Single Daily
af

Thomas Schumann

Søren Pape: Grænsekontrol ud af Danmark er urealistisk

Det vil kræve for mange af politiets ressourcer og være på kant med Schengen-reglerne at foretage omvendt grænsekontrol, vurderer justitsminister Søren Pape Poulsen. I forvejen overvåger kameraer trafikken ind og ud af Danmark.
Det vil kræve for mange af politiets ressourcer og være på kant med Schengen-reglerne at foretage omvendt grænsekontrol, vurderer justitsminister Søren Pape Poulsen. I forvejen overvåger kameraer trafikken ind og ud af Danmark.

I januar bad Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen justitsminister Søren Pape Poulsen vurdere, om omvendt grænsekontrol er et realistisk værktøj til at fange omrejsende indbrudstyve. Ideen, som oprindeligt kommer fra Mogens Therkelsen, direktør for vognmandsfirmaet H.P. Therkelsen, er at kontrollere særligt østeuropæiske varevogne og lastbiler på vej ud af landet ved den dansk-tyske grænse for tyvekoster.

Søren Pape Poulsen har nu svaret: Omvendt grænsekontrol er ikke realistisk.

– Systematisk udrejsekontrol vil kræve et enormt ressourceforbrug hos politiet og rejse alvorlige spørgsmål i forhold til Schengen-reglerne, der bygger på, at der som udgangspunkt ikke er grænsekontrol ved de indre grænser, lyder det Søren Pape Poulsens svar.

Kameraer ved samtlige grænseovergange

I svaret henviser han samtidig til, at den danske regering er stærkt optaget af at sætte effektivt ind overfor organiserede grupper af kriminelle.

– Derfor er der opsat ANPG-kameraer ved samtlige 13 grænseovergangssteder ved den dansk-tyske grænse, så trafikken både ind og ud af Danmark kan monitoreres, og oplysningerne anvendes i politiets efterforskning. ANPG-kameraer bruges til at afdække kørte ruter for bestemte køretøjer og til standsning af eftersøgte køretøjer. Så snart et køretøj, som er registreret i politiets systemer, passerer et ANPG-kamera, bliver politiet alarmeret, skriver Søren Pape Poulsen.

Selvom han gerne så en udadgående kontrol, respekterer Preben Bang Henriksen justitsministerens bemærkninger om politiets ressourcer og udfordringerne med Schengen-reglerne.

– I stedet vil jeg satse på, at der generelt udføres flere kontroller af østeuropæiske lastbiler overalt i landet og jeg vil henstille til Rigspolitichefen, at dette bliver et særligt kontrol-emne fremover, udtaler Preben Bang Henriksen.

kommentar
deling del

Skriv et svar