Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Sønderjyde fortæller om sin slægtsroman

Forfatteren Anna Elisabeth Jessen fortæller torsdag den 5. september om sin bog »Om hundrede år – en sønderjysk krønike«.

Det sker på Dansk Centralbibliotek i Flensborg, hvor forfatterbesøget begynder klokken 17.

En brevsamling, fundet på slægtsgården i Hoptrup nær Haderslev, blev en inspirationskilde til slægtsromanen, som begynder i 1914 og følger familiemedlemmer op til 2014.

Det er danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv og også landbrugs- og kvindehistorie.

Forfatteren giver et godt tidsbillede med grumme skæbner og har et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie.

Anna Elisabeth Jessen arbejder til dagligt for blandt andet Danmarks Radio som dokumentarist, hvor hun laver radio og tv-udsendelser. Foto: Lea Meilandt

Anna Elisabeth Jessen er journalist og manuskriptforfatter.

Hun har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og har vundet flere internationale priser.

I 2008 udgav hun bogen »Kraniet fra Katyn« på baggrund af radiomontagen og dokumentarfilmen af samme navn.

»Om hundrede år« er hendes debut som skønlitterær forfatter.

Anna Elisabeth Jessens besøg i Flensborg er arrangeret af Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek, hvor man også kan købe billetter på forhånd. Entréen er fem euro.

kommentar
deling del

Skriv et svar