Single Daily
af

Jasper Wenzel

SPDs nye mand

SPD og optimisme er to ord, der længe ikke har kunne sættes i samme sætning. Men med udnævnelsen af Martin Schulz som både formand og kanslerkandidat, blæser der nye vinde over det engang så store parti.
SPD og optimisme er to ord, der længe ikke har kunne sættes i samme sætning. Men med udnævnelsen af Martin Schulz som både formand og kanslerkandidat, blæser der nye vinde over det engang så store parti.

Søndag den 29. januar blev det så officielt: Martin Schulz, den tidligere formand for Europa Parlamentet, overtager posten som formand for de tyske socialdemokrater og bliver partiets kanslerkandidat til forbundsdagsvalget i Tyskland den 24. september. Men udnævnelsen i søndags var egentlig bare en formalitet. Samtlige tyske medier kunne allerede om tirsdagen fortælle, at den siddende SPD-formand, Sigmar Gabriel, ikke ønskede at stille op i mod Angela Merkel.

Det fortalte han i et længere interview med det tyske magasin Stern, hvor han under overskriften »Das, was ich bringen konnte, hat nicht gereicht« udtalte, at Martin Schulz nok havde bedre muligheder for at vinde kanslerposten end ham selv. Og at han derfor ville overlade ikke bare kanslerkandidaturet, men også formandsposten til den lidenskabelige Martin Schulz.

Kurt Schumacher (siddende i midten) var SPDs første formand efter 2. Verdenskrig (1946-1953) og stod i stærk opposition til kansler Konrad Adenauer (CDU). Juristen var afgørende for SPDs genopbygning. Hele perioden fra 1933-1945 havde han siddet i et kz-lejr, hvilket ødelagde hans helbred. Schumacher døde i 1952. (alle fotos: dpa)
Han blev efterfulgt af Erich Ollenhauer (1952-1963), der blandt andet sørgede for, at den senere forbundskansler Willy Brandt blev borgmester i Berlin.
Willy Brandt (1964-1987), her med Robert Kennedy i Berlin, var ikke kun SPDs første og måske mest velfungerende forbundskansler. Han er med hele 24 år stadig den længst siddende formand for partiet.
Efter Brandts 24-årige æra fulgte en række formænd i langt kortere intervaller. Den første var Hans-Jochen Vogel (1987-1991). Han er som 91-årig stadig aktiv i SPD. Dog meget mere i baggrunden end dengang.
Björn Engholm (t.h., her i en diskussion med sin rival Uwe Barschel fra CDU), var en yderst talentfuld politiker. Den daværende ministerpræsident i Slesvig-Holsten var udpeget af selveste Willy Brandt som en legitim efterfølger. Han blev formand i 1991. Men forblev kun på posten i en kort periode.
Den senere forbundspræsident Johannes Rau (1999-2004) ledte partiet kommisarisk efter Engholm var trådt tilbage fra posten efter en korruptionsskandale.
Også Rudolf Scharping (1993-1995) var – sammen med Oskar Lafontaine, Björn Engholm og Johannes Rau – en af de såkaldte “børnebørn” af den legendariske Willy Brandt. Men han havde altid været det svageste led i gruppen og tabte hurtigt magtkampen i ledelsen.
Daværende ministerpræsident for den lille delstat Saarland, Oskar Lafontaine, udløste til gengæld stor begejstring hos SPD-medlemmerne under sin første tale som formand i 1995, der sluttede med sætningen: “Hvis vi kan begejstre os selv, kan vi også begejstre andre – så held og lykke på rejsen!”
Men rejsen varede ikke længe – også han blev hurtigt afløst. Efter Lafontaine havde tabt magtkampen til Gerhard Schröder i 1999 blev kansleren også formand for partiet.
Indtil 2004, hvor Schröder under en regeringskrise valgte at træde tilbage fra formandsposten. Franz Müntefering skulle fremover holde partiet sammen og stå bag Schröder som brandmand.
…hvilket Müntefering gjorde frem til udgangen af året 2005, hvor Matthias Platzeck (tidligere ministerpræsident i Mecklenburg-Vorpommern) i nogle få uger overtog efter det tabte forbundsdagsvalg.
I begyndelsen af 2006 blev ministerpræsidenten fra Rheinland-Pfalz, Kurt Beck, ny SPD-formand.
Beck blev kommisarisk afløst af både tidligere udenrigsminister og kommende forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og Franz Müntefering i 2009, da ledelsen i SPD havde valgt igen at fjerne den uheldige Beck fra posten.
Samme år blev Sigmar Gabriel valgt som ny formand og forblev i embedet i næsten otte år…
…indtil han fornyligt trådte tilbage som formand til fordel for SPDs kanslerkandidat til forbundsdagsvalget i 2017, Martin Schulz.

Udmeldingen sendte chokbølger igennem det politiske landskab i Tyskland. For selv om Martin Schulz er populær og et kendt ansigt fra sin tid som formand for Europa Parlamentet, så er han ny på den landspolitiske scene i Tyskland. Han har været EU-parlamentariker siden 1994. Før det var han borgmester i Würselen i Nordrhein-Westfalen. I 2012 blev han formand for Europa Parlamentet, hvor han allerede som menigt medlem blev kendt i den bredere offentlighed, da Italiens daværende premierminister, Silvio Berlusconi, i 2003 sammenlignede ham med lederen for en koncentrationslejr.

Historien hidtil:

  • 17.1.2017 – Martin Schulz afgår som præsident af EU-parlamentet – Antonio Tajani bliver valgt som efterfølger.
  • 26.1.2017 – Sigmar Gabriel træder tilbage som formand af SPD, Schulz følger efter og udnævnes også som kanslerkandidat.
  • 29.1.2017 – Schulz holder sin første tale som kanslerkandidat for SPD og vækker stor begejstring hos partiets medlemmer.
  • 29.1.2017 – En ny meningsmåling ser Schulz på øjenhøjde i et fiktivt personvalg mellem ham og Angela Merkel. Også SPD får et plus på fire procent fire dage efter Schulz’ udnævnelse som kandidat.

At Schulz skulle blive SPDs nye kanslerkandidat, var der nok ikke så mange, der regnede med, da han i november 2016 fortalte, at han ikke ønskede at genopstille til posten som formand for parlamentet, men i stedet ville prøve kræfter med tysk politik. Særligt ikke efter et interview med Die Welt i maj 2016, hvor han fortalte, at han støttede Gabriel med hud og hår og ikke ønskede kanslerposten. I stedet blev han favoriseret som ny udenrigsminster.

Jeg har investeret 32 år, hele mit politiske liv, i Europa. Og Europa er lige nu ikke i den bedste tilstand. Det prøver jeg at ændre på her. Min plads er i Bruxelles.
Martin Schulz, maj 2016

Men SPD har brug for nyt blod og nye ideer. Syv ud af de senseste 11 år har SPD været juniorpartner i en Merkel-regering. Det har ikke ligefrem gavnet partiet. SPD har siden regeringsperioden under kansler Gerhard Schröder tabt 10 millioner vælgere og lå på omkring 20 procent i de seneste meningsmålinger under Sigmar Gabriel. Og selvom skiftet på posten med udnævnelsen af Martin Schulz havde en omgående effekt, halter partiet med lige nu 26 procent stadig langt bagefter koalitionspartneren CDU/CSU (36 procent). Der ligger en lang vej foran kanslerkandidaten Martin Schulz. Men anderledes end ved de sidste to valg lader det til at både hele ledelsen og partiets base nu står bag deres kandidat.

Martin Schulz

Martin Schulz (født 20. december 1955 i Eschweiler i Nordrhein-Westfalen er en tysk socialdemokratisk politiker fra partiet SPD. Martin Schulz var borgmester i byen Würselen i delstaten Nordrhein-Westfalen fra 1987 til 1998. Schulz har været medlem af Europa-Parlamentet, hvor han mellem 2004 og 2012 har været gruppeformand for partigruppen De Europæiske Socialdemokrater. Fra 2012-2017 var han formand af Europa-Parlamentet. Den 29. januar 2017 blev Schulz udnævnt som ny formand og kanslerkandidat for SPD til forbundsdagsvalget den 24. september 2017.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar