Single Daily
af

Nanna Sarauw

SSF på den årlige Folketingstur

SSF var på sin årlige tur til København. I år gik turen til Folketinget, på kanalrundfart og besøg hos Grænseforeningen. Med på turen var medlemmer af forretningsudvalget, de forskellige sydslesvigske foreninger og lokalafdelinger. Nogle har været med mange gange, for andre var det en helt ny oplevelse.
SSF var på sin årlige tur til København. I år gik turen til Folketinget, på kanalrundfart og besøg hos Grænseforeningen. Med på turen var medlemmer af forretningsudvalget, de forskellige sydslesvigske foreninger og lokalafdelinger. Nogle har været med mange gange, for andre var det en helt ny oplevelse.

Klokken er lige godt seks om morgenen, og tågen ligger tungt over Skibbroen i Flensborg. Et par mørke skikkelser med weekendkufferter trækkende efter sig træder ind i det gule lys fra gadelygterne. Der lyder et kvidrende »God morgen« til den tyske buschauffør på trods af tidspunktet. Det er tid for den årlige folketingstur for udvalgte SSF-medlemer.

Næstformand Gitte Hougaard-Werner, som er med for tiende år i træk, byder velkommen til de 25 personer, der lige har gnedet søvnen ud af øjnene. Det er overvejende kvinder, og der er ingen under 30.
Bussen sætter sig i gang og ikke længe efter, at chaufføren har slukket lyset, er der helt stille i bussen, og søvnen bliver indhentet.

Det er først ved Storebæltsbroen, at bussen vågner op til dåd – nu er det nemlig tid til morgenmad og kaffe. Efter den første kop kommer der liv i forsamlingen. Bernd Hoffman fra SSF Sporskifte er med for første gang. Han har ikke rigtig nogle forventninger ud over, at han glæder sig til at se Folketinget. Et sted, han aldrig har sat sine fødder. Gitte Hougaard-Werner glæder sig at møde Mette Bock og så selvfølgelig den nye formand for Sydslesvigudvalget. Udflugten er lidt tænkt som en forkælelsestur for de SSF-medlemmer, som har gjort et godt stykke arbejde i løbet af året.

Folketinget knejser stolt og er klar til at tage imod den udvalgte skare, som præsidiet med Pia Kjærsgaard i spidsen har inviteret til frokost. Holdet fra bussen bliver delt i to. Den anden del skal på havnerundfart. Til frokosten er ud over formanden Jon Hardon Hansen også næstformand Gitte Hougaard-Werner og blandt andre Knud Ramm-Mikkelsen inviteret. Sidstnævnte er med for første gang og derfor temmelig spændt.

På vej op ad den store granittrappe med det massive gelænder i nøddebrunt træ – den man altid ser i tv på en valgaften – til salen, hvor frokosten bliver serveret – udbryder Gitte Hougaard-Werner med et stort varmt smil:

– Jeg kommer altid til at føle, jeg er med i Borgen, når jeg går her. Det ligger en lille snert af spænding over flokken, der står og venter på, at værten skal byde inden for. Først kommer Mette Bock, derefter Anni Matthiesen og til sidst Folketingets formand, der blander sig med den ventende flok. Pia Kjærsgaard har iført sig en tækkelig rød blazer, hvorimod både Mette Bock og Anni Matthiesen er gået lidt mere afslappet til værks. De hilser på de spændte gæster. Der bliver sludret energisk. Rundt omkring hører man sætninger, som »tak for sidst« og »hvordan går det med børnene«.

Dørene bliver slået op ind til en stor lys sal, hvor der er dækket op med hvide duge, kandelabre og musselmalet porcelæn. Folketingsformanden byder gæsterne fra Sydslesvig velkommen med ordene:

– Velkommen, også til de nye ansigter. Man skulle ikke tro, at de var nye, fordi snakken går som sædvanlig helt ubesværet. Jeg ved godt hvorfor – det bunder i vores fælles kærlighed til grænselandet. SSFs formand, Jon Hardon Hansen, overtager ordet efter Pia Kjærsgaard og kommer ind på samme tema:

– Det er altid en glæde at blive budt velkommen til Folketinget på vores årlige tur. Det er med til at bekræfte det tætte bånd mellem Folketing og det danske mindretal – en fælles mission og en forkærlighed for samme sag, nemlig bevarelsen af den danske kultur og de danske værdier syd for grænsen. Som I også støtter med en stor og flot statsbevilling, som vi snart har modtaget i 100 år.

