Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Solgt til Bach som ti-årig

Champions League i Flensborg: Academy of St. Martin in the Fields spillede ved Slesvig-Holsten Musik Festival.
Champions League i Flensborg: Academy of St. Martin in the Fields spillede ved Slesvig-Holsten Musik Festival.

På Trafalgar Square i London ligger en kirke, der har lagt navn til et af kammerorkester i musikkens Champions League: Academy of St. Martin in the Fields hedder holdet, hvis spidskompetence er at spille musik fra dengang mænd gik med paryk. Det gør orkestret oven i købet uden dirigent, og strygerne går i ét med hinanden i et formidabelt hold-samarbejde.

Navnet kunne få én til at tro, at orkestret havde flere hundrede år bag sig, men det er blot 60 år gammelt – og har begået mere end 500 indspilninger. Mange, som aldrig kunne drømme om at gå til en koncert med klassisk musik, har hørt orkestrets musik i blockbuster-film som »Amadeus« og »Titanic«.

Der var gaver til aftenens to stærke solister, Mahan Esfahai på cembalo og koncertmester Tomo Keller på violin. Fotos: Hans Christian Davidsen
Academy of St. Martin in the Fields er et af Storbrittaniens stærkeste varemærker indenfor klassisk musik. Søndag aften stod akademiets strygere på scenen i Deutsches Haus i Flensborg.
Elizabeth Bennet på cello.
Miranda Playfair på violin.

Iona Brown – Sønderjyllands Symfoniorkesters tidligere chefdirigent, der desværre gik alt for tidligt bort – arbejdede sin vej op gennem orkestret, som hun i midten af 1970erne endte med at blive chef for.

Søndag aften spillede Academy of St. Martin in the Fields – alene strygerne – ved Slesvig-Holsten Musik Festival i Deutsches Haus i Flensborg med en gentagelse mandag aften på Kiel Slot.

Storslået tuttiklang

Aftenens hovedværk var Johann Sebastian Bachs skønne cembalo-koncert i D-dur (BWV 1052) med den iranskfødte Mahan Esfahani (født 1984) som solist – ikke blot koncertens musikalske højdepunkt, men også det ypperste i den tekniske udførelse. Ud af en storslået tuttiklang udvikler sig ornamentale melodilinjer, som cembaloet overtager.

Læs hele anmeldelsen i tirsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar