Single Daily
af

Rasmus Meyer

SSF-amtsformand frygter flere skolelukninger i Sydslesvig

Sydslesvigsk Forening (SSF) Flensborg Amt opfordrer medlemmerne fra fællesrådet til at stemme imod Skoleforeningens planer om skolelukninger. Amtsformanden frygter, at der åbnes op for flere skolelukninger.
Sydslesvigsk Forening (SSF) Flensborg Amt opfordrer medlemmerne fra fællesrådet til at stemme imod Skoleforeningens planer om skolelukninger. Amtsformanden frygter, at der åbnes op for flere skolelukninger.

Styrelsen i Sydslesvigsk Forening (SSF) Flensborg Amt er bekymret for udsigten til, at fire danske skoler i Sydslesvig står til lukning.

Ifølge SSF Flensborg Amt er de små skoler mindretallets livsnerve. Derfor opfordrer amtet i et læserbrev medlemmerne fra Skoleforeningens fællesråd til at stemme imod Skoleforeningens planer.

Amtsformand Karsten Weber efterlyser, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig kommer med svar på, hvilke alternativer der er til skolelukninger.

– Skoleforeningens formand Udo Jessen sagde, at hvis fællesrådet siger nej til planerne, kommer det til at ramme hele mindretallet. Vi mener, at det er omvendt. Hvis vi går i gang med lukning af de små skoler, kommer det til at ramme hele mindretallet, siger Karsten Weber, og tilføjer, at SSF Flensborg Amt lige nu står tilbage med en fornemmelse af, at de fire planlagte lukninger kun er første skridt.

– Vi er bange for, at et ja i fællesrådet vil åbne op for flere lukninger, siger Karsten Weber.

Som tidligere omtalt i Flensborg Avis sagde Skoleforeningens direktør Lars Kofoed-Jensen på et fællesrådsmøde den 5. 10. 2017 vedrørende overenskomstforhandlingerne, at hvis lærerne arbejder en time mere, undgås skolelukninger.

– Overenskomsten faldt på plads, men nu kommer der alligevel lukninger, siger Karsten Weber, der spørger, hvad der kommer efter de første lukninger.

SSF Flensborg Amt forventer, at Skoleforeningen går i dialog med skolerne og med forældrene, inden der foretages drastiske skridt.

Amtsformand Karsten Weber efterlyser, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig kommer med svar på, hvilke alternativer der er til skolelukninger. Foto: Tim Riediger

Amtsformand Karsten Weber efterlyser, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig kommer med svar på, hvilke alternativer der er til skolelukninger. Foto: Tim Riediger

Solidaritet med de små skoler

SSF-amtet kan ikke se, at Skoleforeningens udfordringer løses ved lukninger.

– Udfordringerne skal løses ved at stå sammen. Det gjorde vi ved 100-procent sagen, der i øvrigt gjaldt for 100 procent af skolerne. Der er brug for solidaritet i Sydslesvig. Derfor vil vi lave en facebook-gruppe, der har til formål at vise solidaritet til de små skoler, forklarer Karsten Weber.

Han frygter, at fællesrådsmedlemmer, der ikke er ramt af Skoleforeningens planer, forholder sig passive ved afstemningen den 22. november.

– Det ville være forkert, fordi som det ser ud lige nu, kan det hurtigt gå ud over flere af de små skoler, tilføjer han.

Skoleforeningen har en plan

– På mig virker det som om Skoleforeningen allerede har en langfristet plan. Den burde kommunikeres ud inden fællesrådet siger ja til lukningerne, forklarer Karsten Weber.

kommentar
deling del

Skriv et svar