Single Daily
af

Peder Bjerge

Spillehal satser 
på danske kunder

De slesvig-holstenske kasinoer vokser trods konkurrence fra online-spil, vurderer delstatens kasinovirksomhed. I Flensborg satser man på at tiltrække danske kunder ved at uddanne personalet i dansk.
De slesvig-holstenske kasinoer vokser trods konkurrence fra online-spil, vurderer delstatens kasinovirksomhed. I Flensborg satser man på at tiltrække danske kunder ved at uddanne personalet i dansk.

Flere og flere danskere lægger vejen forbi kasinoet ved ZOB, når de alligevel er på indkøb i Flensborg.

– Vi har mange danske kunder, som kommer forbi for at spille her i weekenden, når de er i byen for at handle. Vi er et af flere tilbud om underholdning, siger Guido Schlütz, der er administrerende direktør for Spielbank SH, der ejes af delstaten Slesvig-Holsten. Ud over kasinoet i Flensborg driver virksomheden fire andre kasinoer i delstaten.

I Flensborg satser virksomheden på at uddanne det lokale personale til at kunne tale dansk med gæster­ne fra nabolandet, så man bliver et mere attraktivt tilbud til de danske besøgende i byen, understreger Guido Schlütz. Og i dagens avis kan læserne også møde en dansktalende medarbejder, Mayleene, fra kasinoet i Flensborg.

Vokset med 13 procent

I Flensborg udbyder den offentlige spiludbyder spillemaskiner, de såkaldte enarmede tyveknægte, roulette samt kortspil som poker og blackjack. Det sidste er det kortspil, der også er kendt som twentyone eller 21. Generelt oplever Guido Schlütz en øget dansk interesse for de klassiske kasinospil som roulette og kortspil.

– Lige som i resten af Europa ser vi en stigende efterspørgsel på kortspil som blackjack. Mens poker er faldet lidt i popularitet, er andre kortspil omvendt steget, siger Guido Schlütz.

Generelt er spillemarkedet steget med over 13 procent i Tyskland, hvor de lovlige spillehaller i fjor omsatte for knap 700 millioner euro. Det samme gælder i Slesvig-Holsten, hvor Spielbank SH ser en øget vækst i tallene, fortæller Guido Schlütz.

Danske kunder kommer nu

Som en af årsagerne til væksten peger virksomhedens direktør på, at Slesvig-Holsten for fire år siden begyndte at regulere spillesteder mere tæt. I dag har man lagt et øvre loft på, hvor mange penge man kan satse pr. spil.

– Det har gjort, at de danske kunder er begyndt at komme i kasi­noerne. I stedet for at besøge spillehaller med spilleautomaterne, går de i stedet på kasino. Det er en udvikling, som er til fordel for os, siger Guido Schlütz.

kommentar
deling del

Skriv et svar