Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Slesvigs musikliv under nazisterne

Jazzen blev bandlyst, og marchmusikken forherliget. En ny bog tegner et spændende portræt af musiklivets trængsler i Slesvig fra 1933 til 1945.
Jazzen blev bandlyst, og marchmusikken forherliget. En ny bog tegner et spændende portræt af musiklivets trængsler i Slesvig fra 1933 til 1945.

Slesvig. Kunne nazisterne overhovedet lide musik?

Ja, det kunne de. Så længe det var fædrelands- og krigssange samt marchmusik spillet af militærorkestre. Til gengæld blev jazzen enten undertrykt eller forbudt. Ordet »jazz« eksisterede slet ikke i naziregimets vokabularium. Her hed det »negermusik«.

Forfatteren Cornelius Kellner er årgang 1930 og blev student fra Domschule i Slesvig, før han studerede musikvidenskab på universitetet i Kiel. Kellner har netop udsendt bogen »Musikgeschichte der Stadt Schleswig 1933-1945«, der udkommer i forlængelse af bogen »Musikgeschichte der Stadt Schleswig im 18. und 19. Jahrhundert«.

Ensretning af musiklivet

Bogens billede af musiklivet i en Slesvig i de brune år kunne gælde så mange andre tyske byer. Bogen har ikke blot et stærkt lokalt islæt, men tegner parallelt også et mere generelt billede af et stykke kulturliv i Tyskland fra 1933 til 1945.

Forfatteren går grundigt til værks og lister for eksempel alle offentlige koncerter i Slesvig op fra 1933 i 1945 i diagramform. Han dokumenterer, hvordan flere lokale kirker i deres programlægning og musikalske aktiviteter gav efter for nazistisk pres, og han beretter om, hvordan korkoncerter og symfonikoncerter blev aflyst og erstattet af koncerter med militærmusik på programmet.

I de lokale skoler blev musikundervisningen droslet kraftigt ned, og ville forældre sende deres barn til privat musikundervisning, var betalingen i krigsårene ofte briketter til opvarmning.

Musik af den jødiske komponist Felix Mendelssohn-Bartholdy blev bandlyst på linje med jazzen. Klassisk musik – især den af tyske komponister – var i øvrigt ikke noget problem, og når man i bogen ser fotografier af private ensembler og fra koncertarrangementer, sidder man uvilkårligt og tænker: Nogle af disse mennesker på fotografierne har med stor sandsynlighed fundet deres personlige fristed og støtte i udøvelsen af den klassiske musik i en ond tid, hvor alt ellers var ensrettet. Ikke alle tyskere var nazister.

Fanfareblæsere fra det 26. Infanteriregiment i Slesvig. Vi skriver den 20. april 1939. Helvede er endnu ikke brudt løs i Europa. Foto fra bogen

Begrænsninger

Det er en fin og grundig bog, Cornelius Kellner har skrevet. Bogen har sin begrænsning i det kildemateriale, der har været til rådighed.

Ud over få private dokumenter og koncertprogrammer må forfatteren nøjes med referencer til den ensrettede avis Schleswiger Nachrichten. Dette problem erkender forfatteren også og fremlægger det for sine læsere – helt efter bogen.

Bogen er et væsentligt bidrag til Slesvigs lokalhistorie. Den kan både læses af lokale, men har også interesse for læsere med en mere generel og ikke-lokal indgang til et lavpunkt i tysk kulturliv.

Cornelius Kellner: Musikgeschichte der Stadt Schleswig 1933-1945. 144 sider, 19,95 euro (Husum Verlag).

 

kommentar
deling del

Skriv et svar