Single Daily
af

Thomas Schumann

SPD fører stadig i ny meningsmåling

SPD fastholder sin føring som stærkeste parti forud for delstatsvalget i Slesvig-Holsten. Det viser en aktuel meningsmåling, som Norddeutsche Rundfunk (NDR) offentliggjorde torsdag. Hvis indbyggerne i Slesvig-Holsten kunne stemme den kommende søndag, ville SPD lande på 33 procent. CDU får 30 procent – det er i forhold til den seneste måling fra NDR tre procentpoint mere.

Den nyeste meningsmåling fra NDR. (Gafik: Eyla Boysen)

Læs også: Meningsmåling: Schulz-effekt slår igennem i Slesvig-Holsten

De Grønne gik to procentpoint tilbage og ligger på 12 procent.

FDP ligger stabilt på 9 procent af stemmerne. For SSW, som ikke er omfattet af spærregrænsen på fem procent, ligger tallet på tre procent. Die Linke ville ikke kunne komme ind i landdagen med de fire procent de står til at få.

AfD står derimod til at få syv procent af stemmerne og ville dermed kunne træde ind i landdagen. Piratpartiet ville imidlertid ryge ud af landdagen, hvor de netop nu har seks parlamentsmedlemmer.

Læs også: Tag testen: Wahl-O-Mat er nu på dansk og frisisk

 

kommentar
deling del

Skriv et svar