Single Daily
af

Kasper Skovse

Slesvig-Holsten genåbner 18. maj

Kiel. Regeringen i Slesvig-Holsten præsenterede torsdag planerne for det andet store skridt for genåbning af samfundet, der vil finde sted trinvist fra den 18. maj.

Hvis infektionsraterne i delstaten, amterne og byer holder sig under de overordnede tyske retningslinjer om 50 smittede per 100.000 indbyggere, så vil servicefag, universiteter, restauranter, hoteller, sommerhuse, køreskoler, sportshaller, fitnesscentre og begivenheder “med siddende karakter” herunder teater med deltagelse af op til 50 personer åbne op fra 18. maj under visse sundhedsmæssige betingelser såsom afstandsholden.

Torsdag morgen var infektionsraten 1 per 100.000 i Flensborg, 0 per 100.000 i Slesvig-Flensborg Amt, og 5 per 100.000 i hele Slesvig-Holsten.

Ministerpræsident Daniel Günther (CDU) understregede, at man ikke skal glemme, at 119 mennesker er døde af coronavirus, men infektionsraterne er  under kontrol, og han fandt det rigtigt og forsvarligt at gå videre med en genåbning af samfundet.

Skolerne vil åbne den 25. maj for alle klassetrin, selv om ministerpræsidenten måtte erkende, at der ikke kom normal skolegang tidligst efter sommerferien, og børnehaver vil være åbne fra 1. juni. Både skoler og børnehaver vil åbne med kapacitetsbegrænsninger på 55 procent på grund af afstandskrav.

kommentar
deling del

Skriv et svar