protektor er Daniel Günther, ministerpræsident for Slesvig-Holsten.

SønderjyskE beder om økonomisk støtte under coronakrise

08.04.2020 10:18

Sønderjysk Elitesport (SønderjyskE) håber på en økonomisk håndsrækning, mens klubben er “i strid modvind”.

Det skriver Der Nordschleswiger og Hockeymagasinet.

Det sønderjyske eliteprojekt, der driver både et fodbold-, ishockey- og to håndboldhold, siger, at man er hårdt ramt af coronakrisen.

Derfor åbnes der for, at folk kan donere enten 150 kroner, 500 kroner eller et valgfrit beløb over 1000 kroner.

SønderjyskE lover ikke donorer noget igen for pengene, men der arbejdes på “en oplevelse”.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stigning på 95 smittede i Slesvig-Holsten

08.04.2020 10:02

Delstaten Slesvig-Holsten har delt de nyeste tal i forbindelse med coronapandemien.

Siden pandemiens begyndelse er 1830 meldt smittede i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 95 i forhold til tallene tirsdag.

257 personer er eller har været indlagt med Covid-19. Det er en stigning på seks i forhold til tallene tirsdag.

I øjeblikket er 153 personer indlagt, hvilket er en stigning på to.

I alt har 28 mennesker i Slesvig-Holsten mistet livet i forbindelse med coronavirussen.

Opfordring: Bliv ikke væk i en nødsituation

08.04.2020 09:53

Man skal ikke holde sig væk fra hospitalet, fordi man er bange for at blive smittet med coronavirus. Sådan lyder opfordringen fra Helios klinikken i Slesvig.

Det gælder fx man oplever alvorlige symptomer som brystsmerter, krampeanfald eller stærke smerter.

– Vi tager alle de relevante sikkerhedsforanstaltninger for at reducere risikoen for smitte hos patienter og ansatte, fortæller Dr. Marco Kaulfuß fra Helios Klinikum Slesvig.

Info-telefon begrænset i påsken

08.04 2020 09:25

Flensborgs infotelefon om coronavirussen vil kun have åbent i et begrænset omfang i påsken, oplyser Flensborg by i en pressemeddelelse.

Langfredag, påskedag søndag og andenpåskedag mandag vil de ansatte kunne nås i tidsrummet 15 – 18.

Nummeret til infotelefonen er 0461 85 85 85

Markant færre lejer et sommerhus under coronakrise

08.04.2020 09:07

Ved udgangen af marts var der booket 373.000 uger for resten af 2020, hvilket er 54.000 færre end normalt. Det hænger sammen med afbestillinger og aflysninger.

Det oplyser Danmarks Statistik, som har tal fra feriehusudlejerne.

Tallene løber til og med 31. marts. Billedet kan have ændret sig yderligere i marts.

Faldet dækker især over afbestillinger i april. Det er især et fald i bookinger fra tyskere.

Især tyskernes aflysninger af sommerhusudlejning kan ses i statistikkerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danske præster er rykket online

08.04.2020 08:31

Påsken 2020 i Dansk Kirke i Sydslesvigs menigheder bliver, som det gælder for alt andet i samfundslivet for tiden, ganske usædvanlig.

Og mens det på overfladen kan se ud som om, at der ikke sker noget, så passer det ikke. Det fortæller provst Hasse Neldeberg Jørgensen.

– Der udfoldes stor idérigdom for at bringe evangeliets gode budskab ud og for at holde kontakten med hinanden. Derfor er det hele tiden muligt at finde gudstjenester og prædikener, der for tiden blot er tilgængelige på en anden, eller rettere mange andre måder, end ellers, skriver han i en meddelelse til Flensborg Avis.

Via Facebook, YouTube og menighedernes egne hjemmesider vil det være muligt at se daglige andagter, små prædikener og gudstjenester.

Påskedag er der mulighed for at se en gudstjeneste via DKS’ hjemmeside. Her kan man se en optagelse fra Helligåndskirken i Flensborg, hvor sognepræst Mai-Britt Josephsen Knudsen holder gudstjeneste -Vel at mærke uden menighed, oplyser provsten.

Hovednavn på Tønder Festival død af coronavirus

08.04.2020 07:55

Den amerikanske countrysangskriver John Prine, der var smittet med coronavirus, er død. Han blev 73 år. Det skriver New York Times.

John Prine skulle have spillet på den nu aflyste Tønder Festival.

30. marts meddelte Prines familie, at han lå i respirator og var i kritisk tilstand som følge af virusset.

Prine har gennem sin karriere modtaget Grammys for sit arbejde og er skrevet ind i sangskrivernes Hall of Fame sidste år.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

 

Politihjemmeværnet bistår politiet med trafikregulering ved genbrugspladser

07.04.2020 22:21

Syd- og Sønderjyllands Politi får fra og med onsdag den 8. april igen bistand fra Politihjemmeværnet til regulering af trafikken ved genbrugspladserne i Varde og Sønderborg kommuner.

Politiet har truffet beslutningen for at sikre en smidig afvikling af trafikken, efter at der har været flere hændelser med lange bilkøer, hvor borgere har ønsket at komme af med deres affald.

Genbrugspladserne åbnede den 31. marts efter at have været lukket i 14 dage. Lukningen var blandt de mange initiativer, som regeringen tog for at nedbringe risikoen for smitte med Coronavirus/COVID-19.

– På alle andre områder har borgerne i vores politikreds været gode til at følge myndighedernes anvisninger og anbefalinger i forbindelse med Corona-krisen. Men efter åbningen af genbrugspladserne har der nogle steder været udfordringer med køer på tilkørselsvejene til pladserne. På de steder, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden, vil der blive opsat færdselstavler, som trafikanterne skal følge. Såfremt der er kø ved ankomst til en genbrugsplads, anmoder vi borgerne om at køre hjem og komme igen på et andet tidspunkt, forklarer politiinspektør Tage Jehn fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Hjemmeværnet og politiet vil som altid anvende dialog og udvise konduite. Men hvis bilisterne ikke følger skiltningen på stedet, kommer bødeblokken frem, tilføjer politiinspektøren.

Regionskontor vil tale pendlernes sag

07.04.2020 21:17

Region Sønderjylland-Schleswig forbereder sig på at tale grænsependlernes sag, hvis eventuelle skærpelser for ind- og udrejse i Danmark skulle gå ud over dem.

Danmarks grænser er lukket frem til 10. maj. Mens statsminister Mette Frederiksen (S) var klar i mælet omkring dette på mandagens pressemøde, kunne hun endnu ikke redegøre for, hvilke skærpelser regeringen overvejer for at minimere risikoen for smitte, når folk rejser ind i Danmark for at arbejde. Det vil regeringen se på, lød det fra statsministeren.

Grænsependlerne ved den dansk-tyske grænse skal helst ikke rammes af de potentielt kommende skærpelser, mener leder af Region Sønderjylland-Schleswig, Peter Hansen.

Læs mere her.

Delstatens kontakttelefon

07.04.2020 20:54

»Jeg har lige et spørgsmål…«

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med corona-krisen og de akutelle tiltag og beslutninger i Slesvig-Holsten kan du kontakte delstatens kontakttelefon.

En tredjedel af alle coronasmittede i Nordfrisland er raske igen

07.04.2020 18:50

Antallet af personer, der på nuværende tidspunkt er smittede, falder i Nordfrislands Amt.

I alt har der i amtet været 51 bekræftede tilfælde af corona, hvoraf 19 er blevet raske igen. Det svarer til 37 procent af tilfældene.

31 er stadig syge, mens en person har mistet livet.

Tre personer er på nuværende tidspunkt indlagt.

Personer, der på nuværende tidspunkt er smittede. Kilde: Nordfrisland amt
Personer, der er blevet raske igen. Kilde: Nordfrisland amt
Personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland amt

Yderligere dødsfald i Rendsborg-Egernførde

07.04.2020 18:43

Rendsborg-Egernførde amt melder endnu et dødsfald i amtet.

Det drejer sig her om en 61-årig mand, der døde på sygehuset.

På nuværende tidspunkter har amtet ingen oplysninger om, hvordan manden blev smittet.

Første corona-relaterede dødsfald i Slesvig-Flensborg amt

07.04.2020 18:31

Slesvig-Flensborg amt oplyser tirsdag aften på Facebook om det første corona-relaterde dødsfald i amtet.

Det drejer sig om en 87-årig kvinde fra amtet, der døde på St- Franziskus hospitalet i Flensborg.

Smittevejen er blevet efterforsket og alle efterfølgende foranstaltninger er taget.

Derudover oplyser de, at der er 99 smittede i amtet hvoraf 22 er raske igen.

 

Håndboldsæsonen i Slesvig-Holsten er slut

07.04.2020 16:44

I dag har Slesvig-Holstens Håndboldsammenslutning – Handballverband Schleswig-Holstein (HVSH) – besluttet at afbryde håndboldsæsonen 2019/2020 i Slesvig-Holsten.

Beslutningen er taget i tæt dialog med Deutscher Handballbunds arbejdsgruppe og de andre delstaters håndboldsammenslutninger.

Læs mere her.

Rendborg-Egernførde åbner kontakttelefon for børn og forældre

07.04.2020 16:12

For mange forældre er coronakrisen en tid med mange bekymringer. Bekymringer om indtægt, familieliv, sundhed og fremtiden, mens aflastende besøg hos venner og bedsteforældre er stærkt indskrænkede.

Diss bekymringer udløser også angst og uro hos børnene.

Derfor har Rendsborg-Egernførde amt åbnet en kontakttelefon både for forældre og børn, der tilbyder udover rådgivning også hjælp til familier, som har brug for støtte for at få hverdagen til at hænge sammen.

Kontakttelefonen har følgende nummer: 04331/ 202- 388

Den er åben mandag til fredag kl. 8-15.30.

Sønderjyske kommuner gør klar til at åbne skoler og dagtilbud

07.04.2020 14:53

I Tønder Kommune bruges påsken på at finde ud af, hvordan der bedst åbnes for skoler og dagtilbud.

– Det glæder mig med den gradvise åbning, så vi stille og roligt kan få gang i hjulene igen, lyder det fra Tønders borgmester Henrik Frandsen.

Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at børnene skal være ude så meget som muligt. Det er ikke et problem i kommunen, fortæller direktøren for Børn og Skole.

– Vi er så heldige i Tønder Kommune, at vi særligt i vores daginstitutioner har god plads på vores udendørsarealer. Det kommer vi til at få stor gavn af i situationen. Så snart vi kender mere til retningslinjerne for tilrettelæggelsen af den gradvise åbning, vil det blive meldt ud, siger Jan Præstholm.

Også i Aabenraa Kommune er man i gang med planlægningen af den gradvise åbning.

– I udgangspunktet åbner vores daginstitutioner og dagplejere for pasning onsdag 15. april. Mit budskab til forældrene er, at man holder sig opdateret på vanlige vis. Der er nemlig forskel på, hvordan der kommunikeres i eksempelvis daginstitutioner og dagplejere, siger dagtilbudschef i Aabenraa Kommune, Jacob Svarre Winther.

På skoleområdet vil alt kommunikation foregå direkte til forældrene på den enkelte skoles Aulaside.

– Hvordan undervisningen bliver på den enkelte skole, vil blive meldt ud til forældrene via Aula. Fælles for samtlige skoler i Aabenraa Kommune er, at retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne i høj grad bliver fulgt, siger skolechef i Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen.

Kontrol fortsætter i Nordfrisland

07.04.2020 14:39

De sidste par dage har der været kontroller i Nordfrisland. Alt har dog været fredeligt.

– Folk er meget hensynsfulde. De fleste af dem tager kontrollen positivt, siger den nye direktør i Sydtønder amt, Dr. Wolfgang Sappert.

Amterne i Nordfrisland opfordrer alle til at blive hjemme i påsken, da sundhedsvæsnet ikke vil kunne følge med, hvis mange turister bliver syge. Samtidig slår de i en pressemeddelelse fast, at kontrollen fortsætter.

Rendsborg-Egernførde søger frivillig hjælp

07.04.2020 14:23

Det er nu muligt at melde sig som frivillig hjælper i Rendsborg-Egernførde amt. Man kan melde sig på amtets hjemmeside.

Diako forbereder sig med ny iltbeholder

07.04.2020 14:02

DIAKO Flensborg får ny iltbeholder. Det sker onsdag.

Udskiftningen af den gamle beholder til en ny og større sker for at imødegå udfordringen med coronavirussen.

Udskiftningen begynder onsdag klokken 8.

Iltbeholderne i tal

Højde på iltbeholderne:

Den nuværende: 6 meter

Den nye: 8 meter

Kapacitet:

Den nuværende: 13.400 liter

Den nye: 21.000 liter

Tom vægt:

Den nuværende: 9000 kilo

Den nye: 9000 kilo

Hvor længe dækker den Diakos behov:

Den nuværende: Cirka 30 dage

Den nye: Cirka 58 dage

Günther: Muligt med snarlige lempelser

07.04.2020 13:53

Slesvig—Holstens ministerpræsident Daniel Günther (CDU) forventer en gradvis lempelse af de strenge coronabegrænsninger i de kommende uger. Det siger han til Die Zeit.

– Så vi vil snart starte en fase, hvor vi sandsynligvis vil muliggøre visse sociale ting igen.

Han henviser blandt andet til en mulig genåbning af restauranter, cafeer og barer, hvis der stadig holdes afstand.

Folkefesten i Genforeningsparken aflyses

07.04.2020 13:21

Set i lyset af Statsministerens seneste udmelding om forbud mod større arrangementer til og med august, har Aabenraa Kommune valgt at aflyse folkefesten Aabenraa Genforeningsdag 2020.

– Jeg er selvfølgelig ked af, at vi må aflyse folkefesten i Genforeningsparken, som jeg havde glædet mig til at fejre med borgerne i Aabenraa Kommune. I denne tid må vi dog vægte den fælles sundhed højest, og jeg håber at vi i fremtiden får mulighed for at markere Genforeningen i Aabenraa Kommune på festlig vis, siger borgmester Thomas Andresen.

Gående gudstjeneste med musik droppet

07.04.2020 13:07

Hanveds blæseorkester ville have hjulpet præsterne med at markere påsken via en gående “gudstjeneste”. Nu er den plan dog blevet droppet. Orkestret har nemlig modtaget kritik fra borgere, der mener, at påbuddene i forbindelse med coronavirussen bliver overtrådt.

I stedet placeres der nu stearinlys foran kirken i Hanved, og påskehistorien fra Biblen vil blive lagt ud, så folk kan tage den med hjem.

Det skriver SHZ.

Syddanske sygehuse har rustet sig til den kommende tid med coronavirus

07.04.2020 12:44 

Der er blevet uddannet, udvidet og indkøbt for fuld kraft i Region Syddanmark som et led i arbejdet på at kunne håndtere patienter i de kommende uger og måneder.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har respekt for, at sygehusene har formået at løfte en kæmpe opgave:

– Jeg har kun ros til overs for det enorme arbejde, som medarbejderne på sygehusene og i administrationen har lagt for dagen, og jeg synes – særligt med smittekurven taget i betragtning – at det ser fornuftigt ud. Både på intensivpladser og efteruddannelsen af medarbejderne er vi godt med, siger hun i en pressemeddelelse.

Delstaten giver mindretal mulighed for støtte

07.04.2020 12:22

Også mindretallenes organisationer understøttes, hvis de kan dokumentere et indtægtstab på grund af coronakrisen. Det oplyser delstatsregeringen i en pressemeddelelse.

Delstaten har sat knap 33 millioner euro af til blandt andet mindretal og kultur.

Demonstration i Egernførde mod manglende frihed

07.04.2020 11:44

Tirsdag formiddag blev der demonstreret for “mere frihed og personligt ansvar” i Egernførde. Initiativtagerne var Leif Hansen og Jana Hentschke.

– Jeg vil selv bestemme, hvad der sker med min krop, siger Jana Hentschke til SHZ.

Demonstrationen blev afholdt med to meters afstand til hinanden.

– Jeg er ikke en oprører, og jeg hoster heller ikke på andre mennesker, siger Leif Hansen.

Der var omkring tyve fremmødte.

Politi vil være på vejene i påsken

07.04.2020 11:32

Politiet i Slesvig-Holsten vil kontrollere, om påbuddene i forbindelse med coronavirussen bliver overholdt i påsken. Derfor vil der være en øget tilstedeværelse i påskeweekenden, oplyser de ifølge dpa.

Kommune roser borgere for at holde afstand

07.04.2020 11:02

– Hovedparten af de besøgende har heldigvis hidtil opført sig meget ansvarligt og overholdt de kontaktbegrænsende foranstaltninger.

Det fortæller Harreslev Kommune, der hver uge har et marked.

På grund af påske er denne uges marked rykket til torsdag. Det skriver SHZ.

Nyeste tal: Stigning på 57 smittede

07.04.2020 10:34

De nyeste tal fra delstaten viser, at der siden pandemiens begyndelse har været 1735 smittede med coronavirus. Det er en stigning på 57 siden mandag.

I alt har 251 fået klinisk behandling for Covid-19, hvilket er en stigning på 18 i forhold til gårsdagens tal.

Lige nu er 151 mennesker indlagt. Det er fem færre end mandag.

Dødstallet for Slesvig-Holsten er steget til 24. Der er sket to dødsfald i Herzogtum Lauenburg, et i Kiel og et i Pinneberg.

Sydbank forbereder sig på økonomisk nedtur

07.04.2020 10:12

Sydbank har afsat 225 millioner kroner til dækning af følgerne af coronavirus.

Det oplyser banken i en meddelelse til fondsbørsen.

Markeringen af 100-året for Genforeningen tilpasses

07.04.2020 09:32

I lyset af COVID-19 har Det Sønderjyske Præsidium besluttet at rykke genforeningsjubilæet, så den officielle markering forlænges ind i efteråret og udvides med et kompakt sommerprogram i 2021.

– Vi må erkende, at rigtig mange aktører vil skulle aflyse eller udsætte deres arrangementer. De har lagt masser af entusiasme i forberedelserne, og de første måneder af markeringen har vist, at danskerne i høj grad bakker op om jubilæet. Derfor har vi besluttet at udvide rammen for programmet, så aktørerne kan placere sig på et velegnet nyt tidspunkt i en koordineret kalender, udtaler præsidieformand Thomas Andresen i en pressemeddelelse.

Sæsonforlængelsen betyder, at markeringen ikke afsluttes i juli, men fortsætter frem midt november 2020. I maj og juni 2021 skal et kompakt program på ca. 6 uger bygge op mod det afsluttende højdepunkt, den kongelige rundtur i Sønderjylland. Rundturen, der er inspireret af Kong Christian X´s besøg i Sønderjylland i juli 1920 og omfatter alle syv deltagende sønderjyske kommuner var planlagt til at finde sted 9.-12. juli i år i 100-årsdagene for Christian X’s besøg. Præsidiets vurdering er imidlertid, at både de omfattende forberedelser og selve rundturen med adskillige store sammenkomster og folkefester fortjener fuldstændig tryghed for alle parter. Det er derfor aftalt med både hoffet og Kulturministeriet, at besøget i stedet gennemføres med den 15. juni 2021 – Genforenings- og Valdemarsdagen – som omdrejningspunkt.

– H.M. Dronningen har vist stor interesse for dette helt særlige besøg i sporene på hendes farfar. Jeg glæder mig derfor over, at vi har mulighed for at indfri dette højdepunkt næste sommer, fastslår præsidieformand Thomas Andresen.

Genforeningen og dronningens rundtur i Sønderjylland aflyst

07.04.2020 08:34

Kongefamilien skulle sammen med tusindvis af mennesker have markeret fejringen af 100–året for Sønderjyllands genforening med Danmark til sommer. Alt er nu aflyst. Det står klart, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften fortalte, at store forsamlinger vil være forbudt til og med august på grund af frygt for coronavirus. Det skriver DR.

Slesvig-Holsten mister 1,25 milliarder om måneden

07.04.2020 08:08

Hver måned er der et salgstab på 1,25 milliarder euro i Slesvig-Holsten. Det viser en undersøgelse foretaget af Kieler Instituts für Weltwirtschaft.

De 1,25 milliarder euro udgør dog kun otte procent af den samlede månedlige omsætning i Slesvig-Holsten.

Nedskæringerne berører omkring 240.000 ansatte, oplyser instituttet. Det svarer til næsten hver femte job.

Det skriver SHZ.

Hamborg uddeler 160 millioner i nødhjælp

07.04.2020 07:30

I Hamborg er der blevet uddelt 160 millioner euro i nødhjælp til Hamborgs selvstændige og små virksomheder.

Der er blevet sendt omkring 33.300 ansøgninger om støtte, hvoraf 15.700 er afsluttet, og pengene udbetalt.

Jels Vikingespil 2020 aflyses

07.04.2020 07:14

Efter statsminister Mette Frederiksen mandag aften forlængede forbuddet mod store forsamlinger til august, er der kommet en række aflysningerne. Blandt andet også Jels Vikingespil.

– Det er er kun anden gang i vores lange historie vi må ty til aflysning, og første gang var det kun en enkelt aften vi aflyste. Men vi ved, at vi kommer stærkt igen næste år, fortæller Janus Lynggaard, formand for Jels Vikingespil, og fortsætter:

– Om ikke andet så kan vi trøste os med, at vi er ekstremt velforberedte på næste års forestilling.

Foto: Frank Cilius

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Tønder Festival aflyst

06.04.2020 22:57

Regeringens forlængede forbud mod store forsamlinger gør, at Tønder Festival 2020 ikke bliver en realitet.

JydskeVestkysten har mandag aften forsøgt at tale med festivalledelsen, men kunstnerisk leder Maria Theesink havde kort før avisens deadline ingen uddybende kommentarer.

– Vi sender noget ud på skrift i morgen, lovede festivallederen.

Men der er vel ingen tvivl om, at festivalen er aflyst?

– Nej, det er der ikke, sagde Theessink.

Det står på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan folk, der allerede har købt billet til årets festival, skal forholde sig.

Kliplé Mærken aflyst

06.04.2020 22:41

Statsminister Mette Frederiksen (S) melder på et pressemøde mandag aften om dårlige nyheder for blandt andet landets musikfestivaler.

Hun siger, at forbuddet mod store forsamlinger bliver forlænget og vil vare til og med august.

Det betyder også, at årets Kliple’ Mærken er aflyst.

Kliple’ Mærken er et marked med gøgl, markedsboder, ringridning og fest, der hver år tiltrækker flere tusind gæster.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Det er en trist nyhed vi må dele med jer. Kliplé Mærken 2020 er desværre aflyst.

Et opslag delt af Kliple Mærken (@kliplemaerken) den

Hochschule Flensburg 3D-printer visirer og masker

06.04.2020 22:17

Egentlig har Hochschule Flensborg lukket. Og der kan da heller ikke holdes kurser og workshops for tiden. Alligevel står stedets 17 3D-printere ikke stille.

Siden slutningen af sidste uge har de produceret visirer til byens to sygehuse og masker til brandvæsnet.

– I denne tid må vi stå sammen og hjælpe hinanden. Sundhedssektoren mangler værnemidler og vi kan levere dem, siger Torsten Steffen, der er leder af værkstedet »Ideenreich« på Hochschule Flensburg.

I alt 100 visirer er blevet produceret til Diako og Skt. Franziskus sygehusene i Flensborg og flere kan blive leveret efter behov.

Brandvæsnet i Flensborg har fået 50 beskyttelsesmasker med i alt 2250 tilhørende filtre.

Beskyttelsesmasker samt filtre til brandvæsnet i Flensborg.

Færre syge i Nordfrisland 

06.04.2020 18:41

Både antallet af syge personer og personer i karantæne i Nordfrislands Amt falder.

Fredag den 3. marts nåde antallet af personer, der er syge med covid-19, op på 37, siden da er det faldet igen.

I alt er 33 personer nu stadig smittede, tre af dem er indlagt.

Indtil videre har der i Nordfrisland i alt været 51 bekræftede tilfælde af coronasmitte, 33 er stadig syge, 17 er raske og én har mistet livet.

Personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland amt
Smittede personer på nuværende tidspunkt. Kilde: Nordfrisland Amt
Personer, der er blevet raske igen. Kilde: Nordfrisland amt

Ingen nattog mellem Hamborg-Flensborg og Hamborg-Kiel

06.04.2020 18:07

Fra og med i morgen af vil der ikke længere køre tog mellem midnat og klokken fire om morgenen på strækningerne Hamborg-Flensborg og Hamborg-Kiel.

Antal smittede i Slesvig-Flensborg stabilt

06.04.2020 16:41

Antallet af smittede i Slesvig-Flensborg amt er fortsat stabilt. Tallene ligger altså stadig på 94 smittede og 18 personer er blevet raske igen.

Desuden oplyser amtet, at personer der har brug for at snakke også bare for hyggens skyld, kan ringe til den Evangelisk-Luterske kirke i Slesvig-Flensborgs nyindrettede »Klönschnack-Telefon« på04621/ 9630-4444.

Det tyske mindretal aflyser Knivsbergfest

06.04.2020 15:39

Knivsbjergfesten skulle i år have fejret 100-året for det tyske mindretal i Danmark, men nu aflyses også den på grund af corona-krisen.

Det ene arrangement efter det andet bliver aflyst, nu også for maj og juni. Senest er både folkemødet og de danske årsmøder i sydslesvig blevet aflyst.

Nu har Deutscher Jugendverband Nordschleswig (DJN), der står bag det tyske mindretals årlige, festlige sammenkomst – Knivsbergfesten – også valgt at aflyse.

Det besluttede Knivsbergfestudvalget på et planlagt møde mandag formiddag, skriver Der Nordschleswiger.

Knivsbergfesten til juni år skulle have været en fejring af det tyske mindretals 100-års beståen i 2020.

– Selvfølgelig er jeg ked af, at vi måtte aflyse. Vi har længe arbejdet hen imod at kunne fejre mindretallets fødselsdag med sus og dus. Men vi blev enige om, at vi må tage ansvar og hellere vil fejre en ordentlig fest i 2021 end en fest med indskrænkninger, forbehold og usikkerhed i 2020, siger formand for DJN Jasper Andresen til Der Nordschleswiger.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) ville have været til stede til årets Knivsbergfest.

I stedet vælger festudvalget at indhente jubilæumsfejringen til næste år. En ny dato for festen er allerede fundet, nemlig den 19. Juni 2021.

– Vi glæder os til at kunne holde en stor, farverig og kreativ jubilæumsfest til næste år, hvor vi kan lade 2020 projekterne passere revy  i den nyrenoverede Mulde (friluftsscenen på Knivsberg. red.), siger afdelingsleder i DJN, Lasse Tästensen, til Der Nordschleswiger.

Borgmester opfordrer til påskepynt

06.04.2020 14:47

Flensborgs borgmester Simone Lange opfordrer på Facebook til, at man pynter byen med påsketing. Gerne uden brug af plastik, skriver hun.

Derudover oplyser hun, at tallene for coronasmittede ikke har ændret sig siden i går.

 

Sønderjyder vil af med affald

06.04.2020 12:46

Der er kø ved landets genbrugsstationer, oplyser politiet i Syd- og Sønderjylland.

Politiet har tidligere opfordret til, at man skal køre hjem igen, hvis man kommer hen til en genbrugsplads, hvor der er kø.

Et styk Danmark derhjemme

06.04.2020 12:20

VisitDenmark har gjort det muligt at tilbringe en smule af påsken i Danmark – i hvert fald digitalt.

På deres hjemmeside kan man nemlig både finde danske opskrifter og se dansk kultur fra sofaen, nu hvor grænsen er lukket på grund af coronavirussen.

Antallet af indlagte er faldet i Slesvig-Holsten

06.04.2020 10:00

Siden udbredelsen af coronavirussen er 1678 blevet smittet med virussen. Det er en stigning på 40 personer fra søndag.

223 personer er eller har fået klinisk behandling. Det er en stigning på syv.

I øjeblikket er 156 personer indlagt på hospitalet. Det er et fald på seks personer sammenlignet med søndag.

Slesvig-Holsten har oplevet 20 dødsfald i forbindelse med Covid-19. Det er tre mere end søndag. Der er tale om en fra Flensborg samt to i Rendsborg-Egernførde Amt.

Det oplyser delstaten i en pressemeddelelse.

Finansminister vil fordoble coronastøtte

06.04.2020 09:24

I marts besluttede delstatsregeringen et tillægsbudget på 500 millioner euro, der skal bruges som corona-støtte.

Nu vil Slesvig-Holstens finansminister foreslå endnu et tillægsbudget, så coronastøtten fordobles.

Det fortæller ministeriet i en pressemeddelelse.

Yderligere to dødsfald i Rendsborg-Egernførde

06.04.2020 08:53

I Rendsborgs-Egernførde Amt har der været yderligere to dødsfald i forbindelse med Covid-19. Der er tale om en 88-årig mand samt en 90-årig mand.

Det sydjyske sommerhusmarked går usikker fremtid i møde

06.04.2020 08:19

Der var godt gang i sommerhussalget i Sydjylland sidste år, hvor 914 sommerhuse skiftede hænder. Det er en stigning på 23 procent sammenlignet med 2018, og 122 procent flere end i 2014. Det viser en analyse fra Dansk Byggeri, der bygger på de seneste tal fra Finans Danmark.

Men fremtidsudsigterne for sommerhusmarkedet er blevet mere usikre.

– Når det gælder salg af sommerhuse, kan coronapandemien betyde, at der bliver lagt en dæmper på handelsaktiviteten, ligesom vi ser på det ordinære boligmarked. Salget af sommerhuse risikerer faktisk at blive ramt hårdere end det øvrige boligmarked, fordi sommerhuse er et luksusgode, som man typisk sparer på, hvis privatøkonomien bliver ramt, siger Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

Borgere overholdt påbud trods solskin

06.04.2020 07:48

Trods weekendens gode vejr har borgerne i Slesvig-Holsten været gode til at holde afstand til hinanden. Det fortæller politiet til NDR.

Også på turiststederne var der stort set tomt.

Ekstra politi vil være til stede ved sommerhuse i påsken

06.04.2020 07:17

I forbindelse med påsken vil Syd- og Sønderjyllands Politi sørge for ekstra bemanding i sommerhusområderne.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den øgede patruljering sker for at holde øje med, at både fastboende, gæsterne i sommerhusene og forretningerne overholder coronareglerne for at undgå smittespredning.

Samtidig vil politiet holde et vågent øje med eventuelle tomme sommerhuse, da både danske og udenlandske gæster kan være forhindret i at tage afsted som følge af coronakrisen.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Gudstjenester fra Flensborg som podcast

05.04.2020 21:24

Der kommer ikke til at være åbne gudstjenester i kirkerne i påskedagene i år. Alle kirker er stadig lukket for offentligheden, men det betyder ikke, at det ikke vil være muligt at overvære en gudstjeneste i påsken.

Kirkerne Skt. Nikolai og Skt. Marien i Flensborg har valgt at udgive gudstjenesterne som podcast.

I ugen op til påske vil de hver dag lægge lydfiler ud med aften-andagter i hverdagene og gudstjenester på helligdagene. Gudstjenesterne og andagterne vil blive suppleret med orgelmusik.

Lydfilerne kan findes her.

Planen for ugen kan ses her:

  • Palmesøndag: Bypastor Johannes Ahrens | St. Nikolai
  • Mandag: Pastor Sylvia Fuchs | St. Marien
  • Tirsdag: Pastor Dr. Marcus Friedrich | St. Nikolai
  • Onsdag: Pastor Sylvia Fuchs | St. Marien
  • Skærtorsdag: Provst Carmen Rahlf / Bypastor Johannes Ahrens
  • Langfredag: Pastor Dr. Marcus Friedrich | St. Nikolai
  • Lørdag: Pastor Sylvia Fuchs | St. Marien
  • Påskesøndag: Pastor Dr. Marcus Friedrich | St. Nikolai  

Sønderborg: Udvalg udbetaler tilskud til haller og foreninger tidligere

05.04.2020 19:05

Udvalget for kultur, idræt, handel og turisme i Sønderborg kommune er klar med en række initiativer, der skal hjælpe kultur-, idræt-, handel- og turismeaktører. Nogle af dem kan igangsættes straks.

– Lige nu er det vigtigt, at vi står sammen. Vi ved, at usædvanlige tider kræver usædvanlige handlinger. Vores ansvar er at bidrage til at styrke likviditeten hos de lokale aktører. Her og nu vil vi, inden for udvalgets økonomiske rammer, hjælpe ved blandt andet at udbetale tilskud tidligere end planlagt, siger formand for udvalget, Stephan Kleinschmidt (Sl.P.) til JydskeVestkysten.

Konkret drejer det sig om, at de selvejende haller i Sønderborg Kommune bliver tilbudt at få udbetalt hele eller dele af deres tilskud for 2020 tidligere. Det samme gælder for kommunens tilskud til foreninger, også kendt som tilskud fra Sønderborgordningen, der udbetales allerede i udgangen af 2. kvartal.

Antallet af smittede stabilt i Nordfrisland

05.04.2020 16:58

De nyeste coronatal fra Nordfrisland amt viser, at der på nuværende tidspunkt er 128 personer i karantæne. 35 personer er smittet med coronavirus, hvoraf fire er indlagt.

I Nordfrislands Amt har 49 personer indtil videre været bekræftet smittet med coronavirus. 35 er stadig smittede, 13 er raske og én person er død.

Antal personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland amt
Antal smittede personer. Kilde: Nordfrisland Amt
Antal raske personer. Kilde: Nordfrisland amt

18 personer er raske igen i Slesvig-Flensborg amt

05.04.2020 15:38

Slesvig-Flensborg amt oplyser, at antallet af smittede personer i dag ligger på 94. Det er en stigning fra 91 i går.

Men antallet af rask-meldte personer er også steget fra 15 i går til 18 i dag.

77 indlagte coronapatienter i Region Syddanmark

05.04.2020 14:51

Søndag middag var 77 danskere indlagt med coronavirus i Region Syddanmark. Det er et lille fald fra lørdag middag, hvor der var 81 indlagte.

Siden søndag den 29. marts har tallet ligget mellem 79 og 84 og er således stagneret efter daglige stigninger på mellem 3 og 13 patienter i ugerne forinden.

Det skriver JydskeVestkysten.

Borgmester i bøn

05.04.2020 14:32

“Lad os tage farerne ved denne sygdom alvorligt hver dag og gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at den spreder sig”, skriver Flensborgs borgmester Simone Lange på Facebook.

Person fra Flensborg død som følge af coronavirus

05.04.2020 13:36 Opdateret 13:40

Flensborg har fået sit første dødsoffer til coronavirussen.

Der er tale om en ældre borger, der havde andre sygdomme. Personen døde på et sygehus i Rendsborg-Egernførde Amt.Det oplyser Clemens Teschendorf, pressekontakt i Flensborg by.

Jeg beklager dette meget og vil gerne udtrykke min inderlige medfølelse overfor de pårørende.

Med sådan en meddelelse bliver det klart, at vi ikke må tage for let på coronavirussen, og alle skal fortsætte med at være disciplineret , selvom der er relativt få inficerede mennesker i vores by. Hver sag er en for mange, lyder det fra borgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

Besøg fra Hamborg

05.04.2020 13:36

Politiet i Slesvig-Holsten rapporterer om, at landsdelen har haft besøg nogle enkelte borgere fra Hamborg. Det er i øjeblikket ikke tilladt.

Det skriver NDR.

Kø til sønderjyske genbrugspladser

05.04.2020 12:05

Der er kø til genbrugspladserne. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Bliver køerne for ekstreme, vil de sende folk væk, oplyser de.

Ejer af campingplads i Kollund tager corona-afbud roligt

05.04.2020 10:41

Frigård Camping i Kollund er en af Danmarks største campingpladser. Den er til salg for 33 millioner kroner. Et salg der lige nu er sat på standby sammen med udlejningen af hytterne. Alle udlejningerne i påsken er blevet aflyst, og nogle har også aflyst deres somemrferie. Det bekymrer dog ikke indehaver Niels Friis.

Jeg går ikke og venter på salget. Det gør mig ikke nervøs. Der kommer en god tid igen, siger han til JydskeVestkysten.

Nyeste tal: 1638 smittede i Slesvig-Holsten

05.04.2020 09:47

1638 rapporteret i Slesvig-Holsten siden coronavirussen begyndte at sprede sig.

Antallet af mennesker, der er blevet meldt raske, findes der ikke tal på.

Siden pandemiens begyndelse har 226 personer været indlagt.

I øjeblikket er 162 indlagt.

I alt er 17 døde som følge af coronavirus i Slesvig-Holsten.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra delstatsregeringen.

Stigning fra 4. til 5. april

I alt smittede med coronavirus: + 70 (1638)

Antal indlæggelser: + 8 (226)

Indlagte i øjeblikket + 9 (162)

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

 

Spredningshastigheden for coronavirus er halveret i Nordtyskland

04.04.2020 20:14

I løbet af den første uge, siden kontaktforbuddet i Tyskland trådte i kraft den 22. Marts, er hastigheden, som virussen spreder sig med i Nordtyskland, halveret, det viser en analyse, som NDR har lavet ud fra tal fra Robert Koch-Institut frem til den 29. marts.

Fordoblingstiden er den tid det tager, til antallet af smittede har fordoblet sig.

Det vil sige, at jo større fordoblingstiden er, jo langsommere spreder virussen sig.

Mens fordoblingstiden i de første to uger af marts lå på henholdsvis 1,5 dage og 1,7 dage, var fordoblingstiden i den seneste uge 5,8 dage.

Festival donerer 15 liter håndsprit til plejecenter på Nordals

04.04.2020 18:16

Foreningen bag Nord-Als Musikfestival har valgt at donere alt sit håndsprit til Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg.

– Vi hørte fra en af vores frivillige, at de manglede håndsprit på plejecentret. Derfor gik vi vores lager igennem og fandt 30 flasker. Vi har doneret flaskerne til Tangshave og handelsstandsforeningen i Nordborg, så de også har håndsprit i butikkerne, siger festivalformand Karsten Fibiger til JydskeVestkysten.

Det er i alt 15 liter håndsprit, som festivalen har givet væk.

Foreningen har dog ikke doneret håndspritten væk, fordi man regner med at årets festival i juni bliver aflyst.

– Vi kører videre med planlægningen. Vi ved ikke, om der vil være forsamlingsforbud til den tid. Forhåbentlig er der ikke, og så gennemfører vi festivalen, siger Karsten Fibiger.

Rolig lørdag for Sydjyllands politi

04.04.2020 17:39

11 af 48 smittede i Nordfrisland er raske igen

04.04.2020 16:51

De nyeste coronatal fra Nordfrisland amt viser, at der på nuværende tidspunkt er 149 personer i karantæne. 36 personer er smittet med coronavirus, hvoraf fire er indlagt.

I Nordfrislands Amt har 48 personer indtil videre været bekræftet smittet med coronavirus. 36 er stadig smittede, 11 er raske og én person er død.

Personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland Amt
Personer smittet med coronavirus. Kilde: Nordfrisland amt
Personer, der er blevet raske igen. Kilde: Nordfrisland amt

 

Indrejsekontrol i Sankt Peter-Ording

04.04.2020 15:47

I løbet af dagen i dag er der målrettet kontrol ved hovedvejene til Sankt Peter-Ording, Landesstraße 33 og Bundesstraße 202. Biler, der ikke kører med NF-nummerplader, vil blive kontrolleret. Det sker for at sikre at indrejseforbuddet for turister til det populære udflugtsmål overholdes, for at mindske spredningen af coronavirussen.

– Vi må, både ud fra egne observationer såvel som ud fra meldinger fra befolkningen, konstatere, at Sankt Peter-Ording, på trods af de gældende restriktioner, stadig er en populær destination for besøgende, siger talsmand for Ejdersted amtsdistrikt, Sven Jacobsen ifølge dpa.

Indrejseforbuddet gælder også for personer, der har en registreret, anden adresse (Zweitwohnsitz).

En sjettedel af de smittede i Slesvig-Flensborg Amt er raske igen

04.04.2020 14:44

Slesvig-Flensborg Amt har foreløbig registreret 91 personer, der er eller har været smittet med coronavirus. 15 af dem – eller næsten en sjettedel – er meldt raske igen.

 

Gudstjenester fra Flensborg som podcast

05.04.2020 21:24

Der kommer ikke til at være åbne gudstjenester i kirkerne i påskedagene i år. Alle kirker er stadig lukket for offentligheden, men det betyder ikke, at det ikke vil være muligt at overvære en gudstjeneste i påsken.

Kirkerne Skt. Nikolai og Skt. Marien i Flensborg har valgt at udgive gudtjenesterne som podcast.

I ugen op til påske vil de hver dag lægge lydfiler ud med aften-andagter i hverdagene og gudstjenester på helligdagene. Gudstjenesterne og andagterne vil blive suppleret med orgelmusik.

Lydfilerne kan findes her.

