Single Daily
af

Thomas Schumann

Soldater lavede hagekors under fodboldkamp

Sagen om højreekstremistiske soldater i Bundeswehr (Den tyske hær, dansk) stikker tilsyneladende dybere, end den aktuelle sag om officeren Franco A., som på sin kaserne i Illkirch havde kradset hagekors ind i et maskingevær og på væggene. Desuden levede Franco A. et dobbeltliv som den syriske flygtning Benjamin David og der er mistanke om, at officeren skal have planlagt et terrorangreb.

I opholdsrummet på kasernen i Illkirch, hvor Franco A. var udstationeret, hang der den 3. maj en maskinpistol af typen MP 40 – en type som blev brugt under Anden Verdenskrig. På væggen er der malet et billede, af en tysk soldat i Wehrmacht-uniform, som er den uniform tyske soldater brugte under krigen. Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen (CDU) har besøgt kasernen.
(Foto: Patrick Seeger/dpa)

Lørdag skriver den tyske avis Bild, at kasernen i den franske by Illkirch allerede i 2012 var ramme for nazistisk opførsel blandt de udstationerede soldater. En gruppe soldater skal den 7. november 2012 have lavet et fire meter stort hagekors på gulvet af kasernen i anledning af en champions-league fodboldkamp mellem Bayern München og den franske klub OSC Lille.

Læs mere: Von der Leyen vil opklare terror-netværk i Bundeswehr

Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen (CDU) måtte tirsdag aflyse en rejse til USA, da sagen om Franco A. kom i mediernes søgelys. Fredag aften udtalte hun til den tyske fjernsynskanal ARD, at alle bør indstille sig på, at flere lignende sager vil se dagens lys.

– Det er bittert for os og for os allesammen i Bundeswehr, udtalte ministeren. Hun tilføjede, at det endnu er uklart om Franco A. skulle have planlagt et terrorangreb og om der findes et højreekstremistisk netværk i truppen.

Læs mere: Leder: Ekstremismen i Bundeswehr

Der Zentralrat der Juden (Centralrådet for jøder, dansk) frygter, at sagen blot er »toppen af isbjerget«. Formand Josef Schuster henviser lørdag overfor avisen »Rheinischen Post« til en af forsvarsministeriets rundspørger fra 2007, som viste, at fire procent af de adspurgte soldater kunne forestille sig at stemme på NPD eller DVU.

kommentar
deling del

Skriv et svar