Gitte Hougaard-Werner byder velkommen meget tidligt om morgenen. (Foto: Nanna Sarauw)

Gitte Hougaard-Werner byder velkommen meget tidligt om morgenen. (Foto: Nanna Sarauw)

Grænseforeningens nye formand, Jens Andresen, får ordet til sidst. Talerne bliver afviklet mellem forretten, som er en kreation bestående af ristede brødstykker stukket ned i en klat mynte-mayonnaise oven på tyndtskåret oksekød, og hovedretten, stegt rødspætte på mos. Grænseforeninges formand fortsætter i samme tone.

– Der er ingen tvivl om, at dette besøg, som vi er med til at arrangere, styrker forholdet mellem Sydslesvig og det danske Folketing, siger han, hvorefter han taler lidt om turen til Sverige, som gruppen skal på dagen efter. Det virker, som om folketingsformanden har læst situationen helt korrekt, fordi efter talerne bliver der udvekslet gode historier fra begge sider af grænsen. Snakken går ubesværet videre helt til, at man skal bryde op efter kaffen.

– Det var virkelig en oplevelse. Det levede helt op til forventningerne. Jeg havde kulturministeren til bords, og vi fik også talt om en masse forskellige emner, siger Knud Ramm-Mikkelsen.

Næste stop: Grænseforeningen

Hos Grænseforeningen er stemningen ikke det mindste formel. Der bliver grinet, hygget og drukket kaffe af papkrus. Deltagerne i havnerundfarten er stødt til, og der bliver udvekslet erfaringer fra de to arrangementer. Mens småkagerne går fra hånd til hånd og kaffen hældes op, fortæller Grænseforeningens nye formand, Jens Andresen, om foreningens fonde, den økonomiske situa­tion og om arbejdet op til 100 års jubilæet for grænsetrækningen og for Grænseforeningen. Han pointerer:

– At lukke foreningen har vi ikke tænkt os, men vi er en forening under forandring, og vi har sat en proces i gang, hvor vi kigger på, hvad vi kan gøre bedre – og den skal afsluttes i 2020.

Selskabet er ved at blive lidt matte på trods at den gode mængde kaffe, der bliver indtaget i Grænseforeninges køkken, som er proppet med borde og stole for at få plads til alle. Der er ovenikøbet sat et ekstra, lidt usikkert hvidt bord ind, hvor der er placeret små trekanter med mælk og et par skåle med brunkager. Selskabet tæller nu godt og vel 35 personer. Man mærker, at de har været tidligt oppe.

SSFs formand, Jon Hardon Hansen, tog ordet efter Folketingets formand. (Foto: Nanna Sarauw)

SSFs formand, Jon Hardon Hansen, tog ordet efter Folketingets formand. (Foto: Nanna Sarauw)

Sønderjyske Allgemeine

Efter et lille smut på hotellet er stemningen tilbage. Forventningerne er store til aftenens arrangement, hvor der er inviteret til en snak med formanden for Sydslesvigudvalget, Anni Matthiesen, og gule ærter. Gitte Hougaard-Werner fortæller, hvad Sønderjyske Allgemeine er:

– Det er en klub af sønderjyder i Folketinget, som mødes med andre, der interesserer sig for Sønderjylland – og så er traditionen, at man serverer gule ærter, siger hun.

– Men jeg glæder mig mest til at møde Anni Matthiesen. Sønderjyske Allgemeine og Benny Engelbrecht har fået lov til at låne Venstre-gruppens værelse, for også Grænseforeningens ungdomsambassadører er inviteret med. Det er højt til loftet, store tunge gardiner og lange blankpudsede mahogniborde. Salen er godt fyldt op, da Gitte Hougaard-Werner træder ind og finder en ledig plads ved siden af kulturministeren. Det virker, som om de to kvinder virkelig nyder hinandens selskab, snakken går i hvert fald helt ubesværet.

