Single Daily
af

Thomas Schumann

Rasmus Meyer

SSF starter oplysningskampagne om Mindretallenes Hus

Ledelsen i Sydslesvigsk Forening (SSF) vil have medlemmerne med på ideen om Mindretallenes Hus. Derfor vil SSF sende informationer ud til medlemmerne, og foreningen holder snart et stort informationsmøde.
Ledelsen i Sydslesvigsk Forening (SSF) vil have medlemmerne med på ideen om Mindretallenes Hus. Derfor vil SSF sende informationer ud til medlemmerne, og foreningen holder snart et stort informationsmøde.

Det er fortsat et omdiskuteret projekt: Mindretallenes Hus i Flensborg.

I Sydslesvigsk Forening (SSF) mener ledelsen, at kritikken skyldes manglende forståelse for projektet, og det vil de nu rette op på.

Formand Jon Hardon Hansen meddelte fredag, at SSFs ledelse har besluttet at sende informationsbreve om Mindretallenes Hus ud til alle medlemmerne. Desuden afholder SSF et stort informationsmøde i starten af året.

Dermed reagerer SSFs ledelse på kritikken, der blandt andet kom frem på landsmødet forleden. Her blev det tydeligt, at ikke alle medlemmer går ind for projektet, der går ud på at ombygge pakhuset ved siden af Flensborghus til et Mindretallenes Hus.

SSFs ledelse erkender, at man ikke fået medlemmerne med på ideen om projektet.

– Men jeg tror ikke, at kritikken handler om at stoppe Mindretallenes Hus. Det handler mere om, at der mangler forståelse for projektet, der i øvrigt er et godt projekt, forklarer Gitte Hougaard-Werner, 1. næstformand i SSF.

Hun mener også, at man i SSFs ledelse ikke har været god nok til informere medlemmerne ude i distrikterne.

Lignende udtaler sig andre medlemmer af SSFs forretningsudvalg.

– Folk vil gerne have oplysninger. Mange har sagt, at de ikke er blevet oplyst nok, forklarer Kirsten Futtrup, 1. bisidder i udvalget.

Steen Schröder, 2. næstformand i SSF, mener, at kritikken går på, at Mindretallenes Hus skulle være et SSF-projekt, og at der ikke er styr på økonomien.

– Det er forkert, og derfor synes jeg, kritikken baserer sig på uvidenhed. Men jeg kan godt se, at der ikke er blevet informeret nok, tilføjer han.

SSFs formand Jon Hardon Hansen mener, at SSFs ledelse skal gøre mere ud af at informere medlemmerne om Mindretallenes Hus. (Arkivfoto)

SSFs formand Jon Hardon Hansen mener, at SSFs ledelse skal gøre mere ud af at informere medlemmerne om Mindretallenes Hus. (Arkivfoto)

Ikke et Sydslesvig-projekt

Ifølge SSF er projektet Mindretallenes Hus ikke et Sydslesvig-projekt, og derfor vil det ikke gå ud over andre projekter i Sydslesvig.

Det er netop et af de punkter, som SSF ikke har været god nok til at forklare medlemmerne, mener Gitte Hougaard-Werner.

SSFs formand Jon Hardon Hansen mener ligeledes, at SSFs ledelse skal gøre mere ud af at informere medlemmerne om projektet.

– Som formand tager jeg kritikken meget alvorligt og seriøst. Det gælder både kritikken på landsmødet og på hovedstyrelsesmødet, forklarer han og tilføjer, at det er grunden til, at SSFs ledelse sender informationsbrev ud til alle SSF-medlemmer og efterfølgende vil holde det store informationsmøde i starten af 2018.

Mødet bliver holdt i Flensborghus, og foruden SSF deltager mindretalsorganisationen FUEN, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) og arkitekten bag projektet.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår mødet holdes, men det bliver formentlig i januar eller februar.

– Alle, der interesserer sig for projektet, er velkommen til det møde, slutter Jon Hardon Hansen af med.

kommentar
deling del

Skriv et svar