Single Daily
af

Kasper Skovse

Sociallovene tvinger pensionisten Ursula Jensen ud af politik

Ursula Jensen er aktiv i politik, men hun er også pensionist og modtager grundsikring. Så hver en euro og hver en cent, hun får i ulempegodtgørelse, modregnes i hendes grundsikring. - Jeg har simpelthen ikke råd til at blive i politik, siger Ursula Jensen.
Ursula Jensen er aktiv i politik, men hun er også pensionist og modtager grundsikring. Så hver en euro og hver en cent, hun får i ulempegodtgørelse, modregnes i hendes grundsikring. - Jeg har simpelthen ikke råd til at blive i politik, siger Ursula Jensen.

Kalenderen er fuld af politiske møder, for 69-årige Ursula Jensen elsker politik og har i ti år været borgerligt medlem af et politisk parti i Flensborg.

Alligevel må Ursula Jensen sandsynligvis stoppe inden for politik i løbet af det næste års tid.

Ikke fordi hun ønsker det, og ikke fordi helbredet skranter. Ursula Jensen risikerer at måtte stoppe i politik, fordi hun ikke har råd til at yde en frivillig ulønnet indsats for sit samfund, når sociallovene i samme samfund modregner al ulempegodtgørelse og hver en cent, hun modtager i kilometerpenge, i hendes grundsikring.

Pensionisten Ursula Jensen er på laveste pension, cirka 4000 euro årligt, så hun modtager grundsikring for at nå op på det lovmæssige eksistensminimum på lidt over 800 euro om måneden. Og hver en euro, hver en cent, hun modtager i ulempegodtgørelse, modregnes.

– Jeg sidder i fire politiske udvalg på rådhuset og bruger mellem 30-50 timer om ugen på det politiske arbejde og på at forberede mig op til møderne, siger Ursula Jensen.

– Jeg er pensionist, så jeg har modsat andre i min gruppe masser af tid, og når bilagene op til et enkelt møde når op på 1100 sider, så er det ikke alle, der får læst dem. Det er min opgave. Vi er også stærkt engageret mod bryggeriet på Vesteralle og andre borgernære sager, så vi modtager 500-600 mails fra vælgerne om ugen, og dem er der jo også nogen, der skal læse, fortsætter hun.

267 i ulempegodtgørelse

Ursula Jensen får 267 euro i ulempegodtgørelse om måneden for sin frivillige, ulønnede indsats i de fire politiske udvalg og for de timer, hun lægger i forberedelsen. Dertil kommer kilometerpenge, ingen løn, for to ærestitler, hun har inden for frivillige sociale tiltag. Penge hun ikke kan sige nej til. Og det skaber et problem.

– Først og fremmest er der et loft på 200 euro i indtægt, når man er på grundsikring, så der ryger 67 euro. Så kommer der skat. Og fordi det hele anses som indkomst, modregnes det, der er tilbage, i grundsikringen. Jeg har simpelthen ikke råd til at blive i politik, siger hun.

Ursula Jensen er fanget i en fælde, der især rammer kvindelige pensionister. Hun kalder det alders- og kønsdiskrimination.

Ursula Jensen (forrest) er politisk engagerede kvinde fra Flensborg. Hun mener, at det er alders- og kønsdiskriminerende, når især kvindelige pensionister på laveste pensionssats straffes økonomisk for at involvere sig i frivilligt, social arbejde, herunder politik.
(Foto: Tim Riediger)

– Det, der sker, er forkert

– Ursula Jensen har ret. Det er aldersdiskriminering, når hun modregnes i grundsikringen for sit frivillige og, det skal man huske, ulønnede politiske arbejde. Som borgerligt medlem modtager hun ikke løn. Hun modtager ulempegodtgørelse for den tid, hun bruger, og det mener jeg ikke, at man kan kalde indtægt, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Flemming Meyer.

Han har arbejdet med socialpolitik i landdagen i Kiel i ti år, og selv om Ursula Jensens situation ikke er enestående, gør det ikke sagen mindre uacceptabel. Tværtimod.

– Hun engagerer sig jo i frivilligt ulønnet arbejde til gavn for samfundet, og det er helt hen i hampen, at hun får et økonomisk smæk for det. Vi har jo brug for mennesker som hende overalt i samfundet.

Flemming Meyer ved godt, at der skal en uheldig kombination af omstændigheder til, før man havner i Ursula Jensens situation, men antallet af ramte personer burde ikke betyde noget.

– Det er ikke mængden af personer, der rammes, som betyder noget. Det er princippet i det. Der er en fejl i systemet, og det, der sker, er forkert. Det er et typisk eksempel på, at vi har for mange forskellige love på socialområdet i Tyskland, for det er virkelig et helvede, hvis du kommer i klemme.

Sociallove er forbundslove, og det gælder også reglen om modregning i grundsikringen, alligevel kan landdagen i Kiel ifølge Flemming Meyer godt øve indflydelse.

– Landdagen kan sætte noget i gang og rejse det på forbundsniveau, siger Flemming Meyer. Han tager gerne Ursula Jensens konkrete eksempel op, så der kan gøres et forsøg at ændre reglerne til gavn for ikke kun for hende, men for alle der yder en frivillig indsats og straffes økonomisk for det.

Flemming Meyer, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), ved godt, at det er en uheldig kombination af omstændigheder, der får Ursula Jensen til at havne i den ulykkelige situation.
(Arkivfoto: Martin Ziemer)

kommentar
deling del

Skriv et svar