Single Daily
af

Jens Nygaard

Sønderborg reddede hjemmetyskere fra samlet katastrofe

Det tyske mindretals Slesvigsk Parti (SP) havde i 2013 et lokalt kanonvalg i de fire sønderjyske kommuner, og eftersom partiet selv mener, at man har gjort det godt, var håbet på mindst en status quo eller måske enddaen yderligere fremgang ved valget tirsdag.

Det så ved redaktionens slutning ud til at blive en mindre fremgang til hjemmetyskerne – men det var udelukkende på grund af Sønderborg og specielt den lokale spidskandidat her, Stephan Kleinschmidt.

I Tønder gik SP nemlig tilbage med 376 stemmer og mistede dermed cirka hver fjerde stemme – og et af sine tre mandater.

I Aabenraa var det endnu værre: Der var en tilbagegang på 797 stemmer – cirka hver tredje af de tidligere vælgere besluttede at sætte krydset et andet sted. Her kunne partiet dog alligevel beholde sine to mandater.

I Haderslev mistede SP 155 stemmer, men kunne alligevel beholde det enlige mandat – selv om partiet kun kan mønstre 2,2 procent af stemmerne.

I Sønderborg, hvor partiets Stephan Kleinschmidt var selverklæret borgmesterkandidat, så det imidlertid helt anderledes ud – og det viser endnu en gang, at kommunalvalg i høj grad er personfixerede.

SP blev det tredjestørste parti i Sønderborg og kom over 5000 stemmer – altså mere end SP i hele resten af Sønderjylland. Stephan Kleinschmidt blev dog kun viceborgmester med tilsyneladende fem mandater – men han holdt skindet på næsen for sit parti, der endog via resultatet i Sønderborg så ud til at blive lidt større end i 2013.

kommentar
deling del

Skriv et svar