Planen for ugen kan ses her:

Palmesøndag: Bypastor Johannes Ahrens | St. Nikolai

 

  • Gudstjenester fra Flensborg som podcast

    05.04.2020 21:24

    Der kommer ikke til at være åbne gudstjenester i kirkerne i påskedagene i år. Alle kirker er stadig lukket for offentligheden, men det betyder ikke, at det ikke vil være muligt at overvære en gudstjeneste i påsken.

    Kirkerne Skt. Nikolai og Skt. Marien i Flensborg har valgt at udgive gudtjenesterne som podcast.

    I ugen op til påske vil de hver dag lægge lydfiler ud med aften-andagter i hverdagene og gudstjenester på helligdagene. Gudstjenesterne og andagterne vil blive suppleret med orgelmusik.

    Lydfilerne kan findes her.

    Planen for ugen kan ses her:

    [bumper]

    Palmesøndag: Bypastor Johannes Ahrens | St. Nikolai

  • Mandag: Pastor Sylvia Fuchs | St. Marien
  • Tirsdag: Pastor Dr. Marcus Friedrich | St. Nikolai
  • Onsdag: Pastorin Sylvia Fuchs | St. Marien
  • Skærtorsdag: Provst Carmen Rahlf / Bypastor Johannes Ahrens
  • Langfredag: Pastor Dr. Marcus Friedrich | St. Nikolai
  • Lørdag: Pastor Sylvia Fuchs | St. Marien
  • Påskesøndag: Pastor Dr. Marcus Friedrich | St. Nikolai 

Sønderborg: Udvalg udbetaler tilskud til haller og foreninger tidligere

05.04.2020 19:05

Udvalget for kultur, idræt, handel og turisme i Sønderborg kommune er klar med en række initiativer, der skal hjælpe kultur-, idræt-, handel- og turismeaktører. Nogle af dem kan igangsættes straks.

– Lige nu er det vigtigt, at vi står sammen. Vi ved, at usædvanlige tider kræver usædvanlige handlinger. Vores ansvar er at bidrage til at styrke likviditeten hos de lokale aktører. Her og nu vil vi, inden for udvalgets økonomiske rammer, hjælpe ved blandt andet at udbetale tilskud tidligere end planlagt, siger formand for udvalget, Stephan Kleinschmidt (Sl.P.) til JydskeVestkysten.

Konkret drejer det sig om, at de selvejende haller i Sønderborg Kommune bliver tilbudt at få udbetalt hele eller dele af deres tilskud for 2020 tidligere. Det samme gælder for kommunens tilskud til foreninger, også kendt som tilskud fra Sønderborgordningen, der udbetales allerede i udgangen af 2. kvartal.

Antallet af smittede stabilt i Nordfrisland

05.04.2020 16:58

De nyeste coronatal fra Nordfrisland amt viser, at der på nuværende tidspunkt er 128 personer i karantæne. 35 personer er smittet med coronavirus, hvoraf fire er indlagt.

I Nordfrislands Amt har 49 personer indtil videre været bekræftet smittet med coronavirus. 35 er stadig smittede, 13 er raske og én person er død.

Antal personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland amt
Antal smittede personer. Kilde: Nordfrisland Amt
Antal raske personer. Kilde: Nordfrisland amt

18 personer er raske igen i Slesvig-Flensborg amt

05.04.2020 15:38

Slesvig-Flensborg amt oplyser, at antallet af smittede personer i dag ligger på 94. Det er en stigning fra 91 i går.

Men antallet af rask-meldte personer er også steget fra 15 i går til 18 i dag.

77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

05.04.2020 14:51

Søndag middag var 77 danskere indlagt med coronavirus i Region Syddanmark. Det er et lille fald fra lørdag middag, hvor der var 81 indlagte.

Siden søndag den 29. marts har tallet ligget mellem 79 og 84 og er således stagneret efter daglige stigninger på mellem 3 og 13 patienter i ugerne forinden.

Det skriver JydskeVestkysten.

Borgmester i bøn

05.04.2020 14:32

“Lad os tage farerne ved denne sygdom alvorligt hver dag og gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at den spreder sig”, skriver Flensborgs borgmester Simone Lange på Facebook.

Person fra Flensborg død som følge af coronavirus

05.04.2020 13:36 Opdateret 13:40

Flensborg har fået sit første dødsoffer til coronavirussen.

Der er tale om en ældre borger, der havde andre sygdomme. Personen døde på et sygehus i Rendsborg-Egernførde Amt.Det oplyser Clemens Teschendorf, pressekontakt i Flensborg by.

Jeg beklager dette meget og vil gerne udtrykke min inderlige medfølelse overfor de pårørende.

Med sådan en meddelelse bliver det klart, at vi ikke må tage for let på coronavirussen, og alle skal fortsætte med at være disciplineret , selvom der er relativt få inficerede mennesker i vores by. Hver sag er en for mange, lyder det fra borgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

Besøg fra Hamborg

05.04.2020 13:36

Politiet i Slesvig-Holsten rapporterer om, at landsdelen har haft besøg nogle enkelte borgere fra Hamborg. Det er i øjeblikket ikke tilladt.

Det skriver NDR.

Kø til sønderjyske genbrugspladser

05.04.2020 12:05

Der er kø til genbrugspladserne. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Bliver køerne for ekstreme, vil de sende folk væk, oplyser de.

Ejer af campingplads i Kollund tager corona-afbud roligt

05.04.2020 10:41

Frigård Camping i Kollund er en af Danmarks største campingpladser. Den er til salg for 33 millioner kroner. Et salg der lige nu er sat på standby sammen med udlejningen af hytterne. Alle udlejningerne i påsken er blevet aflyst, og nogle har også aflyst deres somemrferie. Det bekymrer dog ikke indehaver Niels Friis.

Jeg går ikke og venter på salget. Det gør mig ikke nervøs. Der kommer en god tid igen, siger han til JydskeVestkysten.

Nyeste tal: 1638 smittede i Slesvig-Holsten

05.04.2020 09:47

1638 rapporteret i Slesvig-Holsten siden coronavirussen begyndte at sprede sig.

Antallet af mennesker, der er blevet meldt raske, findes der ikke tal på.

Siden pandemiens begyndelse har 226 personer været indlagt.

I øjeblikket er 162 indlagt.

I alt er 17 døde som følge af coronavirus i Slesvig-Holsten.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra delstatsregeringen.

Stigning fra 4. til 5. april

I alt smittede med coronavirus: + 70 (1638)

Antal indlæggelser: + 8 (226)

Indlagte i øjeblikket + 9 (162)

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

 

Spredningshastigheden for coronavirus er halveret i Nordtyskland

04.04.2020 20:14

I løbet af den første uge, siden kontaktforbuddet i Tyskland trådte i kraft den 22. Marts, er hastigheden, som virussen spreder sig med i Nordtyskland, halveret, det viser en analyse, som NDR har lavet ud fra tal fra Robert Koch-Institut frem til den 29. marts.

Fordoblingstiden er den tid det tager, til antallet af smittede har fordoblet sig.

Det vil sige, at jo større fordoblingstiden er, jo langsommere spreder virussen sig.

Mens fordoblingstiden i de første to uger af marts lå på henholdsvis 1,5 dage og 1,7 dage, var fordoblingstiden i den seneste uge 5,8 dage.

Festival donerer 15 liter håndsprit til plejecenter på Nordals

04.04.2020 18:16

Foreningen bag Nord-Als Musikfestival har valgt at donere alt sit håndsprit til Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg.

– Vi hørte fra en af vores frivillige, at de manglede håndsprit på plejecentret. Derfor gik vi vores lager igennem og fandt 30 flasker. Vi har doneret flaskerne til Tangshave og handelsstandsforeningen i Nordborg, så de også har håndsprit i butikkerne, siger festivalformand Karsten Fibiger til JydskeVestkysten.

Det er i alt 15 liter håndsprit, som festivalen har givet væk.

Foreningen har dog ikke doneret håndspritten væk, fordi man regner med at årets festival i juni bliver aflyst.

– Vi kører videre med planlægningen. Vi ved ikke, om der vil være forsamlingsforbud til den tid. Forhåbentlig er der ikke, og så gennemfører vi festivalen, siger Karsten Fibiger.

Rolig lørdag for Sydjyllands politi

04.04.2020 17:39

11 af 48 smittede i Nordfrisland er raske igen

04.04.2020 16:51

De nyeste coronatal fra Nordfrisland amt viser, at der på nuværende tidspunkt er 149 personer i karantæne. 36 personer er smittet med coronavirus, hvoraf fire er indlagt.

I Nordfrislands Amt har 48 personer indtil videre været bekræftet smittet med coronavirus. 36 er stadig smittede, 11 er raske og én person er død.

Personer i karantæne. Kilde: Nordfrisland Amt
Personer smittet med coronavirus. Kilde: Nordfrisland amt
Personer, der er blevet raske igen. Kilde: Nordfrisland amt

 

Indrejsekontrol i Sankt Peter-Ording

04.04.2020 15:47

I løbet af dagen i dag er der målrettet kontrol ved hovedvejene til Sankt Peter-Ording, Landesstraße 33 og Bundesstraße 202. Biler, der ikke kører med NF-nummerplader, vil blive kontrolleret. Det sker for at sikre at indrejseforbuddet for turister til det populære udflugtsmål overholdes, for at mindske spredningen af coronavirussen.

– Vi må, både ud fra egne observationer såvel som ud fra meldinger fra befolkningen, konstatere, at Sankt Peter-Ording, på trods af de gældende restriktioner, stadig er en populær destination for besøgende, siger talsmand for Ejdersted amtsdistrikt, Sven Jacobsen ifølge dpa.

Indrejseforbuddet gælder også for personer, der har en registreret, anden adresse (Zweitwohnsitz).

En sjettedel af de smittede i Slesvig-Flensborg Amt er raske igen

04.04.2020 14:44

Slesvig-Flensborg Amt har foreløbig registreret 91 personer, der er eller har været smittet med coronavirus. 15 af dem – eller næsten en sjettedel – er meldt raske igen.

Amtet har i dag tydeliggjort udviklingen af smitten i en kurve på Facebook:

Kicker: Bundesligaen genoptages

Noget tyder på, at fodbolden snart igen kommer til at rulle i 1. og 2. Bundesliga.
Ifølge dpa, som har sine oplysninger fra fodboldmagasinet »Kicker«, er de 36 klubber i to ligaer nemlig blevet enige om at genoptage sæsonen i den 1. eller 2. weekend i maj.

Forudsætning for en genoptagelse af kampene, der i givet fald vil blive spillet uden tilskuere, er grønt lys fra sundhedsmyndighederne.

Politi: Næsten ingen brud på coronaregler

04.04.2020 13:15

Efter Slesvig-Holsten har offentliggjort et bødekatalog for coronaovertrædelser har politiet nærmest ikke konstateret brud på reglerne.

– Situationen er rolig. Borgerne er meget fornuftige og holder sig til reglerne, siger en talsmand for politiet lørdag. Det skriver dpa.

Nye tal: 31 smittede i Flensborg

04.04.2020 12:19

Der er i Flensborg nu 31 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, mens 138 er under mistanke for at være smittet. I går var tallene henholdsvis 27 og 147. Ti af de smittede er meldt raske igen.

Flensborgs overborgmester, Simone Lange, takker på Facebook borgerne for deres hensyn og engagement i kampen mod coronavirussen.

Håndboldforbund: Afslut sæsonen

04.04.2020 11:19

Det tyske håndboldforbund, DHB, anbefaler, at håndboldssæsonen afsluttes for alle rækker under 3. Liga.

Endvidere foreslår forbundet, at pokalturneringen 2020/21 aflyses.

Direktør i Slesvig-Holstens håndboldforbund, Sascha Zollinger siger:

–  Det skal selvfølgelig først drøftes i ledelsen, men umiddelbart bakker vi op om forslaget fra DHB.

Man kan læse meget mere her:

Nye tal: Antallet af dødsfald i Slesvig-Holsten er steget til 17

04.04.2020 10:11

Den slesvig-holstenske delstatsregering har netop sendt de seneste coronatal på gaden.

De viser, at der i Slesvig-Holsten nu er 1568 personer, der er blevet bekræftet smittet med coronavirus, hvilket er 120 flere end fredag. Hvor mange der er raske igen, er der ingen officielle tal på.

153 personer er lige nu indlagt, hvilket er otte flere end i går, og i alt har 218 personer været indlagt, siden epidemien brød ud. Det er 18 flere end i går.

Der er desuden registreret yderligere to dødsfald (i hhv. Pinneberg og Stormarn) siden fredagens opgørelse, så det samlede antal døde i forbindelse med coronavirus nu er på 17.

Haderslev Kommune beder virksomheder om værnemidler

04.04.2020 09:44

Haderslev Kommune har en appel til de lokale virksomheder om at byde ind, hvis de har mulighed for at producere værnemidler som kitler, handsker, ansigtsvisir og kirurgisk mundbind. Det skriver kommunen i en pressemeddelse.

– Lige nu har vi de værnemidler, vi skal bruge, og vi løber ikke tør de næste to uger. Men vi har brug for, at der bliver flere værnemidler tilgængelige nu, så vi også om to uger, hvor vi måske har smittede borgere, har værnemidler nok, siger Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Voksen- og Sundhedsservice i Haderslev Kommune.

Ros fra politiet i Sydjylland til rolige borgere

04.04.2020 07:09

Natten mellem fredag og lørdag kan der normalt være godt gang i politistationerne landet over, men det var ikke tilfældet denne nat i Sydjylland, hvor folk i vidt omfang blev inde og lod til at følge myndighedernes coronaanvisninger.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Butikstyveri udviklede sig til coronaanholdelse

03.04.2020 22:34

Politiet ser tilbage på en rolig uge

03.04.2020 21:17

Generelt holder befolkningen sig til kontaktforbuddet såvel som alle de andre tiltag i forbindelse med coronakrisen.

I den seneste uge (lørdag d. 28. Marts til fredag den 3. April) har politiet i Slesvig-Holsten registreret 160 anmeldelser relateret til Corona-lovgivningen. 53 af dem skete i løbet af weekenden.

I ugen før det var tallene 165 anmeldelser, hvoraf 62 skete i weekenden.

Det drejer sig primært om forsamlinger af personer.

Desuden råder politiet også motorcyklister og surfere, at vente med at udøve deres hobby til senere på året.

Det er godt nok ikke forbudt at køre motorcykel eller surfe, sålænge man ikke er flere end to, alligevel råder politiet til at holde sig hjemme.

Bilist bragede igennem grænsekontrol – bevæbnet og på stoffer

03.04.2020 19:28

Fredag eftermiddag bragede en 52-årig bilist gennem grænsekontrollen ved Sæd/Bøvlund (Böglum).

De to mænd i bilen påstod senere, at de ville til Tyskland for at handle.

Læs mere her.

Antallet af smittede stabilt i Nordfrisland

03.04.2020 18:39

Antallet af personer smittet med coronavirus i Nordfrislands Amt er stabile. De senest udsende tal viser, at 170 personer på nuværende tidspunkt befinder sig i karantæne i amtet.

Der er 37 smittede, hvoraf fem er indlagt.

Desuden er ni smittede meldt raske igen, otte af dem på fastlandet, en på øerne.Der har indtil videre været ét corona-relateret dødsfald i amtet.

Personer i katantæne. Kilde: Nordfrisland amt
Personer smittet med coronavirus. Kilde: Nordfrisland amt
Raskmeldte personer. Kilde: Nordfrisland amt

 

Delstaten offentliggør bødekatalog for coronaovertrædelser

03.04.2020 17:41

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har udarbejdet et katalog over bøder, som uddeles for ikke at overholde reglerne i forbindelse med coronavirussen.

Delstatsregeringen understreger på sin hjemmeside, at størstedelen af befolkningen holder sig til kontaktforbuddet og de øvrige love, der er blevet udstedt i forbindelse med coronaudbruddet. Politiet vil fortsat satse på dialog og kooperation.

Bødekataloget skal sikre, at de udstedte bøder er ensartede over hele delstaten.

  • Overnatningssteder, der huser turister: 4000 euro
  • Turistiske virksomheder, der fortsætter deres almindelige drift: 4000 euro
  • Ungdomsherberg eller vandrehjem, der fortsætter deres almindelige drift: 4000 euro
  • Personer, der rejser ind i Slesvig-Holsten med turistiske, fritids-, videreuddannelsesformål eller til medicinsk behandling, der kunne være blevet udskudt. 150 til 500 euro
  • Personer, der bryder kontaktforbuddet på to personer. 150 euro
  • Deltagelse i offentlige eller private arrangementer, såvel som forsamlinger med flere personer, der ikke bor i samme husstand. 150 til 500 euro
  • Personer, der rejser til øerne, halligerne og warfterne, med undtagelse af Nordstrand, uden anerkendelsesværdigt formål. 150 euro
  • Restaurationer, der holder åbent. (Levering og To-Go tilladt.) 4000 euro
  • Butikker og forhandlere indenfor detailhandlen, inklusiv mobile salgssteder, der holder åbent. 2500 euro

SSF aflyser de danske årsmøder

03.04.2020 16:35

»Situationen omkring coronakrisen er fortsat alvorlig og vil påvirke samfundslivet en rum tid endnu og sandsynligvis have konsekvenser resten af året.« Sådan skriver SSF i en pressemeddelelse, der blev sendt ud fredag eftermiddag.

»Det betyder, at SSFs forretningsudvalg har besluttet at aflyse årsmøderne i juni« lyder det i pressemeddelelsen.

Det sker efter årets Folkemøde på Bornholm, der skulle afholdes weekenden inden årsmøderne, blev aflyst tidligere i dag.

»På baggrund af udviklingen de næste måneder vil forretningsudvalget nu vurdere, om møderne under en eller anden form eventuelt kan gennemføres senere i år. Afgørende er, om Corona-restriktionerne tillader det«, skriver SSF i pressemeddelelsen, der er underskevet af generalskekretær Jens A. Christiansen og formand Gitte Hougaard-Werner.

Læs mere her.

Arkivfoto: Lars Salomonsen/BorderPress

Politiet siger klart nej til grænsehandel

03.04.2020 16:07

 

Millioner på vej til Slesvig-Holstens sportsklubber

03.04.2020 14:47

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten støtter mere end 2500 almennyttige sportsforeninger og -forbund med en hjælp på op til 12,5 millioner euro.

– Vores sportsklubber er med deres mere end 770.000 medlemmer en af søjlerne i vores samfund, siger delstatens indenrigsminister Hans-Joachim Grote (CDU) fredag ifølge dpa.

Også sportsforeninger og -klubber er under et hårdt pres med de mange indskrænkninger og restriktioner, der er kommet i kølvandet på coronavirussen, og »derfor er denne støtte nødvendig og selvfølgelig«, siger ministeren.

Almennyttige sportsklubber under delstatens sportsforbund kan få et tilskud på 15 euro pr. medlem, mens forbund kan få en engangsudbetaling, hvis størrelse afhænger af antallet af medlemmer. Hjælpen kan søges ved ministeriet , og den skal ikke betales tilbage.

Ændrede tider for nordfrisisk hotline

03.04.2020 12:41

Antallet af opkald til Nordfrislands Amts borgertelefon, hvor man kan stille spørgsmål om coronavirussen, er igen gået tilbage.

Derfor vil hotlinen med telefonnummer 04841-67755 fra nu af kun være åben mandag-torsdag kl. 8-17, fredag kl. 8-14 samt i weekender og på helligdage kl. 10-14.

amtets hjemmeside kan man finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Tre ansatte på Diako er smittet

03.04.2020 11:22

Ifølge shz er tre læger og plejeansatte på Diako-sygehuset i Flensborg smittet med coronavirus, men både Diako og byens andet hospital, St. Franziskus, understreger, at man har personale nok til at klare den aktuelle situation.

Lille stigning i antal smittede i Flensborg

03.04.2020 11:03

Der er i Flensborg nu 27 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, mens 147 er under mistanke for at være smittet. I går var tallene henholdsvis 25 og 133.

Antallet af smittede er fordoblet på to uger, skriver Flensborgs overborgmester, Simone Lange, på Facebook, hvor hun også minder om at fortsætte kampen mod coronavirussen.

 

Slesvig-Holsten lukker pølsevogne

03.04.2020 11:00

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har skærpet retningslinjerne for at undgå spredning af coronavirus, og det får nu betydning for delstatens pølsevogne og andre mobile spisesteder som is- eller kaffevogne, som bliver nødt til at lukke ned. Det skriver dpa.

Delstatsregeringen har også bekræftet, at det fortsat ikke er tilladt for turister at rejse ind i Slesvig-Holsten, men understreger, at rejseforbuddet IKKE gælder dagsrejser eller mindre udflugter inden for delstatens grænser.

Lettelse efter beslutning om høsthjælp

03.04.2020 10:48

Landboforeninger i Nordtyskland har reageret med lettelse på den tyske regerings beslutning om alligevel i begrænset omfang at lade høstmedhjælpere rejse ind i landet. Det skriver NDR.

Beslutningen betyder, at der i henholdsvis april og maj må rejse 40.000 sæsonarbejdere fra Østeuropa ind i Tyskland.
Til påske begynder aspargessæsonen, og derefter går det videre med jordbærrene.

Nye retningslinjer: Nye plejehjemsbeboere skal i karantæne

03.04.2020 09:20

Delstatsregeringen har udsendt en række nye retningslinjer i kampen mod coronavirus. De er sendt til sundhedsmyndighederne og er gældende fra i dag.

For at gøre det lettere at følge de mange regler, har regeringen torsdag aften reduceret antallet af bestemmelser og forordninger, samlet dem efter indhold og præciseret dem. Men også skærpet nogle af dem.

Det gælder især forbuddet mod at komme i skoler og daginstitutioner og på sygehuse og plejehjem.
Her er de gældende adgangsforbud blevet skærpet med yderligere regler omkring optagelse af nye beboere.

Det er stadig muligt for plejehjem at tage imod nye beboere, dog først efter en to uger lang karantæne. Det skal plejehjemmene skaffe forudsætninger for eller finde andre steder, folk kan være.

For så vidt muligt at undgå at få virus ind på plejehjemmene, skal det indskærpes over for beboerne, at de skal undgå kontakt til andre, når de går tur i nærområdet.

Slesvig-Holstens retningslinjer kan ses på delstatens hjemmeside

Nye tal: Antallet af dødsfald i Slesvig-Holsten er steget til 15

03.04.2020 08:40

Den slesvig-holstenske delstatsregering har netop sendt de seneste coronatal på gaden.

De viser, at der i Slesvig-Holsten nu er 1448 personer, der er blevet bekræftet smittet med coronavirus, hvilket er 105 flere end torsdag. Hvor mange der er raske igen, er der ingen officielle tal på.
145 personer er lige nu indlagt, og i alt har 200 personer været indlagt, siden epidemien brød ud. Det er 18 flere end i går.

Der er desuden registreret yderligere tre dødsfald (i hhv. Herzogtum Lauenburg, Rendsborg-Egernførde Amt og Nordfrislands Amt) siden onsdagens opgørelse, så det samlede antal døde i forbindelse med coronavirus nu er på 15.

Flot vejr på vej – men hold afstand

03.04.2020 08:13

Weekenden står på sol og op mod 15 graders varme, og mandag kan termometeret endda nå op på 20 grader, melder DMI. Derfor kan det være en god idé at gå ture steder, hvor der ikke er så mange andre, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Hold påsketraditionerne hjemme hos dig selv

03.04.2020 07:57

Det er en populær tradition at sende vinteren på ferie og sige goddag til de lysere tider ved at tænde et påskebål.

Men de store påskebål, der som regel tiltrækker mange mennesker, må man se langt efter i år, da de aktuelle regler og indskrænkninger i kampen mod coronavirus også gælder på det område. Det skriver dpa.

Man må imidlertid gerne tænde et påskebål hjemme hos sig selv – hvis man holder det for sig selv og undlader at invitere gæster.
Det samme gør sig gældende for jagten på påskeæg: Den skal finde sted i egen have og uden gæster udefra.

Sådan så der ud på Havnespidsen i Flensborg, da små og store sidste år sagde farvel til vinteren. Foto: Sven Geißler

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen i morgen.

 

Mindretalsorganisationer hjælper hinanden i krisetider

02.04.2020 22:03

En del hjælpende hænder finder sammen i coronatiden, også blandt de dansksindede i Sydslesvig.Ikke bare er mange gået i gang med at sy mundbind til Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig for at sikre, at organisationen ikke løber tør for værnemidler. Nu har to medarbejdere fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig ligeledes besluttet at hjælpe Sundhedstjenesten – på en kreativ måde og i 3D.Læs her hvordan

Forbundspolitiets hotline har nu også åben i weekenden

02.04.2020 21:18

I forbindelse med den midlertidige genindførsel af grænsekontrollen har Forbundspolitiet oprettet en hotline i Slesvig-Holsten, hvor borgerne kan få svar på, hvad de må og ikke må, kan og ikke kan ved den dansk-tyske grænse. Og den hotline har talrige borgere benyttet sig af.

Indtil nu er borgernes spørgsmål blevet besvaret mandag til fredag mellem kl. 8 og kl. 18. Men på grund af den store efterspørgsel har Forbundspolitiet besluttet at udvide tilbuddet til også at gælde på søn- og helligdage, ligeldes kl. 8-18.

Hotlinen har nummer (0461) 31 32 – 300. Den er fortsat udelukkende til besvarelse af generelle spørgsmål omkring den midlertidige grænsekontrol.

Slesvig-Holsten kommer med flere hjælpepakker

02.04.2020 18:57

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten har vedtaget at holde hånden under flere dele af samfundet ved at sende yderligere hjælpepakker på gaden.

Med de seneste initiativer bliver mellemstore virksomheder, plejepersonale og uddannelses- og kulturinstitutioner støttet, fortæller ministerpræsident Daniel Günther (CDU) torsdag aften efter lange møder med regeringspartnerne.

Opfordring: Kontakt din læge som du plejer

02.04.2020 18:45

Det ser ud til, at coronakrisen får folk til at holde igen med at kontakte egen læge. Det kan mærkes på sygehusene i Region Syddanmark, hvor man siden første uge i marts i år har kunnet se en nedgang i antal henvisninger med mistanke om kræft fra egen læge på omkring 20 procent i forhold til samme periode sidste år. Og det er bekymrende.

Hotelværelser laves til hjemmekontor

02.04.2020 18:34

Turisterne må ikke tjekke ind, så langt de fleste hotelværelser står tomme. Men ikke på et hotel i Husum. Her bliver værelserne nemlig lejet ud til hjemmekontorer.

Det skriver SHZ.

Kasser til drikkevarer i mangel

02.04.2020 18:13

Der er færre tomme kasser end normalt i Slesvig-Holsten. Det viser en undersøgelse, som NDR har lavet.

“Tilsyneladende opbevarer kunderne kasserne derhjemme”, skriver de.

Sommersemester bliver online

02.04.2020 17:55

Den 20. april begynder et nyt semester på landets universiteter. Og det vil ske elektronisk. Det fortæller Niedersachsens undervisningsminister Björn Thümler.

– Det vil ikke være et tabt semester, men et specielt semester, siger CDU-politikeren.

36 bekræftet smittet med coronavirus i Nordfrisland

02.04.2020 17:30

36 er bekræftet smittet med coronavirus i Nordfrisland.

I alt er 167 mennesker i karantæne, viser de nyeste tal.

Coronapandemien giver mere sygefravær

02.04.2020 17:02

Coronapandemien er skyld i betydeligt mere sygefravær. Det oplyser sygekassen Barmer i Slesvig-Holsten i en pressemeddelelse.

“Antallet af sygedage blandt BARMERs ni millioner forsikrede er steget massivt de seneste uger på grund af akutte luftvejssygdomme”, skriver de.

For at mindske smitten og lette arbejdsgangen er det derfor nu muligt at aflevere sin lægeerklæring elektronisk.

Folkemødet »Grænsen« er aflyst

02.04.2020 16:37

Folkemødet »Grænsen«, der skulle være afholdt i Ribe den 21.-24. maj, er blevet aflyst. Det oplyser projektledelsen og formandskabet i en pressemeddelelse.

»Folkemødet, der har Ribe Stift som initiativtager, er et af Genforeningsjubilæets fyrtårne og den største enkeltbegivenhed med ca. 180 programpunkter og forventning om mere end 10.000 deltagere i løbet af de fire dage i maj«, skriver de i pressemeddelelsen.

Forberedelserne til folkemødet har stået på i næsten to år.

»Projektledelsen og formandskabet beklager naturligvis stærkt, at det har været nødvendigt at træffe beslutning om aflysning, ikke mindst overfor de mange mennesker, der har bidraget til at udvikle arrangementet«, står der i meddelelsen.

Aflysningen skyldes coronavirussen.

IHK hjælper virksomheder med ansøgning til støtte

02.04.2020 16:26

Har din virksomhed brug for støtte under coronakrisen? Så kan du finde ud af, hvordan du søger, når IHK afholder webinar.

Det sker lørdag fra klokken 10 – 11.

Deltagelse kræver tilmelding.

Delstaten forbereder bøder til regelbrydere

02.04.2020 15:53

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten arbejder på et katalog over bøder, som uddeles for ikke at overholde reglerne i forbindelse med coronavirussen.

Kataloget skal være med til at sikre, at bøderne bliver ensartet over hele delstaten.

Indtil nu har politiet primært klaret det med dialog, når nogle har overtrådt reglerne.

Politiet roser borgere i syd

02.04.2020 15:15

På Twitter roser Syd- og Sønderjyllands Politi befolkningen for, at de følger anvisningerne om at holde sig inde døre.

“Generelt er det patruljernes opfattelse, at I er super gode til at følge anvisningerne og holde indbyrdes afstand”, skriver de.

Politi: Ked af frygt for smitte ved grænsen

02.04.2020 14:42

Grænsependlere følger sig utrygge, når danske myndigheder kontrollerer dem, når de skal ind i landet, fortæller en journalist fra Der Nordschleswiger på et pressemøde.

Rigspolitiet har udviklet retningslinjer.

– Det er jeg ked af at høre, for vores indstilling er i videst mulig omfang ikke at øge smittespredningen. Hvis det ikke fungerer optimalt, vil jeg tage det med tilbage for at se på, om det kunne fungere bedre, siger kommunikationsdirektør Anders Frandsen fra Rigspolitiet.

Spillerne i THW-Kiel går ned i løn

02.04.2020 14:28

Ligesom SG har benyttet sig af kurzarbeit og nedgang i løn, gør THW-Kiel nu det samme. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Lange: Kun professionelle masker er sikre

02.04.2020 13:34

Flere og flere syr mundbind, som de ifører sig for at mindske risikoen for at blive smittet med coronavirus. Men det er altså kun med profesionelle masker, at man kan vide sig sikker. Det fortæller Flensborgs overborgmester Simone Lange, på Facebook.

»Den bedste beskyttelse er altså at holde afstand«, skriver hun.

Derudover fortæller hun, at der i øjeblikket er 25 syge med Covid-19 i Flensborg samt 133 mistænkte sager.

Mere end 41.000 har søgt om hjælp

02.04.2020 13:04

41.475 ansøgninger om tilskud. Så mange er der blevet sendt i Slesvig-Holsten. Heraf er 3075 blevet godkendt, og 26,8 millioner euro er blevet udbetalt. Det oplyser delstatsregeringen i en pressemeddelelse.

Ansøgningerne er sendt til tilskudsprogrammet “Corona-Soforthilfe”. Hjælpen kan blandt andet søges af virksomheder.

Vil man søge om hjælp, skal det ske online via en formular på Investitionsbank Schleswig-Holsteins hjemmeside.

Corona giver arbejde til domstole

02.04.2020 12:21

De mange tiltag, der er blevet taget for at hindre smitte af coronavirus, betyder ekstra arbejde for den administrative domstol i Slesvig-Holsten.

Der er nemlig kommet et stigende antal klager. De omhandler som oftest brugen af det sekundære hjem.

Det skriver NDR.

Testcenter er åbnet i Rendsborg

02.04.2020 11:51

KVSH har åbnet et diagnosecenter for coronatests i Rendsborg. Dermed er der femten testcentre i hele Slesvig-Holsten, som drives af KVSH (Kassenärztliche Vereinigung).

I første omgang er centret åbent fra klokken 14 – 18, men åbningstiderne kan udvides, hvis det bliver nødvendigt. Det oplyser Gloria Lawrenz, medicinsk direktør for diagnosecentret, i en pressemeddelelse.

Patienter bedes stadig ringe til 116117, hvis de er i tvivl om de er smittet med coronavirussen.

Sundhedstjenesten udsætter generalforsamling

02.04.2020 11:21

“Grundet den særlige situation, som vi står i for øjeblikket, skal jeg på vegne af Forretningsudvalget meddele, at vi ser os nødsagede til at udsætte den ordinære generalforsamling, der som bekendt var fastsat til afholdelse den 29. april”.

Sådan skriver forretningsfører Tom Petersen i en mail. Den nye dato for generalforsamlingen vides endnu ikke.

Corona betyder færre uheld

02.04.2020 11:10

På grund af coronavirussen og de dertilhørende anbefalinger om at være indenfor, er der langt færre biler og cyklister på gaderne. Det kan ses i antallet af ulykker, der sker. Der er nemlig betydeligt færre trafikulykker i Slesvig-Holsten. Det skriver SHZ.

Nye tal: Yderligere to dødsfald i Slesvig-Holsten

02.04.2020 09:59

Den slesvig-holstenske delstatsregering har netop sendt de seneste coronatal på gaden.

De viser, at der i Slesvig-Holsten nu er 1343 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, hvilket er 91 flere end onsdag.
131 personer er lige nu indlagt, og i alt har 182 personer været indlagt, siden epidemien brød ud. Det er 18 flere end i går.

Der er desuden registreret yderligere to dødsfald (i hhv. Dithmarschen Rendsborg-Egernførde Amt) siden onsdagens opgørelse, så det samlede antal døde i forbindelse med coronavirus nu er på 12.

Stafet 2020 flyttes et år frem

02.04.2020 07:48

Den 2. maj skulle startskuddet have lydt i Aabenraa til en månedlang fejring af 100-året for Genforeningen med aktivitet, fest og farver til DGI Sønderjyllands store Stafet 2020-arrangement.

Men coronavirussens indtog i Danmark vil det anderledes, og derfor flyttes hele arrangementet nu et år frem. Det skriver DGI i en pressemeddelelse.

Selvom arrangementet flyttes til et nyt kalenderår vil det fortsat hedde Stafet 2020, og det kommer til at  løbe af stablen stort set uforandret med start den 9. maj 2021 i Aabenraa og afslutning af stafetten den 6. juni ligeledes i Aabenraa – 468 kilometer stafetløb og ni store folkeevents senere.

Politiet: Er du helt sikker på, du skal i sommerhus?

02.04.2020 07:19

Er du helt sikker på, du skal i sommerhus?, spørger Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

»Rigtigt mange har glædet sig til at kunne slappe af i sommerhuset i påsken. Men at mange mennesker rejser i en tid med smittepres kan starte nye smittekæder, hvis ikke du er meget bevidst om alt, hvad du gør«, skriver politiet videre.

Også på Twitter minder politiet om, at man også har et ansvar, når man tager i sommerhus.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage igen torsdag.

 

Besøgsforbud på plejehjem

01.04.2020 22:29

Sundhedsministeriet i Kiel udsteder nu endnu strammere regler omkring alderdomshjem og sygehuse, da indtoget af coronavirus dræber beboere og patienter som fluer.

På Dansk Alderdomshjem i Flensborg har flere af de pårørende svært ved at forstå, at de ikke må besøge deres familiemedlemmer, og det kan også være svært for beboerne. Det fortæller centerlederen til Flensborg Avis.

Opråb til politikerne: Fattige skal have mere hjælp

01.04.2020 19:48

Diakonie Schleswig-Holstein vil gerne have politikerne til at give flere penge til landets fattigste. Det fortæller bestyrelsesmedlem Heiko Naß i en pressemeddelelse.

De mange tiltag for at inddæmme smitten af coronavirussen rammer nemlig Hartz IV-modtagerne, lyder det.

Det gælder fx, at børnene ikke længere modtager gratis frokost i skolen, det kan være svært at finde gode tilbud i butikkerne på grund af hamstring, og Taffel har lukket mange steder.

– På denne baggrund er et tillæg på 100 euro for voksne og 80 euro for børn mere end passende, siger Heiko Naß.

Günther: Hold jer til restriktionerne

01.04.2020 18:29

Ministerpræsident i Slesvig-Holsten Daniel Günther opfordrer til, at man følger de regler om mindst mulig kontakt med andre henover påsken. Det gør han efter et møde med Angela Merkel, hvor det blev besluttet at forlænge restriktioner til midt april.

Endnu et dødsfald i Rendsborg-Egernførde

01.04.2020 18:01

I Rendsborg-Egernførde Amt er endnu en person død med sygdommen Covid-19. Der er tale om en 72-årig mand, der var indlagt på sygehuset.

Der er i øjeblikket ikke oplysninger om, hvordan manden blev smittet med sygdommen.

Opdateret klokken 18:19 med mandens alder

Faldende tal i Nordfrisland

01.04.2020 17:58

Den seneste opgørelse fra Nordfrisland viser, at tallene for antallet af mennesker i karantæne er faldende. 183 personer er nu i karantæne, hvoraf 35 er bekræftiget smittet med Covid-19.

Erhvervsdrivende får hjælp i Husum

01.04.2020 17:25

Byen Husum tilbyder hjælp til erhvervsdrivende, der har svært ved at klare det økonomisk. Det skriver byen i en pressemeddelelse.

Transportminister roser mandskabet ved dansk-tyske grænse

01.04.2020 17:01

Benny Engelbrecht roser mandskabet ved grænsen for, at grænsekontrollen ikke har lagt hindringer i vejen for godstransport med lastbiler ind og ud af Danmark.

“Jeg vil gerne sige til alle involverede, at jeg er dybt imponeret over den måde I har løst den store opgave på. Jeg kan se, at trafikken over grænsen forløber gnidningsfrit uden væsentlige forsinkelser, og at der er et godt samarbejde med kollegaerne på den tyske side – et eksempel til efterlevelse for de andre lande i Europa, hvor køerne er kilometerlange”, skriver ministeren i et brev til Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Bank advarer mod svindel

01.04.2020 16:01

VR Bank Nord i Flensborg advarer nu mod den svindel, der er kommet i forbindelse med coronakrisen.

I falske mails udgiver svindlerne sig for at være kunder i banken, og i mailen beder de om at få overført nogle penge til en anden konto. Senest handlede det om 8500 euro, som en svindler gerne ville have overført til en konto i England. Svindleren udgav sig for at være en virksomhedsejer, der er kunde i banken.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

– Vi observerer i øjeblikket en ny bølge af svindel, siger bestyrelsesmedlem i banken, Michael Möller.

Kirkerådet aflyser Kirkedagen

01.04.2020 15:10

Dansk Kirke i Sydslesvigs kirkeråd har valgt at aflyse foreningens generalforsamling, Kirkedagen. Det oplyser de i en pressemeddelelse. Kirkedagen skulle være afholdt den 10. maj. I stedet regnes det med, at kirkedagen afholdes 6. september.

– Kirkerådet vil på et senere tidspunkt tage stilling til om Kirkedagen finder sted med eller uden gæster, udtaler provst Hasse Neldeberg Jørgensen.

Undervisningsminister: Sommersemester kan starte senere

01.04.2020 12:45

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) kunne godt forestille sig, at sommersemestret på de videregående uddannelser bliver skubbet. Det skriver dpa.

Præcis, som hun understregede, da hun foreslog at droppe årets afsluttende eksamener, siger Karin Prien også denne gang, at alle delstater skal være enig og gå samme vej.

Det gjorde de ikke med hensyn til eksamen, som derfor søges gennemført.

25 smittede i Flensborg

01.04.2020 11:45

Der er i Flensborg nu 25 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, mens 117  er under mistanke for at være smittet. I går var tallene henholdsvis 23 og 99.

Flensborgs overborgmester, Simone Lange, skriver på Facebook:

Nye tal: Ti døde i Slesvig-Holsten

01.04.2020 09:46

Den slesvig-holstenske delstatsregering har netop sendt de seneste coronatal på gaden.

De viser, at der i Slesvig-Holsten nu er 1252 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, hvilket er 117 flere end tirsdag.
124 personer er lige nu indlagt, og i alt har 164 personer været indlagt, siden epidemien brød ud. Det er 18 flere end i går.

Der er desuden registreret yderligere et dødsfald (i Stormarn Amt) siden tirsdagens opgørelse, så det samlede antal døde i forbindelse med coronavirus nu er på ti.

Fald på 90 procent: Grænsebutikker har sendt ansatte hjem i bundter

01.04.2020 07:37

Grænsehandlen står tæt på stille, og det betyder, at medarbejdere i hundredvis er blevet sendt hjem. Omsætningen hos Otto Duborg og Poetzsch er faldet mellem 85 og 90 procent. Det skriver JydskeVestkysten.