Anni Matthiesen indleder med at fortælle om, hvem hun er, og hvor hun kommer fra. Hun går frem og tilbage i den smalle gang, bordene har efterladt ved væggen. De noget ældre gæster fra SSFs folketingstur har fået de gode stole med armlæn, mens de unge sidder spredt rundt om på gulvet og langs væggene. Kigger man rundt i lokalet, er der ikke en eneste ledig stol.

Den nye formand for Sydslesvigudvalget holder et stykke papir i hånden, men kigger ikke i det. Hun taler direkte og meget personlig til forsamlingen. Det behøver hun vist ikke noget manuskript til.

– Det er vigtigt for mig at lære mindretallet at kende og se dem personligt. Derfor planlægger jeg også at bruge nogle feriedage på at komme i praktik i nogle af mindretallets institutioner, som jeg har gjort før. Gitte Hougaard-Werner nikker anerkendende og hvisker til Mette Bock:

– Hun kan da bare komme ned til mig på Vestermølle Danske skole.

Anni Matthiesen fortsætter med at fortælle om, hvordan hun får inspiration fra sine andre områder, som for eksempel undervisningsområdet, børneområdet eller landbruget, og kan bruge det i sit arbejde med mindretallet. Anni Matthiesen afslutter med det obligatoriske »nogle spørgsmål?«. En fra salen vil gerne vide, hvordan man kan gøre mindretallet mere synligt i Danmark, og hvad hun gerne vil gøre for det. Man hører jo indimellem fra Danmark spørgsmålet om, hvorfor danskerne skal betale til mindretallet.

Anni Matthiesen fortæller meget personligt om, hvad hun gerne vil med sit arbejde. (Foto: Nanna Sarauw)

Anni Matthiesen fortæller meget personligt om, hvad hun gerne vil med sit arbejde. (Foto: Nanna Sarauw)

Anni Matthiesens svar

– Det er selvfølgelig vigtigt, at mindretallet bliver mere tydeligt, så også danskerne kan se, hvad mindretallet giver til Danmark. Jeg tænker, at man måske kan sætte mindretallet på som dagsordenspunkt, for eksempel op til årsmøderne. Jeg har aldrig oplevet mindretallet på dagsordenen til Venstres gruppemøder.

Mette Bock spørger høfligt, om hun må bryde ind og komme med en kommentar:

– Det er vigtigt at bruge enhver historisk anledning til at gøre opmærksom på mindretallet. Tag nu bare 100 års jubilæet. Giv den gas med histo­riske begivenheder – jeg har en drøm om at få kronprinsen op på en hvid hest, så skal han ride over Kongeåen til jubilæet.

Den kommentar udløser stor morskab, der klappes højt, og Benny Engelbrecht griber lejligheden til at guide selskabet videre i programmet: De gule ærter og visesangeren Tim Hansen.

Selskabet myldrer ned af det højrøde tykke tæppe uden for gruppeværelset, mens de leder efter Snapstinget.

– Jeg har inviteret Anni Matthiesen ned på min skole i praktik. Jeg har jo truffet hende før, men jeg bliver stadig imponeret over, hvor meget hun ved og hendes meget personlige tilgang, siger Gitte Hougaard-Werner.

I Snapstinget står der allerede skåle med gule ærter, fade med kålpølser og hamburgerryg, som bare venter på at blive spist. Bernd Hoffmann fra SSF Sporskifte øser et par skefulde op, mens han fortæller:

– Det har været godt, jeg har aldrig været i Folketinget før, sikke nogle bygninger. Men det, som var mest interessant for mig, var besøget hos Grænseforeningen og at høre om dens arbejde.

Klirren af bestik, lyden af glas, der klinkes, og lystig snak fylder Snaps­tinget. Dagens oplevelser vendes, mens Benny Engelbrecht byder velkommen til visesangeren Tim Hansen, som afslutter aftenens arrangement, inden selskabet langsomt siver ud i den københavnske nat.

kommentar
deling del

Skriv et svar