Single Daily
af

redaktionen

Slesvig-Holsten får for lidt ud af mindretallet

Potentialet i mindretallet er langt fra forløst, selv om man har haft snart 11 år til at gennemføre anbefalinger, der skulle sikre det. Især erhvervslivet mangler at få det fulde udbytte af mindretallet, lyder kritikken fra politiker og professor.
Potentialet i mindretallet er langt fra forløst, selv om man har haft snart 11 år til at gennemføre anbefalinger, der skulle sikre det. Især erhvervslivet mangler at få det fulde udbytte af mindretallet, lyder kritikken fra politiker og professor.

 

Af Peder Bjerge

Erhvervslivet i Slesvig-Holsten kan få meget mere ud af mindretallet, end det gør i dag. Det mener Flemming Meyer, erhvervspolitisk ordfører og formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) i landdagen.

– Ikke alene er vi en sproglig og kulturel berigelse. Vi er også en økonomisk ressource, som regionen kunne få meget mere ud af, siger han.

Efter næsten 11 år mangler man stadig at få gennemført alle 40 anbefalinger fra en såkaldt kompetenceanalyse fra oktober 2008.

Analysens formål var at bidrage til en strategi til at udvikle den dansk-tyske grænseregion ved offensivt at medtænke kompetencerne i det danske og frisiske mindretal.

Ifølge Flemming Meyer har i landdagen gjort meget for at få gennemført anbefalingerne, mens det halter med erhvervslivets bidrag.

– Man er alt for tilbageholdende med at rekruttere folk med sprogkompetencer, siger han.

Det kan godt være, at det danske mindretal gør opmærksom på sig selv, når der er årsmøder i Sydslesvig. Men det er slet ikke nok, mener Jørgen Kühl, der er rektor på A.P. Møller Skolen og bestyrelsesmedlem i ECMI.

Alt for tilbageholdende

Han får medhold i sin kritik af Jørgen Kühl, bestyrelsesformand for ECMI (European Center for Minority Issues) og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.

Selv om det kan være vanskeligt at sætte konkrete tal på, hvor meget Slesvig-Holstens erhvervsliv går glip af i vækst og arbejdspladser, er han ikke i tvivl om, at der er et uforløst potentiale.

– Der er langt mere potentiale, end der udnyttes lige nu. Der er brug for, at vi får skabt mere opmærksomhed om, hvad mindretallet har at byde på. Ellers opdager en virksomhed det jo først, når den sidder med en ansøgning på et konkret stillingsopslag, siger han.

Vant til to kulturer

Jørgen Kühl peger på, at medlemmer af mindretallet ikke alene er vant til at tale begge sprog, de også er vant til at bevæge sig mellem to kulturer.

– Og det er utroligt for en dansk virksomhed, der vil ind på det tyske marked. Det samme gælder et tysk firma, som vil ind i Danmark. Hvis du vil sælge noget, er du nødt til at tilpasse dig kundens udgangspunkt, siger han.

Ifølge Industri- og Handelskammeret (IHK) kan man ikke udtale sig om emnet, da kammeret ikke har lovfæstede beføjelser til at tage stilling til mindretalssager.

Læs mere i tirsdagsavisen

 

kommentar
deling del

Skriv et svar