Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Sprøjte eller ikke at sprøjte

Et EU-ekspertudvalg diskuterer om ukrudts - og insektmidlet glyfosat skal forbydes i landbruget. Det kan blive en skillevej for landbruget.
Et EU-ekspertudvalg diskuterer om ukrudts - og insektmidlet glyfosat skal forbydes i landbruget. Det kan blive en skillevej for landbruget.

Skal ukrudtsbekæmpelsesmidlet glyfosat, nord for grænsen også kendt som Round-Up, forbydes?

Diskussionen i Tyskland har kørt på højeste gear i de seneste dage op til et møde i et EU-ekspertudvalg onsdag, der så valgte at udskyde beslutningen i nogle uger. Det, der er på dagsordnen, er, om et af de mest anvendte midler i landbruget og for den sags skyld i private haver skal forbydes allerede i 2022 fremfor som hidtil planlagt i 2027. 
Det var amerikanske Monsanto, der bragte Round-Up på markedet i 1970erne. Et såkaldt vidundermiddel, fordi det slår ukrudt og uønskede græsarter ihjel, men hveden, majsen og rapsen kan vokse uhindret. De fleste af os kan næppe heller sige os fri for at have brugt midlet derhjemme for at slippe for det slidsomme arbejde med at fjerne ukrudt mellem fliser eksempelvis.

For landmændene handler brugen af bekæmpelsesmidler ikke om dovenskab, men om reel økonomi. Skulle man forestille sig, at det uønskede ukrudt skal holdes nede helt uden periodevis brug af kemiske midler, skal enten afgrøderne op i pris eller landmandens indtjening ned. Sidstnævnte forekommer tæt på umuligt med tanke på den for ringe indtjening, der i forvejen presser mange landmænd. 
På den anden side er den nu aktuelt genopblussede diskussion om også at forbyde glyfosat et symptom på en meget lang rejse.

Tilbage i 80erne begyndte samfundet – i Tyskland primært med De Grønnes opståen – at diskutere miljøspørgsmål. Siden da er en lang række nødvendige tiltag gennemført, herunder forbud mod de allerskrappeste midler. Med debatten her i 2017 om glyfosat er vi ved at være nået helt til vejs ende i årtiers indædt diskussion mellem landmænd på den ene side og miljøforkæmpere på den anden.

De fleste er enige om, at økologi er godt, men hos forbrugerne kniber det med at vise entusiasmen, når de skal købe mad. (Foto: Julian Stratenschulte, dpa)

De fleste er enige om, at økologi er godt, men hos forbrugerne kniber det med at vise entusiasmen, når de skal købe mad. (Foto: Julian Stratenschulte, dpa)

Landbruget står ved en skillevej

Hvis også glyfosat forbydes, står landbruget ved en absolut skillevej. Den kan medføre, at langt flere landbrug omstilles til økologisk drift. Det lyder besnærende og en vision, som vi alle gerne vil dele. Udfordringen er bare, at vi som forbrugere er flest, hidtil ikke har demonstreret, at vi også mener det, når vi står og skal vælge henne i køledisken i den lokale brugs. Tjener man nok, er valget let. Men for langt de fleste gennemsnitsindkomster, for slet ikke at tale om lavtlønnede, er prisen på grisen stadig en faktor. Gennemsnitsforbrugeren vælger oftest gulerødderne, der koster det halve. Fordi der ikke er råd til kun at købe usprøjtede varer.

Det er godt og vigtigt, at man i dagens avis kan læse om de konkrete konsekvenser, som sprøjtningen medfører. Som vi citerer miljøorganisationen BUND for, er det et faktum, at artsmangfoldigheden er truet der, hvor der sprøjtes. Og andre medier refererer undersøgelser, der har påvist at beboere i landsbyer ved bestemte vindforhold endda har været udsat for en direkte påvirkning. På den anden side mangler vi som ansvarligt samfund så at skrue en ny model sammen, der kan fremtidssikre landbruget. Som den tyske landbrugsorganisation Bauernverband også så rigtigt siger i denne udgave, så får landmændene ikke penge for at sikre en størst muligt flora og fauna. De afregner pr. solgt kilo hvede.

Det gør ikke landmænd til miljøsvin. I enhver branche er der brodne kar, men landmænd som de er flest, både ved og lever bedst muligt op til, at de inden for deres givne rammer også har et stort miljømæssigt ansvar for omverdenen.

Når EU-landene ikke forbyder glyfosat nu, så er det fordi det alene handler om at købe tid. Tid til at finde nye modeller for, hvordan landmændene kan drive en rimelig forretning. Og samtidig også gerne med nye modeller til, hvordan vi kan sikre mest mulig natur.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar