Single Daily
af

Lennart Adam

Spor fra Flensborg overalt

Nadine Marchena-Kean kommer fra US Virgin Islands. Under et besøg i Flensborg fortalte hun om den fælles arv fra det tidligere Dansk Vestindien.
Nadine Marchena-Kean kommer fra US Virgin Islands. Under et besøg i Flensborg fortalte hun om den fælles arv fra det tidligere Dansk Vestindien.

For Nadine Marchena-Kean var det første gang, hun var på besøg ved Flensborg Fjord. Indtil for nylig var Flensborg ikke et begreb for hende, selv om byen også spillede en rolle i hendes fortid. Eller i det mindste i hendes hjemlands fortid. For Nadine Marchena-Kean kommer fra US Virgin Islands, det tidligere Dansk Vestindien.

Hun har netop været i København for at deltage i en konference om Danmarks og de amerikanske Jomfruøers fælles historie. Som en del af turen besøgte hun og hendes kolleger også Flensborg for at se udstillingen »Blod, sved og tårer« i Søfartsmuseet.

På Flensborg Bibliotek holdt hun foredrag om boliger i det tidligere Dansk Vestindien og de mennesker, der boede i det.

Marchena-Kean bor på St. Thomas, der har 51.000 indbyggere og er den største ø i US Virgin Islands. Hun sidder i ledelsen for »Economic Development Authority«, en regerings-institution der er ansvarlig for samfundsudviklingen i det økonomisk trængte samfund. Hun har altid været historiebegejstret. Som 15-årig lavede hun et stamtræ for sin familie som en opgave i skolen.

Hendes bedstemor fortalte hende, at flere af familiens medlemmer var blevet over 100 år gamle.

Nadine Marchena-Kean fik en dårlig karakter for sit arbejde, for læreren troede ikke på, at hendes slægtninge virkelig var blevet så gamle.

Men hun lod sig ikke afskrække. Tværtimod.

Hendes interesse var vakt, og hun begyndte af forske i familiehistorien. Siden har hun skrevet en bog om sin families historie og holder regelmæssigt foredrag om historie og om, hvordan folk kan dykke ned i deres egen historie.

Nadine Marchena-Kean kommer fra US Virgin Islands og var med i åbningen af udstillingen »blod, sved og tårer« i Søfartsmuseet i Flensborg.
(Foto: Sebastian Iwersen)

Stadig en koloni

For 100 år siden solgte den danske stat sin koloni Dansk Vestindien til USA.

Kolonialisme er derfor i øjeblikket et tema, der bliver heftigt diskuteret på øerne.

Men det har ikke altid været sådan, og Nadine Marchena-Kean vurderer, at interessen vil falde igen.

– Vores koloniale fortid kan egentlig ikke diskuteres. Ikke i det omfang, man kunne forestille sig det i Danmark og Flensborg. Vi taler meget om vores historie. Vi kalder det bare ikke kolonihistorie, siger Nadine Marchena-Kean.

Hun ser anderledes på det og forholder sig meget kritisk til sine øers koloniale fortid. Hun taler endda om en kolonial nutid.

– Vi blev solgt til USA, og de fleste mennesker er enige om, at vi stadig er en koloni. Vi kan for eksempel ikke stemme til præsidentvalg i USA.

Historisk set var det en frivillig beslutning, men en beslutning der medførte mange ulemper. For amerikanerne står vi uden for USA og er ikke en del af føderationen, siger Marchena-Kean.

Det frustrerer folk på øerne. Men en aktiv modstand mod forholdene eksisterer ikke.

– Vi gør ikke noget, fordi vi ved, at alting kunne være værre. Vi kunne for eksempel beskattes endnu højere, end tilfældet er, hvilket ville øge leveomkostningerne, som allerede er meget høje, siger Nadine Marchena-Kean.

Livet på Jomfruøerne er dyrt, fordi stort set alt skal importeres til øerne. Der produceres ikke nok fødevarer til, at øerne er selvforsynende. Det er også en af årsagerne til, at der ikke eksisterer en uafhængighedsbevægelse.

Danmark er meget til stede

Selv om den danske fortid ikke fylder meget i befolkningens bevidsthed, er den stadig synlig på øerne. Byerne på de tre øer hedder »Fredensborg« eller »Christiansted«, og gaderne har navne som »Kyst Vejen« og »Dronningens Gade«, den daglige avis på øen St. Croix hedder »St. Croix Avis«.

Også flensborgerne har efterladt deres spor i Caribien.

– Der er spor fra Flensborg overalt. Der står stadig bygninger mange steder bygget af de typiske gule sten fra Flensborg, selv om de fleste mennesker ikke ved det. Vi har også mange danske besøgende, især i de seneste år. Danskernes interesse er meget stor. Folk er glade for, at man kan stadig se spor af danskerne, fortæller Marchena-Kean.

Da den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i marts var på besøg på Jomfruøerne i anledning af markeringen af salget for 100 år siden, gjorde han et stærkt indtryk, fortæller Marchena-Kean. En officiel undskyldning fra danskerne for de grusomheder, de begik over for slavebefolkningen, kom der dog ikke.

– Jeg sad ved arrangementet sammen med en advokat fra Danmark. Han fortalte mig, at danskerne er bange for at undskylde. For hvis de gør det, kan det medføre en lang række problemer med krav om skadeserstatninger og så videre, siger Marchena-Kean.

– Havde du forventet en undskyldning fra statsministeren, da han var på besøg?

– Hvis man er blevet skuffet så ofte, forventer man ingenting. De fleste danskere har stadig et nostalgisk, romantisk syn på deres egen koloniale fortid, siger hun.

– Der er også nogle, der ønsker at kende sandheden. Men de er få. Udstillinger og begivenheder som denne her i Flensborg er derfor vigtige. Folk har brug for at høre, hvad der skete. Vi må erkende vores historie. Det er alt sammen noget, der er sket før vores tid, så vi kan tale helt åbent om historien, siger hun.

Den tiltrængte offentlige diskussion skal dog ikke finde sted i den brede offentlighed.

– Danskerne ville tage det ilde op, hvis vi stiller krav. Det er derfor, vi har faglige konferencer om tiden. Men ærligt at sige: »Se her, det her er, hvad der kom ud af det«, det vil ikke blive hørt. Hvorfor skulle vi så gøre det? spørger Marchena-Kean.

kommentar
deling del

Skriv et svar