 

Flensborg Avis siger tak for i aften. Vi er tilbage i morgen.

 

Internationalt kursus på Jaruplund Højskole må udskydes

31.03.2020 22:15

Med lukkede grænser i Europa er det umuligt at gennemføre det internationale højskolekursus på Jaruplund Højskole som planlagt. Det udskydes højst sandsynligvis til næste år.

Det fortæller højskolen til Flensborg Avis.

Sydslesvigere syr mundbind i hundredvis

31.03.2020 20:57

Rundt omkring i Sydslesvig bliver der syet mundbind. De afleveres til Dansk Sundhedstjeneste.

– De kan hurtigt blive en mangelvare, for myndighedernes krav til, hvor og hvornår de skal bruges, øges hele tiden, siger Dansk Sundhedstjenestes direktør, Tom Petersen.

Læs artiklen i sin fulde længde.

https://www.fla.de/artikel/Sydslesvigere-syr-mundbind-i-hundredvis-2fff6.html

Politiet holder øje med tomme veje

31.03.2020 19:58

Selvom der ikke er så mange biler på vejene, som der plejer, holder politiet stadig øje. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

 

Reglerne for besøg på plejehjem strammes

31.03.2020 19:22

Sundhedsministeriet strammer reglerne for, hvornår man må besøge patienter på sygehuse og ældre på plejehjem. Det oplyser ministeriet fra Kiel i en pressemeddelelse.

Beskyttelsen af ​​særligt sårbare mennesker skal have absolut prioritet i denne pandemi, skriver ministeriet.

De beder familier være forstående for, at det handler om at beskytte deres pårørendes helbred.

Regeringen vender på en tallerken: Vil alligevel ikke lukke grænsen for danskere

31.03.2020 18:22

Sundhedsministeren har – kort før klokken 18 – trukket et kontroversielt forslag, der skulle gøre det muligt med øjeblikkelig virkning af indføre regler om, at danske statsborgere og andre landes statsborgere, der arbejder i Danmark, skal kunne afvises ved grænsen. Det skete få minutter før lovpakken skulle behandles i Folketingets sundhedsudvalg.

Det skriver Berlingske.

Nyt forslag fra regeringen: Danmark skal kunne lukke grænsen totalt – også for danskere

31.03.2020 18:00

Regeringen har – kort tid før Folketinget efter planen i alt hast tirsdag skal stemme om en række meget vidtgående tiltag, der blandt andet skal gøre det muligt at forbyde mere end tre personer at mødes – smidt endnu et kontroversielt forslag i kampen mod coronavirus på bordet.

Regeringen vil have mulighed for at lukke grænserne totalt, således at heller ikke danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, skal kunne rejse ind i Danmark for at arbejde.

Det skriver Berlingske.

Patienter fra Frankrig skal behandles i Slesvig-Holsten

31.03.2020 17:35

Seks intensivpatienter smittet med coronavirussen er kommet til Tyskland. Patienterne landede i Hamborg Lufthavn og vil blive sendt videre til Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, hvor de skal behandles.

36 smittede i Nordfrisland

31.03.2020 17:03

De nyeste tal fra Nordfrisland Amt viser, at 199 personer er i karantæne. Heraf er 36 smittet med coronavirussen.

Virksomheder benytter Kurzarbeit

31.03.2020 16:56

Titusinder af virksomheder i det nordlige Tyskland benytter sig af Kurzarbeit under coronakrisen. Kurzarbeit er, når arbejdsgivererne sender deres medarbejder hjem, mens Agentur für Arbeit overtager betalingen på 60 procent af deres løn.

Alene i Slesvig-Holsten har 17.800 virksomheder benyttet sig af det.

Naturkonsulent: Tag hensyn til naturen

31.03.2020 16:16

Naturen vil lindre mange corona-bekymringer i påsken, men der skal trædes varsomt, for det er yngletid for pattedyr og fugle.

Flensborg Avis har bedt Slesvig-Flensborg Amts naturkonsulent, Gerd Kämmer, om at komme med råd til, hvordan natur og mennesker kan trives sammen i en corona-tid, hvor pladsen kan blive trang. Rådene kan læses her.

75 smittede i Slesvig-Flensborg

31.03.2020 13:52

De seneste tal for coronasmitte i Slesvig-Flensborg Amt lyder på 793 personer i karantæne hvoraf 75 er bekræftet smittet med virussen. Indtil videre er tre smittede blevet erklæret raske.

Igen en stigning i Flensborg

31.03.2020 13:26

Der er i Flensborg nu 23 personer smittet med coronavirus. Det er en stigning på én siden i går, efter tallet ellers havde ligget stabilt på 21 de fire forudgående dage.

Samtidig er færre under mistanke for at være smittet. Det tal er gået tilbage fra 102 til 99.

Nu har flere end 1000 små virksomheder fået hjælp

31.03.2020 12:24

Den tyske stat har lovet økonomisk hjælp til blandt andre små virksomheder, og i Slesvig-Holsten arbejder man på højtryk med at bearbejde ansøgningerne.

Tirsdag formiddag var mere end 30.000 ansøgninger tikket ind, og 1310 af dem var bearbejdet. Et døgn tidligere var 700 ansøgninger blevet bearbejdet.

Summen af den udbetalte støtte steg i samme tidrum fra 6,7 til 11,7 millioner euro.

Hotline forstærkes med psykologer

31.03.2020 11:19

I godt to uger har man i kunnet ringe til Helios-klinikkernes hotline og spørge om corona. Det har foreløbig flere end 11.000 benyttet sig af.

Helios har mærket, at der er stigende efterspørgsel på mental hjælp og har derfor besluttet at udvide hotline-teamet med blandt andet psykologer.

Telefonnummeret til hotlinen, der har åbent døgnet rundt, er fortsat (0800) 8 123 456.

Nye tal: Ni døde i Slesvig-Holsten

31.03.2020 09:46

Den slesvig-holstenske delstatsregering har netop sendt de seneste coronatal på gaden.

De viser, at der i Slesvig-Holsten nu er 1135 personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, hvilket er 82 flere end mandag.
146 personer er eller har været indlagt, siden epidemien brød ud. Det er 18 flere end i går.

Der er desuden registreret yderligere to dødsfald (i hhv. Plön Amt og Rendsborg-Egernførde Amt) siden mandagens opgørelse, så det samlede antal døde i forbindelse med coronavirus nu er på ni.

Også forældre til skolebørn får penge tilbage

31.03.2020 08:22

Lige som på daginstitutionsområdet i Slesvig-Holsten vil der også på skoleområdet blive betalt penge tilbage for pasningstilbud, der ikke er blevet brugt.

Det fastslår en talsmand for uddannelsesministeriet i Slesvig-Holsten ifølge dpa.

 

Flensborg Avis takker af for i dag. Vi er tilbage i morgen.

1090 smittede i Slesvig-Holsten

30.03.2020 21:30

Nyeste tal viser, at der er 1090 smittede i Slesvig-Holsten. Det oplyser SHZ.

Lægehus tager video i brug

30.03.2020 19:57

Lægehuset i Sonwik tilbyder nu videokonsultationer. Det sker for at mindske smittespredningen af coronavirus.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Glæde over den stor interesse for kommunens tilbud om nødpasning

30.03.2020 19:04

Fredag opfordrede myndighederne til at flere familier skal benytte sig af muligheden for nødpasning. Det har allerede resulteret i en stigning, og det vækker glæde hos borgmesteren i Tønder Kommune.

– Det er i krisetider, man virkelig ser, hvad vi er gjort af. I Tønder Kommune synes jeg, den nuværende situation viser, at vi både lytter og handler og dermed viser samfundssind. Det gør mig både stolt og glad, siger Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune.

Politi laver hotline til grænsespørgsmål

30.03.2020 18:25

Politiet i Slesvig-Holsten har oprettet en hotline til folk, der har spørgsmål til kontrollen på den dansk-tyske grænse. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Har man spørgsmål til den midlertidige grænsekontrol, kan hotlinen kontaktes på (0461) 31 32 – 300.

Politi: Overvej tur i sommerhus nøje

30.03.2020 18:06

Kritik: Læger i Flensborg får ikke hjælp

30.03.2020 18:02

Lægerne i Flensborg for ikke nok udstyr til at bekæmpe smitten af coronavirus. Det siger Kassenärztliche Vereinigung.

Hver huslæge har modtaget ni masker, mens hver speciallæge har modtaget en. Det skriver SHZ.

Grænserne åbner ikke sammen med det danske samfund

30.03.2020 17:52

Det danske samfund vil måske langsomt begynde at åbne efter påsken. Men det gælder ikke for grænserne. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

– Vi skal selvfølgelig ikke hente ny smitte ind udefra, lyder det.

210 i karantæne i Nordfrisland

30.03.2020 17:48

Nordfrisland Amt har udsendt en oversigt over de nyeste tal for coronasmittede og karantæneramte.

Aktiv Bus gør det muligt at sætte abonnement i bero

30.03.2020 17:21

Hvis man har et såkaldt 12er abonnement hos Aktiv Bus, er det nu muligt at sætte det i bero. Det oplyser Aktiv Bus i en pressemeddelelse.

I første omgang er der tale om to måneder, da abonnementet kan sættes i bero i maj og juni.

Hvordan det foregår kan læses på deres hjemmeside.

www.aktiv-bus.de

Coronaramt holdt sig ikke til karantænen

30.03.2020 16:54

En mand med covid-19 overholdt ikke sin karantæne. Det skriver SHZ.de.

Manden fra Rendsborg-Egernførde Amt kom hjem fra ferie midt i marts. Herefter kom han automatisk i 14 dages karantæne, men manden overholdt ikke karantænen. I stedet har han befundet sig på offentlige steder og været sammen med andre mennesker.

Manden blev fredag testet positiv for coronavirussen.

Nu venter der ham formentlig en bøde, der kan løbe helt op i 25.000 euro.

Borgere i Hamborg følger anbefalingerne bedst

30.03.2020 16:40

I omkring en uge har der været begrænsninger for, hvordan man skal færdes, og hvor mange man må være sammen i Tyskland.

Journalister fra NDR og WDR har sammen med webstedet everyonecounts.de kigget på, hvordan anvisningerne så bliver fulgt.

Det går det bedst med i Hamborg og Bremen, mens Slesvig-Holsten placerer sig i midten.

Det skriver NDR på sin hjemmeside.

Lego donerer 340 millioner kroner til Covid19-ramte børn

30.03.2020 16:19

I hele verden er børn påvirket af den aktuelle coronakrise. Det får nu Lego Fonden til at donere et større pengebeløb, der skal være med til at sikre, at nogle af verdens fattigste fortsat kan lære gennem leg.

Det skriver jv.dk

Gigantkøer ved lukkede EU-grænser er stort set bekæmpet

30.03.2020 15:52

EU-Kommissionen har opfordret medlemslandene til at indføre “grønne vejbaner”, som giver prioritet til al godstransport og sikrer godstransport en ventetid på maksimalt 15 minutter.

Og de retningslinjer er nu implementeret ved mange grænseovergange.

Det er især i løbet af weekenden, at der er sket de største forbedringer, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

– EU-Kommissionen har opfordret til at implementere retningslinjerne så hurtigt som muligt. De er nu blevet bredt respekteret af medlemslandene, og derfor har vi har set en positiv udvikling over weekenden.

– Ved langt de fleste grænser ser vi en ventetid på mindre end 15 minutter, men der er stadig lidt længere ventetid nogle steder, siger han.

Ud over Danmark er der også indført midlertidige restriktioner på ind- og udrejse i blandt andet Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Polen og Tyskland.

De lukkede grænser har medført lange køer for godstransport mange steder. Men EU-Kommissionen har indført retningslinjer, som skal sikre, at godstransport hurtigt kan krydse grænserne. Arkivfoto: Pierre Albouy/Reuters

Antallet af corona-mistænkte i Flensborg falder

30.03.2020 12:58

Der er i Flensborg nu 22 personer smittet med coronavirus. Det er en stigning på én efter tallet har været stabilt de seneste fre dage.

Der er på nuværende tidspunkt 102 personer, der er mistænkt for at være smittet. Det tal var i går 117 og onsdag i sidste uge oppe på 176.

Personer, der er vendt tilbage fra et risikoområde, bedes melde sig på 0461/858585.

SG-spillerne går 40 procent ned i løn på grund af corona-krisen

30.03.2020 12:00

Næsten halvdelen af klubberne i den tyske håndbold-Bundesliga har allerede gjort det, og nu følger også de tyske mestre: SG Flensburg-Handewitt går ned i løn for at sikre klubbens fremtid, som er truet på det ydereste. Det meddelte SG i en presseerklæring mandag kl. 12. Frem til den 30. juni 2020 går hele holdet, alle spillere og trænere 40 procent ned i løn.

– Først og fremmest handler det for tiden ikke om personlige interesser, men om hele SG Flensburg-Handewitt. Vi blev på holdet enige om, at vi vil yde vores for at kunne sikre håndbold på top-niveau i Flensborg også flere år frem, siger anfører Lasse Svan.

Læs hele artiklen her.

Lasse Svan til Pixum Super Cup i Düsseldorf. Arkivfoto: Martin Ziemer

Selvhjælpsgruppe skifter til digital støtte

30.03.2020 10:31

Selvhjælpsgruppen for personer med prostata-sygdomme i Slesvig og Slesvig-Flensborg amt mødes ikke som planlagt på tirsdag den 31. marts.

Personer, der har behov for hjælp eller støtte, såvel som deres pårørende kan i stedet gøre dette via telefon og e-mail

Tel. 04621485246 eller shg-prostata-sl@gmx.de

1053 corona-smittede i Slesvig-Holsten

20.03.2020 10:13

Slesvig-Holstens sundhedsministerie har sendt dagens corona-tal.

Siden epidemiens udbrud er der i Slesvig-Holsten blevet registreret 1053 tilfælde af corona-smitte. Det er en stigning på 46 siden i går.

Man skal ikke registrere, når man bliver rask. Det betyder, at der blandt de registrerede tilfælde kan være personer, der allerede er raske igen.

128 personer er eller har været indlagt siden epidemiens udbrud, det er en stigning på 11 siden i går.

Der har i Slesvig-Holsten været syv corona-relaterede dødsfald.

Et af dem er dog sket i Ægypten, men bliver registreret i statistikken, da personen havde bopæl i Slesvig-Holsten.

Tab på 600 millioner kroner: Turismen i Sønderjylland lider

30.03.2020 08:04

Nedlukningen af Danmark rammer turisterhvervet hårdt – rigtigt hårdt endda. Fortsætter det i tre måneder, vil erhvervet gå glip af en omsætning på 600 millioner kroner alene i Sønderjylland, det skriver JydskeVestkysten.

Karsten Justesen, der er direktør for Destination Sønderjylland, fortæller, at situationen for hele turisterhvervet er alvorlig, og det gælder ikke mindst i Sønderjylland:

– Der er rigtigt mange af vores besøgende i de fire sønderjyske kommuner, der kommer fra Tyskland, hvorimod der i andre dele af landet er mange indenlandske gæster, fortæller han til JydskeVestkysten.

– Derfor kommer det her til at ramme ekstra hårdt i Sønderjylland, og derfor vil vi herfra opfordre til, at grænsen åbnes igen så hurtigt, det er muligt, tilføjer han. Læs mere her.

Flensborg Avis takker af for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Patienter fra Italien ankommet til Hamborg

29.03.2020 21:08

Corona-patienter fra Italien ankom til Hamborg søndag. Hamborg har tilbudt at hjælpe overbelastede Italien med behandling til de syge, da kapaciteten på hospitalerne i Hamborg stadig er god.

De italienske syge ankom med fly.

Endnu et dødsfald i Slesvig-Holsten

29.03.2020 18:59

Søndag er der sket endnu et dødsfald i forbindelse med coronavirusset. Det er søndagens andet dødsfald.Det første dødsfald skete i Rendsborg-Egernførde Amt, mens det andet dødsfald er sket i Pinneberg. Der er tale om et ældre menneske.

Det samlede antal af døde i Slesvig-Holsten er nu på syv.

Sydslesvigsk initiativ skal give klinikker ekstra hænder

29.03.2020 17:40

Sydslesvigske Kim Kernbichler er læge og CEO i firmaet Viantro.

De står bag initiativet “Sammen mod Covid”. Et initiativ, der skal koble frivillige sammen med klinikker, der har brug for ekstra hænder i den travle tid.

– For at undgå en overbelastningssituation som i Italien er vi nødt til at stå sammen og bruge effektive digitale måder til at samle hjælpere, fortæller Kim Kernbichler i en pressemeddelelse.

Har man lyst til at hjælpe, kan man melde sig på hjemmesiden gemeinsamgegencovid.com. Man behøver ikke have sygefaglig uddannelse for at melde sig.

39 smittede i Nordfrisland

29.03.2020 16:58

Nordfrisland Amt har udsendt de seneste tal for, hvor mange der er ramt af coronavirusset. Amtet oplyser, at 215 personer er sat i karantæne. Derudover er 39 konstateret smittet med Covid-19, som er den sygdom, man får af coronavirusset.

783 i karantæne i Slesvig-Flensborg Amt

29.03.2020 16:35

783 personer er sat i karantæne i Slesvig-Flensborg Amt på grund af mistanke om corona. Heraf er 67 bekræftet smittet med coronavirus. Tre personer modtager klinisk behandling.

Corona-tal i Flensborg fortsat stabile

29.03.2020 14:37

Antallet af corona-smittede i Flensborg er fortsat stabilt. For fjerde dag i træk ligger antallet af smittede på 21 personer.

Antallet af mistænkt smittede er faldet fra 176 i onsdags til 117 i dag.

 

Ny dato for Ladywalk 2020 fastlagt

29.03.2020 14:01

Ladywalk 2020 meldte i begyndelsen af coronavirussets udbrud ud, at de ville uddskydde arrangementet fra maj til september i år. Nu ligger den nye startdato fast.

Ladywalk 2020, der finder sted i Sønderborg og 13 andre byer, vil i år finde sted den 14. September. Desuden er starttidspunktet blevet rykket frem til 17:30, da det bliver tidligere mørkt på det tidspunkt.

79 indlagt i region Syddanmark

29.03.2020 13:42

Statens Serum Institut har offentliggjort dagens tal for indlagte corona-smittede i de forskellige regioner.

I forhold til i går er 13 nye blevet indlagt, én person mindre er indlagt på intensiv og antallet af personer i respirator er det samme.

Læs her, hvordan andelen af indlagte patienter fordeler sig på de fem regioner:

  • Hovedstaden: 240 indlagte, 60 på intensiv og 55 på intensiv og i respirator.
  • Sjælland: 83 indlagte, 18 på intensiv og 15 på intensiv og i respirator.
  • Syddanmark: 79 indlagte, 17 på intensiv og 17 på intensiv og i respirator.
  • Midtjylland: 66 indlagte, 26 på intensiv og 19 på intensiv og i respirator.
  • Nordjylland: 31 indlagte, 10 på intensiv og 8 på intensiv og i respirator.

Første corona-relaterede dødsfald i Rendsborg-Egernførde amt

29.03.2020 12:58

Søndag morgen viste en opgørelse fra sundhedsministeriet i Kiel, at der nu er registreret det første corona-relaterede dødsfald i Sydslesvig.

Rendsborg-Egernførde amt skriver nu i en pressemeddelelse, at det drejer sig om en 75-årig mand, der led af andre sygdomme.

Manden var indlagt, da han døde.

Amtet har ingen informationer om hvor eller hvordan manden var blevet smittet.

Personer, der har været i tæt kontakt med manden, er blevet sat i karantæne.

Første corona-dødsfald i Sydslesvig

29.03.2020 09:22

En person smittet med coronavirus er død i Rendsborg-Egernførde amt, det fremgår af en opdatering fra Sundhedsministeriet i Kiel søndag formiddag.

1007 personer er nu smittet med corona-virus i Slesvig-Holsten, det er en stigning på 90 nye smittede siden i går.

Antallet er indlagte personer er steget med 14 nye indlæggelser til i alt 117.

Sønderborg kommune forbereder sig på stigende plejebehov og sygdom

29.03.2020 09:15

»Sønderborg Kommune søger ekstra sundhedsfaglige hænder«, lyder overskriften i en i første omgang intern henvendelse til ansatte i kommunen.

– Situationen er normal, men vi forbereder os på, at der pludselig kan komme flere syge blandt ansatte i sundhedssektoren og et stigende behov for pleje af folk, der sendes fra hospitaler til pleje i eget hjem, forklarer konsulent på sundhedsområdet, Steen Jepsen, der står for koordineringen af arbejdet, til JydskeVestkysten.

Situationen kan da også hurtigt ændre sig. Kommunen skriver således i henvendelsen, at man forventer et stigende behov og risikoen for flere sygemeldinger med covid-19

– Nu lægger vi ud med sygeplejerskerne, hvor det typisk er tale om ansatte, som i dag beskæftiger sig med noget andet end deres oprindelige uddannelse. Fra næste uge tager vi så fat i folk, der måtte have en baggrund som social- og sundhedshjælper eller assistent, siger Steen Jepsen.

Kommunen er også interesserede i at høre fra borgere med en sundhedsfaglig baggrund. Det kan for eksempel også være studerende eller pensionister.

Interesserede kan henvende sig til Bettina Meyer på telefon 88 72 65 98.

Rolig aften for politiet

29.03.2020 07:36

Syd- og Sønderjyllands politi melder på Twitter om en rolig aften.

 

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Seneste tal: Nu 62 smittede i Slesvig-Flensborg Amt

28.03.2020 18:11

Slesvig-Flensorg Amt har netop udsendt de opdaterede tal for coronasmittede i amtet. Siden i går er yderlige 14 personer blevet smittet, så tallet nu lyder på 62.

Nordfrisland beder alle hjemvendte om at henvende sig

28.03.2020 17:06

Sundhedsmyndighederne i Nordfrislands Amt beder indtrængende alle, der er hjemvendt fra en rejse, om at henvende sig.

Alle 36 personer, der indtil videre er blevet testet positiv for coronavirus i Nordfrislands Amt, har haft direkte eller i det mindste indirekte kontakt til personer, der er vendt hjem fra et risikoområde. De første symptomer viser sig tit først flere dage efter man er blevet smittet, og det er tid nok til at smitte andre.

– Ville også alle hjemvendte holde mindst halvlanden meters afstand til andre, ville vi have haft betydeligt færre smittede, siger Antje Petersen, der er leder af Nordfrislands Amts Gesundheitsamt.

Hun »opfordrer indtrængende« alle hjemvendte om straks at henvende sig til på tlf.: 04841 67755, så de kan blive informeret om, hvordan de bør forholde sig. Det gælder ikke mindst hjemvendte fra krydstogter og turister fra samtlige skiområder, understreger lægen.

Risikoområderne er at finde på Robert Koch Instituttets hjemmeside.

Dagens coronatal fra Nordfrisland er 33

28.03.2020 15:56

Dagens smittetal fra Nordfrislands Amt lyder på 33, hvoraf to er indlagt. 222 personer er i karantæne.

Indtil videre er tre smittede nordfrisere meldt raske, hvilket betyder, at der i alt har været foreløbig 36 bekræftede coronatilfælde i Tysklands nordvestligste amt.

Overdragelse på grænsen: Som i DDR-tider

28.03.2020 15:34

Et nødråb på de sociale medier fra en kvinde fra Hamborg fik en mand i København til at reagere. Det skriver Der Nordschleswiger.

Kvinden havde en del personlige ting i den danske hovedstad, som hun meget gerne ville have, men på grund af de lukkede grænser kunne hun ikke selv hente dem og bad derfor om hjælp.

Michael Ipsen, der alligevel skulle fra København til Sønderjylland, tog kvindens ting med, og rakte dem hen over den lille grænse ved Nyhus/Bov, hvor kvinden tog imod. Begge blev de på hver sin side af grænsen.

– Det var lidt som om, man var i DDR-tiden, siger Michael Ipsen til Der Nordschleswiger.

Nordfrislands ligestillingsrådviger deler muligheder for krisehjælp

28.03.2020 14:17

Nordfrisland amts arbejdsgruppe for ligestilling gør i en pressemeddelelse  opmærksom på at den nuværende samfundssituation for mange kan være udfordrende.

De fleste er ikke vant til at tilbringe så meget tid i hjemmet uden kontakt til omverdenen og sit netværk.

– Når den mellemmenneskelige kontakt forsvinder, skal man ikke bare vise solidaritet men også hensyn. Det er ikke altid de familiære forhold er så stabile, at man kan magte en krisesituation som denne, siger Nordfrisland amts ligestillingsrådiver Simone Ehler.

De personlige konsekvenser kan variere fra kedsomhed, til rastløshed og helt til depression.

Derudover kan den psykiske belastning af at være socialt distanceret fra omverdenen føre til gnidninger i familien, når man prøver at få børn, Home-Office og ægteskab til at gå op.

Derfor anbefaler Nordfrislands ligestillingsrådgivere en lang række muligheder for krisehjælp både ved psykiske såvel som fysiske nødstilfælde.

Den fulde liste kan ses her.

18 personer på intensiv i Region Syddanmark

28.03.2020 13:33

Størstedelen af de patienter, som er indlagt med coronavirus, befinder sig på et hospital i Region Hovedstaden. Nedenfor kan du få et overblik over, hvor mange der er indlagt på sygehuse i de enkelte regioner, og hvor mange der er på intensiv.

  • Region Nordjylland: 27 er indlagt på sygehuset, heraf 10 på intensiv. Otte af dem har brug for respirator.
  • Region Midtjylland: 68 er indlagt på sygehuset, heraf 21 på intensiv. 17 af dem har brug for respirator.
  • Region Syddanmark: 66 er indlagt på sygehuset, heraf 18 på intensiv. 17 af dem har brug for respirator.
  • Region Sjælland: 68 er indlagt på sygehuset, heraf 14 på intensiv. 12 af dem har brug for respirator.
  • Region Hovedstaden: 230 er indlagt på sygehuset, heraf 58 på intensiv. 50 af dem har brug for respirator.
  • Hele landet: 459 er indlagt på sygehuset, heraf 121 på intensiv. 104 af dem har brug for respirator.

Guds ord i Sydslesvig findes også digitalt

28.03.2020 13:08

Påsken er kirkens absolutte højtid. Det er her, vi taler død, opstandelse og det store håb for menneskeheden, men i øjeblikket er det mere end svært at formidle. Alle kirker er lukkede.

Dansk Kirke i Sydslesvigs 27 menigheder er underlagt de danske regler, og lukningen gælder frem til efter påske.

I stedet går en håndfuld præster nye digitale veje for at nå sognebørnene.

Læs hele artiklen her.

Ingen nye smittede i Flensborg

28.03.2020 12:30

»Vi tester fortsat dagligt og modtager dagligt testresultater. Siden i går har alle tests været negative. Vi ligger fortsat på 21 smittede« Sådan skriver Flensborgs borgmester Simone Lange på Facebook.

Bilister glemmer fletteregel ved grænsen

28.03.2020 10:51

Når bilister kører fra Danmark mod den tyske grænsekontrol i Kruså, er der to muligheder. På den to-sporede vej kan man enten holde i kø i højre vognbane, eller man kan vælge at placere sig i venstre vognbane.

Det undrer Jonas Simon Hansen, at de fleste holder sig i højre vognbane.

– De sidste to dage er en bilist kørt ud midt på vejen og har spærret vejen totalt for mig, så jeg hverken kan passere vedkommende på højre eller venstre side, siger han. Han kan godt forstå, at de øvrige bilister ikke vil springes over, men han forstår ikke, hvorfor bilisterne holder sig fra den venstre vognbane.

Læs hele artiklen og både det danske og tyske politis svar på hvordan man skal forholde sig.

Næsten 1000 smittede i Slesvig-Holsten

28.03.2020 10:11

Antallet af coronasmittede i Slesvig-Holsten stiger til 917. Deraf er 103 personer indlagt. Der er registreret frem dødsfald i delstaten. Det viser de nyeste tal fra Sundhedsministeriet i Kiel.

Det er en stigning fra 874 dagen før.

Egernførdes borgmester i karantæne

28.03.2020 09:13

Egernførdes borgmester Jörg Sibbel befinder sig i hjemmekarantæne, da hans kone Thekla Sibbel er testet positiv for corona. Det skriver SHZ.

Bormesteren oplyser dog at han på nuværende tidspunkt ikke viser nogen symptomer og at hans kone har det godt efter omstændighederne.

Jörg Sibbel fortsætter sit arbejde hjemmefra.

Tvangspause for nordtysk rejefiskeri

28.03.2020 08:48

Rejefiskerne ved den nordtyske vestkyst må tage en ufrivillig pause fra arbejdet på grund af corona-krisen.

– Den aktuelle situation er, at vi må ligge stille fra næste uge af,  siger direktør for de tyske rejefiskeres sammenslutning, Kai-Arne Schmidt til NDR.

Han forklarer, at rejerne bliver pillet i Marokko, hvor virusset også spreder sig for tiden.

– Produktionen er ved at bryde sammen dernede, siger Kai-Arne Schmidt.

Sammenslutningen har godt 100 rejekuttere fra Sild til Ditzum i Østfrisland, der er klar til at tage afsted. Han fortæller, at de vil vurdere situationen fra uge til uge, men hvis de er uheldige kan pausen vare op mod to til tre måneder.

Det er ikke kun de manglende rejepillere i Marokko der er et problem.

Direktør for sammenslutningen af Nordsøens kystfiskere, Günter Klever, siger til NDR:

– Efterspørgslen falder også, idet restauranterne har lukket.

Belgien, hvor størstedelen af reje-eksporten går til, er også ramt af indskrænkninger.

 

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Rendsborg-Egernførde Amt har flest indlagte

27.03.2020 21:36

På fire dage har Rendsborg-Egernførde Amt testet 274 personer, hvilket er en tredobling på fire dage.Det gør de for at reducere antallet af smittede, der vokser som det hurtigste i Sydslesvig – med stadigvæk ikke lige så meget, som i fem andre amter i hele Slesvig-Holsten.

Læs hele artiklen her

Politiet: Rolig uge i Slesvig-Holsten

27.03.2020 21:03

Også efter mandagens stramninger af restriktionerne for at undgå smittespredning har delstatspolitiet i Slesvig-Holsten haft en rolig uge. Det skriver dpa.

Det er begrænset, hvor mange gange politiet har måttet tale med store bogstaver for at få borgerne til at overholde reglerne.
De fleste opfører sig meget fornuftigt, lyder det fra politiet

Efter de gode erfaringer fra de forgangne dage vil politiet fortsætte med at søge dialogen med borgerne, der som regel har vist forståelse og samarbejdsvilje, hvis politiet havde noget at udsætte på deres opførsel.

Seneste tal: 874 smittede i Slesvig-Holsten

27.03.2020 21:00

Mandag aften var der 143 bekræftede coronatilfælde i Slesvig-Holsten, torsdag aften var det 762, og fredag aften er tallet steget yderligere og lyder på 874. Det skriver shz.

Biblioteker tilbyder gratis online-udlån

27.03.2020 18:37

Fra nu af og foreløbig til den 31. maj tilbyder Slesvig-Holstens biblioteker gratis digitalt udlån.
Målet er give borgerne adgang til medier og information – og i en coronatid.

Delstaten skyder 50.000 euro i »Onleihe zwischen den Meeren«, og kulturminister Karin Prien takker i en pressemeddelelse bibliotekscentralen for initiativet:

– Det offentlige biblioteksvæsen viser sig her fra sin bedste side: Innovativ, kundevenlig og nu også gratis i et stykke tid. Især familier kan vi på denne måde give et attraktivt tilbud om underholdning og læring.

www.onleihe.de/sh finder man mere end 96.000 digitale bøger, aviser og lydbøger.

Undervisningsminister siger undskyld

27.03.2020 17:38

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) siger i et åbent brev til delstatens afgangselever undskyld for forvirringen omkring årets afsluttende eksamener.

Først foreslog ministeren at aflyse eksamenerne , så afgangskarakteren ville blive udregnet fra semesterkarakterer, men det sagde hendes ministerkolleger fra de andre delstater nej til dagen efter.

– Den tvivl, spørgsmålene og bekymringer om fremtiden, der er opstået, har berørt mange familier. Har jeg bidraget til det med mit forslag, vil jeg gerne sige undskyld, skriver Karin Prien i brevet.

Franziskus vil tage imod patienter fra Italien

27.03.2020 16:43

Det italienske sundhedssystem er overbebyrdet, og St. Franziskus-sygehuset i Flensborg tilbyder nu at hjælpe med at aflaste lidt.
Konkret har sygehuset tilbudt at tage imod to italienske corona-patienter i respirator. Det skriver shz.

Politiet: Sådan køber du ind

27.03.2020 16:32

Daniel Günther: Overhold reglerne – også i godt vejr

27.03.2020 15:26

Med et blik på den gode vejrudsigt for den kommende weekend minder  Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, igen borgerne om ikke at sprede coronavirus:

– Det er selvfølgelig fristende at gå udenfor, og selvfølgelig kan man fortsat gå en tur i den friske luft – men afstanden til andre og begrænsningen på to personer skal stadig overholdes, lyder det ifølge dpa fra ministerpræsidenten.

Spielmobil giver tips og ideer til coronatiden

27.03.2020 15:17

Ikke mindst børn og unge har fået deres hverdag vendt rundt på grund af coronavirus.
Derfor har teamet fra Flensborgs Spielmobil lagt tips og informationer på kommunens hjemmeside, så der måske er lidt mere at give sig til i de mange timer hjemme.

Region Syddanmark kan teste 1200 for corona-virus i døgnet

27.03.2020 14:59

Allerede fra i dag vil flere syddanske patienter og sygehusansatte kunne blive testet for corona-virus.

Det er lykkedes på kort tid at øge testkapaciteten fra de nuværende 200-400 tests i døgnet til ca. 1.200 tests i døgnet ved at udvide kapaciteten i Vejle og Odense, mens der fremover også kan udføres tests på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fortæller, at de flere test vil få betydning for både patienter og medarbejdere.

– Vi vil nu kunne teste flere patienter, der møder op på vores fremskudte vurderingsklinikker, ligesom vi vil kunne teste beboere på eksempelvis plejehjem og institutioner. Derudover får vi nu mulighed for at teste flere sundhedsmedarbejdere, og det vil også betyde, at vi kan få raskmeldt personale hurtigere i takt med, at presset på sygehusafdelingerne vil stige i de kommende dage og uger.

Stephanie Lose understreger, at Region Syddanmark fortsat vil teste i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Antallet af smittede stabilt i Flensborg

27.03.2020 14:48

Der er i dag i Flensborg 21 personer, der er smittede med corona. Dertil kommer 181 mistænkt smittede.

Antallet af smittede er dermed det samme som i går.

– Det er dejligt at se, at vores fælles anstrengelser viser gode resultater. For at det fortsætter er det vigtig, at vi fortsætter med at være lige så disciplinerede som i de seneste dage, udtaler borgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

På Facebook siger hun:

Sæsonstart på sejlsportens øverste division udskudt

27.03.2020 14:42

Sæsonstarten på sejlsportens øverste division (Segel-Bundeslige) er blevet udskudt fra maj til den 17. juli.

Der er blandt andet Flensburger Segel-Club og Schlei Segelclub med fra vores region.

Apoteker og tankstationer i Nordfrisland må holde søndagsåbent

27.03.2020 13:51

Apoteker og tankstationer må med omgående virkning holde åben om søndagen og på helligdage i Nordfrisland. Det omfatter også langfredag og påskedagene.

Det er op til de enkelte steder om de vil vælge at hold åbent eller ej.

Psykiatrien i Region Syddanmark oplever en tredobling af video- og telefonkonsultationer

27.03.2020 13:45

Anvendelse af video- og telefonkonsultationer er gået fra at være en mulighed til at blive en nødvendighed i løbet af de seneste uger med corona epidemiens spredning i Danmark. Allerede indgåede aftaler om fysisk fremmøde står fortsat ved magt og bliver kun ændret efter aftale med patienterne.

– Det er en positiv og helt nødvendig udvikling, vi oplever her midt i den alvorlige situation med corona-epidemien. Med den store stigning i online konsultation bidrager vi sammen med patienterne til, at smitte ikke spredes mellem patienter og medarbejdere i sundhedsvæsnet. siger lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark Anders Meinert Pedersen.

Tredoblingen af tele- og videokonsultationer betyder, at to tredjedele af alle ambulante aftaler i psykiatrisygehuset, nu foregår online.

Helios Klinikum i Slesvig opretter postkort-service

27.03.2020 13:23

Besøgsforbuddene på sygehusene gør at både patienter og pårørende må savne hinanden. Derfor har Helios Klinikum i Slesvig indrettet en postkort-service i indgangshallen, hvor familie og venner kan komme og skrive postkort til deres kære, der er indlagt.

Personalet vil så bringe postkortene op til der modtagere på klinikken.

Foto: Helios Klinikum

Slesvig-Flensborg amt informerer flersproget

27.03.2020 12:59

Slesvig-Flensborg amt har lagt en podcast, der informerer om corona-virus arabisk, kurdisk og persisk ud på deres Facebook side.

På deres hjemmeside har de yderligere informationer også på arabisk, kurdisk, persisk, såvel som dansk.

Nu over 800 smittede i Slesvig-Holsten

27.03.2020 11:56

Den nyeste opgørelse fra Sundhedsministeriet i Kiel over smittede i Slesvig-Holsten viser, at der er 821 bekræftede smittede i dag. Det er en stigning fra 685 i går.

Antallet af dødsfald ligger på fem.

96 personer er indlagt i Slesvig-Holsten.

Rendborg-Egernførde: Stigning af smitte-tal er resultat af øget testkapacitet

27.03.2020 10:19

Antallet af bekræftede corona-tilfælde i Rendsborg-Egernførde amt er steget fra 41 i mandags til 89 i dag, fredag.

Amtet skriver på sin hjemmeside at denne stigning ikke skal være grund til bekymring, men ser det som et resultat af den øgede testkapacitet. Antallet af indlagte personer er kun steget med otte personer i samme periode.

I stedet ser amtet stigningen som opklaring af mørketallene, idet amtet nu har en større testkapacitet og derfor kan skabe et bedre overblik over antallet af smittede. Det virker aflastende for de lokale sundhedsmyndigheder, da det er nemmere at isolere smittede og forberede klinikker på omfanget af behandlingsbehovet.

Corona-tal for Rendsborg-Egernførde amt:

Antal smittede personer:

  • 26.03.2020: 89
  • 25.03.2020: 72
  • 24.03.2020: 53
  • 23.03.2020: 41

Antal indlagte personer:

  • 26.03.2020: 17
  • 25.03.2020: 13
  • 24.03.2020: 10
  • 23.03.2020: 9

Antal testede personer:

  • 26.03.2020: 107
  • 25.03.2020: 82
  • 24.03.2020: 55
  • 23.03.2020: 30

Tyskland og Sverige klar til at tage imod danske coronapatienter

27.03.2020 08:36

Hospitaler i Slesvig-Holsten er lige nu ved at blive gjort klar til at modtage europæiske patienter med fokus på tætte nabolande som Danmark. De første sengepladser står klar, de venter bare på en anmodning om hjælp. Sådan skriver Radio4.

“Vi er store tilhængere af at arbejde tæt sammen med vores nabolande,” skriver sundhedsminister i Slesvig-Holsten, Heiner Garg, i en mail til Radio4.

Flere tyske delstater, bl.a. Saarland og Baden-Württemberg, behandler allerede franske intensivpatienter smittet med corona. De bliver fløjet ind over grænsen i helikopter.

I Øresundsregionen eksisterer allerede fra tidligere en hjælpeaftale mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Den betyder, at sundhedsvæsenet på begge sider “i en mangelsituation kan anmode om hjælp til eksempelvis intensivpladser”, oplyser Region Skåne.

Sydslesvigske kirker ringer for håb

27.03.2020 08:12

Dansk Kirke i Sydslesvig oplyser, at de tilslutter sig den Evangelisk-luterske Kirke Nordtysklands tiltag om at ringe håbet ind (Hoffnungsläuten), hver dag klokken 12 fra i dag af. Klokkeringningen er en fælles bøn om livsmod og håb i en svær tid.

Politi deler råd til virksomheder

27.03.2020 08:04

Syd- og Sønderjyllands Politi har på deres Twitter delt gode råd til midlertidigt lukkede virksomheder.

Flensborg dropper forældrebidrag

27.03.2020 07:51

Flensborgs borgmester Simone Lange forklarer i en video på Facebook hvilke tiltag byen tager i forbindelse med børnepasning.

Forældre skal ikke betale forældrebidrag til deres daginstitution frem til den 19. april.

Desuden fremskynder byen afdragsudbetalinger for daginstitutioner. Dagplejeforældre opfordres til at søge delstatens hjelpepakke for selvstændige.

Se videoen her:

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Sydslesvigudvalget arbejder på nødpakke til mindretallet

26.03.2020 22:14

Hvis finans- og kulturministeren siger ja, vil Sydslesvigudvalget oprette en nødpulje til mindretalsorganisationer, der mærker konsekvenserne af coronavirussen.

Det siger formand for Sydslesvigudvalget, Christian Juhl (EL), til Flensborg Avis.

#StayHome: Vodafone minder sine kunder om at blive hjemme

26.03.2020 20:37

– Vi vil gerne have, at I er i sikkerhed (…) Da mobiltelefonen nok er det, de fleste mennesker ser oftest på i løbet af en dag, har vi hos Vodafone tilladt os at komme med en lille reminder.

Sådan lyder det fra teleselskabet Vodafone, der har fået sat #StayHome ind på alle sine kunders mobiltelefoner. Hashtagget sidder i øverste venstre hjørne, hvor man ellers plejer at kunne se navnet på den aktuelle teleudbyder.

– Mange derude yder lige nu en indsats for, at Tyskland igen kommer til at fungere. Mange yder deres hjemmefra og er på deres home office med til at holde samfundet kørende. For alle gælder: Hvis I kan, så bliv hjemme, #StayHome, lyder det videre fra teleselskabet.

 

Mange ud af karantæne i Nordfrisland

26.03.2020 19:41

Nordfrislands Amt har udsendt de aktuelle tal for coronasmittede og personer i karantæne i amtet. De viser en lille stigning i antal smittede, men til gengæld mange færre karantæneramte. To smittede er indlagt.

Sidstnævnte skyldes, at eleverne fra grundskolen i Joldelund nu har overstået deres karantæne. Ingen af dem var smittet.

Tabellen viser den samlede situation i hele amtet. Tallene for de nordfrisiske øer lyder på otte smittede og 54 i karantæne. Det er samme antal smittede som i går, men fire færre i karantæne.

Femte corona-dødsfald i Slesvig-Holsten

26.03.2020 19:02

Antallet af coronarelaterede dødsfald i Slesvig-Holsten er nået op på fem, efter en person er død i Pinneberg Amt. Ifølge nyhedsbureauet dpa drejer det sig om en 87-årig kvinde, der døde på sygehuset onsdag.

DR genåbner den regionale morgenflade på P4

26.03.2020 17:50

Fra på mandag er DR klar til at genåbne den regionale morgenflade, som har været midlertidigt lukket ned siden fredag den 13. marts, oplyser DR.

– Selv om den landsdækkende og globale dagsorden stadig er dominerende, så er der nu også brug for historier om regionale konsekvenser og forskelligheder mellem de enkelte dele af landet, siger DR’s nyhedsdirektør Sandy French om beslutningen.

Der bliver dog ikke åbnet for den regionale sendeplan i helt samme omfang, som før corona-krisen startede. Morgenfladen bliver eksempelvis en time kortere.

Run på hjælpepakke til små erhvervsdrivende

26.03.2020 17:21

Allerede i dag, som er første dag, det er muligt at søge om økonomisk hjælp fra Slesvig-Holstens hjælpepakke til små erhvervsdrivende, har tusindevis af enkeltmandsfirmaer og små virksomheder gjort brug af tilbuddet.

Torsdag kl. 16 var ansøgningsformularen downloadet 11.000 fra delstatens investeringsbanks hjemmeside, og 6700 fyldte formularer var blevet indsendt. Det skriver dpa.

800 ekstra sygeplejersker til intensiv på vej i Syddanmark

26.03.2020 16:50

I Region Syddanmark bliver der i denne og næste uge opkvalificeret omkring 800 sygeplejersker til at assistere på intensivafdelingerne. Det bringer det samlede antal op på 1500, oplyser regionen i en pressemeddelelse.

En Diako-læge sendt i karantæne

26.03.2020 16:48

Det førte i går til en masse uro, da det blev opdaget, at en patient på Diako-sygehuset i Flensborg var smittet med coronavirus.

De første rygter gik på, at hele syv læger og ti fra plejepersonalet, der havde været i kontakt med patienten, var sendt i karantæne, men det afviser Diako nu over for shz.

Kun en enkelt læge er kommet i karantæne – og det blot for en sikkerheds skyld.

51 syddanskere er nu indlagt med coronavirus – 14 på intensiv

26.03.2020 16:20

Yderligere fire personer  i Region Syddanmark er blevet indlagt med coronavirus. Tallet er nu oppe på 51. 14 af dem er i kritisk tilstand og er på intensiv. I går var tallet 13. Det skriver JydskeVestkysten.

Tønder kommune: Trods epidemi og plads på vejen: Sænk farten – bare lidt

26.03.2020 14:32

Mange vil nok synes, at tempoet i samfundet ikke bare er sænket lidt – men nærmest sat i stå på grund af COVID-19.

Alligevel kan bilisterne i disse dage se tavler langs vejene med budskabet om at sænke farten – bare lidt.

Den årlige fartkampagne, hvor bilisterne opfordres til at sænke hastigheden, er måske endnu mere aktuel lige nu, vurderer Tønder Kommunes trafiksikkerhedsmedarbejder Sonja Svendsen:

– Der er langt færre biler på vejene i disse uger, og det kan måske friste til at køre lidt hurtigere, end man ellers ville gøre.

Selv om der lige nu er bedre plads på kørebanen, bor der stadig levende mennesker langs vejene, og de føler sig stadig utrygge på grund af bilisters høje hastighed, fortæller Sonja Svendsen:

– Vi deltager i den landsdækkende kampagne, fordi høj hastighed er et stort problem. Det viser de henvendelser, vi får fra borgerne, og det viser vore hastighedsmålinger, som vi foretager hen over året. De strækninger, hvor vi har sat tavler op, er strækninger, hvor gennemsnitshastigheden er målt til over 85 km/t. Det er alt for højt, og i en uheldig situation, kan den høje hastighed være medvirkende til, at et uheld bliver til en ulykke.

Indbrudstyv klager over dårlige tider for tyveri

26.03.2020 14:11

Det er ikke kun det danske erhvervsliv, der lider under coronakrisen. Indbrudstyvene kæmper også med forretningen.

 

Syltfähre sejler igen for pendlere

26.03.2020 13:32

Færgerne mellem Sild og Rømø må nu igen tage pendlere med. I forbindelse med grænselukningen var det kun muligt for lastbiler og leverandører af varer at komme til og fra øen med færgerne.

Fra og med i dag af har grænsepolitiet igen tilladt at Silds pendlere kan benytte sig færgen, sålænge de kan fremvise en gyldig arbejdskontrakt.

Ombord på færgen er caféen og loungeområder blevet indrettet således, at de overholder afstandsreglerne og kontakten mellem besætning og passagerer kan minimeres så vidt muligt.

Slesvig-Holsten nærmer sig 700 smittede med corona

26.03.2020 12:19

Den nyeste opgørelse fra Sundhedsministeriet i Kiel over smittede i Slesvig-Holsten viser, at der er 609 bekræftigede smittede i går til 685 i dag. Antallet af dødsfald ligger på fire, hvilket er det samme som i går.

Flensborgs borgmester Simone Lange oplyser dog i et Facebook opslag, at der på nuværende tidspunkt er 21 smittede i Flensborg.

Disse afvigelser kan skyldes forskellige melde-intervaller mellem amter og myndigheder.

Rendborg-Eckernførde kontrollerer spisesteder

26.03.2020 12:17

Onsdag eftermiddag gennemførte Rendsborg-Eckernførde amt kontroller i hele amtet for at undersøge om alle tiltag for at mindske spredningen af corona-smitte blev overholdt.

I den sammenhæng kontrollerede de 17 spisesteder og to frisørsaloner.

Der blev kun fundet mindre forseelser, der omgående blev afhjulpet.

Blandt andet blev stole og borde foran en grillbar (Imbiss) afspærret og ved fire andre blev madudleveringen flyttet fra disken til hoveddøren.

Flensborg byggearbejdere fortsætter arbejdet

26.03.2020 12:09

Mens mange arbejder hjemmefra i disse dage, er Flensborgs byggepladser stadig i gang.

På trods af drastiske indskrænkninger i forbindelse med corona pandemien fortsætter byggebranchen en stor del af sit arbejde, det skriver fagforeningen IG Bau i en pressemeddelelse.

Arbejdet sker under nøje overholdelse af sikkerhedsafstande og hygiejne-regler.

– Murere, tømrere, gartnere, tagdækkere og vejbyggere og især også dem, der sørger for tilførsel af byggematerialer. For tiden holder de gang i en vigtig gren af erhvervslivet i Flensborg, udtaler Arno Carstensen von der IG BAU Schleswig-Holstein Nord

IG Bau sender en stor tak ud til de 470 medarbejdere, der stadig arbejder i disse dage.

21 smittet i Flensborg

26.03.2020 11:37

Borgmester Simone Lange skriver i et Facebook-opslag, at der af privatpersoner er blevet doneret masker og værnemidler.

Aktuelt er der i Flensborg 21 personer, der er smittet med coronavirus. Heraf er 17 flensborgere, skriver Simone Lange.

Syd- og Sønderjyllands politi advarer mod svindlere

26.03.2020 10:34

Syd- og Sønderjyllands politi advarer mod corona-svindlere på Twitter. De understreger, at Sundhedsstyrelsen aldrig beder om personlige oplysninger via mail, SMS eller telefon.


Dybbøldagens 100-års jubilæum aflyses

26.03.2020 08:50

Lørdag den 18. april skulle 100-års dagen for den danske tradition for at markere slaget på Dybbøl Banke markeres samt 100-året for stiftelsen af den selvejende institution Dybbøl Mølle markeres. Markeringerne blev for et stykke tid siden reduceret i forhold til myndighedernes anbefalinger, men nu er begge arrangementer aflyst på grund af myndighedernes skærpede tiltag.

– Vi aflyser helt bortset fra, der er fire mand, der lægger kranse ved fællesgravene. Det bliver uden orkester, taler og publikum. Det bliver helt lukket, siger Jens Peter Ramussen, der er specialist i Hjemmeværnet og formand for Dybbøl Mølle til JydskeVestkysten.

Protest mod corona-tiltag i Flensborg

26.03.2020 08:37

15 personer demonstrerede onsdag på Søndertorv (Südermarkt) i Flensborg for at gøre opmærksom på, at tiltagene i forbindelse med corona-krisen en restriktion af frihedsrettighederne.

– Uanset hvor nødvendigt det for tiden er at være forsigtig, er det vigtigt for os at gøre opmærksom på de restriktioner der bliver lagt på de grundlæggende frihedsrettigheder (Grundrecht) i forbindelse med Corona-krisen. Vi frygter, at de frihedsrettigheder, der bliver indskrænket lige nu, ikke uden videre kommer igen, siger en af organisatorerne bag demonstrationen, Hanna Poddig, til SHZ.

Demonstranterne stod i en lang række, med stor afstand mellem personerne. De havde plakater med og de fleste var maskerede.

Læs mere på SHZ. 

Simone Lange opfordrer til at hjælpe Tafel

26.03.2020 07:22

»Flensburger Tafel er heltemodige, men også helte har brug for hjælp.« Sådan skriver borgmester Simone Lange på sin Facebook.

Hun fortæller at hun har besøgt Flensburger Tafel (Fødevarebank) og at de får mange donationer, men at der mangler hjælpende hænder. Hun opfordrer alle, der har tid til at engagere sig, også selvom det måske kun er er et par timer.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Politiet roser pensionist for at gennemskue corona-tricktyve

25.03.2020 22:59

En kvindelig pensionist i Sønderjylland udviste i denne uge sund skepsis, da to mænd i hvide plastdragter med blå hætter og masker ringede på døren. Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi.

Nogle borgere ville måske have åbnet døren og budt personerne indenfor, set i lyset af den aktuelle situation med corona-smitte. Men kvinden lod være, og samtalen foregik i stedet gennem et vindue.

Personerne hævdede, at de kom fra Sundhedsstyrelsen. Det troede kvinden imidlertid ikke på. Og da hun løftede sin telefon op for at vise, at hun ville ringe til politiet, løb de to tricktyve fra stedet.

Vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis forebyggelsesenhed roser kvinden for at have gjort det helt rigtige.

Han giver i denne sammenhæng fire gode råd til borgerne:

  1. Få sikkerhed for, at de personer, der ringer på, er dem, de udgiver sig for at være. Bed om legitimation. Tjek eventuelt med kommune eller andre myndigheder på deres hovednummer, om det er korrekt, at personerne har et ærinde på adressen.
  2. Lad for en sikkerheds skyld ikke værdigenstande, kontanter m.m. ligge frit fremme eller i nærheden af indgangsdøren.
  3. Benyt din dørspion, før du åbner hoveddøren, og brug eventuelt en sikkerhedskæde.
  4. Oplys aldrig NEMID-oplysninger m.m., hvis du bliver kontaktet telefonisk. De oplysninger vil politi, kommune m.m. aldrig bede om via telefonen.

Coronamistanke hos personalet på Diako

25.03.2020 21:34

Angiveligt skal skleroseafdelingen på Diako-sygehuset i Flensborg være blevet lukket, og syv læger og ti fra plejepersonalet være blevet sat i karantæne med mistanke om coronasmitte. Det skriver shz, der har talt med ansatte på sygehuset.

Diako har ikke udtalt sig om sagen.

Kun 50 procent af aspargesen bliver høstet

25.03.2020 20:45Sæsonarbejdere fra udlandet må fra i dag ikke længere rejse ind i Tyskland. Det har det tyske indenrigsministerium besluttet for at forhindre en yderligere udbredelse af coronavirussen.Indenrigsministeriets beslutning rammer blandt andre Peter Heinrich Petersen, der driver gården Desmercieres i Reussenkog i Nordfrisland.– Vi høster kun 50 procent af arealerne med apsarges, siger Peter Heinrich Petersen, der mangler den sædvanlige hjælp fra sæsonarbejdere fra Polen og Rumænien.Det kan man læse mere om her

Ingen sikkerhedsafstand ved grænsekontrol

25.03.2020 19:36

Ved den dansk-tyske grænse træder betjentene ofte ret tæt på bilerne, når de skal kontrollere, om chaufføren må krydse grænsen. FOR tæt, mener flere grænsependlere.

Der Nordschleswiger har spurgt politiet, hvordan reglerne egentlig er.

Nogle af dem, der jævnligt krydser den dansk-tyske grænse, synes, at betjentene er lige lovlig tæt på, når de gennemfører deres kontrol. Foto: Lars Salomonsen

Let stigning i Nordfrisland

25.03.2020 18:27

Nordfrislands Amt har udsendt de aktuelle tal for coronasmittede og personer i karantæne i amtet. De viser en lille stigning i antal smittede, men til gengæld lidt færre karantæneramte.

Tabellen viser den samlede situation i hele amtet. Tallene for de nordfrisiske øer lyder på otte smittede og 58 i karantæne.

Danfoss benytter hjælpepakke – sender 460 ansatte hjem

25.03.2020 17:45
Danfoss meddelte onsdag 460 ansatte, at de er sendt hjem med løn indtil den 9. juni. Samtidig går ledelsen ned i løn som følge af coronakrisen. Det skriver TV SYD.

Landmænd får fleksibel grænseløsning

25.03.2020 17:29

Efter lukningen af de små grænseovergange skal der åbnes mulighed for, at landmænd, der har jord og bolig i grænseområdet, kan passere grænsen med landbrugsmaskiner og dyr, hvis de har behov for det.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor sammen med tysk politi samt Tønder og Aabenraa Kommuner fået etableret en praktisk løsning for de berørte landmænd.

Landmændene kan med den etablerede løsning benytte grænseovergangene Færisten mellem Siltoft og Rudbøl, Beierskro, Pebersmark, Sofiedal og Vilmkjær.

Dybbøldagen bliver et lukket arrangement

25.03.2020 16:45

Den årlige mindehøjtidelighed for kampene på Dybbøl Banke 18. april 1864 vil blive afholdt, men den bliver skåret ned til et absolut minimum.

Det meddeler Hærhjemmeværnet og Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet, der gennemfører Dybbøldagen,

Dybbøldagen vil i år, lørdag den 18. april, blive gennemført med meget begrænset deltagelse og vil ikke som tidligere år være et offentligt arrangement. Der vil kun deltage flaghejsere kl. 8 og ganske få kranselæggere ved fællesgravene kl. 10.

I år var der i anledning af 100-året for den danske tradition ellers planlagt en særlig omfattende markering af dagen med deltagelse af soldater fra Tyskland og faner fra hele Danmark.

Den annoncerede åbning af særudstillingen på Dybbøl Mølle i anledning af 100-året for oprettelsen af Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle i 1920 vil heller ikke blive gennemført på Dybbøldagen, men udsættes til situationen er afklaret.

SGs kampe udskydes

25.03.2020 14:48

Alle europiæske kampe, og dermed også Champions League for SGs vedkommende, er blevet forsynet med nye datoer. SGs 1/8-finaler mod Montpellier skal, hvis planen holder, spilles i juni.

Det oplyser EHF, det europæiske håndboldforbund.

Efter modvind: SH vil alligevel ikke droppe afsluttende eksamener

25.03.2020 14:41

Kiels uddannelsesminister Karin Prien (CDU) meddelte tirsdag, at hun ønskede at droppe alle afsluttende eksamener på grund af coronakrisen. Men nu har hun altså trukket det tilbage. Det oplyser dpa ifølge SHZ.

Fordobling på et døgn: 13 coronasmittede syddanskere i kritisk tilstand

25.03.2020 14:31

Antallet af meget syge syddanskere med coronavirus er stærkt stigende. Fra tirsdag til onsdag blev antallet af patienter i kritisk tilstand næsten fordoblet fra 7 til 13. 12 er i respirator. Samtidig steg antallet af indlagte med coronavirus i Region Syddanmark fra 36 tirsdag til 47 onsdag.

Det skriver jv.dk.

Andresen: Vigtigt med europæisk solidaritet

25.03.2020 13:26

Den tyske regering har besluttet, at landet skal hjælpe steder, hvor der er et stort pres på sundhedsvæsnet på grund af coronakrisen. Det kan fx være i Italien.

Det er et tiltag, som glæder Rasmus Andresen fra Die Grünen.

– Modtagelsen af coronapatienter fra andre lande i Slesvig-Holsten er et vigtigt tegn på Europæisk solidaritet. Trods lukkede grænser er det vigtigt, at vi arbejder tæt sammen i Europa for at besejre virusset, skriver han i en pressemeddelelse.

Butikkerne skal lukke på helligdagene

25.03.2020 13:04

Nok har butikkerne fået lov til at holde åbent om søndagen. Men på helligdage skal de stadig holde lukket. Det oplyser Rendsborg-Egernførde Amt i en pressemeddelelse.

Det betyder, at supermarkederne har lukket langfredag og anden påskedag.

Apoteker må dog holde åbent alle søndage og helligdage.

Tønder Kommune søger personale til Corona-beredskab

25.03.2020 12:03

Corona-epidemien kan komme til at sætte det lokale sundhedsvæsen under pres. Derfor søger Tønder Kommune nu personale til et corona-beredskab.

Til formålet har Tønder Kommune oprettet en jobbank, hvor man kan oprette sig, hvis man vil stå til rådighed.

Nyeste tal: 609 smittede i Slesvig-Holsten

25.03.2020 11:12

Den nyeste opgørelse over smittede i Slesvig-Holsten viser, at der er 609 bekræftigede smittede. Herunder får 61 personer behandling. Der er sket fire dødsfald.

Opgørelsen viser, at der er 14 tilfælde i Flensborg. Simone Lange oplyser dog på Facebook, at der er 18 smittede i Flensborg.

To unge sydslesvigere strandet i Peru

25.03.2020 10:45

To unge sydslesvigere, Jonas og Asbjørn, er havnet i ufrivillig corana-karantæne i en lammet peruiansk havneby. Superærgerligt, men vi har det godt, skriver de.

Jonas og Asbjørn har fortalt om dagene i Peru til Flensborg Avis. Du kan læse deres fortælling her.

Coronatests prioriteres i Slesvig-Holsten

25.03.2020 10:24

På baggrund af den begrænsede testkapacitet  har sundhedsministeriet i Kiel besluttet, hvordan test af Covid-19 skal prioriteres. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Først og fremmest testes:

  • Personer med åndedrætssymptomer og som har været i kontakt med en bekræftet smittet
  • Mennesker med lungebetændelse
  • Sygeplejepersonale og folk i risikogruppen, hvis de har symptomer på Covid-19, selvom de ikke har været i kontakt med en bekræftiget syg.

Hurtig indsats fra de sydjyske kommuner kan redde arbejdspladser

25.03.2020 10:15

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen roser alle kommuner i Sydjylland for både at fremrykke betalinger for udført arbejde og se på muligheden for at fremrykke byggeprojekter.

– For den enkelte virksomhed gør det en stor forskel, om de får pengene nu eller om de skal vente to eller tre måneder, før betalingen kommer, siger Michael Mathiesen, Dansk Byggeri Sydjylland, og tilføjer:

– Jo hurtigere kommunerne sender opgaverne ud til virksomhederne, jo større er chancen for, at virksomhederne undgår at sende medarbejdere hjem.

Demonstration i Flensborg

25.03.2020 10:00

I Flensborg vil der onsdag være en demonstration mod de “grundlæggende rettighedsbegrænsninger i Corona-krisen”. Det skriver SHZ.

Arrangøren er ukendt.

Demonstrationen begynder klokken 16.30 ved Holmnixe.

116 smittede i Sydslesvig

25.03.2020 09:44

Flensborg Avis’ rundringning til kommunen samt amterne i Sydslesvig viser, hvordan de smittede med coronavirus fordeler sig.

Coronavirus lammer ferielandet i påsken

25.03.2020 09:15

Danskerne bliver rådet til at blive hjemme og ikke rejse tværs over landet i påsken. Det har konsekvenser for de syd- og sønderjyske feriecentre, campingpladser og sommerhusudlejere, hvor gæsterne bliver væk.

– Vi taber penge, og selvfølgelig kommer det til at gøre ondt, siger Jesper Selvejer, som driver sommerhusudlejningen hos Admiral Strand Feriehuse.

Det skriver jv.dk.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Slesvig-Holsten justerer hjælpepakke

24.03.2020 22:28

Fordi Forbundsregeringen har vedtaget en coronahjælpepakke på 156 milliarder euro, har den slesvig-holstenske delstatsregering tilpasset sin hjælpepakke på 500 millioner euro.
Pengene skal nu komme fra statskassen, siger den tyske erhvervsminister Bernd Buchholz (FDP) ifølge NDR.

Aviser til læsere på fælles forside: I kan ikke undvære os

24.03.2020 20:48

Krisen kradser hos de regionale aviser, som også mærker effekten af coronaudbruddet.
Derfor er dagbladene i Danmarks ni lokale mediehuse samt Flensborg Avis gået sammen om at have en fælles forside onsdag.

Forsiden skal minde læserne om, hvorfor netop lokalaviserne er værd at støtte op om under coronakrisen.
– Når coronakrisen vender op og ned på din hverdag, kan du ikke undvære din lokale avis. Derfor lover alle Danmarks lokale dagblade dig nu, at vi er der for dig, når du har allermest brug for os, indledes forsiden med.

De pågældende mediehuse er Nordjyske Medier, Skive Folkeblad, Herning Folkeblad/Midtjyllands Avis, Lolland-Falsters Folketidende, Der Nordschleswiger, Sjællandske Medier, Helsingør Dagblad, Bornholms Tidende, Jysk Fynske Medier og Flensborg Avis.

I næste uge vil de fleste af Danmarks ugeaviser have en tilsvarende fælles forside.

Status quo i Nordfrisland

24.03.2020 18:38

Nordfrislands Amt har udsendt de aktuelle tal for coronasmittede og personer i karantæne i amtet. De viser en stigning i karantæneramte, men til gengæld status quo i antallet af smittede.

Tabellen viser situationen på fastlandet, mens tallene for de nordfrisiske øer lyder på syv smittede og 57 i karantæne.

Sydslesvigudvalget klar til at afbøde corona-skader

24.03.2020 18:26

Sydslesvigudvalget holder onsdag krisemøde for at skabe overblik over følgevirkningerne i Sydslesvig af coronavirussen. Udvalget vil hjælpe, hvor det er muligt, lyder det fra formand Christian Juhl.

Læs hele artiklen her

SSW: Aflys eksamen i hele Tyskland eller slet ikke

24.03.2020 17:01

Også SSWs uddannelsespolitiske talsmand i landdagen i Kiel, Jette Waldinger-Thiering, er på baggrund af den aktuelle situation for at droppe årets studentereksamener.

– Skoleåret slutter i slutningen af juni, og ingen kan på nuværende tidspunkt sige noget om, hvorvidt og i hvilket omfang skolegangen vil blive genoptaget inden da. Derfor er det konsekvent og forståeligt at overveje at aflyse eksamen, siger Jette Waldinger-Thiering som reaktion på Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Priens udmelding om netop det.

– Men SSW kan kun stemme for forslaget på én betingelse: At det kommer til at gælde i hele Tyskland, så ingen elever eventuelt kommer til at stå ringere end andre, siger Jette Waldinger-Thiering.

16 smittede i Flensborg

24.03.2020 16:35

Antallet af smittede personer med coronavirus i Flensborg er steget til 16. I morges var tallet på 13.

Der er desuden 153 personer i karantæne med mistanke om corona. Det fremgår af overborgmester Simone Langes opslag på Facebook.

Undervisningsminister vil sløjfe studentereksamen

24.03.2020 16:10

Slesvig-Holstens undervisningsminister Karin Prien (CDU) taler for, at årets studentereksamen ikke gennemføres. I stedet skal de hidtidige karakter og semesterkarakterer være gældende i eksamensbeviset.

Hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig er man spændt på, hvordan den afsluttende karakter så skal udregnes, men man bakker op om en eventuel aflysning af eksamen:

– Grundlæggende mener vi, at det i forhold til den aktuelle situation er en fornuftig løsning, siger områdechef Olaf Runz, der har konfereret med rektorerne for de to danske gymnasier i Sydslesvig, Jørgen Kühl fra A. P. Møller Skolen og Heino Aggedam, Duborg-Skolen, om situationen.

Det fornuftige skal ses i lyset af, at eleverne både vil komme til at mangle en del undervisning, og at der sandsynligvis slet ikke vil være tid til at gennemføre eksamen.
– Når vi helt hen i juni, før vi kan afholde eksamener, bliver det eksempelvis svært for vores elever at nå at søge ind på videregående uddannelser i Danmark, siger Olaf Runz.
Ansøgningsfristen er den 5. juli.

Olaf Runz mener, at det bliver svært at gøre andet, end at droppe eksamen, som man kender den, og i stedet udregne en afsluttende karakter. Noget lignende skete senest med »Notabitur« under anden verdenskrig.

– Det bliver på mange måder en historisk studenterekesamen i år, siger Olaf Runz.

Når det så er sagt, mener områdelederen, at det er både »synd og ærgerligt for eleverne, at de ikke får den oplevelse med, det er at gå til eksamen«.

– Og de får heller ikke oplevelsen med at få huen på efter en mundtlig eksamen med, siger Olaf Runz.

Det er endnu ikke afgjort, om Slesvig-Holsten sløjfer studentereksamen eller ej. Karin Prien fremlægger forslaget for sine ministerkolleger i morgen.

Igen tilladt at bo i sin sekundære bolig

24.03.2020 14:00

Reglen om, at man ikke måtte bo i sin sekundære bolig (Zweitwohnung) i distrikt Rensborg-Egernførde er ikke blevet forlænget. Det oplyser distriktet i en pressemeddelelse.

Forbuddet udløb natten til mandag.

Flensborg Avis regner med at miste et betydeligt beløb i tabte annonceindtægter som følge af coronakrisen. Det fortæller chefredaktør Jørgen Møllekær. Flensborg Avis solgte i 2019 annoncer for 353.027 euro.

Derfor har Flensborg Avis gjort det muligt, at man kan støtte avisen. Det kan man ved at trykke her.

Gratis döner til alle ansatte i beredskabet

24.03.2020 13:15

“Vi støtter også vores helte, fuldtidsansatte og frivillige, som sikrer, at vi klarer os godt i denne vanskelige tid, og som uden tøven sætter sig selv i fare for at beskytte vores liv og sundhed,” lyder det på Dostlar Sofrasis Facebookside.

De giver en gratis döner til politibetjente, brandmænd, læger, sygeplejersker osv.

Taxa erstatter skolebusser til nødpasning

24.03.2020 12:28

Tønder Kommune erstatter skolebusser med taxakørsel fra den 25. marts 2020. Det giver en miljømæssig gevinst og større fleksibilitet, mens skolerne er lukkede.

– I Tønder Kommune har vi hidtil valgt at opretholde buskørsel til skolerne for at sikre, at forældre, der har behov for nødpasning, kan få deres børn frem, uden at det skulle være en bekymring. Men fra onsdag den 25. marts tager vi skolebusserne ud af drift og erstatter dem med taxakørsel, udtaler borgmester Henrik Frandsen.

Indenrigsministeriet: Kommunale møder bør aflyses

24.03.2020 11:53

Indenrigsministeriet med Hans-Joachim Grote i spidsen anbefaler, at kommunale møder, der ikke er absolut nødvendige, aflyses.

Er møderne nødvendige anbefaler indenrigsministeren, at man holder dem i fx en sportshal, så sundhedsmyndighedernes anbefalinger kan følges.

Lokale på Fanø til turister: Bliv væk!

24.03.2020 11:24

Selvom Fanø er stærkt afhængig af turismen, vil nogle fannikker have dem til at blive væk og komme igen, når det hele bliver normalt igen – engang.

Robert Peel, der er selvstændig erhvervsdrivende på Fanø, er klar i mælet, når han giver tre råd til øens turister:

– Bliv væk, bliv væk og bliv væk, siger han

Der er endnu ikke konstateret et eneste tilfælde af corona på øen. Det skriver TV Syd.

Anden dag i træk: Ingen nye smittede i Flensborg

24.03.2020 10:28

De nyeste tal for Slesvig-Holsten viser, at der er 544 bekræftede tilfælde med Covid-19. Heraf modtager 55 personer klinisk behandling.

I Flensborg har antallet af smittede ligget på 13 siden søndag.

DRK: Vi har brug for dit blod

24.03.2020 10:18

På trods af de nuværende begrænsninger er bloddonation stadig mulig og nødvendig. Sådan lyder det fra DRK-Blutspendedienst.

Da doneret blod har en kort holdbarhed, er det nødvendigt, at borgere stadig giver blod. Derfor fortsætter DRKs bloddonationstjeneste Nordøst med at tilbyde regelmæssige aftaler om bloddonation i Slesvig-Holsten og Hamborg i de kommende uger.

Folk med symptomer på forkølelse må ikke donere blod.

Nye regler i Slesvig-Holsten

24.03.2020 10:12

Regeringen for Slesvig-Holsten kommer med yderligere regler i forsøget på at stoppe spredningen af coronavirus.

De foranstaltninger, der blev besluttet for at forbyde og begrænse kontakter i særlige offentlige områder, træder i kraft fra i dag, tirsdag.

– Indtil videre har folk i Slesvig-Holsten opført sig på en forbilledlig måde. Jeg håber og er overbevist om, at de strammede regler vil blive fulgt, lyder det fra ministerpræsident Daniel Günther i en pressemeddelelse.

Det gælder, at ..

tid i det offentlige rum er kun tilladt på egen hånd, med en anden person, der ikke bor i husstanden, eller med medlemmer af egen husstand. Kontakten med andre mennesker skal reduceres til et absolut minimum og, hvor det er muligt, med en minimumsafstand på mindst 1,5 meter.

virksomheder inden for personlig pleje, såsom frisører eller kosmetologer, skal lukkes.

Rendsborg-Egernførde husker borgere på reglerne

24.03.2020 09:58

Rendsborg-Egernførde distriktet har genudsendt en række regler til borgere i deres distrikt. Reglerne gælder indtil 19. april 2020.

Det gælder, at ..

det er forbudt at opholde sig på skoler, heriblandt også mindretalsskoler

ophold i det offentlige rum skal så vidt muligt ske alene. Dog højest med én person, der ikke bor i husstanden

kontakten til andre mennesker skal holdes til et minimum og med en mindsteafstand på halvanden meter

afholdelse af private begivenheder er forbudt. Det gælder fx fødselsdage.

Mindehøjtideligheden 9. april i Padborg er aflyst for offentligheden

24.03.2020 09:43

På grund af de nu forlængede restriktioner fra regeringen og myndighederne er mindehøjtideligheden 9. april i Padborg aflyst for offentligheden. Kranse og buketter vil, så vidt det er muligt, blive lagt ved mindesmærket. Det oplyser Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne og Dansk Told & Skatteforbund.

Historien

På besættelsesmorgenen 9. april 1940 blev tre grænsegendarmer de første faldne. De befandt sig tilfældigvis ved jernbaneviadukten i Padborg på vej til samling i Bov, da de ved viadukten mødte tre civilklædte tyske soldater fra en specialstyrke, der havde krydset grænsen før daggry for at forhindre sprængning af broer og veje. Tyskerne troede angiveligt, at gendarmerne var ved at forberede en sprængning af viadukten og affyrede række pistolskud mod gendarmerne.

Privatfoto

Esbjergs største udlejer skrotter huslejen for hårdt ramte lejere

24.03.2020 08:20

Familien Villemoes, en af Esbjergs absolut største ejendomsbesiddere, kommer nu sine lejere til undsætning. Villemoes prioriterer sine lejere indenfor hotel- og restaurationsbranchen samt detailhandel. Det betyder, at blandt andre restauranten “Dronning Louise” på Torvet er stillet en huslejefritagelse i udsigt. Det skriver JydskeVestkysten.

– Vi vurderer, at det er nu, at alle må bidrage med det, de kan, så vi kan få så mange som muligt med ud på den anden side, fastslår Christian Villemoes.

Personbiler ledes over Kruså

24.03.2020 07:17

For at afhjælpe morgentrafikken må personbiler ikke køre over grænsen ved E45. Politiet står klar til at lede dem udenom.

Region indkøber svømmebriller som beskyttelse til sundhedspersonale

24.03.2020 07:07

I Region Syddanmark er der mangel på særligt mundbund og ansigtsvesir, og for at beskytte sundhedspersonalet mod coronavirus har regionen indkøbt svømmebiller.

Det skriver Jyllands-Posten.

– Vi må tænke alternativt og kigge andre steder hen. Vi har f.eks. købt en masse svømmebriller, og vi har også kig på fyrværkeribriller som alternativer til de mere klassiske visirer, siger regionens direktør Kurt Espersen.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Klinik i Heide indretter nye corona-afdelinger

23.03.2020 22:26

Westküstenkliniken i Heide har i løbet af en uge fået stablet en infektionsafdeling på benene, som skal bruges til at behandle personer med covid-19 eller personer, der er mistænkt for en corona-infektion. I alt 72 senge står til rådighed i den nye afdeling. Ti patienter er allerede i behandling.

På rekordtid har overlæge Meike Reh og hendes team omdannet klinikken for rehabilitering og  geriatrie (behandling af sygdomme hos ældre. red.) til en infektionsafdeling.

Der kan ikke blive behandlet intetnsiv-patienter i den nye afdeling, dertil har Westküstenkliniken også oprettet en egen, separat intensivafdeling med ti senge, der blev taget i brug i onsdags.

Begge afdelinger kan udvides yderligere efter behov.

Teamet, der mandag begyndte arbejdet i den nyindrettede infektionshus. Foto: Westküstenkliniken

Genbrugsplads lukker

23.03.2020 21:13

Genrbugspladsen i Schleswiger Straße i Flensborg lukker på ubestemt tid. På grund af det nye kontaktforbud i Tyskland, der forbyder forsamlinger på mere end to personer, er det ikke længere muligt at holde genbrugspladsen åben.

Genbrugspladserne Lornsendamm og Kauslundhof lukkede allerede i sidste uge.

Slesvig-Holsten lemper nye krav: Ok at blive i ferieboliger

23.03.2020 18:55

Delstatsregeringen for Slesvig-Holsten havde i sidste uge forbudt folk fra andre delstater, at være i deres ferieboliger eller anden adresse (Zweiter Wohnsitz) i Slesvig-Holsten.

I dag har de lempet på den udmelding, så folk der allerede befinder sig på deres anden adresse nu godt må blive. Forbuddet hedder nu, at personer ikke må rejse til delstaten for at være i deres feriebolig.

Politistationer på vestkysten lukker for offentligheden

23.03.2020 17:53

Politiet i Husum lukker midlertidigt stationerne i Hatsted, Fjolde, Frederiksstad, Tønning, Garding, Sankt Peter-Ording og Pelvorm (Hattstedt, Viöl, Friedrichstadt, Tönning,Garding, St. Peter-Ording, Pellworm) for offentligheden.

Det sker for at på sigt at kunne sikre politiarbejde og beskytte betjentene fra smitterisiko, der ville kunne sende en hel afdeling i karantæne.

Der vil stadig være bemanding i byerne og tiltaget får ingen konsekvenser for politiets arbejde.

Hvis man vil kontakte stationerne skal man ringe til politistationen i Husum på 04841-830-0.

I nødstilfælde skal man fortsat ringe 110.

SG-direktør med ny challenge

23.03.2020 17:40

– Det er vores holdning, at sporten skal træde i baggrunden i tider som denne, sådan lyder det fra SG Flensburg-Handewitts direktør Dierk Schmäschke.

Han kommer dog med en udfordring på sin Twitter. Se mere her:

1400 opkald til info-telefon i Flensborg

23.03.2020 16:55

Corona-infotelefonen i Flensborg har nærmest ikke stået stille, siden den i sidste uge blev oprettet. Over 1400 opkald har rådhusets medarbejdere bevaret. Telefonen er stadig åben på 0461/858585

Desuden oplyser byens borgmester Simone Lange i sin daglige opdatering på Facebook, at der i dag er 16 smittede og 115 mistænkt smittede i Flensborg.

EFA-kongressen flyttes til september 2020

03.03.2020 15:00

Den årlige kongres for EFA er blevet flyttet. I anledningen af 100 året for grænsedragningen skulle det eller være afholdt i det danske-tyske grænseland i slutningen af april.

EFA er en sammenslutning af 47 europæiske regional- og mindretalspartier, hvor bl.a. det danske mindretalsparti, SSW, og det tyske mindretalsparti, SP, er medlemmer.

Årets kongres skulle holdes under mottoet ”Brobyggere” – Bridge Building” og sætte fokus på, hvordan mindretallene kan fungere positiv som brobyggere mellem forskellige lande og kulturer.

EU-formand vil have kort ventetid ved grænser

23.03.2020 14:54

Det skal ikke tage godstransport mere end 15 minutter at krydse en grænseovergang i EU.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som mandag fremlægger retningslinjer for “grønne vejbaner”, der giver prioritet til al godstransport.

Det skal sikre fri bevægelighed af varer i EU, efter at flere medlemslande delvist har lukket sine grænser og indført grænsekontrol for at mindske spredningen af coronavirus.

Lange: Vil ikke have udgangsforbud

23.03.2020 14:20

Borgmester Simone Lange er lettet over, at forbundsregeringen ikke har foreslået en generel udgangsforbud. Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

– Med kanslerens udsagn fra i går aften ved vi nu, hvilke foranstaltninger der venter os. Jeg er glad for, at der i øjeblikket ikke er noget generelt udgangsforbud, og jeg er sikker på det at dette skyldes befolkningens disciplinerede opførsel – også i Flensburg. Jeg håber, at foranstaltningerne nu også afspejles i antallet af mennesker, der er berørt landsdækkende og på delstatsniveau.

“Turister” jages væk

23.03.2020 14:05

Bilister med nummerplader fra andre områder bliver udsat for trusler. Det fortæller de til SHZ.

“Forlad stranden og vend tilbage til din registrerede bolig. Du er uønsket her”, har der blandt andet stået på en seddel, som biler har fået i forruden.

29 personer fra Syddanmark indlagt

23.03.2020 13:46

Mandag steg antallet af indlagte i Region Syddanmark med yderligere tre personer. Dermed er 29 personer nu indlagt med coronavirus i regionen. Antallet af smittede i kritisk tilstand er stadig seks. Det skriver jv.dk.

470 smittede, to dødsfald

23.03.2020 13:02

17 yderligere personer er blevet bekræftet smittet med coronavirusset i Slesvig-Holsten. Dermed er det samlede antal nu på 470.

Mandag skete det andet dødsfald i delstaten. Der er tale om en ældre mand, der på grund af sin høje alder og tidligere sygdomme var i højrisikogruppen.

Frygter for SGs overlevelse

23.03.2020 12:43

– Det handler om SGs overlevelse.

Så klar er udmeldingen fra Boy Meesenburg, chef for SG Flensburg-Handewitt.

Han anser det som muligt, at en tredjedel af de professionelle klubber ikke overlever coronakrisen økonomisk, siger han til SHZ.

Også i SG vil coronavirusset gå ud over klubbens økonomi.

– Sponsorer kunne bede om forholdsmæssige store beløb tilbage, tv-indtægter går tabt, siger han.

Til gengæld er fansene stadig støttende, og han håber, at de vil give afkald på den delvise godtgørelse af deres sæsonbilletter.

Billetsalget for den næste sæson skulle være begyndt nu, men ledelsen har valgt ikke at sætte billetterne til salg.

– Det ville ikke være ansvarligt. Vi ved ikke, hvornår den nye sæson begynder, siger han.

Flensborgs unge iværksættere frygter konsekvenser

23.03.2020 11:49

Tre fjerdele af medlemmerne i “Wirtschaftsjunioren” forventer, at salget i deres forretninger vil falde markant. Det viser en undersøgelse, som Wirtschaftsjunioren Flensborg har lavet.

– Alle vores medlemmer mærker allerede konsekvenserne af coronakrisen – nogle mere, nogle mindre, siger talskvinde for de unge iværksættere, Ann-Kathrin Krause.

Coronakrisens negative effekter vil blandt andet skyldes sygefravær og en faldende efterspørgsmål på produkter og tjenester, forudser iværksætterne.

– Der er ikke tale om kortsigtede konsekvenser. Eftervirkningerne vil mærkes i lang tid, siger talskvinden ifølge en pressemeddelelse fra IHK Flensborg.

Akutnummer er overbelastet

23.03.2020 11:33

Telefonnummeret 116117 til den akutmedicinske tjeneste i Slesvig-Holsten er i øjeblikket overbelastet. Det oplyser ministeriet for social og sundhed i Kiel.

Teknikere arbejder på at løse problemet.

Handewitter Sommerlauf udskudt et år

23.03.2020 09:53

Handewitt Sommerlauf skulle afholdes i september. Og selvom arrangørerne regner med, at alt er tilbage ved det “normale” ved den tid, har de valgt at udskyde løbet. Det fortæller de i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at planlægningen af årets udgave ville begynde nu, og der derfor skulle investeres en del penge nu. En yderligere grund til aflysningen af begivenheden er, at både hjælpere, sponsorer og deltagere har andre ting i fokus for tiden.

467 smittede i Slesvig-Holsten

23.03.2020 09:33

Der er i øjeblikket 467 bekræftede tilfælde af Covid-19 i Slesvig-Holsten. Heraf modtager 36 personer klinisk behandling.

Psykolog: Babyboom er en mulighed

23.03.2020 09:04

På de sociale medier spekuleres der i, om karantæneanbefalingerne vil resultere i et babyboom. Det er meget muligt, siger Dr. Frank Helmig, overlæge for specialistklinikken for psykiatri og psykoterapi ved Diako Flensburg.

– Man ved, at ved krig og alvorlige katastrofer med mange omkomne begynder en trang til reproduktion at fylde i befolkningen, siger han til SHZ.

Politiet: Regeringens opfordring virker

23.03.2020 07:27

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver mandag morgen, at det lader til, at regeringens opfordring til at blive indenfor virker.

Første bøde i Syd- og Sønderjylland uddelt for ulovlig servering

23.03.2020 07:18

Søndag aften måtte Syd- og Sønderjyllands Politi for første gang udskrive en bøde for at overtræde reglerne om, at restauranter skal holde lukket for at begrænse smitten med coronavirus. Det fortæller TV SYD.

Et serveringssted ved Henne Strand blev søndag aften afsløret i at holde åbent og servere for gæster.
Fem gæster sad bag låste døre i baren og fik servering, da politiet kom til stedet.

– Det udløste en sigtelse til serveringsstedets ejer på 5.000 kroner. Han blev dermed også den første i politikredsen, der får en bøde efter indførelsen af de nye regler om forsamlinger, oplyser vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi, mandag morgen til TV SYD.

Restauratøren var så fortørnet over politiets uventede besøg, at han også pådrog sig yderligere en bøde for at svine betjentene til både med ord og en fuckfinger.

Region Syddanmark vil igen teste sundhedspersonale for corona

23.03.2020 07:01

Region Syddanmark er klar til at lempe sit midlertidige stop for at teste sundhedspersonale for coronavirus.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Regionen varslede fredag, at den på grund af mangel på mangel af reagenser til coronastest midlertidig måtte stoppe med at teste sundhedspersonale.

Men det er nu ændret, da der er udsigt til nye forsyninger, og samtidig varslede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag, at Danmark nu vil til at teste flere end tidligere.

 

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Politiet ser tilbage på en rolig weekend

22.03.2020 21:52

Den første weekend siden delstatsregeringen indførte nye retningslinjer for at indæmme corona-smitten har ifølge politiet været rolig.

Selvom mange valgt at gå udenfor i solskinsvejret blev der generelt holdt god afstand og opførte sig ansvarsbevidste.

I enkelte tilfælde måtte politiet bede personer, der opholdt sig i større grupper, sprede sig, men det blev også taget imod uden større protester. Nogle få turister blev bedt om at rejse hjem og enkelte værtshuse, der holdt åben, blev bedt om at lukke.

– Der er alt i alt ikke opstået nogen større aktioner, da langt størstedelen af befolkningen holdt sig de nye retningslinjer, sagde politidirektør for delstatspolitiet, Michael Wilksen i en pressemeddelelse.

Corona-svindlere ved vestkysten

22.03.2020 21:17

På Sild såvel som i Garding har der i weekenden været corona-svindlere på spil. To mænd gik i beskyttelsesdragter fra dør til dør og udgav sig for at være fra de lokale sundhedsmyndigheder. De tilbød mod betaling at hjælpe med corona.

Nordfrisland amt opfordrer folk til at ringe til politiet, hvis de oplever lignenede situationer.

Nordfrisland klar til at udstede bøder

22.03.2020 21:03

I Nordfrisland amt er de nu klar til at udstede bøder til personer, der ikke forlader deres feriebolig eller anden adresse (Zweiter Wohnsitz) i amtet. Fra mandag af vil de begynde at kontrollere adresserne og biler, der ikke kører med NF-nummerplader.

Der kan blive gjort undtagelser hvis det af grunde relateret til ægteskab, pasning, pleje eller arbejde er nødvendigt at blive på adressen. Hvis man vil søge om undtagelse og beholde retten til at blive på sin anden bopæl skal man skrive til team-recht@nordfriesland.de

Musik fyldte de tomme gader

22.03.2020 18:48

I Nørregade i Flensborg sørgede musiker Jens Robbers for musik på gaden, da han søndag aften med åbne vinduer holdte koncert fra sin lejlighed.

Musikere overalt i Tyskland er blandt andet på sociale medier opfordret til at spille Europahymnen »Freude Schöner Götterfunken« fra deres vinduer søndag klokken 18. Herefter stod det frit for, om musikerne ville spille andre sange.

Jens Robbers spillede klaver fra sit åbne vindue. Fotos: Lars Salomonsen
Musiker

Jens Robbers fortsatte med at spille »Imagine« af John Lennon. Flere og flere stak hovedet ud ad vinduet og nød musikken, der også plantede et smil på de forbipasserendes læber.

Musik fra Tysklands balkoner

22.03.2020 16.13

I løbet af ugen har man på internettet kunnet se flere videoer fra Italien, hvor mennesker spillede musik sammen fra deres balkoner. I aften opfordres tyske musikere og musikalske enthusiaster til at gøre det samme.

Klokken 18 spiller og synger alle der kan »Ode an die Freude« fra balkoner og vinduer.

Domstol i Slesvig forbyder ophold på sekundær adresse

22.03.2020 14:49

Folk i Slesvig skal forlade sekundære adresse. Det har domstolen i Slesvig besluttet. Flere har ellers anmodet om at få lov til at blive.

Politiker svarer på spørgsmål

22.03.2020 14:23

Europaparlamentsmedlem Rasmus Andresen svarer mandag på spørgsmål om coronakrisen og grænselukningerne.

Det sker i en live på Facebook klokken 19.

Få var ude ved deres fristed

22.03.2020 13:43

Af Marc Reese

Lørdag meldte Sønderborg Kommune ud, at kommunen på grund af corona-situationen allerede fra lørdag, og dermed 11 dage før, åbnede op for indflytning i kolonihaver i år. Ved kolonihaveforeningen Sundsmark, som er en ud af kommunens seks foreninger, var der søndag dog nærmest ikke et menneske.

Bjarne Petersen, som bor i lejlighed ved vandet, var dog taget derud for at arbejde.

– Det er mit fristed, siger manden, som har haft kolonihave i 17 år og tager derud hver dag. Kattene Fie og Mille var også med.

Også lærerinde Maibritt Oksen fra Blans, som har haft sin kolonihave i et år, var taget ud til Sundsmark.

– Den nye mulighed er da lækkert. Jeg har dog kun prøvet at sove her to gange. Det er nyt for mig. Jeg er her i dag, fordi jeg skal have fliser rundt om alle bederne, siger Maibritt Oksen.

Fotos: Lars Salomonsen

15 smittede i Flensborg

22.03.2020 13:00

Antallet af smittede med coronavirusset er i Flensborg steget til 15. Derudover mistænkes 100 personer for at være smittet.

Efter en solrig weekend er Flensborg by tilfreds med folks opførsel.

– Vi kan se, at folk er relativt gode til at følge reglerne, forklarer Clemens Teschendorf, talsmand for byen.

Strandet dansker: Jeg føler mig ikke sikker, før jeg sidder i flyet på vej hjem

22.03.2020 11:57

Af Camilla Sørensen

Torben Ølholm og hustruen Margrete Ølholm fra Kruså er forhåbentligt snart på vej hjem til Danmark med et fly, der er chartret af Udenrigsministeriet. Dermed slutter en mareridtsferie ombord på det italienske krydstogtskib Costa Luminosa.

– Det er en stor lettelse, kan jeg love dig for. Men jeg kan mærke på nogle af de andre, at de ikke tror på det, før de er i luften og på vej hjem. Der har været så mange forkerte og manglende informationer. Der er ikke nogen, der tror på noget som helst, før de ser det ske, fortæller tidligere radiovært på DRP4 Syd Torben Ølholm, der bor nær Kruså med sin hustru Margrete Ølholm.

Privatfoto: Torben Ølholm

Borgmestre i fælles opråb: Hjælp din lokale avis gennem krisen

22.03.2020 10:55

“Det er vigtigt, at vi bliver holdt lidt i ørerne af de lokale aviser.”

Sådan lyder det fra en række borgmestre, der er bekymrede for, hvad den nuværende krise kommer til at betyde for det område, som til daglig bliver dækket af Jysk Fynske Medier.

– Vi kan se, at mediebranchen er hårdt ramt. De mangler annonceindtægter fra de virksomheder, der selv er hårdt ramt af coronakrisen. Medierne ikke bare kan sende medarbejderne hjem. De er stadig nødt til at levere informationer til borgerne. Derfor hjælper regeringens hjælpepakker ikke, sigerEsbjerg borgmester Jesper Forst Rasmussen til TV SYD.

Hos Jysk Fynske Medier bliver der taget godt imod opbakningen. Men der er også brug for den lige nu, lyder det fra ansvarshavende chefredaktør Peter Orry.

– Vi forventer, at den her krise kommer til at koste os omkring 100 millioner kroner i tabte annonceindtægter, siger han til TV SYD.

Også Flensborg Avis regner med at miste penge på coronakrisen. Chefredaktør Jørgen Møllekær fortæller, at avisen risikerer at miste et betydeligt beløb i tabte annonceindtægter. Flensborg Avis solgte i 2019 annoncer for 353.027 euro.

Derfor har Flensborg Avis gjort det muligt, at man kan støtte avisen. Det kan man ved at trykke her.

76-årig på intensiv på grund af corona

22.03.2020 10:10

Lørdag aften blev en 76-årig mand med åndedrætsbesvær bragt ind på Universitätsklinikum Schleswig-Holstein (UKSH), Campus Kiel. Manden er smittet med coronavirus og er nu i intensivpleje.

Det er første gang, at hospitalet har en person i intensivpleje på grund af coronavirusset.

Politi: Grænsetrafik er aftaget

22.03.2020 09:56

Nye tal: 436 smittede i Slesvig-Holsten

22.03.2020 09:47

De nyeste tal viser, at der er 436 bekræftede smittede med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 53 i forhold til lørdag.

33 er indlagt på hospitalet til behandling. Slesvig-Holsten har haft et dødsfald. Der er tale om en ældre mand, der i forvejen var svækket af anden sygdom.

Bro-spærring får de fleste til at vende om

22.03.2020 08:54

Af Marc Reese

Den idylliske grænseovergang Skomagerbro (Schusterkate) ved udløbet af Krusåen i Flensborg Fjord har nu været spærret i flere dage.

– Mange kommer her, og vender så om igen. Jeg har set til en enkelt, som alligevel smuttede over. Hvis danskerne opdager det, skal det nok blive dyrt. Lukningen af grænseovergangen er jo kendt.

Det sagde Klaus Lau, medlem i Bootsgemeinschaft Schusterkate, da han lørdag formiddag på den tyske side hyggesnakkede over en kop kaffe inde i en større bil med Jürgen Hamann, som ligeledes er fra bådklubben.

Inge Kersten var samtidig på gåtur i området ved broen. Hun kom med en opfordring til den danske dronning. Hvad det gik ud på, kan du læse i mandagens Flensborg Avis.

Klaus Lau fik lørdag formiddag en kop kaffe inde i en større bil med Jürgen Hamann. Fotos: Lars Salomonsen

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Politi opfordrer til langskud på fodboldbanen

21.03.2020 22:44

Det er forbudt at samles mere end ti personer, er det flere gange blevet understreget af politi såvel som andre myndigheder. Det gælder også på fodboldbanen, hvor en patrulje fra Sydjyllands Politi måtte komme med anvisninger i dagens solskin.

Knap 200 i karantæne i Nordfrisland

21.03.2020 22:05

Nordfrisland amt har offentliggjort en grafik, der viser udviklingen af antallet af personer i karantæne og antallet af positiv-testede personer.

Desuden skriver de i en pressemeddelelse, at fordelingen er 160 i karantæne på fastlandet, mens 35 er i karantæne på øerne.

Af de smittede er 11 af dem på fastlandet, mens syv er på øerne.

Forældre får dagtilbudsbidrag tilbage

21.03.2020 20:14

Delstatsregeringen i Kiel har lørdag besluttet at give 50 millioner euro fra delstatens corona-hjælpepakke til at forældre kan få deres dagtilbudsbidrag (Kita-beiträge) tilbagebetalt for to måneder.

Alle dagtilbud i Slesvig-Holsten er indtil videre lukket indtil den 19. april. Forældrenes dagtilbudsbidrag for den tid vil de nu få betalt tilbage. Den endegyldige plan, for hvordan det kommer til at foregå, er endnu ikke på plads.

Det er en beslutning, der glæder Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

– Det er en super nyhed, og den helt rigtige afgørelse landet har taget i den nuværende situation, siger kommunikationsmedarbejder i Skoleforeningen, Daniel Dürkop. Han fortæller, at der allerede er forældre der har henvendt sig og spurgt til bidragene, hvor Skoleforeningen indtil nu har måttet være dem svar skyldig.

Tilbagebetalingen fra delstatsregeringens hjælpepakke omfatter Skoleforeningens dagtilbud på samme måde som andre dagtilbud i delstaten.

– Dagtilbuddene er ikke så adskilt i systemet som skolerne er. En stor del af dagtilbuddene er privatiserede, blandt andet har Diako, kirker og Waldorf deres egne, private dagtilbud. Så på det punkt er vi her en blandt mange, der alle bliver omfattet af denne beslutning, forklarer Daniel Dürkop.

Største procentvise stigning af regionerne: 26 er nu indlagt med coronavirus i Region Syddanmark

21.03.2020 18:55

Region Syddanmark er den region, der har oplevet den største procentvise stigning i antallet af indlagte med coronavirus fra fredag til lørdag. Antallet af indlagte patienter er nemlig steget med 18 procent. Helt konkret er der tale om fire borgere, der fra fredag til lørdag er blevet så syge af coronavirus, at de er blevet indlagt på sygehuset. Fredag var 22 indlagt. Lørdag var tallet steget til 26. Heraf er seks i så kritisk tilstand, at de ligger på intensivafdeling i respirator.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen lørdag middag. Den første intensive patient i Region Syddanmark blev indlagt tirsdag.

Flensborgs akutberedskab rykker i ferielejligheder

21.03.2020 17:35

Flensborgs ambulanceberedskab og brandværn har lejet sig ind i ferieboliger som nye, midlertidige vagtstationer.  Det sker for at forhindre, at store dele af akutberedskabet skal i karantæne, hvis én bliver smittet. Ved at sprede personalet ud på flere stationer kan et hold stadig fortsætte arbejdet, selvom et andet hold skal i karantæne. Det skriver SHZ.

Det er både ambulancer, brandbiler og udrykningskøretøjer, der er blevet fordelt i forskellige bydele.

Flensborgs brandværn påpeger i en tweet, at de nye stationer, hvor der står udrykningskøretøjer synligt foran, ikke skal bruges som anløbssted med spørgsmål om corona.

 

Aktivbus ændrer køreplaner fra tirsdag

21.03.2020 15:40

Fra på tirsdag vil Aktivbus ændrer køreplanenerne fra, da der for tiden er så få, der benytter sig af den offentlige transport. Den endelige plan er ikke færdig endnu, men Aktivbus arbejder på at få den ud hurtigst muligt.

De næste dage vil se ud som følger.

Lørdag den 21. marts og søndag den 22 marts: Busserne kører efter den almindelige køreplan, dog uden natbusser.

Mandag den 23. marts: Busserne kører efter ferie-køreplanen.

Tirsdag den 24. marts og fremefter: Den nye køreplan vil træde i kraft.

Hvis man vil bruge appen NAH-SH eller DB navigator på mandag den 23. marts, oplyser Aktivbus, at man skal indstille den til en dag i påskeferien (30. marts – 17. april) for at se ferie-køreplanen.

Den nye køreplan, der træder i kraft på tirsdag, vil være ens fra mandag til lørdag. Søndagene vil fortsat være som nu.

Den nye køreplan vil blive lagt ud på Aktivbus’ hjemmeside.

Færre kunder på Søndertorv – stadig lidt svært at holde afstand

21.03.2020 14:27

Af Camilla Sørensen

Der var både færre stande og langt færre kunder end der plejer at være en lørdag formiddag på markedspladsen på Søndertorv i dag.

Alligevel var det indimellem svært at holde god afstand til de øvrige kunder på pladsen, fortæller Bea Lorenzen. Hun løb ind i udfordringen, da hun skulle handle ved en stand med to køer – en til betjening og en til betaling.

– Jeg prøvede at bakke tilbage og holde afstand til folk, men det var svært, fordi folk gik tæt forbi mig, når de skulle fra den ene kø til den anden, siger hun.

Flere af sælgerne holder ferie, og troppede derfor ikke op i dag. Det betød, at standene i dag kunne brede sig over et større areal og give mere plads til kunderne.

-Vi plejer at stå tættere på hinanden, siger Karsten-Peter, der sælger kartofler på markedspladsen. Han oplevede, at kunderne var gode til at holde en afstand på to meter imellem sig.

Fotos: Lars Salomonsen

Glandorf fortæller om karantæne

21.03.2020 13:58

Håndboldspilleren Holger Glandorf har sammen med sin familie været i karantæne. Det fortæller han om i en video på SG Flensburg-Handewitts Twitterprofil.

Derudover takker han også “de sande helte derude”.

På marked i Flensborg

21.03.2020 13:50

Fotograf Lars Salomonsen fra Flensborg Avis var på marked i Flensborg. Også her har coronavirusset sat sit præg.

– Det handler om at holde afstand. Vi har allerede gjort pladsen mellem boderne på det ugentlige marked større for at undgå for meget trængsel, fortæller Flensborgs borgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

 

15 smittede i Flensborg

21.03.2020 12:08

15 personer i Flensborg har sygdommen Covid-19. Derudover er der mistanke om, at yderligere 60 personer er smittet med coronavirusset.

– Også i Flensborg øges antallet af sager. Situationen i Flensborg er dog relativt stabil, har borgmester Simone Lange sagt på et personalemøde.

Hun opfordrer til, at folk holder sig fra hinanden.

– Vi kan kun holde det sådan, hvis folk holder sig til retningslinjerne og ikke befinder sig i større grupper og steder med mange mennesker, fastslog Simone Lange.

Politi vil finde en løsning til landmænd

21.03.2020 11:42

I øjeblikket kører landmænd med jord på begge sider af grænsen store omveje for at passe på deres arbejde. På grund afgrænselukningen kan de nemlig kun passere grænsen ved Sæd med deres landbrugsmaskiner. Det står i dagens Flensborg Avis.

Men grænselukningerne skal ikke gå ud over landmændende, siger dansk politi. Derfor er de sammen med kommunerne ved grænsen og det tyske politi gået i dialog om at finde en løsning.

– Ingen er interesseret i at gøre det besværligt for landmændene. Vi er i færd med at finde en løsning, så de kan passe deres marker. Jeg tror, at vi finder en løsning snarest, sagde Jørgen Meyer, politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi til Der Nordschleswiger.

Koncert fra hjemmet

21.03.2020 11:03

Alle musikalske slesvig-holstenere opfordres til at arrangere en vindue- eller balkonkoncert.

– Programmet er mangfoldighed, alle bestemmer selv, hvad han bidrage med, forklarer vicepræsidenten for Statens Musikråd, Christine Braun.

Musikerne opfordres til at spille søndag klokken 18.

Bifald fra altanen

21.03.2020 10:58

Flere steder bliver folk opfordret til at give et bifald til læger og sygeplejersker, som gør en ekstra indsats i kampen mod coronavirusset. På sociale medier anbefales folk til at klasse fra deres vinduer, altaner eller haver klokken 20.

Lignende initiativer er blevet afholdt de seneste dage.

Nye tal: 383 smittede i Slesvig-Holsten

21.03.2020 09:38

Sundhedsministeriet i Kiel har lørdag formiddag udsendt en ny rapport om udbredelsen af corona i Slesvig-Holsten. Ifølge den er der nu 383 bekræftede tilfælde i delstaten. Det er 62 personer flere end fredag, da tallet lød på 321.

Sydslesvigsk møde over grænsen

21.03.2020 09:32

Fredag mødtes fire lærere fra Duborg-Skolen – hver for sig på hver sin side af grænsen.

Billedet er indsendt af Stephanie Schönbeck-Graf.

I Sønderborg åbner kolonihaverne tidligere

21.03.2020 07:34

Grundet coronasituationen åbner Sønderborg Kommune for årets indflytning i kolonihaver. Det sker elleve dage før tid.

1000 har meldt sig som frivillige

21.03.2020 07:17

Rigtig mange har meldt sig som hjælpere hos Uniklinikum SH.

– Det er dejligt, at mere end 1.000 frivillige registrerede sig på kun to dage, sagde talsmand for hospitalet i Schleswig-Holstein, Oliver Grieve.

Det er studerende, som er blevet opfordret til at melde sig som frivillige. Ikke kun medicinstuderende, men alle som vil bidrage med noget er velkomne, har den slesvig-holstenske regering sagt.

Uniklinikum SH behandler i øjeblikket fem personer med Covid-19.

Minister giver misvisende belæg for grænselukning

21.03.2020 07:00

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser i en redegørelse til WHO, som Information har set, at det sundhedsfaglige belæg for delvist at lukke Danmarks grænser er en anbefaling fra et EU-organ. Ministerens fortolkning af anbefalingen afvises dog af EU-organet.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Sønderjysk corona-sang set over 240.000 gange

20.03.2020 22:54

»Da jeg har et par spørgelystne og videnbegærlige unger, er de første dage hjemme gået med en masse spørgsmål omrking Coronaen og de ting der sker«, sådan skriver singer-songwriter Steffen Schulz på sin Facebookside. Han har nu skrevet en sang, på klingende sønderjysk vel at mærke, hvor han synger om livet under corona i »synnejysk børnehøjde«.

Sangen, som han delte i tirsdags, er på nuværende tidspunkt blevet set 248.000 gange på Facebook.

191 i karantæne i Nordfrisland

20.03.2020 22:38

Nordfrisland amt har offentliggjort en grafik, der viser udviklingen af antallet af personer i karantæne og antallet af positiv-testede personer.

Rasmus Andresen: Genoptag grænseoverskridende sundhedssamarbejde

20.03.2020 22:31

»Corona-krisen stiller os alle over for store udfordringer. Men jeg er fortrolig og stoler på vores sundhedssystem, læger og plejepersonale. Det er vores vigtigste opgave, at sikre den nødvendige, sundhedsmæssige pleje og medicinske behandling, og især at beskytte svage personer.«

Det skriver EU-politiker Rasmus Andresen i en pressemeddelelse.

»Derfor er det fatalt, at det dansk-tyske akutberedskab er blevet suspenderet på grund af grænselukningen. Lukkede grænser beskytter os ikke men fører i stedet til en dårligere medicinsk behandling. Især på landet skal der hurtigt kunne rykkes ud, når der er behov for hjælp, uanset om den nærmeste ambulance står på tysk eller dansk side af grænsen«, lyder det i pressemeddelelsen.

»At danske patienter nær grænsen for tiden skal bringes til Odense, 150 kilometer væk, i stedet for til Flensborg er for mig uforståeligt. Vi opfordrer den tyske forbundsregering og den danske regering til at genoverveje og undersøge i hvorvidt et grænseoverskridende sundhedssamarbejde kan fortsætte under coronakrisen«, opfordrer han.

Kiel: Rejs hjem fra din feriebolig

20.03.2020 21:27

Delstatsregeringen i Kiel opfordrer alle til at rejse hjem fra deres ferieboliger og andre boliger (Zweiter Wohnsitz) til deres primære adresse.

Det er både for at minimere spredningen af coronavirus, såvel som aflaste sundhedsvæsnet i områder, med mange ferieboliger. I Slesvig-Holsten er dette påbud især relevant i Nordfrisland og Ostholstein.

Over 1000 mistænkte for coronasmitte i Slesvig-Flensborg

20.03.2020 19:56

Den 11. marts konstaterede Slesvig-Flensborg amt det første tilfælde af corona. Fredag formiddag var det tal oppe på 23.

Antallet af personer der er mistænkt for at være smittede ligger på nuværende tidspunkt på over 1000. Derfor befinder en stod del af amtets borgere sig på nuværende tidspunkt i hjemmekarantæne.

Det lokale sundhedsvæsen opfordrer personer, der føler sig syge til at føre en dagbog over hvilke symptomer de har og hvordan de udvikler sig, da der på nuværende tidspunkt godt kan tage længere tid, inden sundhedsvæsnet kan besvare opkald eller vende tilbage.

Hvis man føler sig så syg, at man har brug for lægehjælp skal man kontakte sin egen læge eller ringe til sundhedsvæsnets beredskab på tel: 116117.

Forbud mod forsamlinger over fem personer

20.03.2020 18:54

Delstatsregeringen i Kiel har nu forbudt alle private sammenkomster og forsamlinger med mere end fem personer.

Derunder gælder også fødselsdagsfester, grillaftener og lignende arrangementer, såvel som forsamlinger i det offentlige rum, hvor mere end fem personer er sammen. Undtaget er grupper, hvor der er en relation af første grad, altså forældre og børn.

14 smittede og 60 mistænkte coronatilfælde i Flensborg

20.03.2020 18:21

Flensborgs borgmester Simone Lange skriver fredag aften på sin Facebook side, at der nu er 14 smittede med corona i Flensborg. Derudover er der 60 mistænkte tilfælde. Hun understreger dog, at mange mistænkte tilfælde viser sig ikke at være smittede.

Desuden har hun besøgt Aktivbus. Deres busser bliver for tiden brugt så lidt, at de i de kommende dage vil diskutere i hvilket omfang bustrafikken skal fortsætte.

Hempels indstiller salg

20.03.2020 15:35

Gademagasinet Hempels, der primært bliver solgt af hjemløse, indstiller salget i hele Slesvig-Holsten. Det sker for at mindske smitterisikoen og beskytte alle involverede.

Da sælgerne dog er afhængige af de indtægter de får ved at sælge magasinet såvel som Hempels folkekøkken og værested beder de nu om donationer. Enten i form af pengedonationer eller madvarer.

Donationer kan sendes til følgende konto:

Kontoindehaver HEMPELS e. V, IBAN: DE13 5206 0410 0206 4242 10

Kontakt Hempels i Kiel, hvis du vil hjælpe på anden vis: +49 (0)431 67 44 94

Stærk appel fra SSW

20.03.2020 15:08

Af Niels Ole Krogh

Formanden for det dansk-frisiske parti SSW, Flemming Meyer, er parat til at stemme for, hvis det bliver nødvendigt at indføre et udgangsforbud i Slesvig-Holsten.

– Jeg håber ikke, at det bliver nødvendigt, men mennesker viser i corona-krisen utrolig ufornuft på visse områder, derfor kan det ikke afvises, at vi bliver nødt til at indføre et udgangsforbud, siger Flemming Meyer til Flensborg Avis.

I Bayern er der netop indført et udgangsforbund, der gælder fra lørdag for de 13 millioner borgere i delstaten og to uger frem.

Det er kun tilladt at forlade sit hjem, hvis man skal på arbejde, ud at handle i et supermarked eller på apotek eller til læge.

Flemming Meyer retter en stærk appel til alle om, at holde afstand og følge myndighedernes råd.

– Gør vi det, så kan vi styre situationen på sygehusene. Gør vi det ikke risikerer vi den værst tænkelige af alle situationer; at vi skal prioritere mellem dem, der skal overleve, og dem der skal dø, siger SSWs landsformand. Han tilføjer, at han ikke har afstemt sin holdning med landsstyrelsen.

Videobudskab fra Daniel Günther

20.03.2020 14:40

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther har netop udsendt denne appel, der handler om både coronapartys og udgangsforbud, til borgerne:

 

Testbus holder i Flensborg

20.03.2020 14:00

Ved siden af ti faste coronatestcentre har Slesvig-Holsten nu også fået sin første testbus ud at køre.
Det er delstatens sammenslutning af sygekasser, KVSH, der står for det mobile testcenter.

Bussen har holdt i Flensborg siden onsdag og kan med kort varsel sendes til andre steder, hvis der skulle være behov for det, siger en talsmand for KVSH.

Mulige coronasmittede behøver ikke at stige ud af deres bil for at blive testet ved bussen. De kører bare hen til den, og så ifører ansatte sig handsker, kittel og mundbind og foretager testen. Man kan kun blive testet, hvis man er blevet henvist til bussen af en læge.

Onsdag blev 16 personer i løbet af tre timer testet i Flensborg, torsdag var der 23.

50 procent flere flensborgere søger om hjælp

20.03.2020 12:43

Jobcentret i Flensborg har i denne uge haft en stigning på mellem 40 og 50 procent i antallet af personer, der søger om arbejdsløshedspenge. Det skriver Flensburger Tageblatt.

Mere isolation, færre indbrud

20.03.2020 10:49

Både nord og syd for grænsen melder politiet om en markant positiv sideeffekt af corona-situationen: Der begås færre indbrud.

Grunden skal findes i, at flere mennesker holder sig hjemme.

Læs mere om det hos NDR og TV SYD.

Nye tal: Nu 321 smittede i Slesvig-Holsten

20.03.2020 09:59

Sundhedsministeriet i Kiel har fredag formiddag udsendt en ny rapport om udbredelsen af corona i Slesvig-Holsten. Ifølge den er der nu 321 bekræftede tilfælde i delstaten. Det er 68 personer flere end torsdag, da tallet lød på 253. 21 af de smittede er indlagt.

Sundhedsministeriets opgørelse viser, at der er ti smittede i Flensborg, men Flensborg Kommune har på Twitter fortalt, at der er 13 bekræftede coronasmittede i Flensborg.

Der er fortsat bekræftet et enkelt dødsfald som følge af corona, da en 78-årig mand mandag afgik ved døden. Han var i forvejen svækket af kræft i spiserøret.

Fra coronakarantænen i Hanved

20.03.20 08:43

NDR-reporter Peer-Axel Kroeske er en af de i alt 1100 karantæneramte elever, lærere, pædagoger, søskende og forældre i Hanved.
Læs hans historie om pludselig at blive indspærret her

Politiet deler igen morgentrafikken over grænsen

20.03.2020 07:17

For at afhjælpe morgentrafikken på E45 ved den lukkede grænse til Tyskland vil Syd- og Sønderjyllands Politi iigen i dag mellem klokken syv og ti lede alt andet end lastbilertrafik af ved afkørsel 74 i sydgående retning mod Kruså.

Tilkørslerne 75 Bov og 76 Frøslev i sydgående retning vil ligeledes blive spærret for personbiler i dette tidsrum, oplyser politiet.

På den tyske side vil tysk politi også lede personbilerne til at krydse grænsen ved Kruså, mens den tunge trafik passerer grænsen ved motorvejsovergangen i Frøslev, skriver TV SYD.

Flensborg Avis siger tak for i dag. Vi er tilbage i morgen. 

Europeada udskudt til næste år

19.03.2020 22:18

Mindretallenes europamesterskab i fodbold, Europeada, er blevet udskudt til næste år – til sommeren 2021. Egentlig skulle mesterskabet have fundet sted i løbet af juni 2020. Torsdag aften melde organisatorerne fra FUEN (Federal Union of European Nationalities) dog ud på deres hjemmeside, at de udskyder det til næste år.

SIF hjælper risikopersoner

19.03.2020 22:00

Slesvig Idrætsforening (SIF) vil hjælpe risikopersoner med ærinder. For at aflaste personer, der tilhører en risikogruppe, tilbyder de hjælp med ærinder, såsom indkøb, ture til apoteket eller andre, lignende opgaver.

De kan kontaktes på E-Mail: SIF-HILFT@WEB.DE

Eller på mobil: 0157 – 333 46 33 5 (fra 10:00 – 17:00)

Første bekræftede corona-tilfælde på øerne

19.03.2020 21:38

Torsdag blev det første tilfælde af corona konstateret på Sild. En person, der har været på ferie i et risikoområde, er testet positiv. Det skriver SHZ.

Personen befinder sig i hjemmekarantæne.

Spisesteder med take away oplever stor opbakning fra de lokale

19.03.2020 21:02

Flere spisesteder tilbyder nu take away.

Som et tiltag for at inddæmme smittespredningen af coronavirus, måtte alle spisesteder onsdag sige farvel til spisende gæster i deres lokaler efter ordre fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det har fået flere syd- og sønderjyske spisesteder til i stedet at sende maden ud af huset og direkte hjem til kunderne.

Hos tre syd- og sønderjyske spisesteder er de taknemmelige over de lokales store opbakning. Også selvom indtjeningen ikke er lige så stor, som den plejer. Det skriver JydskeVestkysten.

Garg udelukker ikke udgangsforbud

19.03.2020 19:14

Delstatstregeringen har allerede taget en række drastiske tiltag for at forhindre coronavirusset i at sprede sig med voldsom hast. Endnu er der ikke et decideret udgangsforbud i Slesvig-Holsten, men det betyder ikke, at det ikke vil komme.

– Hvis borgerne ikke holder sig til de forholdsregeler vi har meldt ud indtil videre, vil den sidste instans være et udgangsforbud, udtaler sundhedsminister Heiner Garg (FDP) og appelerer til Slesvig-Holstenernes sunde fornuft. Han opfordrer til, at være kooperativ og solidarisk, for at beskytte samfundets mest udsatte.

Flere politistationer lukker for offentligheden

19.03.2020 17:50

På grund af udbredelsen af coronavirusset lukker politidistriktet i Kappel stationerne i Stenbjergkirke, Sønder Brarup og Mellemangel (Steinbergkirche, Süderbrarup und Mittelangeln) for offentligheden. Dette tiltag skal være med til at sikre at politiet også på sigt kan udføre sit arbejde uden problemer.

Man skal i stedet tage kontakt via telefon inden man opsøger politistationerne.

Personer der vil henvende sig til Mellemangel station skal i stedet ringe til Tarp politistation på 04638/89410.

Personer der vil henvende sig til Stenbjergkirke og Sønder Brarup skal ringe til politistationen i Kappel på 04642/9655901.

Tidligere SG-spiller Thomas Mogensen i karantæne

19.03.2020 16:33

Den tidligere SG Flensburg-Handewitt spiller Thomas Mogensen er i karantæne, det skriver Skjern Håndbold, hvor han nu spiller, på sin hjemmeside.

Thomas Mogensen er på nuværende tidspunkt ikke sygdomsramt, men er sendt i karantæne af det tyske sundshedsvæsen, da et af hans børn har været i kontakt med et coronasmittet barn.

Kieler Woche udskudt til september

19.03.2020 16:19

Arrangørerne bag Kieler Woche hat besluttet at udskyde den årlige kapsejlads og folkefest. Normalt finder Kieler Woche sted i starten af juni, men i år er den nu blevet udskudt til 5.-13. september.

Dansk og tysk politi med nye tiltag for at undgå kødannelse ved grænsen

19.03.2020 16:09

I morgen- og eftermiddagstimerne – når der er et behov – vil den såkaldte lette trafik, personbiler og varevogne under 3500 kg. blive ledt væk fra E45 og via afkørsel 74 Kruså Sydgående. Her kan de passere grænsen ved Kruså. Derudover vil tilkørslerne 75 og 76 Bov og Frøslev sydgående ligeledes blive spærret for personbiler i ovenstående tidsperioder.

På den tyske side vil tysk politi gøre tilsvarende for at lette trafikken mod Danmark.

”Vi har et godt og tæt samarbejde med tysk politi, hvor vi gennem fælles koordination prioriterer, at forsyningskæden kommer gnidningsfrit over grænsen. Vi er i daglig dialog og følger de nye trafikale forhold tæt. Vi håber, at alle vil følge de anvisninger, vi har opsat, og samtidig viser hensyn,” siger politidirektør Jørgen Meyer.

Sønderborg lufthavn går i nødberedskab

19.03.2020 15:50

Sønderborg Lufthavn har sendt alle 38 ansatte hjem og gået i dvale med et nødberedskab, der kan være klar på to timer, det skriver JydskeVestkysten.

Luftfartsselskabet Alsie Express indstillede i mandags alle flyvninger til og fra København, men er klar til sende et fly i luften, hvis der skulle vise sig et behov.

Ti smittede i Flensborg

19.03.2020 13:53

Antallet af bekræftede coronasmittede i Flensborg er nu oppe på ti mod otte i går. Det skriver overborgmester Simone Lange på Facebook.

Hun skriver også, at det dansk-tyske redningssamarbejde hen over grænsen er indstillet, fordi der grundet den øgede grænsekontrol ikke længere er tid at spare.

Politiet satser på sund fornuft

19.03.2020 13:25

Politiet i Slesvig-Holsten har indtil videre ikke målrettet kontrolleret, om folk overholder det påbud, der kom onsdag, om, at turister ikke må rejse ind i delstaten.
– Vi satser fortsat på folks sunde fornuft, siger Uwe Keller, der er talsmand for delstatspolitiet, til dpa.

Butcher Jam udskudt til august

19.03.2020 12:37

Schlachthof har på sin facebookside meddelt, at Sportpiraternes årligt tilbagevendende »Butcher Jam« ikke som ellers afholdes i pinsen (29.-31. maj). I stedet er arrangementet rykket til den 14.-16. august.

St. Franziskus-Hospital: Bliv hjemme

19.03.2020 11:44

St. Franziskus-sygehuset i Flensborg har lige som flere andre sygehuse og klinikker offentliggjort et »Bliv hjemme«-foto.

I forbindelse med billedet lyder det fra sygehuset:

»Vi er her fortsat for jer! Bliv hjemme for os! Hjælp med at forsinke spredningen af virusset, så infektionskurven flader ud«.

»Flatten the Curve«-billedet fra St. Franziskus.

Nye tal: Nu 253 smittede i Slesvig-Holsten

19.03.2020 09:56

Sundhedsministeriet i Kiel har torsdag formiddag udsendt en ny rapport om udbredelsen af corona i Slesvig-Holsten. Ifølge den er der nu 253 bekræftede tilfælde i delstaten. Det er en stigning på 30 personer siden i aftes, da det officielle tal lød på 223. 13 af de smittede er indlagt.

Sundhedsministeriets opgørelse viser, at der er syv smittede i Flensborg og ikke registreret nye tilfælde siden onsdagens opgørelse. Ifølge Flensborg Kommune var der i går eftermiddag dog otte bekræftede coronasmittede i Flensborg.

Bifald fra balkonen

19.03.2020 08:45

Stadig flere i det nordlige Tyskland følger opfordringen, som især de sociale netværk kommer med: Stil jer i jeres vinduer eller på balkonen kl. 21 og giv en applaus til dem, der lige nu arbejder for os og samfundet.

Også i aften opfordres der til at klappe af eksempelvis læger, sygeplejersker, plejepersonale og personalet i supermarkederne.
Det skriver NDR.

Politiet skaffer plads til lastbiler

19.03.2020 08:15

Fra klokken 7 torsdag morgen har politiet alene ladet lastbiler køre ud af Danmark over motorvejsovergrænsen ved Frøslev.

