Single Daily
af

Jens Nygaard

Sorbisk sprog er i stor fare for at uddø

Det anslås, at der kun er omkring 25.000 mennesker i delstaterne Sachsen og Brandenburg, der taler sorbisk - og tendensen er faldende.
Det anslås, at der kun er omkring 25.000 mennesker i delstaterne Sachsen og Brandenburg, der taler sorbisk - og tendensen er faldende.

De gamle prøjsere var en slavisk stamme i det østlige Tyskland, som i århundredernes løb blev germaniseret. På samme måder er flere andre stammer forsvundet. Men i den sydøstligste del af Tyskland holder sorberne stadig ud – næsten ligesom i Asterix.

Sorberne er efterkommere af den stamme, som man i gamle dage også kaldte venderne – men de har et problem: Deres sprog er langsomt, men sikkert ved at uddø. De sorbiske organisationer holder i ret høj grad deres medlemstal – men der bliver færre og færre, der taler sorbisk.

Der er to dialekter af sorbisk i området, øvresorbisk i Sachsen og nedresorbisk i Brandenburg. Det anslås nu, at der i Sachsen er omkring 18.000 der taler sorbisk, mens der er cirka 7000 i Brandenburg. Tallet skal sammenholdes med, at hele folkegruppen menes at udgøre 60.000 mennesker. Det er med andre ord over halvdelen af dem, der definerer sig som sorbere, der ikke taler sproget.

– Det er især videregivelsen af sorbisk inden for familierne og sprogets omdømme, det drejer sig om, er bedømmelsen inden for mindretalsunionen FUEN.

Og tal fra den sorbiske skoleforening i Sachsen taler også deres tydelige sprog: I 1994 kunne man konstatere, at der var i alt 1376 elever, der havde sorbisk som helt eller delvist hjemmesprog. I dag er tallet omkring 650.

Sorbisk er af UNESCO indgrupperet som et »meget truet« sprog. Og det er også et sprog, der i Europarådets rammekonvention om mindretalssprog er kategoriseret som et sprog, der skal støttes.

Mange sorbere frygter, at mindretallet ender som bare folklore – og at det sorbiske sprog nærmer sig døden.(Arkivfoto)

I en ny EU-rapport om mindre sprog anslås det, at de fleste af dem, der kan tale sorbisk i delstaten Brandenburg, er over 60 år. Det er et krisetegn for sproget, for de forældre, som måske opfatter sig selv som sorbere og gerne skulle videregivet sproget til deres børn, kan ofte ikke selv tale sorbisk.

Rapporten gør også opmærksom på, at det sorbiske sprog har en lav status. Det bliver ofte identificeret som ensbetydende med underklasse, og en sådan bedømmelse skulle man gerne bort fra.

Mange lingvister taler i dag ikke om at bevare det sorbiske sprog, men om at revitalisere det – som man for eksempel også gør med keltisk i Wales.

I den forbindelse er sprogprojektet WITAJ vigtig, og det samme er de i alt 38 børnehaver og dagcentre for mindre børn i både Brandenburg og Sachsen, hvor der i det mindste til dels tales sorbisk. Problemet er blandt andet, at det i Brandenburg er meget svært at finde pædagoger, der kan sorbisk.

Der anslås at være omkring 60.000 sorbere i Brandenburg og Sachsen – men det er kun 25.000, der taler det sorbiske sprog. Foto: Jens Nygaard.

Det er et sprog, som man kun kan studere på universitetet i Leipzig, hvor man gerne vil have flere studerende. Der gøres i den forbindelse kraftigt opmærksom på, at hvis man taler sorbisk, kan man også forstå tjekkisk og polsk.

For tiden er der 2500 elever i de offentlige skoler i Sachsen, der lærer sorbisk, mens antallet i Brandenburg er 1600. Men det sidstnævnte tal vil uvægerligt falde, hvis Brandenburg vedtager den omstridte nye skolelov.

Mindretalsunion støtter det sorbiske mindretal

Fredag afleverede en gruppe forældre i delstaten Brandenburg i det østlige Tyskland en resolution til landdagen i Cotthus.

Det drejede sig om en protest mod delstatens nye planer med hensyn til undervisning på og i mindretalssproget sorbisk.

Der er blandt andet planen, at der fremover mindst skal være 12 elever i hver årgang, der sammen med deres forældre ønsker sorbisk undervisning, for at noget sådant kan udbydes. Desuden planlægges det at samlæse flere klasser.

Eftersom sorberne i Brandenburg bor meget spredt, er det ofte meget svært at nå op på de krævede tal. Et overslag giver til resultat, at hvis ændringen vedtages, så vil det være ensbetydende med bortfald af omkring 90 procent af sorbiskundervisningen i delstaten.

– Det er et meget sensibelt område, hvor der ikke bør foretages nedskæringer. I stedet bør man gøre alt for, at alle interesserede uden indskrænkninger får muligheden for at lære sorbisk, lyder det fra sorbernes kulturelle organisation, Domowina.

Det nye forslag har forundret mange både inden for og uden for mindretallet. Brandenburg har nemlig en plan for, hvordan det sorbiske sprog generelt kan blive styrket. Det er en plan, som på mange områder går ud over det, som delstaten er tvunget til at gøre i forhold til internationale aftaler. Og den nye skolelov går i den stik modsatte retning.

– Uddannelse i mindretalssproget i både skoler og børnehaver er en af de vigtigste garanter for en revitalisering af sproget. Sorbisk er et meget truet sprog, og det kan ikke være i delstatens interesse på denne måde at true sproget, lyder det fra mindretalsunionen FUEN i Flensborg.

Her bebuder man at ville følge sagen meget opmærksomt.

Stephanie (t.v.) og Diana fra den sorbiske skole i den lille sachsiske by Crostwitz. Det er et stort problem, at det sorbiske sprog ofte ikke videregives til børnene inden for familierne. Foto: Jens Nygaard.

kommentar
deling del

Skriv et svar