Alle andre køretøjer skal via Kruså. Opdelingen af trafikken gælder indtil kl. 10 og sker for at undgå kø. Det skriver TV SYD.

Flensborg Avis siger tak for i aften

18.03.2020 23:01

Vi er tilbage torsdag klokken 7.

Dagens coronatal

18.03.2020 22:54

Der er 223 bekræftet smittede i Slesvig-Holsten. Det er en stigning på 50 personer på et døgn.

Restauranter klar til takeaway, men mangler kunder

18.03.2020 21:49

De fleste restauranter lukker i Rendsborg, Egernførde og Slesvig, men de, der har kapacitet til det, springer ud i takeaway. Nogle af ejerne er dog bange for, at kunderne ikke opdager udviklingen hurtigt nok. Det fortæller de til Flensborg Avis.

Kalder grænselukning problematisk og irriterende

18.03.2020 20:31

Det er ikke blevet for transportbranchen, som regeringen lovede, da de lukkede grænsen mellem Danmark og Tyskland. Det fortæller Mogens Therkelsen, bestyrelsesformand hos H.P. Therkelsen, til Flensborg Avis.

– Det er i allerhøjeste grad et problem, at der er kø ved grænsen til Tyskland. Og det gælder også den anden vej, fastslår han.

Det er problematisk, når chaufførerne bliver fanget i køer, fordi det går ud over både deres køre/hviletid samt rådighedstid, understreger bestyrelsesformanden. Politikerne havde ellers lovet, at varetransport ville kunne passere grænsen uhindret.

– Det er desværre ikke tilfældet, siger Mogens Therkelsen og fortsætter:

– Det er meget uheldigt, når vi arbejder på minutter for at komme frem med varer.

Mogens Therkelsen fortæller, at branchen hver dag forsøger at gøre politiet og politikerne opmærksomme på problemet.

– Vi vil gerne have dem til at leve op til det, de selv har sagt – nemlig at varerne har fri bevægelighed over grænsen, fastslår Mogens Therkelsen.

Ti bekræftede coronasmittede i Nordfrisland

18.03.2020 19:18

Der er nu ti bekræftede coronasmittede i Nordfrisland. Alle syge befinder sig derhjemme.

I Nordfrisland er private begivenheder som fx bryllupper og begravelser med mere end 50 personer forbudt.

To smittede i Slesvig-Holsten meldt rask

18.03.2020 18:33

I øjeblikket er 213 personer smittet med coronavirusset i Slesvig-Holsten. Derudover er to meldt raske efter at have haft Covid-19. Det skriver SHZ.

718 afvist ved danske grænser

18.03.2020 18:16

I alt 718 er afvist ved danske grænser siden lørdag.

Langt størstedelen af de personer, der er blevet nægtet indrejse i Danmark, siden grænserne lukkede delvist lørdag klokken 12, er blevet stoppet i Syd– og Sønderjylland. 408 er blevet afvist i alt i den politikreds.

Butikken Momo tilbyder nu også hjælp

18.03.2020 18:06

Fremover vil butikken »Momo« levere madvarer til alle, der har behov for det i corona-tiden. Hvordan du kan få hjælp, kan du læse her.

Genbrugsstationerne i Nordfrisland lukker

18.03.2020 18:03

Affaldshåndteringsfirmaet Nordfriesland mbH har sammen med operatørerne REMONDIS og VEOLIA besluttet at lukke genbrugsstationerne iAhrenshöft og på Sild for private. Det gælder fra den 19. marts klokken 12. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Lukningen sker i et forsøg på at stoppe spredningen af coronavirusset.

Politiet i Flensborg lukker for besøg

18.03.2020 17:43

Man kan ikke længere tage forbi politiet med sine ærinder, oplyser de i en pressemeddelelse. Det gælder Flensborg-stationerne Sporskifte (Weiche), Friserbjerg (Friesischer Berg), Centrum og Engelsby/Tarup. Derudover lukker også Hanved politistation, Husby politistation og Lyksborg politistation.

Stationerne lukker i et forsøg på at skærme politiet mod coronavirusset. Man vil stadig kunne komme i telefonisk kontakt med politiet.

Klar til Covid-19 patienter

18.03.2020 17:23

På Helios-klinikken i Slesvig har de i øjeblikket tilstrækkelig kapacitet til at rumme »coronapatienter«.

– Der er i øjeblikket intet bekræftet corona-tilfælde i vores hus, men som en forsigtighedsaktion har vi ryddet en komplet afdeling og forvandlet den til en isolationsafdeling, forklarede Helios-talskvinden Andrea Schumann til Flensborg Avis.

Læs mere her.

Lille kø mod Tyskland

18.03.2020 16:47

Der er kø ved grænsen, hvis man kommer fra Danmark og vil ind i Tyskland. Der er ikke kø den anden vej.

Håndboldspillere vil hjælpe

18.03.2020 16:14

Der er ingen håndboldtræning i Dansk Håndboldklub Flensborg (DHK). Men det betyder ikke, at klubben bare læner sig tilbage. De har i stedet besluttet sig for, at de vil hjælpe med indkøb til borgere, der har brug for det. Det skriver DHK i en meddelelse.

Træner Kai Nielsen vil mandag til torsdag mellem klokken 16 og 18 tage imod ordre på telefonnummer 01739242571. DHK leverer til Flensborg byområde og Hanved.

Otte bekræftede coronatilfælde i Flensborg

18.03.2020 16:06

Der er otte bekræftede coronasmittede i Flensborg. Derudover er der 87, som mistænkes for at have corona.

Værftet i Fensborg lukker midlertidigt

18.03.2020 15:58

Værftet i Flensborg lukker midlertidigt og sender alle hjem. Det skriver SHZ.

Medarbejderne sendes hjem torsdag, og det vides ikke, hvornår arbejdet genoptages.

Minister: Flere udlandsdanskere lytter ikke

18.03.2020 15:56

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er der flere danskere i udlandet, som ikke har lyttet til Udenrigsministeriets opfordring om at komme hurtigt hjem til Danmark, inden flere lande lukker deres grænser.
– Jeg bliver nødt til at sige det krystalklart: Det er nu, hvis du skal forsøge at komme hjem, siger han på et pressemøde.

Danskere der bor fast i udlandet behøver ikke rejse til Danmark, har regeringen tidligere understreget.

201 smittede i Slesvig-Holsten

18.03.2020 15:48 

Tallet på antal smittede i Slesvig-Holsten er atter steget. Det er nu på 201 personer.

Danske skoler i hjemmekarantæne

18.03.2020 15:42

Gesundheitsamt i Slesvig-Flensborg Amt har meldt ud, at dele af børne-, forældre- og medarbejdergruppen på de danske skoler i Jaruplund, Hanved og Store Vi-Vanderup er i hjemmekarantæne. Det oplyser skoleleder på Jaruplund Skole, Per Wietz, i en besked til skolens forældre.

Ingen forældre, børn eller medarbejdere må komme på skolerne – heller ikke selvom de ikke er i karantæne.

Turister nægter at forlade Sild

18.03.2020 15:32

“Uansvarligt”. Det kalder borgmester på Sild, Nikolas Häckel opførslen fra flere turister. Det er nemlig ikke alle, der har lyst til at forlade øen. I stedet spørger flere og flere, hvor hurtigt de kan få registrere en primær bopæl på øen.

– Fra mit synspunkt er sådan opførsel uansvarlig. Disse mennesker har stadig ikke forstået, at alles sundhed er vigtig, siger borgmesteren til NDR.

Der er fem intensivsenge på Sild.

Harreslev Kommune klar med hjælp

18.03.2020 15:28

Borgere i Harreslev, der hører til risikogruppen, kan nu få hjælp til praktiske ting som fx at handle og lægebesøg. Dog beder kommunen om, at man først undersøger, om det er muligt at få hjælp af familie, venner eller naboer.

Man kan få hjælp via nummeret 0461 7060.

Flensborg tænker nyt

18.03.2020 14:50

Flensborg Kommune har onsdag afholdt pressemøde på rådhuset.

Blandt andet slog overborgmester Simon Lange fast, at der »i denne svære situation skal omstruktreres«, og rådmand Karen Welz-Nettlau oplyste om rådhusets nye infotelefon:

Fra torsdag morgen kl. 8.30 kan man via telefonen 0461-852407 tilbyde eller efterspørge nabohjælp, eksempelvis omkring indkøb, hundeluftning eller apotekbesøg. Telefonen har åbent i hverdagene.

Læs mere her

Talsmand: Kun ganske kort ventetid ved grænsen

18.03.2020 13:26

I modsætning til situationen ved andre grænseovergange er der ganske roligt omkring grænsen til Danmark.
Det meddelte en talsmand for det tyske forbundspoliti onsdag.

Den eneste ventetid, der har været, er 10-15 minutters ventetid for lastbiler ved motorvejsgrænsen ved Frøslev/Ellund, og også den ventetid prøver man i samarbejde med den danske side at få forkortet.

For at få pendlere fra Danmark hurtigere genenm grænsekontrollen, får de udleveret en slags »pendlerbevis«, de kan lægge i forruden på bilen.
– Folk har forstålese for situationen, siger talsmanden.

Overborgmester: Flensborg går nye veje

18.03.2020 12:50

Flensborgs overborgmester Simone Lange er klar med nye initiativer, der skal hindre spredningen af coronavirus. Blandt andet lukkes kommunens legepladser.

Hvad der ellers kommer til at ske, vil hun offentliggøre på et pressemøde kl. 13.

Folkbaltica er aflyst

18.03.2020 12:25

Godt nok skulle musikfestivalen Folkbaltica »Grænseløs« først finde sted den 2.-10. maj, men arrangørerne har nu valgt at aflyse den. Det skriver Flensburger Tageblatt

Turister skal ud, restauranter lukker

18.03.2020 12:15

Den slesvig-holstenske delstatsregering har i kampen mod coronavirus vedtaget endnu en række initiativer for at undgå smittespredning.

Blandt andet skal alle turister være ude af Slesvig-Holsten i morgen, og restauranter, barer og forretninger lukker.

Se en oversigt her

Merkel taler til nationen

18.03.2020 11:15

Den tyske forbundskansler Angela Merkel vil i aften kl. 20.15 tale til tyske befolkning. Talen bliver vist på ARD umiddelbart efter nyhederne fra Tagesschau.

Kansleren vil ikke fortælle om yderligere restriktioner i forbindelse med coronakrisen, men derimod informere borgerne om den aktuelle situation og hvad, hver enkelt kan gøre.

Nye tal: Nu 196 smittede i Slesvig-Holsten

18.03.2020 10:08

Sundhedsministeriet i Kiel har onsdag formiddag udsendt en ny rapport om udbredelsen af corona i Slesvig-Holsten. Ifølge den er der nu 196 bekræftede tilfælde i delstaten. I aftes var det officielle tal 172. Ni af de smittede er indlagt.

Mandag aften fik Slesvig-Holsten sit første dødsfald. Det var en 78-årig mand, som i forvejen var svækket af kræft i spiserøret.

Landdagen mødes i to timer

18.03.2020 09:59

Egentlig skulle den slesvig-holstenske landdag have holdt møde både onsdag, torsdag og fredag. Og der var 42 punkter på dagsordenen.

Men coronakrisen har gjort, at politikerne er blevet enige om at afholde et noget andet møde, så her kl. 10 begynder et landdagsmøde på kun to timer.

Det gennemgående tema er coronasituationen, blandt andet vil regeringen have en nødhjælpspakke på 500 millioner euro vedtaget. Den skal hjælpe med at afbøde de økonomiske konsekvenser for virksomheder og ansatte.

På grund af smittefaren holdes to frie pladser mellem hvert landdagsmedlem, og kun ca. halvdelen af de 73 medlemmer deltager i mødet i Landdagen.

Begravelser må kun afholdes udendørs

18.03.2020 08:24

Nu har også blandt andre Nordkirche, der er den evangeliske kirke i Hamburg, Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern, taget konsekvens af coronakrisen.

Det betyder, at begravelser og bisættelser nu kun må foregå under åben himmel og kun med deltagelse af den allernærmeste familie.

Ingen kø ved grænsen

18.03.2020 08:08

Der er onsdag morgen ingen kø ved de tre kontrolsteder ved den dansk–tyske grænse i Sønderjylland – hverken den ene eller den anden vej.

Grænsen til Danmark har været lukket for udlændinge uden anerkendelsesværdigt formål siden lørdag middag.

Udlændinge vil kun få lov at rejse ind, såfremt de har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål. Men udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse kan komme ind i Danmark.

Tyskland fulgte Danmarks eksempel og lukkede delvist for sin grænse mod Danmark klokken otte mandag morgen.

/ritzau/

Dyreinternater lukker for publikum

18.03.2020 07:25

For at beskytte medarbejdere og gæster har flere dyreinternater i Slesvig-Holsten valgt at lukke for publikum. Blandt dem er internaterne i Flensborg og Rendsborg.

Lukningen betyder også, at de mange frivillige, der hjælper til ved eksempelvis at gå tur med hundene, ikke længere skal komme, eller i hvert fald kun i begrænset omfang.

Vil man aflevere et dyr på et internat, er det fortsat muligt, hvis man ringer og aftaler nærmere, lige som dyreinternaterne efter henvendelse også vil fortsætte med at formidle dyr til nye familier.

Ikke flere end 50 må samles i Flensborg

18.03.2020 07:16

Flensborg Kommune har strammet de regler, som delstatsregeringen har udstukket, yderligere.
Efter forvaltningen tirsdag fastlagde, hvilke forretninger der må have åbent, og hvilke der skal lukke, er der nu også indført regler for private arrangementer. De skal således med øjblikkelig virkning holdes på maks. 50 personer.
Det meddelte overborgmester Simone Lange på Facebook tirsdag aften, skriver shz.

Flensborg Avis siger tak for i dag

17.03.2020 23:00

Livebloggen er i gang igen onsdag fra klokken 7.

Dagens coronatal

17.03.2020 22:46

172 personer i Slesvig-Holsten er blevet testet positivt for corona-smitten. Det er 29 nye tilfælde i forhold til mandag aften. Derudover har Slesvig-Holsten fået sit første dødsfald. Det var en 78-årig mand, som i forvejen var svækket af kræft i spiserøret.

Forældre holder sig fra legeaftaler

17.03.2020 22:27

– Det her er noget man som borger er nødt til at følge, og må ungerne kede sig lidt de næste uger. Det overlever de også. Eller vil man hellere have tilstande som Italien og Spanien?, skriver Melanie Møller Basti til Flensborg Avis.

Regeringen har meldt ud, at man bør indskrænke sociale kontakter. Det lytter forældrene til, viser Flensborg Avis’ rundspørge.

Første dødsfald i Slesvig-Holsten

17.03.2020 21:34

Det første dødsfald på grund af Covid-19 er kommet i Slesvig-Holsten. Dødsfaldet skete mandag aften, oplyser Universitätsklinikum Schleswig-Holstein (UKSH), Campus Lübeck.

Den afdøde er en 78-årig mand, der i forvejen var svækket af kræft i spiserøret.

Den 8. marts døde en 60-årig mand fra Kreis Herzogtum Lauenburg, øst for Hamborg. Manden døde af Covid-19 under en ferie i Egypten. Han anses som den første tysker, der er død af corona. Det skriver SHZ.

SSW vil give yderligere støtte

17.03.2020 21:13

SSW er sammen med CDU, SPD, Bündnis 90 / Die Grünen og FDP blevet enige om, at de vil yde yderligere økonomisk støtte til mennesker og virksomheder, der har brug for det. I en fælles ansøgning vil de bede den tyske regering om 500 millioner euro.

– Hvis der opstår økonomiske udfordringer, som ikke kan håndteres i den normale husstand, er vi nødt til at være forberedt på dem. Små og mellemstore virksomheder såvel som enkeltmandforretninger skal være i stand til at være sikre på, at de vil modtage hjælp hurtigt. Det siger Lars Harms, formand for SSW i en pressemeddelelse.

Butik lukker efter 14 dage

17.03.2020 21:03

Efter kun at have haft åbent i 14 dage lukker søstrene Iris Pieper og Nadine Grafe deres tøjbutik i Egernførde.

– Lige nu er det vigtigere, at vi tager ansvar for samfundets sundhed end at tænke på omsætning, siger ejer Iris Pieper til Flensborg Avis.

Søstrene forsøger nu at minimere deres udgifter til butikken, mens den har lukket.

Andre butikker i Egernførde frygter for deres overlevelse. Læs mere her.

Butiksejer Iris Pieper af tøjbutikken Villa Tausendschön i Egernførde ringer rundt til alle leverandører og beder dem om at udskyde leveringerne fire uger. Hun regner med at lukke begge sine butikker onsdag morgen.

Hjælp på ambassaden i Tyskland

17.03.2020 20:27

Hvis man som dansker i Tyskland har nogle spørgsmål, kan man få hjælp på både den danske ambassade i Tyskland samt på generalkonsulaterne. Det oplyser den danske ambassade på Twitter.

Nødpasning i Flensborg forlænges

17.03.2020 20:18

Nødpasning for elever i 1. – 6. klasse i Flensborg forlænges. Det sker foreløbeligt indtil fredag den 20. marts. Det oplyser byen Flensborg i en pressemeddelelse.

Dronning sender tanker til danskere i udlandet

17.03.2020 20:11

Dronning Margrethe sender tanker til alle danskere i udlandet, der pludselig føler sig meget langt væk hjemmefra. Det siger hun i en tale klokken 20.

Danmark er glad for samarbejde med naboer

17.03.2020 19:45

Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen bliver på et pressemøde spurgt om, hvorvidt der er et godt samarbejde mellem de nordiske lande.

– Vi har et fremragende samarbejde med vores nabolande og EU–landene. Det er fantastisk, at vi står så stærkt sammen, siger Søren Brostrøm.

Leder: Vi har alle et ansvar

17.03.2020 17:59

“Forældre med skolesøgende børn må sige nej, når lille Per vil løbe over til naboen for at lege par timer. Hver og en af os har et konkret ansvar. Lukningen af skoler og store dele af det offentlige liv er ikke nok. Du, kære læser, skal også selv “lukke ned””. Sådan lyder det fra Flensborg Avis’ chefredaktør Jørgen Møllekær i lederen i onsdagens avis.

Otte patienter indlagt med Covid-19

17.03.2020 17:54

Otte mennesker i Slesvig-Holsten modtager i øjeblikket behandling på sygehusene i forbindelse med Covid-19 sygdommen. Det oplyser ministeriet for sundhed.

“Det er ikke normalt”

17.03.2020 17:30

Tirsdag formiddag var der masser af liv i Egernførdes gågade. Hos bager Steiskal var hvert andet bord besat med kage, kaffe og sandwich-spisende gæster – og sådan så det også ud hos de andre caféer og bagere.

– Men det er langtfra normalt, siger bageriets medarbejder Antonio Schwartz.

Hos apoteket Die Licht-Apotheke i Egernførde har de sat en stor plastikskærm op mellem kunderne og de ansatte. Ejer Christin Haupt vil mindske Corona-smitten på den måde.

Læs hele reportagen fra Egernførdes gågade her.

Ministerpræsident: Gå gerne en tur i naturen

17.03.2020 17:11

Ministerpræsident Daniel Günther kan godt forstå, at folk har lyst til frisk luft. Og man må selvfølgelig gerne gå ud i naturen, understreger han på et pressemøde. Men man skal holde sig fra steder med mange mennesker.

Annonce

Alle restauranter i Slesvig-Holsten lukker helt

17.03.2020 17:09

Alle restauranter i Slesvig-Holsten skal holde lukket fra onsdag. Det oplyser ministerpræsident Daniel Günther på et pressemøde. Udbringningssteder må stadig holde åbent.

Slesvig-Holsten er lukket land for turister

17.03.2020 17:04

Slesvig-Holsten lukker for turister fra onsdag. Det er blevet besluttet af delstatsregeringen, oplyser ministerpræsident Daniel Günther på et pressemøde klokken 17 indkaldt af regeringen i KielSamme regel indføres i MecklenburgVorpommern og Niedersachsen.

– Restauranter skal fra i morgen lukkes helt. Vi er nødt til at tage de skridt for at inddæmme coronavirussen. Vi skal undgå, at folk kommer tæt på hinanden. Folk vil stadigvæk kunne bestille take away og afhente mad i restauranterne.Vi vil sikre, at borgerne kan få de fødevarer, de har brug for, sagde Daniel Günther (CDU).

En samlet landdag vedtager også onsdag et nyt tillægsbudget, der stiller 500 millioner euro til rådighed som kreditter til firmaer, der er kommet i akut nød.

Det er stadig muligt for forretningsrejsende og andre med vigtigt ærinde at komme til delstaten og overnatte her. 

Politiet kan give bøder til grupper

17.03.2020 16:59 

Butikker lukker og social kontakt skal holdes på et minimum. I flere dage har tyske politikere opfordret folk til at overholde disse regler. Alligevel ses mange mennesker udenfor.

Det vil politiet nu slå hårdere ned på, har Slesvig-Holstens statssekretær Torsten Geerdts sagt til NDR.

Politibetjente vil kunne henvende sig til folk, når de rejser i store grupper.

– I tvivlstilfælde har vi også muligheden for at pålægge bøder. Men vi ønsker ikke at komme i sådanne situationer. Derfor vores appel til borgerne om ikke at gå sammen i store eller små grupper – vi skal opføre os klogt nu, sagde Geerdts.

Grænselukninger er juridisk usikkert

17.03.2020 16:40

Vi befinder os i ukendt territorium. Det understreger regeringen gang på gang på sine pressemøder om udbruddet af coronavirus.

Tilsyneladende gælder det også i juridisk forstand. Når Danmark og en række andre EU-lande har valgt delvist at lukke grænserne i et forsøg på at bremse smittespredningen, er det uvist, om det er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Det vurderer Peter Starup, der er lektor i EU-ret og udlændingeret ved Syddansk Universitet.

– Man kan ikke rigtig svare på, om grænselukningen er i overensstemmelse med EU-retten, for det er uden fortilfælde. Derfor løber regeringen selvfølgelig en risiko for at blive underkendt ved EU-Domstolen, siger han til Information.

Retten til fri bevægelighed er en af grundstenene i EU. Den borgerret kan ifølge EU’s opholdsdirektiv begrænses »af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed«. Men sådan et indgreb skal være proportionalt. Det vil i grove træk sige, at der skal være en balance mellem, hvor indgribende det er, og hvad man vil opnå med det, samt at tiltaget skal være nødvendigt og egnet til formålet.

Tonsvis af kød i kølediskene sælges for halv pris

17.03.2020 16:23

Grænsebutikkerne Fleggaard og Calle tog tirsdag konsekvensen af det drastiske fald i antallet af kunder.

Butikkerne er ved at brænde inde med tonsvis af kølevarer i form af spegepølser, hakket kød og fersk kylling med mere, som er truet af de nu tomme parkeringspladser og tavse kasseapparater, så nu sælges alle ferske varer i kølediskene med 50 procent i rabat.

Fleggaard Koncernen har trods flere henvendelser ikke ønsket at kommentere på udsalget, herunder hvor mange tons kød, det drejer sig om.

Hoteller forbereder sig på hjemsendelser

17.03.2020 16:12

– Vi har ikke nogle feriegæster her i øjeblikket. De eneste overnattende gæster er politiet, siger Ricco Alvarez, direktør på Hotel des Nordens ved grænsen i Kobbermølle.

Som mange andre hoteller i Sydslesvig risikerer Ricco Alvarez at skulle sende medarbejdere hjem.

– Heldigvis har vi en mulighed, der sikrer, at vi kan beholde alle medarbejdere, og at hotellet stadig består, siger han til Flensborg Avis.

Foto: Sven Geißler

Taffel lukker i Slesvig-Holsten

17.03.2020 15:25

18 ud af 61 “Tafeln” i Slesvig-Holsten og Hamborg lukker senest onsdag. Det fortæller Frank Hildebrandt, formand for Tafeln i Slesvig-Holsten og Hamborg.

Lukningen sker for at beskytte de frivillige hænder, hvoraf langt de fleste befinder sig i risikogruppen for Covid-19 sygdommen.

77 afvist ved grænserne

17.03.2020 15:20

På et døgn er 77 personer blevet afvist ved de danske grænser. Det oplyser Rigspolitiet. 20 personer er blevet afvist på landegrænsen mellem Danmark og Tyskland.

Opmuntring fra SG-spiller: »Det går over«

17.03.2020 15:03

Også hos håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt står den på hjemmetræning for spillerne.

Tirsdag offentliggjorde klubben på sin hjemmeside en video med højrefløjen Marius Steinhauser i gang med styrketræning.

– Jeg har det godt. Det, håber jeg også, I har, siger den 27-årige spiller til seerne, før han går i gang med sit program.

Da Bundesligaen foreløbig ligger stille indtil den 22. april, er det nu tid til at arbejde på det grundlæggende, siger Steinhauser og fortæller, at han ellers får meget tid til at gå sammen med sin kone, sin hund og på sit studium.

– Det går over, siger fløjspilleren til sidst med henvisning til den coronakrisen og slutter af med at minde alle om, at de skal huske at vaske hænder.

Marius Steinhauser holder humøret højt. Arkivfoto: Martin Ziemer

 Ny oversigt: Nu 145 smittede i Slesvig-Holsten

17.03.2000 11.47

Sundhedsministeriet i Kiel har tirsdag formiddag udsendt en ny rapport om udbredelsen af corona i Slesvig-Holsten. Ifølge den er der nu 145 bekræftede tilfælde i delstaten. I går var det officielle tal 123.

Listen skal tages med forbehold, idet der fortsat hersker betydelig usikkerhed.

Skoleforeningen informerer forældre

17.03.2020 10:43

Dansk Skoleforening for Sydslesvig har via Facebook udsendt følgende information til forældre i forhold til undervisning hjemmefra:

»Alle elever er sendt hjem fra skole de kommende uger, og I og jeres barn/børn skal nu få en anderledes hverdag til at fungere.
Skolen har fortsat pligt til at give undervisning. Undervisningen foregår hjemmefra, og lærerne vil løbende orientere og vejlede om, hvad eleverne skal lave, hvornår de skal lave det, og om der er behov for jeres støtte hertil.

Det er ikke jeres ansvar at undervise børnene under en skolelukning, men det er jeres ansvar at følge med i, hvad der bliver meldt ud fra skolen og skabe en struktureret hverdag for jeres barn/børn. Det er derfor vigtigt, at vi er i kontakt med hinanden, og at du som forælder dagligt tjekker Intra/Famly/mail, så du kan støtte op om dit barns læring«.

Tyskland advarer mod rejser til alle lande

17.03.2020 09:55

På grund af coronakrisen har den tyske regering udsendt en advarsel mod alle turistrejser til alle lande. Det meddeler udenrigsminister Heiko Maas (SPD) tirsdag morgen.

Indtil nu har Udenrigsministeriet kun frarådet alle ikke-nødvendige rejser til udlandet.

Samtidig har udenrigsministeren sat gang i arbejdet med at hente tyske tursiter, der er strandet i udlandet, hjem. Der er sat op mod 50 millioner euro af til det formål.

Jobcentrenes telefoner er overbelastet

17.03.2020 09:41

Det er i øjeblikket ikke nemt at få fat i arbejdsformidlinger og jobcentre pr. telefon.

Det skyldes, at mange lige nu ringer til jobcentrene, hvilket har ført til en overbelastning af telefonnettet. Det skriver NDR.

I en pressemeddelelse fra Bundesagentur für Arbeit hedder det blandt andet: »For alle aftaler gælder: Man skal ikke aflyse sin aftale. Det kommer ikke til at skade en. Der bliver ikke taget retslige skridt eller indført sanktioner«.

Ikea lukker alle butikker i Tyskland

17.03.2020 09:31

Møbelkæden Ikea lukker fra i dag alle sine 53 butikker i Tyskland. Der er ikke sat en slutdato på lukningen.
Online-shoppen og Ikeas kundeservicecenter forbliver foreløbig åbne.

Ikea er Tysklands største forhandler af møbler.

(dpa)

Overblik for forældre: Uddannelsesministerium giver svar

17.03.2020 08.09

Det slesvig-holstenske uddannelsesministerium har lavet en helt særlig corona-side på sin hjemmeside, hvor man kan få svar på en lang række spørgsmål om pasning, arbejdsforhold og sundhed på skole- og dagtilbudsområdet.

Afslappet trafiksituation ved grænsen

17.03.2020 07:17

Der er tirsdag morgen ingen problemer i trafikafviklingen på tværs af den dansk-tyske grænse.

»Der er her til morgen indtil videre ingen køer ved de tre grænseovergange i Sæd, Frøslev og Kruså«, skriver Sydjyllands Politi på Twitter, mens en talsmand for det tyske forbundspolitiet siger, at situationen ved grænsen fra Danmark har beroliget sig markant og trafikken blevet mærkbart mindre.

Den tyske indrejsekontrol begyndte mandag, og selv om hvert eneste køretøj, der krydser grænsen fra Danmark, bliver kontrolleret, er der ikke opstået længere køer. De fleste bilister er klar over, at Tyskland lige som Danmark har lukket sine grænser mod flere lande, lyder det.

23.00 Vi siger godnat for nu, men er snart tilbage

Flensborg Avis stopper nu sine live-opdateringer. Vi er retur klokken syv tirsdag morgen.

Elever er forvirrede

16.03.2020 22.32

– Situationen er rimelig uhåndgribelig for mange af børnene. Ingen fra skolen er syge, så det er lidt mærkeligt. Børnene har lidt svært ved at begribe, hvad der sker.

Sådan siger Gitte Hougaard-Werner, som er skoleleder på Vestermølle Danske Skole.

Hun sidder hver dag klar ved telefonen på skolen til at hjælpe med skolearbejde, men ofte handler opkaldene også om andet end skolearbejde.

Læs mere i tirsdagens udgave af Flensborg Avis. Den ligger allerede nu klar som e-avis.

Sild lukker for turister

16.03.2020 22.00

Antallet af mennesker på øen Sild plejer at blive tre- til firdoblet i påsken. Men sådan bliver det ikke i år. Delstatsregeringen Slesvig-Holsten har nemlig besluttet sig for at forbyde turister at rejse til øen. Det betyder et stort indtægtstab for øens beboere og virksomheder. Alligevel er de glade for beslutningen.

Læs hvorfor i tirsdagens udgave af Flensborg Avis, som allerede ligger klar som e-avis nu.

Dansk Sundhedstjeneste fortsætter deres arbejde

16.03.2020 21.15

– De har lige så travlt, som de plejer, og oven i det skal de også arrangere en ny hverdag.

Forretningsfører for Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig Tom Petersen mener, at personalet har fortjent en stor hyldest. Mens andre arbejder hjemmefra, er de nemlig stadig på farten, og dermed også i risiko for smitte.

Læs hele interviewet med Tom Petersen i tirsdagens Flensborg Avis.

Klinikker går sammen mod corona

16.03.2020 20.45

Klinikkerne Itzehoe, Nordfriesland og Vestkystklinikken er gået sammen i kampen mod corona. For at kunne opretholde andre sundhedsopgaver vil patienter med sygdommen covid-19 kun blive behandlet i klinikken Itzehoe og i Heide, lyder aftalen. Aftalen er godkendt af Socialministeriet.

– Vi kan kun tackle de udfordringer, coronavirusset udgør, sammen, siger de tre administrerende direktører Dr. Martin Blümke (WKK), Stephan Unger (Klinikum Nordfriesland) og Bernhard Ziegler (Klinikum Itzehoe).

Små butikker frygter for fremtiden

16.03.2020 20.23

I Flensborg frygter butikken “Flensburger Stadtmatrosen” for at måtte dreje nøglen om.

– Jeg står over for et kæmpe problem, siger indehaver Stefanie Kölln.

Hun håber som mange andre på tilskud fra staten.

– De lån, der nu bliver stillet til rådighed, hjælper ikke. De trækker blot pinen og vores konkurs ud, siger hun.

Se videoen med Stefanie Kölln på Flensborg Avis’ Facebookside.

Turister sendes hjem

16.03.2020 19.40

Alle turister skal forlade deres feriested den 18. marts. Det oplyser den slesvig-holstenske delstatsregering. Lukningen af hoteller for turister er bare en af de restriktioner, der er i delstaten. Kun overnatninger i forbindelse med forretningsrejser vil fortsat være tilladt.

– Vi er nødt til at gøre alt for at begrænse yderligere spredning af virusset, siger ministerpræsident Daniel Günther.

Han oplyser samtidig, at forbuddet mod at have åbne butikker om søndagen er ophævet.

Åbent og lukket i Slesvig-Holsten

16.03.2020 18.35

Rigtig mange ting i Tyskland lukker nu som et forsøg på at stoppe spredningen af coronavirusset. NDR har lavet en oversigt over, hvad der holder åbent, og hvad der vil holde lukket.

Langt de fleste butikker vil holde lukket. Dog vil følgende stadig være åbent:

– Supermarkeder med mad og drikkevarer

– Ugentlige markeder

– Afhentnings- og leveringstjenester

– Apoteker

– Tankstationer

– Banker

– Posthuse

– Frisører

– Vaskerier

– Bygge- og havemarkeder

Restauranter vil holde åbent fra klokken 6 til 18, og der vil samtidig være et krav om, at der er mindst to meter mellem bordene.

Hoteller, pensionater osv. må kun bruges, hvis det er nødvendigt. En ferie ses ikke som en nødvendighed.

Lang kø ved Frøslev

16.03.2020 18.01

Der er op mod syv kilometer kø ved grænseovergangen ved Frøslev mod Tyskland. Derimod er der ingen kø ved Kruså. Det oplyser Sydjyllands Politi.

16 smittede i Slesvig-Flensborg

16.03.2020 17.49

Den 11. marts fik Slesvig-Flensborg Amt sit første bekræftede coronatilfælde. I mellemtiden er antallet steget til 16.

Opdateret: Dele af den kollektive trafik i Nordfrisland bortfalder

16.03.2020 16.01

Autokraft kan fra tirsdag ikke længere køre på busruten Husum – Olderup – Arlevad – Horsted – Husum samt på Nordstrand. Forklaringen er et stigende antal sygemeldinger i virksomheden.

Fra den 19.marts kører den kollektive trafik på hele det nordfrisiske fastland efter feriekøreplanen. Al kørsel af børn med handicap (Fahrtenverbund) indstilles fra den 17. marts og indtil videre.

Køreplanerne er at finde på de forskellige trafikselskabers hjemmesider.

Lastbiler holder i kø ved Frøslev Grænse

16.03.2020 15:45

Sydjyllands Politi har meddelt på Twitter, at den tyske indrejsekontrol har resulteret i en foreløbig halvanden kilometer lang kø af lastbiler i motorvejens sydgående retning. Altså ind i Tyskland. Lastbiler skal passere grænsen ved Frøslev.

 

Håndboldsæsonen er fortsat udskudt – ikke aflyst

16.03.2020 15.19

Håndboldens Bundesliga, Liqui Moly HBL, holder fast i beslutningen om at udsætte sæsonen og altså ikke aflyse den. Det står fast efter en telefonkonference mellem Bundesligaen og alle dens klubber.

Beslutningen afhænger dog af, hvordan situationen udvikler sig, og om der kommer yderligere restriktioner og/eller anbefalinger fra myndighedernes side.
– Befolkningens sundhed og sikkerhed er selvfølgelig stadig øverste prioritet, lyder det fra Liqui Moly HBL.

Forbund stopper al fodboldaktivitet

16.03.2020 15.16

Det slesvig-holstenske fodboldforbund (SHFV) har indstillet al aktivitet indtil den 19. april.
Det betyder ikke kun, at der hverken finder kampe eller træning sted, men også, at man ikke må mødes i sportsklubberne.

Bundesligaen og 2. Bundesliga holder foreløbig pause indtil den 2. april, besluttede præsidiet i DFL (Deutsche Fußball Liga) på en ekstraordinær medlemsforsamling.

Overborgmester koordinerer indsatsen mod corona

16.03.2020 14.59

Overborgmester Simone Lange har mandag holdt et koordineringsmøde med forvaltningslederne i kommunen. Også repræsentanter for sygehusene, det øvrige sundhedsvæsen, politiet, forsvaret, industri- og handelskammeret, Aktiv Bus, de kommunale værker, teknisk forvaltning, arbejdsmarkedsforvaltningen, jobcentret, turistorganisationen, Aktiv Bus samt direktøren for skolevæsnet deltog.

– Det er endnu engang blevet tydeligt, at institutionerne i Flensborg støtter hinanden gensidigt, mente Simone Lange.

Syv borgere i Flensborg er fortsat konstateret smittet. Men kommunen er ved at indstille sig på videre foranstaltninger. Det bliver indrettet hjemmearbejdspladser og arbejdet i så små grupper som mulig for at mindste smittefaren.

Fra onsdag kan borgerne atter komme ind på rådhuset men kun efter aftale.

Der er oprettet nødpasning til børn fra første til sjette klasse, hvis deres forældre arbejder i samfundskritiske funktioner samt for enlige forsørgere i samme situation. Tilmeldingen skal ske på de enkelte skoler senest tirsdag den 17. marts.

Skattekontorer lukker yderdøren

16.03.2020 14.50

Slesvig-Holstens finansministerium har lukket delstatens 17 skattekontorer inklusiv samtlige filialer for besøgende frem til den 19. april. Det sker for at undgå smitte, så de ansatte kan fortsætte arbejdet. Hermed bliver også borgerne beskyttet.

Man kan fortsat få ordnet sine skattesager ved at henvende sig på telefon, fax eller med et brev,

Eventfirma sender folk hjem

16.03.2020 13.53

Af Niels Ole Krogh, Flensborg Avis

Flensborg. Med 90 fastansatte og op mod et par hundrede løstansatte har corona-krisen ramt eventfirmaet Förde Show Concept hårdt.

– Vi har øjeblikkeligt gjort brug af vores ret til at indføre kort arbejdstid (Kurzarbeit). Det afbøder i første omgang krisen for os. Det forbaskede er, at vi ikke ved, hvor længe den varer ved. Den kan vare helt op til tre måneder.

– Vi er godt polstrede, men har med et slag mistet alle vore ordrer og har også en del faste udgifter, der skal betales, fastslår direktør og indehaver Peter Thomsen.

Når virksomheder sender folk på »Kurzarbeit«, går de på deltid eller arbejder slet ikke. Derefter overtager det statslige Jobcenter betalingen af løn.

Firmaet driver i to adskilte selskaber eventselskabet Förde Show Concept og byens store kulturhus, Deutsches Haus.

Ud over de mange fastansatte har firmaet mange løstansatte, der træder til efter behov.

– De står stand by for os under normale forhold. Vi har fortalt dem, at skulle de kunne få job et andet sted, så bakker vi helt op om det, siger Peter Thomsen.

En i forvejen vanskelig situation forventer han senest vil spidses til fra på fredag.

Tror på udgangsforbud

– Senest da kommer der et udgangsforbud. Så må du kun lufte hunden og handle ind. Fra da af er vi tvunget til at lukke ned og klare det mest nødvendige hjemmefra, siger direktøren.

Förde Show Concept har kontor i Deutsches Haus. Her sidder de tilbageværende fem medarbejdere. De er godt forsynet med desinfektionssprit fra en af kunderne Wacken Open Air. I øvrigt er der taget en del forholdsregler for, at de tilbageværende ikke skal blive smittet eller smitte kolleger.

Dele af den kollektive trafik i Nordfrisland bortfalder

16.03.2020 13.46

Autokraft kan fra tirsdag ikke længere køre på busruten Husum – Olderup – Arlevad – Horsted – Husum samt på Nordstrand. Forklaringen er et stigende antal sygemeldinger i virksomheden.

Fra 23. marts kører den kollektive trafik på hele det nordfrisiske fastland efter feriekøreplanen.

På Sild meddeler trafikselskabet Sylter Verkehrsbetriebe, at man fra onsdag den 18. marts kører efter vinterkøreplanen. Ellers foregår den kollektive trafik på Sild efter feriekøreplanen fra torsdag den 19. marts.

Køreplanerne er at finde på de forskellige trafikselskabers hjemmesider,

Nordfrisland Amt er klar med nødpasning

16.03.2020 13.20

I forbindelse med coronasmitten har Nordfrisland Amt etableret nødpasning til de mindste.

– Lukningen af skoler og daginstitutioner sætter mange forældre under pres. Vi erkendte, at vi måtte handle hurtigt, så i det mindste forældre med opgaver i samfundskritiske funktioner kunne komme på arbejde, siger Daniel Thomsen, der er leder af afdelingen for unge, familier og uddannelse i Nordfrisland Amt.

Frem til den 20. marts er der nødpasning i alle børnehaver i amtet. Grupperne bliver dog så små som muligt for at reducere smittefaren,.

Nødpasningen er kun tilgængelig, hvis et forældrepar begge har samfundskritiske funktioner, eller der er tale om enlige forsørgere i samme situation. Dog er det tilstrækkelig, hvis blot en af forældrene arbejder på sygehuset eller i redningstjenesten.

På anbefaling fra delstaten fraråder amtet, at børn bliver passet hos bedsteforældrene.

Samfundskritiske funktioner er foruden sundhedsvæsnet og redningstjeneste også forsyningsvirksomhederne, transportsektoren og dele af de private virksomheder som for eksempel fødevareforretninger, men også infrastruktur med hensyn til telefoni og internet. Også politi, civilforsvar, forsvaret, brandværn, justitsvæsnet, kystbeskyttelsen og det veterinære beredskab er naturligvis omfattet.

Amtet har oprettet en hotline, hvor forældre kan få svar på spørgsmål om nødpasning. Hotlinen er åben mandag frem til klokken 19 og igen fra tirsdag mellem klokken syv til 19 på telefon 04841 67 464.

Harreslevs rådhus lukker for adgang

16.03.2020 12.56

På grund af den aktuelle situation med coronavirus har Harreslev Kommune besluttet indtil videre at lukke rådhuset for besøgende fra tirsdag.

Alle borgere bliver anmodet om at udsætte ærinder på rådhuset, hvis det overhovedet er muligt.

Fra tirsdag modtager rådhuset principielt kun henvendelser via mail, hjemmesidens kontaktformular eller gennem post og telefonen.

Er personligt fremmøde tvingende nødvendigt i en presserende sag, skal borgerne først have en indhentet en aftale, ellers bliver de ikke lukket ind.

Kommunen bestræber sig på at opretholde alle aktiviteter og tjenesteydelser. Derfor må der tages forholdsregler mod smittespredning blandt de ansatte og dermed en total nedlukning af rådhuset.

Kommunen beder om forståelse for, at sagsbehandlingen og besvarelse af spørgsmål i givet fald kan trække ud.

Med øjeblikkelig virkning er kommunebiblioteket, svømmehallen, saunaen samt alle idrætsanlæg lukket frem til den 19. april.

Hospitalet i Slesvig lukker for besøg af pårørende

16.03.2020 12.37

På grund af udbredelsen af coronavirus er besøg på sygehuset i Slesvig kun mulige i undtagelsestilfælde. Det skriver Helios Klinikum i Slesvig i en pressemeddelelse.

Sygehuset står over for store udfordringer. Hospitalet er et af knudepunkterne for sygdomsbekæmpelsen i Slesvig-Flensborg Amt. Derfor handler det om at beskytte såvel patienter som personale, hvilket er baggrunden for beslutningen om at lukke ned for besøgende.

– Efter de første tilfælde er konstateret i regionen og der må forventes flere efterfølgende, har ledelsen besluttet kun at tillade besøg af pårørende i undtagelsestilfælde. Forholdsreglen skal tjene til at inddæmme risikoen for smitte og er således i alles interesse, forklarer lærefaglig direktør dr. Sebastian Rudolf.

– Vi sikrer, at at vi kan opfylde vores forpligtelse til behandling, også hvis antallet af smittetilfælde stiger yderligere. Sygehuset er udstyret og forberedt til at håndtere infektioner med covid-19, supplerer Marco Kaulfuß, der er lægelig leder af akutmodtagelsen, der naturligvis fortsat er åben.

Ved alle indgange bliver der opsat skilte om indskrænkningen af besøgsmulighederne. Hospitalet er i gang med at udarbejde en plan for, hvordan pårørende kan komme i kontakt med relevante læger og plejepersonalet. Informationen bliver gjort tilgængelig på hjemmesiden www.helios-gesundheit.de/schleswig.

Har pårørende tvingende grund til et besøg, skal de på forhånd aftale det med hospitalet.

Patienter kan fortsat komme ind, hvis de har en aftale om en undersøgelse eller behandling.

I cafeteriet er der ingen adgang for eksterne gæster.

Nogle grænsebutikker forbliver åbne

16.03.2020 12.15

Af Peder Bjerge, Flensborg Avis

Nu hvor de danske forbrugere ikke kan komme over grænsen for at handle, står grænsehandelsbutikkerne med bugnende lagre men ingen købere.

I Fakta-kæden har man foreløbigt valgt midlertidigt at lukke et af kædens tre tyske supermarkeder, nemlig det som ligger i Aventoft.

– Vi afventer situationen, men der er ingen grund til at stå klar med en åben butik, når kunderne ikke kan komme, siger Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i COOP-koncernen, der driver Fakta-kæden.

Forsøger at undgå madspild

De to øvrige Fakta- grænsesupermarkeder, i Harreslev og Sønder Løgum, forbliver foreløbigt åbne, lyder der det fra ham, da de også har kunder i Tyskland. I butikkerne arbejder både danskere og tyskere, men med de lukkede grænser bliver der fyldt op med tysk personale, nu hvor grænserne er blevet lukket.

– Vi flytter rundt på varerne, så vi undgår madspild, siger Lars Aarup.
Han understreger, at man endnu ikke har et overblik over, hvor stort et økonomisk tab, som de lukkede grænser vil medføre.

Fleggaard forsøger at få overblik

Også den største spiller på grænsehandlen, nemlig Fleggaard-koncernen, forsøger at få et overblik, lyder det i en skriftlig udtalelse sendt til Flensborg Avis.

– Det er klart, at den nye situation vil få store konsekvenser for os. Vi er ved at skabe os et overblik, og vil over den kommende periode løbende tilpasse vores kapacitet og åbning i takt med efterspørgslen og omstændighederne i øvrigt. Åbningstider mm. opdateres løbende på vores hjemmeside, skriver Lars Mose Iversen, administrerende direktør i Fleggaard- og Calle-kæden.

Den tyske grænselukning, der blev iværksat mandag morgen klokken seks, kommer på bagkant af lukningen af den danske grænse lørdag klokken 12, skriver Ritzau.

Det er bestræbelserne på at inddæmme coronavirussen, der ligger bag myndighedernes beslutning om at lukke grænsen. Den tyske grænselukning gælder ti dage, mens Danmarks lukning af grænsen varer frem til og med 13. april.

For begge lande gælder, at borgere, der bor og arbejder på den anden side af grænsen, kan passere. Personer, der skal levere eller afhente varer eller tjenesteydelser, kan også krydse grænsen.

Grænsehandlen er helt ophørt

16.03.2020 12.05

Mette Thomsen, JydskeVestkysten

Da Danmark lørdag middag lukkede sine grænser, var der tvivl om, hvorvidt det ville gå ud over grænsehandlen.

Den tvivl udryddede Rigspolitiet samme eftermiddag med meldingen “man kan godt køre over grænsen og købe ind og så komme tilbage til Danmark igen, hvis man altså er dansk statsborger.

Nu har Tyskland så også lukket sine grænser, og denne gang er der ingen tvivl: Syd- og Sønderjyllands Politi har netop på Twitter meldt ud, at de tyske myndigheder anser ikke grænsehandel for at være et anerkendelsesværdigt formål, oplyser politiet på Twitter.

Hos den altdominerende danske grænsehandelskoncern, Fleggaard A/S, der også ejer Calle-kæden, har man travlt med at finde ud af, hvordan man skal tackle situationen. I en mail til JydskeVestkysten har Lars Mose Iversen, der er adm. direktør i Fleggaard- og Calle-kæden, følgende kommentar:

– Det er klart, at den nye situation vil få store konsekvenser for os. Vi er ved at skabe os et overblik, og vil over den kommende periode løbende tilpasse vores kapacitet og åbning i takt med efterspørgslen og omstændighederne i øvrigt. Åbningstider mm. opdateres løbende på vores hjemmeside.

 

Politiet beder så vidt mulig borgerne holde sig væk

16.03.2020 11.51

Kun i de allermest nødvendige tilfælde skal borgere møde op hos politiet i Slesvig-Holsten, lyder budskabet nu. Beslutningen er taget for at undgå spredning af coronavirus i politikorpset.

Vil man indgive en anmeldelse, bør man benytte politiets online-tjeneste. Nødstilfælde kan fortsat meldes på telefon 110.

Politiet arbejder uændret, og det nødvendige antal patruljer er i beredskab.

(dpa)

Regeringen udsender ny oversigt om corona

16.03.2000 11.08

Sundhedsministeriet i Kiel har mandag formiddag udsendt en ny rapport om udbredelsen af corona i Slesvig-Holsten. Ifølge den er der nu 123 bekræftede tilfælde i delstaten. Det er en fordobling sammenlignet med fredag.

Der foreligger ingen meldinger om, hvor mange, der er i behandling på sygehuse.

Listen skal tages med forbehold, idet der fortsat hersker betydelig usikkerhed.

Alt er roligt i Dagebøl

16.03.2020 10.52

I Dagebøl var der mandag morgen meget stille i færgehavnen. Politiet kontrollerede de rejsende, efter delstatsregeringen søndag forbød turister at besøge Amrum og Før. Det forbud var der dog stort set ingen, der forsøgte at trodse. De få rejsende var personer, som skulle arbejde på øerne samt beboere, der ville hjem, skriver mediehuset SHZ.

Til gengæld er der masser af trafik bort fra øerne, efter regeringen har opfordret turister til at rejse hjem.

På Sild gælder samme forbud. Også ved biltoget fra Sild til fastlandet er der massiv trafik af hjemrejsende.

Eksperter bakker delstatsregeringen op

16.03.2020 09:52

Det giver god mening, når regeringen i Slesvig-Holsten beder turister om ikke at komme til delstaten og lukker adgangen til øerne.

– Jeg går ud fra, at forholdsreglerne snart breder sig til andre turistområder. Den turistmæssige struktur på øerne er jo ikke væsentlig anderledes end for eksempel ved Timmendorfer Strand, siger professor dr. Helmut Fickenscher, der er leder af instituttet for infektionsmedicin på universitetet i Kiel til NDR.

Lægefaglig direktør på kommunehospitalet i Kiel, Sebastian Ulrich, anbefaler yderligere stramninger som for eksempel et forbud mod krydstogter.

Husk at rådhuset er lukket

16.03.2020 09:29

Flensborg Kommune minder på sin hjemmeside om, at rådhuset er lukket frem til onsdag, fordi medarbejderne har travlt med at forberede sig på coronasmittens konsekvenser u byen,

Presset på grænsen er aftaget

16.03.2020 08:34

Klokken præcis 08.00 triller en lille grå Mazda sportsvogn ind og kan uden videre få lov at fortsætte. End ikke en betjent løfter armen.

– Vi er i en kaosfase lige nu. Vi skal også vænne os til situationen, sagde en betjent fra Forbundspolitiet til den forsamlede presse på grænsen ved Kruså. Presse og politi var lige talstærkt til stred med cirka 15 personer.

Mens der var kø for pendlere på vej ind i Danmark, var der en lind strøm af bilister på vej syd over grænsen. De blev vidne til den historiske begivenhed, da Tyskland lukkede den ellers åbne grænse for at inddæmme smitten med coronavirus.

Mens Danmark for godt halvandet døgn siden lukkede sine grænser, har tyskerne taget skridtet mandag morgen på en række europæiske grænser.
Den umiddelbare effekt er, at dansk handel i grænsebutikkerne, Flensborg og andre shoppingbyer øjeblikkeligt er stoppet.

Fleggaard ved Hotel des Nordens lå trods åbne skydedøre øde hen.
Allerede kl. 7.45 gik forbundspolitiet i gang med at kontrollere de passerende. Pas og arbejdskontrakter blev vist frem, alle fik lov at køre videre. Lidt efter stoppede kontrollen dog for så at blive genoptaget klokken 08.00.

I modsætning til på den danske side, hvor der kun er ét åbent spor, og hvor alle pas og papirer bliver nøje kontrolleret, tog det tyske politi sagen mere roligt i minutterne efter klokken 8. Der er god plads ved den i hast oprettede kontrol på p-pladsen, så der kan kontrolleres i to spor.
Det var dog knapt nødvendigt, for kun få bilister ville over grænsen.
Mens der er over 10.000 pendlere, der skal på arbejde i Danmark, er antallet på et par tusinde den modsatte vej.

Presset på grænsen er også aftaget, da mange ikke skal møde på arbejde, enten fordi arbejdspladsen – fx en skole – er lukket, eller fordi mange er bedt om at arbejde hjemmefra.

Situationen ved den tyske grænsekontrol er nu helt rolig. Foto: Lars Salomonsen.

Også flere tv-stationer var til stede ved det historiske øjeblik, da Tyskland lukkede grænsen til Danmark. Foto: Lars Salomonsen.

Her bliver den første bil tjekket syd for Kruså, efter Tyskland startede grænsekontrollen klokken otte. Foto: Lars Salomonsen.

Medarbejdere fra forbundspolitiet var talstærkt til stede allerede fra morgenstunden. Foto: Lars Salomonsen.

Køen ved grænsen var kilometerlang

16.03.2020 07:51

Højt solskin og hundredvis af røde baglygter i en en kilometer lang kø sneglende sig frem mod grænsekontrollen i Kruså. Ved motorvejsgrænsen i Frøslev/Ellund var køen tre kilometer.

Trods det at mange pendlere er blevet bedt om at arbejde hjemmefra, var køen ved 7-tiden mandag lang. Medierne havde taget opstilling flere steder i landskabet – med god udsigt oppe fra skrænten ved Hotel des Nordens og helt tæt på kontrollen, hvor det tyske forbundspoliti klokken 8.00 gennemfører samme øvelse som danskerne lørdag klokken 12. Lukker grænsen. Ved 7-tiden var de tilstedeværende tyske betjente ifølge flere medier endnu ikke helt klar over, hvordan sagens skal gribes an. De afventede nærmere ordrer oppefra i systemet.

Forbundspolitiet har startet kontrollen som her lige syd for Kruså. Foto: Lars Salomonsen.

Sådan så der ud på B200 syd for Krusaa kl. 8.03 i dag. Foto: Kirsten Elley

23.30 Vi siger godnat for nu, men er snart tilbage

Flensborg Avis stopper nu sine live-opdateringer. Vi er retur klokken syv mandag morgen.

23.12 Andre forbundslande følger Slesvig-Holstens eksempel og udelukker turister fra øer

Andre delstater følger nu trop, efter den slesvig-holstenske søndag lukkede af for tilrejsende gæster til delstatens øer. Efterfølgende har Mecklenburg-Vorpommern og Niedersachsen ligeledes indført indrejseforbud til forbundslandenes øer.

Delstaterne frygter, at øernes sundhedssystemer bryder sammen, hvis de foruden de lokale beboere også tage sig af coronasmitte blandt turister.

21.17 Slesvig-Flensborg Amt lukker for offentlig adgang

Slesvig-Flensborg Amt kontorer er lukket for borgerne mandag og tirsdag, hvor der udelukkende bliver arbejdet internt. Dette gælder for alle aktiviteter som indregistrering af køretøjer, socialcentre, kørekortkontoret, udlændingemyndighederne og byggeafdelingen.

Amtet forventer med ændringer i betjeningen at genåbne onsdag.
Amtets musikskole er lukket.

Alle offentlige arrangementer er forbudt, ligesom skoler og daginstitutioner er lukket. Det samme er i henhold til den slesvig-holstenske regerings forordning barer, værtshuse, klubber, diskoteker, biografer, fitnesscentre, museer, svømmehaller, sports- og fritidscentre samt saunaer.

Restauranter, grillbarer og andre spisesteder må kun holde åbent, hvis der er en afstand på mindst to meter mellem gæsterne, ligesom der kun må betjenes det halve af det normalt antal tilladte gæster.

20.40 Melding om tysk grænselukning udløste stormløb på grænsebutikker

Få minutter efter, at nyheden om, at Tyskland mandag morgen lukker grænserne mod blandt andet Danmark, satte grænsehandlende sønderjyder kursen mod grænsebutikkerne.

– Vi skal lige have de sidste sodavand, lød det fra tre unge fra Sønderborg, der ti minutter i lukketid – klokken 19.50 – styrtede ind hos Fleggaard i Harreslev.

På det tidspunkt stod rådvildheden malet i ansigterne på personalet, der indtil for to timer siden havde indstillet sig på, at butikkerne skulle ned i slæbegear, men ikke stå stille, som alt tyder på, at de kommer til nu.

– Jeg er sendt hjem på tvangsferie, min veninde også, sagde en kassedame, der dog foreløbig er sikret sin løn. Ifølge en anden ansat forsætter det store marked i Harreslev med at have åbent, mens en række mindre butikker lukkes.

Ude på parkeringspladsen stod Jutta og Finn Christiansen fra Omø ud for Vestsjællands kyst. De lossede adskillige rammer drikkevarer, papvin, slik og fødevarer ind i autocamperen.

– Vi er kørt stort set nonstop fra Spanien siden i går morges. Vi har tilmeldt os Udenrigsministeriets danskerliste, så da vi hørte Danmark ville lukke grænsen, og vi også vidste, at Spanien ikke er noget sikkert corona-land, så vidste vi godt, hvilken vej vi skulle, siger Jutta Christiansen.

Parret betegner situationen med dansk og tysk grænselukning og smitten som »uhyggelig«.
– Vi skal hjem i frivillig karantæne, sagde Jutta Christiansen. Parret er begge over 65 år og dermed i risikogruppen.

Finn og Jutta Christiansen fra Omø fyldte autocamperen op med drikkevarer efter at have kørt stort set nonstop fra Spanien. Foto: Niels Ole Krogh.

19.02 SSW-formand ser kritisk på grænselukning

Mandag morgen klokken otte lukker Tyskland grænsen til Danmark. Det skal være muligt stadig at passere for pendlere, skoleelever og mennesker med familie i Danmark.

Grænser afspejler ikke livsopfattelsen hos os sydslesvigere. Vi lever i én region. Det lader vi ikke andre tage fra os, skriver landsformanden for SSW, landdagsmedlem Flemming Meyer på Twitter.

18.52: Syv er nu smittet i Flensborg

Nu er der syv bekræftede tilfælde af smitte med coronavirus i Flensborg. Det bekræfter rådhusets pressetjeneste ifølge mediehuset SHZ. Regler for nye forholdsregler er offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Her fremgår det, at personer ikke må betræde daginstitutioner, skoler og opholdssteder for mindreårige, hvis de inden for de seneste 14 dage har besøgt en risikozone, som de defineres af Robert Koch Instituttet.

Også på sygehuse og andre indretninger i sundhedssektoren er der adgang forbudt, med mindre man har behov for behandling.

18.32 Trods tysk lukning af grænsen til Danmark fortryder Simone Lange ikke sin kritik af Danmark

Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD), fortryder ikke sin heftige kritik af det danske skridt med at lukke grænserne set i lyset af, at Tyskland nu tager samme beslutning og lukker grænsen til Danmark.

– Jeg anser det stadigvæk for et forkert skridt. Initiativerne mod corona bør tages på EU-plan. Smitten har intet med fysiske grænser at gøre. Lige nu er jeg rådløs. Vi i de berørte kommuner trækker vejret dybt.

– Jeg kan se alvoren i virussen, men at grænserne lukkes, kommer til at ramme mange mennesker utilsigtet, siger Simone Lange, der også mener, at det grænseoverskridende samarbejde med Sønderborg og Aabenraa vil lide skade.

18.02 Deutsche Bahn reducerer regionaltog

Tyske Deutsche Bahn har meddelt, at antallet af regionaltog bliver reduceret på grund af voldsomt faldende passagertal. Det bekræftede en talskvinde fra DB søndag.

Der er i øjeblikket uklart, hvilke tog, der bliver indstillet, ligesom omfanget af aflysningerne foreløbig er ukendt.

For at forebygge smittespredning vil konduktørerne ikke tjekke togbilletter i regionaltogene. Kontrollørerne vil dog stadigvæk køre med i togene.

17.31 Tyskland lukker grænsen til Danmark

Tyskland lukker grænsen til Danmark med virkning fra mandag morgen. Det har den tyske indenrigsminister Horst Seehofer netop meddelt Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge Daniel Günther kan pendlere fortsat passere grænsen. Også varetransporten fortsætter, men bliver kontrolleret.

Oprindelig forlød det, at lukningen skulle træde i kraft klokken seks mandag morgen. På et pressemøde søndag udsatte Horst Seehofer dog lukningen til klokken otte.

17.19 Togene mellem Flensborg og Danmark fortsætter trods corona

Togene mellem Flensborg og Fredericia vil trods corona også fremover køre som normalt. Passagererne må dog forvente, at togene fra Flensborg kan blive 30 minutter forsinkede fra Padborg i forbindelse med grænsekontrollen.

Politiet opfordrer passagererne til at have deres pas fremme ved ankomsten til Padborg for at lette kontrollen.

Togene mellem Danmark og Hamborg holder til gengæld stille fra mandag.

16.37 Slesvig-Holsten spærrer øerne af for turister

Som reaktion på coronaepidemien appellerer ministerpræsident Daniel Günther om, at turister om muligt undlader at besøge delstaten. Som første forholdsregel har delstatsregeringen besluttet at spærre adgangen for turister til øerne på vestkysten fra mandag morgen klokken seks.

Kun personer med primær bopæl eller arbejde på øerne får lov til at komme over. Også varetransport er fortsat tilladt.

Sundhedsminister Heiner Garg begrunder beslutningen med, at den nødvendige medicinske behandling af øernes egne beboere skal sikres i den aktuelle, kritiske situation. Kapaciteten i den intensive behandling rækker ikke til også at behandle et stort antal turister,

Politiet vil sørge for at påbuddet bliver overholdt via kontroller af trafikken.

De nuværende gæster på øerne opfordrer Daniel Günther til at rejse hjem.

Også den ellers brofaste ø Femern i Østersøen er omfattet af bestemmelserne.

16.17: Sygehuse forbereder sig på bølge af smittede

Imland Klinik med sygehuse i Rendsborg og Egernførde gennemfører tirsdag de nødvendige ændringer for at kunne håndtere udfordringerne med bølgen af coronasmitte. Det skriver ledelsen i en pressemeddelelse.

– Sundhedssituationen lige nu er en af den slags begivenheder, som kun opstår en gang i et århundrede. Af den grund har vi besluttet at reorganisere vores sygehuse for både at kunne sikre den almindelige behandling af nødstilfælde og patienter, som er smittet med coronavirus, forklarer dr. Anke Lasserre, der er forretningsfører og talsmand for direktionen.

Klinikken samler kræfterne. På de stationære og ambulante afdelinger bliver kun nødstilfælde og akutte patienter behandlet. Patienter, der har en aftale i de kommende tre måneder får disse udskudt. De berørte får personlig besked.

Den frigjorte kapacitet på intensivafdelingerne og respiratorerne bliver reserveret de hårdest ramte coronasmittede. I Rendsborg bliver der etableret en isolationsafdeling til patienter, der nok er syge af covid-19, men ikke har behov for intensiv behandling.

Samler kræfterne i Rendsborg

– Vi samler på anbefaling fra sundhedsministeriet i overvejende grad personale og udstyr i Rendsborg for at kunne beskytte patienter og medarbejdere bedst mulig. Akutmodtagelsen i Egernførde bliver lukket. Kirurgiske og ambulante nødstilfælde bliver behandlet i centret for kirurgi og medicin i Egernførde, forklarer Anke Lasserre.

Fødeklinikken bliver flyttet til Rendsborg sammen med jordemødrene.
Specialafdelingen for ældre – geriatrien – skal bistå den medicinske afdeling og tager således ikke mod patienter, der ellers stod over for planlagt behandling.

15:10 Seks corona-smittede i Flensborg

Der er nu seks personer smittet med corona i Flensborg, fremgår det af en pressemeddelelse søndag eftermiddag.

I løbet af dagen vil Flensborg kommune offentliggøre, hvordan delstatregeringen restriktioner på hotel- og restaurationsbranchen, såvel som butikker og indkøbsmuligheder konkret vil få indflydelse på Flensborg.

Dagplejemødre i Flensborg må stadig fortsætte børnepasningen, sålænge det ikke er mere end fem børn ad gangen.

– Jeg oplever en by, der er bevidst om sagens alvor men også tager situationen med ro. Jeg er sikker på, at vi nok skal håndtere situationen i fællesskab, sålænge alle tager de rette forholdregler. Vi må være forsigtige, men der er ingen grund til panik, lyder det fra overborgmester Simone Lange i pressemeddelelsen.

14:50 Karantæne efter besøg i Italien, Østrig og Schweiz

Alle rejsende, der har været i Italien, Østrig eller Schweiz skal blive i karantæne i 14 dage efter hjemkomst, lyder det fra delstatsregeringen i Kiel.

Robert-Koch-Institut definerer desuden følgende områder som risikoområder:

  • Italien
  • Iran
  • I Kina: Hubei-provinsen (inkl. Wuhan)
  • I Sydkorea: Gyeongsangbuk-do-provinsen (Nord-Gyeongsang)
  • I Franking: Region Grand Est (Herunder Alsace, Lorraine og Champagne-Ardenne)
  • I Østrig: Tyrol
  • I Spanien: Madrid
  • I USA: Californien, Washington og New York

13:20 100 grundskoleelever fra Joldelund i karantæne

En underviser, der ikke selv bor i Nordfrisland, fra Joldelund Grunschule blev i fredags testet positiv for corona.

– Derfor har sundhedsmyndighederne besluttet at sende alle undervisere, såvel som skolens godt 100 elever i hjemmekarantæne i to uger. Det er et rent forebyggende tiltag, der er ingen grund til panik, skriver landråd Florian Lorenzen i en pressemeddelelse.

Børnene må opholde sig i eget hjem og have. Sundhedsmyndighederne vil være i telefonisk kontakt med familierne på daglig basis, for at høre om børnene udvikler symptomer, såvel som forældrenes velbefindende.

Karantænen gælder indtil den 27. marts.

11:43 103 smittede i Slesvig-Holsten

Socialministeriet for Slesvig-Holsten har offentliggjort aktuelle tal for positiv-smittede i delstaten.

I går var tallet 60 smittede.

Desuden har Flensborg bekræftet, at der nu er fire smittede i byen.

07:36 3140 personer tjekket i Sønderjylland

Siden grænserne blev lukket for alle udlændinge uden anerkendelsesværdigt formål er 149 personer blevet afvist ved den dansk–tyske grænse i Sønderjylland.

3140 personer er blevet tjekket.

Det skriver Syd– og Sønderjyllands Politi på Twitter.

07:17 Kom til gudstjeneste online

Der vil her til formiddag være stille i kirkerne, da alle gudstjenester er aflyst. Men nogle kirker har valgt at live-streame deres gudstjenester i stedet.

Du kan for eksempel deltage i online-gudstjenester her:

Dansk gudstjeneste fra Løsning og Korning Kirker klokken 10:30.

Tysk gudstjeneste fra Kirchenkreis Lübeck-Lauenburg klokken 10.

23:00: Vi lukker ned og vender tilbage søndag kl. 07:00

17:52 Telt ved Diako er IKKE et test-telt

Der har på internettet spredt sig den fejlinformation, at man kan blive testet for corona i teltet foran Diako. Det er ikke rigtigt.

Teltet bliver brugt som en hygiejne-sluse for besøgende på sygehuset. Desuden skal besøgende melde sig i disse telte, før de kan komme ind på sygehuset.

Alle besøgende skal igennem teltene, der fungerer som hygiejne-sluse, inden de kan komme ind på sygehuet Diako. Foto: Karsten Sörensen

16:26 Over 60 smittede i Slesvig-Holsten

Socialministeriet for Slesvig-Holsten har offentliggjort aktuelle tal for positiv-smittede i delstaten.

Desuden har Flensborg bekræftet, at der nu er fire smittede i byen.

15.23: Slesvig lukker offentlige indretninger

Slesvig. Med øjeblikkelig virkning bliver bymuseet i Slesvig lukket lørdag den 14. marts. Mandag den 16. marts lukker aftenskolen, produktionsskolen (Jugendaufbauwerk) og ungdomscentret. Det kommunale bibliotek vil kun være åbent i begrænset omfang fra mandag.

Kommunens it-afdeling arbejder i weekenden, så rådhuset fra mandag atter kan kontaktes på mail. Formentlig vil også de fleste standardprogrammer være i drift mandag.

Kommunikationen med rådhusets medarbejdere skal i videst mulig eomfang foregå pr. mail eller telefon. Kun i absolut uopsættelige tilfælde er det efter forudgående aftale muligt at møde personligt op på rådhuset.

– Det offentlige liv er stærkt indskrænket. Det er for os en svær og hidtil uset situation. Men de indgribende beslutninger fra delstaten, amtet, byen og de kommunale værker er nødvendige for at bremse udbredelsen af corona, understreger borgmester Stephan Dose.

Det handler om at trække spredningen af smitte ud for at vinde tid, så særligt sygehusene kan nå at forberede sig bedre på den truende bølge af smitte.

Bypræsident Susanne Ross appellerer til den enkelte borgers sunde fornuft.

– Her må vi som samfund være solidariske. Især ældre anses for at være i fare. Det ville være prisværdigt, hvis yngre medborgere tilbød deres hjælp for eksempel i forbindelse med indkøb, siger hun.

Bypræsidenten minder også alle om de gode råd om hygiejne med hyppig håndvask og så lidt fysisk kontakt som mulig.

13.36: Nu er fire smittet med corona i Flensborg

Flensborg. Også lørdag var krisestaben samlet på Flensborg Rådhus under ledelse af overborgmester Simone Lange for at drøfte situationen med coronasmitte.

Aktuelt er der fire kendte tilfælde af coronasmitte i Flensborg. Alle er i karantæne. Sundhedsmyndighederne (Gesundheitsamt) har forstærket bemandingen og forventer flere tilfælde i de kommende dage.
Alle museer, klubber, diskoteker, fitnesscentre, biografer, svømmehallen samt saunaer og teatre er lukket i henhold til delstatsregeringens beslutning. Dog vil der fortsat blive holdt marked.

Krisestaben mødes igen søndag.

– Vi takker Flensborgs borgere for forståelsen og det virkelig gode samarbejde. Det er storartet at opleve, hvordan alle i Flenborg hjælper til. Trods de dratiske indgreb i vores liv, lader vi ingen i stikken. Har man behov for hjælp eller informationer, kan vi også kontaktes i weekenderne fra klokken ti til 18 på telefon 858585, siger Simone Lange i en pressemeddelelse.

09.27 Regeringen i Kiel mødes ekstraordinært

Efter bebudelsen af drastiske forholdsregler mødes den slesvig-holstenske regering ekstraordinært lørdag fra klokken 10.30 for at drøfte situationen i forlængelse af udbruddet af smitte med coronavirus i delstaten.

Koalitionen mellem CDU, De Grønne og FDP vil vedtage en forordning om de indskrænkninger i det offentlige liv, som det allerede blev besluttet fredag.

Ikke blot skoler og daginstitutioner bliver fra mandag lukket i Tysklands nordligste delstat. Allerede fra lørdag skal der overhovedet ikke gennemføres offentlige arrangementer.

– Drastiske forholdsregler er nødvendige i en begrænset periode for at vinde tid, sagde ministerpræsident Daniel Günther fredag aften efter et cirka tre en halv timer langt møde med sine ministre, hvor også oppositionsleder Ralf Stegner (SPD) deltog.

Forbuddet gælder frem til den 19. april og omfatter klubber, diskoteker, fitnesscentre, svømmebade, biografer, teatre, museer og aftenskoler.

Desuden skærper delstaten reglerne om karantæne for borgere, der vender hjem efter ophold i risikoområder og udvider risikovurderingen til for eksempel også at omfatte regioner i Østrig.

Også regler i forhold til biblioteker, barer og restauranter er under overvejelse, For eksempel kan der sættes grænser for antallet af gæster. Endnu er dette dog ikke besluttet.
(dpa)

08.27 Danske biblioteker holder lukket

De danske biblioteker i Flensborg, Slesvig, Husum og Egernførde samt begge bogbusser holder lukket foreløbig fra og med lørdag d. 14. marts til og med lørdag d. 28. marts 2020

Lukningen sker på grund af den aktuelle situation omkring corona-virus, hvor Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig følger de anbefalinger, der udstedes for at inddæmme smitteudbredelse.

Lånerne skal ikke bekymre sig om lånefrister, reserveringer o.s.v. Det hele bliver sat på stand-by i lukkeperioden. Efter åbning vil der være en periode på fire uger, hvor man kan aflevere uden at betale bøder. Lånerne vil kunne reservere materialer i søgebasen, men ikke kunne afhente.

Online-tilbud

Nok lukker de fysiske biblioteker, men det gør de digitale tilbud selvfølgelig ikke.

Ereolen, EreolenGO og Ereolen Global er åbne døgnet rundt alle ugens syv dage. Normalt har centralbiblioteket en begrænsning på ti lydbøger og ti ebøger, men justerer løbende hvis der er behov for mere.

Alle brugere kan benytte ereolen ved hjælp af lånerkortnummer og pinkode. Har man brug for hjælp til at logge på, kan man kontakte biblioteket på mail.

Følg med

Flere informationer om lukkestatus, onlinetilbud m.m. følger løbende. Man kan orientere sig på bibliotekets Facebook-side, på bibliotekets web-side: www.dcbib.dk eller Flensborg Avis.

Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at sende en mail til biblioteket – dcb@dcbib.dk.

Mail bliver besvaret løbende.

07.44 Nordfrisland forbyder alle arrangementer

Med øjeblikkelig virkning forbyder Nordfrisland Amt alle offentlige arrangementer. Forbuddet omfatter teateropførelser og andre forestillinger, sportsarrangementer med publikum, byfester, foredrag, grupperejser samt offentlige begivenheder i messehaller, sportshaller, restaurationer, forsamlingshuse. Også indendørs loppemarkeder er forbudte. Alle museer er lukkede.

Kun private fester er undtaget, hvis der udelukkende forventes inviterede gæster. Også gudstjenester og andre begivenheder med religiøs baggrund må finde sted.

Forordningen gælder foreløbig indtil fredag den 10. april. Overtrædelser vil blive straffet.

– Delstatsregeringen har bedt alle amter og de amtsfri byer om at træffe passende forholdsregler. Vi indskrænker aktiviteterne i det offentlige rum. Det er hårdt for såvel arrangører som publikum. Men vi vil forhindre, at corona kan brede sig ukontrolleret, siger landråd Florian Lorenzen.

07.29 Günther sender appel om solidaritet

Alle mennesker må nu stå sammen og støtte hinanden gensidigt for at forsinke udbredelsen af coronavirus. Det gælder om at udvise ansvarlighed. Nu er der brug for solidaritet og nabohjælp, lyder det i en appel fra Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther.

17:03 Frivillige hjælper risikopersoner

Midt i aflysninger, hamstring og usikkerhed i forbindelse med corona-smitten er der også flere frivillige, der melder sig for at hjælpe risikopersoner.

SSWUngdom har i et Facebook opslag tilbudt at hjælpe personer, der tilhører en risikogruppe, med indkøb, hundeluftning eller andre ærinder. Umiddelbart kan de hjælpe i områderne omkring Flensborg, Harreslev, Kiel, Bydelstorp, List på Sild eller Rendsborg, men skriver også at man er velkommen til at kontakte dem selvom man bor i andre områder – »vi finder en løsning«.
Man kan kontakte dem på SSWUngdom@ssw.de

Også den frivillige forening »Menschlichkeit Leben e.V« i Flensborg tilbyder at hjælpe personer, der tilhører risikogrupper, med ærinder, spørgsmål eller hvad der måtte være behov for. De kan kontakteres på 0461-480 85692 eller info@ml-ev.de.

16:57 Bibliotekket i Husum lukker

Stadtbibliothek i Husum lukker fra på mandag. Alle arrangementer der skulle holdes på stedet aflyses.

Man kan stadig aflevere bøger og andet lånt materiale via deres »medienkasten« ved sideindgangen. Man kan også forlænge sine bøger via telefon eller mail. Der vil ikke blive pålagt nogen rykkergebyrer i den lukkede periode.

16:55 Mikkelberg holder lukket

På grund af den aktuelle smittefare holder kunstcentret Mikkelberg lukket fra mandag d. 16. marts frem til 20. april.

Udstillingen med Leif Dahl og Ingwer Paulsen er udskudt og vil i stedet blive vist til sommer.

Næste udstilling er »Islandsk sjæl« med Helga Kristmundsdóttirs naturbilleder, som forhåbentlig vil kunne åbne efter planen den 25. april kl. 15.

16:38 Sygehuse kontrollerer besøgende

Helios Klinikum i Slesvig tillader nu kun besøg ved patienter i særlige tilfælde. Besøg skal være aftalt med afdelingen i forvejen.

Sygehusene St. Franziskus og Diako i Flensborg tillader også kun besøgende i aftalte tilfælde. I begge sygehuse vil det kun være muligt at komme ind igennem hovedindgangen. Alle andre indgange bliver låst.

På Diako sygehuset er der blevet indrettet et telt ved hovedindgangen. Alle, udover medarbejdere, der vil ind på sygehuset skal igennem dette telt, hvor en medarbejder skal bekræfte besøgets nødvendighed.

16:03 Aktuelle corona-tal for Slesvig-Holsten

Socialministeriet for Slesvig-Holsten har offentliggjort aktuelle tal for positiv-smittede i delstaten.

14:12 Første bekræftede corona-tilfælde i Nordfriesland

Som et af de sidste amter i landet har Nordfriesland amt nu bekræftet det første tilfælde af corona-smitte. Personen er kommet hjem fra en ferie i et risikoområde.

Personen bor alene og er i hjemmekarantæne og har det efter omstændighederne godt. Hvis symptomerne forværres vil hun blive flyttet til et sygehus for at modtage videre behandling.

13:54: Danevirke Museum holder Corona-lukket

Danevirke Museum følger de offentlige museer i Slesvig-Holsten og lukker for al publikumstrafik på stedet fra lørdag den 14. marts til tirsdag den 20. april.

Det er stadig muligt at tage en spadseretur i Danevirke Arkæologiske Park ved museet.

12:32: Muslimer dropper fredagsbønnen

De tyske muslimers centralråd (ZMD) har opfordret moskeerne i hele landet til at aflyse fredagsbønnen og alle andre aktiviteter i menighederne til udgangen af marts.

11:47: Slesvig-Holsten lukker ned

Slesvig-Holstens sundhedsministrium og uddannelsesministerium har netop meddelt, at samtlige skoler og daginstitutioner lukker fra på mandag og foreløbig indtil efter påskeferien  – altså til og med søndag den 19. april. De danske skoler har indtil videre meldt ud at de er lukket til og med den 13. april.

For elever i 7.-13. klasse gælder:
Alle eksamener skubbes til de planlagte tidspunkter for sygeeksamen efter påskeferien.

For 1.-6. klasse gælder:
Indtil onsdag den 18. marts er det muligt at få passet sit barn på skolen, hvis:

Begge forældre eller en enlig forsørger arbejder inden for et af de områder, der er nødvendige for at opretholde samfundets vigtige funktioner, og der ikke kan findes alternative pasningsmuligheder.

Det drejer sig om forældre, der er ansat i eksempelvis sundheds- eller forsyningssektoren, hos politi eller brandværn eller lærere og pædagoger.

Den 18. marts tages der stilling til det videre forløb.

For daginstituioner gælder:
Indtil fredag den 20. marts er det muligt at få passet sit barn på skolen under følgende forudsætninger: Begge forældre eller en enlig forsørger arbejder inden for et af de områder, der er nødvendige for at opretholde samfundets vigtige funktioner, og de ikke kan finde alternative pasningsmuligheder.

Det drejer sig om forældre, der er ansat i eksempelvis sundheds- eller forsyningssektoren, hos politi eller brandværn eller lærere og pædagoger.

Den 20. marts tages der stilling til det videre forløb.

Delstatsregeringen vil senere i eftermiddag beslutte, hvad der yderligere skal gøres i kampen mod udbredelsen af coronavirus.

Læs mere her. 

11: 11: Når skolerne lukker

Lærere og elever på både danske og tyske skoler i Flensborg opfordres til at tage fagmaterialer, bøger m.m. med hjem fredag, så de om nødvendigt kan arbejde hjemmefra.
Der arbejdes i Flensborg på at have en nødbemanding parat mandag morgen til at informere de forældre, som muligvis ikke har fået beskeden om lukninger.

10:55: Flensborg lukker ned

Flensborg Kommune har besluttet at lukke følgende institutioner fra på mandag:

  • Alle børnehaver
  • Alle skoler
  • Jugendaufbauwerk
  • Stadtbibliothek
  • Volkshochschule
  • Alle museer

Det er desuden ikke muligt for andre at gøre brug af idrætsanlæg eller skoler.

Overborgmester Simone Lange beder om forståelse for, at kommunen har valgt disse forholdsregler i kampen mod udbredelsen af coronavirus. »Sundheden i vores by er af højeste prioritet, og derfor har vi besluttet os for at tage dette skridt«, lyder det fra rådhuset.

Rådhuset har lukket for offentligheden mandag og tirsdag. Det er målet at åbne igen onsdag, men i ændret omfang.

10:20: Oksevejens personale sendt hjem

Der er ikke længere mulighed for at få sit barn passet i hverken Oksevejens Børnehave eller Oksevejens Skole. Personalet er blevet sendt hjem.

10:04: 100 års-jubilæumsudstilling åbner i stilhed

Åbningen af udstillingen »100 Jahre Volksabstimmung – 1920-2020« på Richard Haizmann Museum i Nibøl lørdag den 14. marts er aflyst. Indtil videre gælder aflysningen kun den officielle åbning og ikke selve udstillingen, der derfor vil kunne ses fra lørdag kl. 15 og frem til den 16. maj.

09:43: Universitet og Hochschule suspenderer undervisning

Europa-Universitetet i Flensborg og Hochschule Flensburg har aflyst alle face to face-forelæsninger, foreløbig indtil den 19. april. I stedet vil der i vid udstrækning tilbydes online-forelæsninger.

I modsætning til andre universiteter har Europa-Universitetet allerede taget hul på forårssemestret. Her er det kun de studerende og ikke de ansatte i forvaltningen eller på forskningsområdet, der er omfattet af aflysningerne.

Hochschule Flensburg holder fast i semesterstarten, der er i næste uge.

08:45: Bogbusser bliver i garagen

Slesvig-Holstens biblioteksforening (Büchereiverein Schleswig-Holstein) har besluttet at indstille kørslen med bogbusserne på landet fra mandag den 16. marts. De 13 bogbusser bliver foreløbig i garagen til efter påskeferien.
Lånefristerne forlænges automatisk.

08:31: Friisk Foriining aflyser generalforsamling

Friisk Foriining/Frisisk Forening har valgt at aflyse sin generalforsamling og præsentation af bogen »Das Gasthaus an der Themse«, der skulle have fundet sted i restaurant Fraschlönj den 26. marts. Begge dele søges gennemført til sommer.

08:20: Harreslev dropper affaldsindsamlingen

Harreslev Kommune har valgt at droppe sin deltagelse i den landsdækkende affaldsindsamling lørdag den 14. marts.

8:12: Flensborg Nord aflyser ældrearrangementer

I Flensborg Nord har man besluttet at aflyse følgende arrangementer i ældreklubberne:
Sejlklubben: Morgenmaden den 17. og 31. marts samt den 14. april.
Spætteklubben: Stor lotto den 27. marts, morgenmaden den 5. april og lille lotte den 15. april.

07:12: Tysk håndboldlandskamp aflyst

Den nye træner for Tysklands håndboldherrer, Alfred Gislason, må vente med at få debut i spidsen for holdet. Landskampen mod Holland, der skulle have været spillet uden tilskuere i Magdeburg fredag kl. 18, er blevet aflyst. Det er det hollandske forbund, der har aflyst alle aktiviteter – og dermed også landskampe – på grund af coronavirus.

23:00 Vi er tilbage med live-opdateringer fra klokken 7 fredag morgen

22:05: Oksevejen lukket fredag

Oksevejens Børnehave og Oksevejens Skole i Flensborg holder lukket fredag. Personalet er indkaldt, men forældrene har fået mail om, at deres børn ikke skal komme. Oksevejens Skole har to børn i karantæne , som skulle have haft kontakt til elever fra skoler i Hanved Kommune, der er blevet lukket efter et corona-tilfælde i nærområdet.

21:43: “Jeg vil have skolerne lukket fra på mandag”

Lübecker Nachrichten har netop citeret Slesvig-Holstens sundhedsminister Heiner Garg for at sige, at han fredag eftermiddag præsenterer sine ministerkolleger for et forslag om at lukke alle skoler fra på mandag. De skal forblive lukkede til og med fredag den 17. april.

21:31: Massive indgreb i Tyskland frem til den 20. april

Bayerns ministerpræsident Markus Söder sagde på et pressemøde torsdag aften i Berlin, at Tyskland nu vil omsætte den kombination af skolelukninger og forbud mod forsamlinger, som virus-eksperterne siger kan forsinke udbredelsen af corona-virus. Söder sagde helt konkret, at de mange indgreb mod sociale kontakter skal virke i mindst fire uger for at have en effekt. Derfor mødes forbundsregeringen og delstaterne igen omkring den 20. april for at gøre status og beslutte de næste træk. Ligesom Danmark og andre lande vil man bruge de kommende uger på at opruste sygehusene til de mange forventede indlæggelser som følge af corona. Tyskland har allerede over 28.000 sengepladser med respirator og står dermed godt rustet sammenlignet med andre lande. Danmark har kun omtrent en fjerdedel af den tyske kapacitet, hvad angår respiratorer.

21:24: Merkel forventer skolelukninger

Forbundskansler Angela Merkel meddelte på et pressemøde i Berlin torsdag aften, at hun forventer, at samtlige delstater i løbet af et par dage følger Bayerns eksempel med at lukke hele undervisningsektoren, ligesom det er sket i Danmark.
Delstatsregeringen i Kiel vil på et møde fredag tage stilling til skolelukninger. Noget kunne altså tyde på, at også det danske mindretals 43 skoler kan være lukkede fra på mandag.

19:44 »HansePferd« messe aflyst

Messen HansePferd, der samler tusindvis af hesteentusiaster i Hamborg, er blevet aflyst. Det skyldes forbuddet mod forsamlinger på over 1000 personer. Messen skulle have fundet sted fra den 24. til den 26. april.

Sidste gang HansePferd fandt sted i 2018 var der godt 50.000 deltager.

Det vil ikke være muligt at udskyde arrangementet til et senere tidspunkt.

Den næste HansePferd vil, som planlagt, finde sted fra 29. april til den 1. maj 2022.

18:58 Nordschleswiger chefredaktør i karantæne

Efter en skiferie i Tyrol er Der Nordschleswigers chefredaktør Gwyn Nissen i hjemmekarantæne.

På nuværende tidspunkt har han ingen sygdomssymptomer.

Læs hans karantæne-beretning her

18:49 SSW opfordrer til at lukke skoler

»Luk alle skoler og uddannelsesinstitutioner omgående, for at minimere udbredningen af corona-virusset.« Sådan lyder det fra SSWs gruppeformand i landdagen Lars Harms. De anbefaler det samme for biblioteker, fritidshjem, teatre, museer og ældreklubber.

18:33 Første corona-smittede i Flensborg

Flensborg kommune bekræfter til aften det første smitte-tilfælde af coronavirus i Flensborg. Personen er i karantæne og bliver behandlet.

17:34 Andet corona-tilfælde i Slesvig-Flensborg

Slesvig-Flensborg amt bekræfter på sin hjemmeside, at der er blevet bekræftet endnu et corona-tilfælde i kommunen. Det drejer sig her om en person fra samme gruppe, der er vendt hjem fra en rejse til Østrig, som også den første smittede var en del af. Personen befinder sig i karantæne.

For at mindske smitterisikoen har amtet valgt at lukke alle skoler og dagtilbud i kommunerne Hanved, Skovlund, Store Vi og Lindved.

17:20 Også Dansk Sundhedstjeneste er påvirket:

Indskolingsundersøgelser, mødregruppen samt tandlægens og tandplejens aktiviteter, er aflyst frem til 10. april. Spædbarnsbesøg, enkeltsamtaler, rådgivninger og særlige behovsundersøgelser vil blive søgt gennemført som planlagt. De børn og unge, som i øjeblikket opholder sig på Kystsanatoriet, vil blive kørt hjem i morgen fredag

16:42 Dansk Centralbibliotek lukker i 14 dage

Idet de danske biblioteker har lukket ned fra i dag, giver dette Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig en række udfordringer som del af det danske bibliotekssystem. Hertil kommer, at biblioteket heller ikke længere kan være mødested i en tid med en så smittefarlig virus.

På den baggrund har formandskabet i løbet af i dag vurderet, at for at beskytte alle mest muligt bliver biblioteket lukket for offentligheden fra lørdag den 14. marts og 14 dage frem: lukningen gælder Flensborg bibliotek, de 2 bogbusser og filialerne i Slesvig, Husum, Egernførde.

Biblioteket vil på hjemmesiden løbende give status og henvise til en række digitale tilbud som f.eks. e-Reolen.

Lånere vil derudover modtage konkret information i forhold til reserveringer, lånefrister mv.

16:36 Flensborg kommune aflyser arrangementer

Flensborg kommune oplyser, at de aflyser alle arrangementer frem til den 22. marts. Deriblandt også åbningen af genforeningsudstillingen »Perspektivwechsel 2020 – 100 Jahre Grenzgeschichten« på Museumsberg. 

Kommunen råder arrangører i byen til at aflyse alle arrangementer med over 100 deltagere for at mindske smittespredelsen.

Goetheschule holder lukket, indtil videre i morgen, fredag.

Ønsker man informationer om situationen i Flensborg kan man ringe til den nye info-telefon på (0461) 858585. Der kan ikke gives medicinsk rådgivning under dette nummer.

16:21 Campusbad aflyser jubilæumsfest

I forbindelse med spredningen af corona har Campusbad i Flensborg valgt at aflyse en række arrangementer i forbindelse med deres 10-års jubilæum. Der vil på et senere tidspunkt blive fastlagt nye datoer for festlighederne.

Det er dog stadig muligt at besøge svømmehallen som normalt.

15:56 DGF udskyder generalforsamling

Dansk Gymnastikforening (DGF) udskyder sin generalforsamling den 26. marts. Den nye dato er endnu ikke fastlagt.

15:54 Skolekontoret aflyser elevpraktikker

Skolekontoret aflyser alle elevpraktikforløb i foråret 2020.

Aflysningen af alle praktikforløb skyldes den aktuelle coronasituation. I den forbindelse reduceres alle aktiviteter uden for skolen mest muligt.

15:50 Flensborg opretter info-telefon

I Flensborg er der blevet oprettet en corona info-telefon. Nummeret er: 858585

15:43 Mellem-Angel kommune lukker ned

Mellem-Angel (Mittelangeln) kommune lukker ned for alle møder såvel som kurser.

Kommunen vil fysisk være lukket, men det vil stadig være muligt at kontakte medarbejdere via telefon og e-mail.

15:18 SdU aflyser sendemandsmøde

På grund af den seneste udvikling med corona-virus, har Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger valgt at aflyse Sendemandsmødet.

En ny mødedato følger snarest.

15:14 Opdaterede corona-tal for Slesvig-Holsten

Socialministeriet for Slesvig-Holsten har offentliggjort aktuelle tal for positiv-smittede i delstaten.

15:10 Centralbiblioteket lukker i 14 dage

Dansk Centralbibliotek lukker i 14 dage.

Mere information følger.

14:37 Parlamentarismen fortsætter trods corona

Landdagens politikere mødes i udvalg, partierne mødes i deres respektive grupper, og landdagen planlægger indtil videre ikke at aflyse næste uges plenarforsamlinger. Så indtil videre fortsætter parlamentarismen og det lovgivende arbejde i Slesvig-Holsten på trods af corona-virussen.

Til gengæld er alle offentlige arrangementer i form af debatmøder, besøgsgrupper og lignende aflyst, indtil videre frem til 10. april.

Aflysningerne sker for at være på den sikre side, selv om landdagens offentlige arrangementer ikke ventes at nå i nærheden af at have 1000 deltagere, som ifølge regeringens udmeldinger fortsat er grænsen for tilladte offentlige forsamlinger.

 14:21 SSW afholder ingen offentlige møder indtil påske

SSW oplyser, at landsforbundet har aflyst alle offentlige møder indtil påske og anbefaler, at alle partiorganer (f.eks. amter og distrikter) gør det samme.

Foreløbig er alle på medarbejdere på arbejde. Her afventes udmeldingerne fra de tyske offentlige myndigheder.

14:09 Grænseforeningen: Sigurd Barrett koncerter aflyst

Grænseforeningens sekretariat er lukket fra i eftermiddag og frem til den 30. marts. Alle medarbejdere arbejder hjemme og kan kontaktes via e-mail og telefon.

Alle koncerter med Sigurd Barrett er aflyst frem til den 30. marts. De henstiller til at lokalforeningerne aflyser alle øvrige arrangementer i samme periode.

De arbejder på at gennemføre Sendemandsmødet den 2-3. maj, men er fuldt opmærksomme på, at der kan komme skærpelser.

13:36 Telefonkæder skal begrænse smitte i Rendsborg-Egerførde

Alle bryllupper, fødselsdage og andre arrangementer med mellem 100 og 1000 personer skal i Rendsborg-Egernførde Amt indgive data på alle deltagere til og med den 19. april. Listen over personerne skal anvendes, hvis en deltager får bekræftet coronavirusset. Derefter skal en telefon- eller e-mailkæde sættes i gang, så alle hurtigstmuligt er i karantæne. Det er amtets første initiativ til at begrænse smitten ved store foranstaltninger.

Arrangørerne skal indsende ansøgningen 14 dage før arrangementet til forvaltningen.

Dem som planlægger arrangementet står selv for at indsamle data på alle deltagere. Hvis de ikke formår at gøre det, så skal arrangementet aflyses.
– Det er ikke vores formål at lukke store sammenkomster ned, men vi har selvfølgelig rettighederne til det. Hvis dem der planlægger arrangementet kan overholde kravene, så kører altid videre som normalt. Det bliver dog hurtigt tydeligt for dem, hvis de ikke kan overholde kravene, siger leder Jonathan Fahlbusch sundhedsafdelingen i Rensborg-Egernførde Amt.

Udenover holdelse af kravene ingen arrangement er amtets budskab. Derudover er arrangementer på over 1000 personer forbudt.

13:20 Harreslev kommune aflyser alle arrangementer

Alle arrangementer i borgerhuset i Harreslev er indtil videre aflyst. Det gælder også teaterstykket med gruppen »Broschmann und Finke«. Forestillingen vil sandsynligvis blive indhentet til efteråret.

Billetter til stykket »Die Tanzstunde« kan refunderes, der hvor de er købt eller online på Reservix.

13:04 Al fodbold i Slesvig-Holsten aflyst

Fodboldforbundet i Slesvig-Holsten melder ud, at de udsætter alle kampe i delstaten indtil videre. Det gælder alle rækker og aldersklasser. Det sker efter landdagens anbefalinger. Læs mere på FL-Arena.

12:44 Gudstjenester og konfirmationsundervisning aflyses

Dansk Kirke i Sydslesvig følger retningslinierne fra Danmark og aflyser indtil videre alle gudstjenester såvel som konfirmationsundervisning og andre aktiviteter.

12:23 Brandværn aflyser arrangementer

Brandværnets hovedorganisation i Slesvig-Holsten »Landesfeuerwehrverband« aflyser alle arrangementer og videreuddannelser frem til den 30. april.

12:07 TSV Slesvig aflyser alle aktiviteter

Fra i morgen, fredag, indstiller TSV Slesvig alle aktiviteter, det omfatter også kurser, træning og den årlige generalforsamling.

Indtil videre vil al aktivitet blive genoptaget den 20. april.

11:37 SSF aflyser alle kulturarrangementer

Sydslesvigsk forening, SSF, aflyser alle kulturarrangementer og større arrangementer.

– Vi fastholder helt lokale arrangementer i form af enkelte distriktsgeneralforsamlinger og hovedstyrelsesmødet, fordi de involverer lokale folk, der alligevel mødes i dagligdagen, mens alle arrangementer med folk udefra aflyses, siger SSFs kommunikationschef Rasmus Meyer.

SSF samarbejder med andre aktører om flere arrangementer, og har eksempelvis ikke kontrol over lokale besøgsgrupper, der måske fastholder deres engagement. Det er op til de lokale grupper.

Til gengæld aflyses SSFs egne arrangementer, fra afstemningsmødet lørdag i Borgerforeningen, de lokale ældreklubber og musikarrangementer, herunder mindretallenes Melodi Grandprix, samt Folketingets besøgstur i Sydslesvig og besøget af den danske kulturminister, Joy Mogensen, hvor hun skulle have underskrevet en Unesco-aftale. 

Aflysningerne gælder i første omgang de næste 14 dage, hvorefter SSFs ledelse vil tage stilling til situationen igen.

11:30 Aktivbus: Stig ind bag i busserne

Busselskabet Aktivbus lukker fra i morgen, fredag, dørene forrest i busserne og afskærmer chaufføren fra resten af bussen. Passagerer skal stige ind bag i busserne i stedet.

Det sker for at mindske smitterisikoen i forbindelse med køb og betaling af billetter. Aktivbus opfordrer til at at købe billetter i forvejen for eksempel på busstationerne. Der vil også blive indrettet et yderligere billetsalg på Søndertorv (Südermarkt) i myldretiden.

11:05 Besøgsstop på sygehusene

For at minimere smitterisikoen indfører Klinikum Nordfriesland besøgsstop på deres klinikker i Husum, Nibøl og Før-Amrum. Fra nu af vil det kun være muligt at besøge indlagte patienter i nødstilfælde og efter aftale med den behandlende læge.

Sygehusene St. Franziskus og Diako i Flensborg fraråder alle besøg og opfordrer også til at kontakte stationen inden besøg.

10.10: DHK aflyser fredagens håndboldkamp

Flensborg. Dansk Håndbold Klub Flensborg, DHK, aflyser fredagens kamp mod HSG Eider Harde.

– Det er en rent forebyggende foranstaltning, siger teammanager Tobias Dahm til mediet Fl-Arena.

Ifølge Tobias Dahm er alle spillere i DHH friske og raske. Alligevel har klubben og førsteholdet besluttet sig til dette skridt.

– Tingene sker jo meget hurtigt, og vi har ganske enkelt følt os forpligtet til at reagere, forklarer Tobias Dahm.

Den slesvig-holstenske regering har tirsdag opfordret de ansvarlige til grundigt at overveje risikoen i forbindelse med arrangementer med under 1000 deltagere. I gennemsnit er der altid nogle hundrede tilskuere til DHKs kampe.

Håndboldsammenslutningen Kreishandball-Verband Flensburg har besluttet også at udskyde alle øvrige kampe i weekenden, skriver Fl-Arena.

09.48: Socialdemokrater dropper landsmøde

Kiel. Socialdemokraterne i Slesvig-Holsten har besluttet at aflyse deres ekstraordinære landsmøde den 21. marts på grund af truslen fra coronavirus.

– Alles sundhed ligger os meget på sinde og har naturligvis prioritet. Efter grundig overvejelse har vi derfor besluttet at aflyse landsmødet den 21. marts. Med aflysningen vil vi yde vores bidrag til at bremse og inddæmme coronavirussen, lyder det i en udtalelse fra partiets ledelse.

Det politiske arbejde fortsætter dog i de kommende uger. Partiet forventer således i juni at præsentere et oplæg om et moderne arbejdsmarked.

00.30 Brandværn aflyser kurser

Rendsborg. De frivillige brandværn i Rendsborg-Egernførde Amt udskyder samtlige kurser og videreuddannelse frem til den 16, april. Det meddeler værnenes sammenslutning i amtet.

23.35: Forårsmarked i Flensborg bliver aflyst

Flensborg. Flensborg aflyser forårets krammarked (Jahrmarkt) på grund af coronavirus. Det oplyser overborgmester Simone Lange i en pressemeddelelse onsdag aften.

Arrangementet skulle have fundet sted fra den 3. til den 13. april på Exe i Flensborg.

I Flensborg er der foreløbig ingen bekræftede tilfælde af corona. Til gengæld er en mand i Hanved testet positiv.

– Beslutningen om at aflyse markedet er ikke faldet os let. Vi er bevidst om, at mange mennesker i byen og omegnen har glædet sig til begivenheden. Også for aktørerne på markedet har arrangementet i Flensborg en særlig betydning. Men på grund af smittefaren anser vi en aflysning som uundgåelig, fordi markedet tiltrækker mange besøgende fra Flensborg og et stort opland, forklarer Simone Lange.

19.59: Første Coronasmittede i Slesvig-Flensborg Amt er fra Hanved

Hanved. Den første coronasmittede fra Slesvig-Flensborg Amt er fra Hanved. Manden har været med i en rejsegruppe på syv person er, der for seks dage siden vendte hjem fra en skiferie i Østrig, oplyser landråd Wolfgang Buschmann, skriver nyhedsbureauet dpa.
Den smittede er i karantæne. Hans hustru er lærer på en skole i Hanved. Derfor er såvel byens danske som den tyske skole foreløbig blevet lukket. Det samme gælder for børnehaverne.
Tre andre deltagere i skiferien har ligeledes symptomer og bliver testet for smitte. De kommer også alle fra Hanved og omegn.

18.53 To danske skoler lukkes og skoleforeningens aktiviteter indskrænkes

Undervisningsministeriet i Kiel har i dag med baggrund i Corona-udfordringerne forbudt alle klasserejser, lejrskoler, Hjerpsted Feriekoloni skoleudflugter m.m. med rejsemål udenfor Slesvig-Holstens grænser frem til sommerferien 2020. Det betyder, at desværre at vi bliver nødt til at aflyse vores store projektet UngGenforening2020 i uge 20. Vi er i gang med at se på mulige alternativer i det nye skoleår.

Skoleforeningen følger desuden den beslutning, som Slesvig-Flensborg Amt har taget i dag og lukker sine skoler og dagtilbud i Hanved og Skovlund foreløbig til og med fredag. Myndighederne har henstillet, at vi også lukker vores institutioner i de to landsbyer. Dette gælder for børn unge og ansatte.

Rejser i risikoområder – forældre og børn: Slesvig-Holsten har indført skærpede regler for institutioner som skoleforeningen med henblik på personer, der vender tilbage fra rejser i risikoområder. Disse regler har betydning for såvel ansatte som forældre og børn og skal overholdes, understreger skoleforeningen.

De skærpede regler går ud på, at alle personer som indenfor de seneste 14 dage og indtil videre har opholdt eller opholder sig i et risikoområde, ikke må komme på en af skoleforeningens  institutioner i 14 dage efter hjemrejsen. Det gælder også forældre og børn.

Det fremgår, at risikoområder til enhver tid fastlægges af Robert Koch Instituttet i Berlin.

Skoleforeningen har besluttet, at der i den kommende tid ikke skal finde stævner eller større møder sted i foreningens regi. Lige nu gælder det kommende idrætsstævner og Stormester i Oplæsning.

Er man i tvivl om et møde, skal man kontakte centraladministrationen.

Almindelige arbejdsmøder, forældremøder og kurser gennemføres, det samme gælder Skoleforeningens valgmøder og fællesrådsmødet, hvor det

forudsete deltagerantal ikke er i nærheden af den fastsatte grænse på 1000. Skoleforeningen opfordrer naturligvis til, at handler ansvarlig i forbindelse med deltagelse i disse møder. Hvis man har været i et risikoområde, må man ikke deltage i nogle møder.

Skoleforeningen opfordrer også til, at man opfører sig ansvarligt i forhold til de anbefalinger, der gives om håndhygiejne med mere.

17.50: Jobmesse i Nordfrisland er aflyst

Husum. Nordfrisland Amt aflyser nu den planlagte jobmesse for flygtninge. Messen skulle have fundet sted på amtsgården i Husum den 14. marts.

Beslutningen kommer, efter den slesvig-holstenske regering på grund af smittefare har bedt de ansvarlige om at overveje at udskyde arrangementer, selv om de har færre end 1000 deltagere. Større arrangementer har delstaten allerede forbudt.

– Det forholder vi os til. Selv om vi endnu ikke har tilfælde af coronavirus i Nordfrisland, vil vi ikke løbe nogen risiko, forklarer Axel Scholz, der er leder af Nordfrislands jobcenter.

Godt 30 virksomheder, sammenslutninger og andre organisationer var tilmeldt jobmessen, hvor man regnede med at få besøg af omkring 150 flygtninge og immigranter.

17.37: Fire børnehaver i Skovlund og Hanved er lukket

Skovlund. Efter ordre fra sundhedsmyndigheder lukker den protestantiske kirke i Slesvig-Flensborg Amt nu foreløbig sine tre daginstitutioner i Skovlund. Det drejer sig om følgende børnehaver: Großer Regenbogen, Kleiner Regenbogen og Die Arche. Det skriver kirken i en pressemeddelelse.

Myndighederne har beordret daginstitutionerne lukket, fordi der er mistanke om smitte med coronavirus i den nærliggende,tyske skole.

Også kirkens børnehave i Hanved er lukket af samme årsag.

17.12: 27 er nu smittet med Corona i Slesvig-Holsten

Kiel. 27 personer i Slesvig-Holsten er nu smittet med coronavirus. Sådan var status ved den seneste opgørelse onsdag eftermiddag.
– Enhver må bidrage til at minimere risikoen for smitte, selv om det er til besvær for den enkelte, siger sundhedsminister Heiner Garg til nyhedsbureauet dpa.

Blandt de smittede er også en 34-årig, børnelæge på universitetshospitalet i Kiel. Kvinden vendte i weekenden hjem fra en ferie i Østrig og gik atter på arbejde mandag. 42 personer i kvindens private og professionelle omgangskreds skal nu testes. Det handler blandt andet om syv læger samt tre medlemmer af plejepersonalet.

Heiner Garg appellerer til borgerne om i videst muligt omfang at undgå besøg på sygehuse og plejehjem.

16.33: Kommunale aktiviteter bliver indskrænket

Slesvig-Flensborg Amt anbefaler i forlængelse af meldingerne om coronavirus, at de ansvarlige skal overveje risikoen ved at gennemføre også mindre arrangementer. På den baggrund har Midangel Kommune (Gemeinde Mittelangeln) besluttet at indstille en række aktiviteter foreløbigt.

Folkehøjskolen, familiecentret, indretningen Bildungslandschaft, samt biblioteket i Satrup holder lukket fra næste uges begyndelse.

Planlagte møder i kommunale sammenhænge er ligeledes udsat.

Kommunen har samtidig informeret de lokale foreninger, der har mange ældre medlemmer.

– Med denne beslutning efterkommer vi ikke mindst vores ansvar for at beskytte vores ældre medborgere, forklarer borgmester Britta Lang i en pressemeddelelse.

For om muligt at bryde smittekæden er samtlige besøg for børn og unge på samlingsstedet i-Punkt aflyst frem til påskeferien.

Åbningstiderne i amtsdistriktet for det centrale Angel (Amt Mittelangeln) bliver indskrænket en smule. Således er der foreløbig ikke offentlig adgang til amtsdistriktets kontor om onsdagen, ligesom man fremover skal have en forudgående aftale for at gøre brug af de såkaldt lange tirsdage om eftermiddagen.

Baggrunden for de forkortede åbningstider er, at amtsdistriktet i udstrakt grad benytter muligheden for at lade de ansatte arbejde hjemmefra.

– De ansatte skal heller ikke deltage i arrangementer med deltagere fra flere forskellige steder samt større arbejdsgrupper, siger Britta Lang, der også er leder af amtsdistriktet.

Områdets brandværn er et centralt element i den offentlige sikkerhed. Brandværnenes medlemmer er derfor blevet indgående informeret.

16.01. Unge fra mindretal må opgive at mødes.

Knivsbjerg. De unge, europæiske folkegruppers påskeseminar Grenzland 2.0 – 100 years of best practice en blevet aflyst. Det sker, efter de danske myndigheder har tilrådet de ansvarlige at overveje risikoen for coronasmitte også ved mindre arrangementer.

Arrangementet skulle have fundet sted på Knivsbjerg mellem den 3. og den 9. april.

Beslutningen er truffet i samråd mellem de europæiske folkegruppers ungdomsorganisationers sammenslutning, JEV, samt DJN og SdU, der er organisationerne for de unge i henholdsvis det tyske og det danske mindretal i det dansk-tyske grænseland.

For øjeblikket er det uvist, om seminaret kan gennemføres på et senere tidspunkt.

15.16: Smittefare stopper grandprix

På baggrund af regeringens og sundhedsmyndighedernes opfordring til at overveje, om smitterisikoen ved et arrangement med færre end 1000 deltagere giver anledning til at udskyde eller aflyse arrangementet, er det besluttet at aflyse det europæiske melodi-grandprix for regional- og mindretalssprog LIET International, der skulle have fundet sted 3. og 4. april på Gazzværket i Aabenraa. Det oplyser det tyske mindretals kulturorganisation Bund Deutscher Nordschleswiger.

– Sammen med Aabenraa Live er vi nået frem til, at smitterisikoen ved semifinalen d. 3. april og finaleshowet d. 4. april er for stor i forbindelse med det forventede antal personer publikum, medhjælpere, kunstnere. Samtidig har vi konkluderet, at deltagelsen af de ca. 100 udenlandske kunstnere, som allerede ankommer til Sønderjylland d. 31. marts, udgør en uforsvarlig smitterisiko, Om vi kan gennemføre LIET Iinternational senere, vides endnu ikke, skriver Bund Deutscher Nordschleswiger.

Allerede købte billetter bliver refunderet.

14.55: Corona lukker tyske skoler i Hanved og Skovlund

Hanved. Den tyske folkeskole i Hanved, Gemeinschaftsschule Handewitt, er foreløbig lukket frem til og med fredag. Lukningen skyldes, at der er bekræftede tilfælde af coronavirus i forældrekredsen, ligesom der er mistanke om smitte blandt børn. Det skriver skolen i et opslag, der er hængt op på stedet.

Skulle der også opstå mistanke om smitte i børnehaven, vil forældrene blive kontaktet telefonisk.

Også den tyske skole i Skovlund er lukket. Her har forældre modtaget følgende besked:

Vi har en begrundet mistanke om en coronainfektion i tilknytning til vores skole. Sundhedsmyndighederne i Slesvig (Gesundheitsamt Schleswig) har besluttet, at skolen og pasningsordningen foreløbig skal lukkes. I tilfælde af spørgsmål, henvend Dem venligst til Gesundheitsamt Schleswig.

Vi beder om, at De regelmæssigt henter information om den aktuelle situation på skolens hjemmeside.

14.40: 60 unge i karantæne: Skoleelev i Rendsborg testet positiv

Rendsborg. En elev på erhvervsskolen Berufsbildungszentrum i Rendsborg er testet positiv for coronavirus, skriver mediehuset SHZ på nettet. Den berørte person havde deltaget i en klassetur til Zillertal i Østrig. På rejsetidspunktet var stedet ikke udpeget som et risikoområde.

Efter hjemkomsten havde flere elever symptomer på forkølelse, hvilket fik skolen til at kontakte sundhedsmyndighederne, der tirsdag aften bekræftede, at en elev var smittet.

I alt er 60 elever samt deres nærmeste familie sat i karantæne, fordi de har har været i kontakt med den smittede elev eller deltaget i klasseturen.

De øvrige elever kunne derefter selv beslutte, om de ville fortsætte undervisningen. I stort tal valgte de at forlade skolen.

Skoleleder Marc-Olaf Begemann fortæller til SHZ, at han gerne så skolen midlertidig lukket. Den afgørelse er det dog op til de lokale sundhedsmyndigheder at træffe.

14.32: Nationalpark opgiver partnerdag

Skærbæk. Nationalpark Vadehavet har i dag besluttet at aflyse den årlige, såkaldte partnerdag, som var planlagt til onsdag 18. marts. Det gør centret for at bidrage til at forhindre smittespredning af coronavirus i henhold til de seneste anbefalinger fra myndighederne.

Partnerdagen skulle have været afviklet i Skærbækcentret med forventet mellem 150 og 200 deltagere.

Allerede fredag i sidste uge anbefalede myndighederne, at arrangementer med over 1000 deltagere bliver udskudt eller aflyst, og tirsdag bød på yderligere tiltag og opfordring fra regeringens og myndighedernes side om, at alle skal tage ansvar for at inddæmme smitten af coronavirus. På den baggrund har Nationalpark Vadehavet besluttet aflyse arrangementet.

– Med udgangspunkt i de gældende anbefalinger kunne vi godt have afviklet vores partnerdag, men vi har alle et ansvar for at vise samfundssind, og som en statslig fond påhviler der Nationalpark Vadehavet en særlig forpligtelse til at bidrage til myndighedernes strategi om, at corona-smitten bliver inddæmmet og forsinket mest muligt. Derfor aflyser vi, siger Janne Liburd, der er formand for Nationalpark Vadehavets bestyrelse.

Partnerdagen er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor centret samler nationalparkpartnerne til en dag med oplæg, workshops, inspiration, information med videre om nationalparken. Cantret har for øjekeblikket 210 nationalparkpartnere fra de fire vadehavskommuner, som tilsammen former et stort netværk af virksomheder, institutioner og foreninger, som alle på en eller anden måde har nationalparken som en del af deres daglige virke.

14.14: Foredrag må aflyses

Jens Kjeldgaard-Christiansen, som skulle fortælle om Skurke i litteratur og film på Flensborg Bibliotek onsdag den 18. marts klokken 16, aflyser besøget på grund af de restriktioner Aarhus Universitet har indført som følge af coronavirus.

Biblioteket tilråder, at man tjekker bibliotekets hjemmeside, inden man tager afsted til et arrangement, ide situationen hurtigt kan ændre sig.

Hjemmesiden finder man på dcbib.dk.

14.o4: Sara Blædel udskyder besøg i Flensborg

Sara Blædel aflyser besøget på Flensborg Bibliotek onsdag den 18. marts, og kommer i stedet onsdag den 26. august kl. 19.

Billetter kan refunderes på biblioteket.

Det er Sara Blædels forlag, der har frarådet hende at deltage.

14.00: Prinsesse Benedikte aflyser besøg på Duborg-Skolen

Flensborg. Prinsesse Benediktes besøg på Duborg-Skolen fredag den 13. marts er aflyst på grund af coronasmitten. Det oplyser rektor Heino Aggedam.

Rendsborg. De frivillige brandværn i Rendsborg-Egernførde Amt udskyder samtlige kurser og videreuddannelse frem til den 16, april, Det meddeler værnenes sammenslutning i amtet.

13.52: SDU flytter sendemandsmøde

Flensborg. Situationen omkring Coronavirus har foranlediget SDU til at flytte mødet til Flensborghus og foretage en programændring. Da Sendemandsmødet i skrivende stund endnu ikke er af en størrelsesorden, der absolut nødvendiggør en aflysning, er der dog grund til at træffe
forholdsregler, der minimerer smitterisikoen.

Af denne grund vil programmet kortes ned til det nødvendigste. Det vil sige, at gruppedrøftelserne og aftenfesten bliver aflyst. Vi har valgt Flensborghus fordi de fysiske forhold her er bedre egnede i henhold til minimering af smitterisikoen med en større sal, bedre udluftning og er mindre frekventeret af offentligheden.

SDU gør desuden opmærksom på, at der ved indgangen vil stå håndsprit til rådighed. Derudover bedes deltagerne undgå håndtryk, kindkys og kram samt at begrænse den fysiske kontakt.

Personer, som har symptomer på en luftvejsinfektion, som f.eks. udtalt hoste, feber eller vejrtrækningsbesvær, frarådes deltagelse i generalforsamlingen. Alle andre bedes overholde den såkaldte hosteetikette ved at hoste og nyse i ærmet – ikke i hænderne.

Ældre og personer med kronisk sygdom bør nøje overveje deres deltagelse.

Personer, der er udrejst fra et af de særlige risikoområder efter 2.marts, bedes om ikke at deltage.

Da situationen er uforudsigelig, kan arrangementet blive aflyst med meget kort varsel. I givet fald vil SDU orientere øjeblikkeligt på sdu.de og Facebook.

13.42: Afstemningsmøde er opgivet

Flensborg. Sydslesvigsk Forening (SSF) har besluttet at aflyse afstemningsmødet lørdag aften i Borgerforeningen i Flensborg. Mødet var tænkt som markering af afstemningsdagen i zone 2 for 100 år siden.
SSF ønsker at bidrage til at inddæmme smittefaren af den nye coronavirus og har derfor valgt at udskyde mødet.

–  Vi har et ansvar over for vores gæster lige som over for vores medarbejdere. Derfor vil vi hellere være på den sikre side. Vi satser på, at vi kan gennemføre mødet i løbet af efteråret, siger Jens A. Christiansen, SSF-generalsekretær.

Han henviser til, at der var tilmeldt mange deltagere til mødet, der skulle holdes i et relativt trængt lokale.

Billetter refunderes ved henvendelse til Bysekretariatet Flensborg, 0461-14408-125/126/127 eller billetten@syfo.de.

Foruden afstemningsmødet aflyses mindretallenes Melodi Grandprix, LIET International, der skulle holdes i Aabenraa den 3. og 4. april, Folketingets besøgstur i Sydslesvig mandag den 16. og tirsdag den 17. marts samt skolekoncerterne med Sønderjyllands Symfoniorkestre, der skulle været gennemført i næste uge.

Jens A. Christiansen forklarer, at beslutninger om aflysninger på nuværende tidspunkt træffes fra dag til dag. Det afhænger af myndighedernes udmeldinger og af arrangementernes format. Det betyder, at SSFs øvrige koncerter på nuværende tidspunkt gennemføres.

– Coronavirusen rammer alle i hverdagen. Samtidig skal det være muligt at leve et forholdsvist normalt liv, mener Jens A. Christiansen.

12.54: Folketinget melder afbud

Flensborg. Folketingets Genforeningsrejse med en delegation på 40 medlemmer til Sydslesvig den 16. og 17. marts 2020 er aflyst på grund af situationen med coronavirus.

Det betyder samtidig, at den officielle middag på Ringhotel Waldschlösschen mandag den 16. marts også må aflyses.

– Aflysning af Folketingets Genforeningstur til Sydslesvig er ærgerlig, men corona-situationen er en alvorlig problemstilling for os alle. Så beslutningen er forståelig”, udtaler generalsekretær Jens A. Christiansen.

– SSF havde ellers set frem til at byde en enestående stor folketingsdelegation velkommen her i Sydslesvig forud for de store 2020-arrangementer til sommer. Det ville have været en fantastisk mulighed for at orientere om det danske mindretal, grænselandets historie og det grænseoverskridende samarbejde. Nu må vi se, om vi i samarbejde med Folketinget eventuelt kan gennemføre besøget senere i år, siger Jens A. Christiansen.

12.43 Messe i Husum er aflyst

Husum. Messen Seaside Husum med fokus på sport til vands og til lands den 28. og 29. marts er aflyst på grund af corona.

– En udskydelse er ikke mulig. Vores udstillere er i fuld gang med deres aktiviteter om sommeren, og der er ikke et tidspunkt, der egner sig som alternativ, skriver projektlederne Evke Möller und Claudia Brinz i en pressemeddelelse.

Næste Seaside finder derfor sted den 27. og 28. marts 2021.

12.30: Foredrag må opgives

Flensborg. Tidligere generalkonsul dr. phil. Henrik Becker-Christensens foredrag i Borgerforeningen i Flensborg om folkeafstemningen i i 1920 , lørdag den 14. marts 2020 kl. 18.30 er aflyst.

12.27: Fodboldkamp er droppet

Flensborg. Fredag skulle SC Weiche Flensburg 08 have spillet mod VfB Lübeck i fodboldens Regionalliga Nord. Kampen er nu aflyst på grund af smittefaren.

Alternativet havde efter den slesvig-holstenske regerings forbud mod arrangementer med mere end 1000 deltagere været en dyst uden tilskuere.

Det ønsker hverken holdet fra Flensborg eller modstanderne fra Lübeck.

– Det er ikke en mulighed for hverken os eller VfB Lübeck. Vi mener, at netop dette delstatsopgør fortjener en værdig ramme, skriver SC Weiche Flensburg 08 på klubbens hjemmeside.

11.32 Royalt besøg udgår

Flensborg. Festgudstjenesten med prinsesse Benedikte i Helligåndskirken i Flensborg på søndag i anledning af markeringen af 100-året for grænsedragningen er aflyst på grund af truslen fra coronavirus.

– Det er med stor beklagelse og ærgrelse, at festgudstjenesten ikke kan finde sted. På den anden side bærer Dansk Kirke for Dansk Kirke i Sydslesvig som medarrangør et særligt ansvar og vurderer, at det er både hensigtsmæssigt og nødvendigt at aflyse den planlagte festlighed på søndag på grund af den aktuelle situation med coronavirus, siger sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen.

08.15: Regionalkonference er opgivet

Husum. SSWs landsstyrelse har efter en meget intensiv debat omkring coronavirusens udbredelse besluttet at aflyse den kommende regionalkonference i Husum den 12. marts, hvor opstilling til forbundsdagsvalget stod på dagsordenen.

– Når de offentlige myndigheder gør alt for at bremse udbredelsen af smitten, bør vi som SSW også nedprioritere vores egne interesser til fordel for den fælles sundhed, siger landssekretær Martin Lorenzen fra SSW.

Derfor anbefaler SSWs landsstyrelsen også sine amter og distrikter at skubbe alle offentlige SSW-møder, der ikke er strengt taget nødvendige, til efter påskeferien i midten af april, hvorefter man påny bør tage bestik af situationen.

Landsstyrelsen håber på, at kunne gennemføre den sidste regionalkonference om forbundsdagsvalget i Nordfrisland i slutningen af april eller maj-måned.

(Opdateres)

Truslen fra coronavirus betyder, at prinsesse Benedikte ikke kan deltage i festgudstjeneste i Flensborg. Foto: Martin Ziemer.

kommentar
deling del

Skriv et svar