Single Daily
af

Lise B. Christoffersen

Slalomkonkurrence på Flensborgs cykelstier

Løse brosten og lyskryds, hvor fodgængere venter midt på cykelstien, er hverdag i Flensborg. Ønsker byen at blive cykelvenlig, er der forbedringspotentiale.
Løse brosten og lyskryds, hvor fodgængere venter midt på cykelstien, er hverdag i Flensborg. Ønsker byen at blive cykelvenlig, er der forbedringspotentiale.

Fodgængere vader rundt på cykelstierne i Flensborg, og gang på gang må cyklisterne kaste sig ud i noget, der minder om vintersportsdisciplinen slalom. I stedet for viftende flag er det fodgængere med svingende indkøbsposer, som skal undgås. Efter ti minutter ved lyskrydset fra Nørretorv mod Skibsbroen observerer Flensborg Avis seks tilfælde, hvor en eller flere cyklister må undvige en fodgænger, der går ud på cykelstien. Axel Dobrick, der er kommunikationsansvarlig hos cykelorganisationen ADFC (Allgemeiner Deutscher Fahrrad-Club) i Flensborg, mener ikke, at byen har gjort nok for dem der kører på to hjul.

– Det største problem for cyklister i Flensborg er, at cyklismen i øjeblikket stiger. Andelen af cyklister i Flensborg ligger på omkring 20 procent. Dertil er cykelinfrastrukturen endnu ikke tilstrækkeligt udbygget. Nogle bydele og oplandet omkring Flensborg er heller ikke ordentligt koblet på, forklarer han. Axel Dobrick står på broen over togskinnerne ved Husumer Straße, som er et af de steder, han bruger som eksempel, når han fortæller om byens cykeludfordringer.

– Kigger vi hen langs vejen, så er der ca. 1,60 m til både cyklister og fodgængere. Der er ingen markering, som adskiller de to grupper, og derfor er det netop et sted som her, at fodgængerne og cyklister let kommer i vejen for hinanden, forklarer han.

Efter dansk model

Ifølge uheldsstatistikkerne fra delstatspolitiet sker 25 procent af alle cykeluheld, hvor cyklisten er skyldig eller medskyldig i uheldet, fordi cyklisterne enten benytter andre vejafsnit end cykelstier eller kører i den forkerte retning.

– Et forslag, som vi går ind for, er at cykelstierne skal være adskilt fra den motoriserede trafik de steder, hvor bilisterne må køre 50 kilometer i timen eller mere. Det er en succesfuld model, som også praktiseres i eksempelvis Kiel og København, siger Axel Dobrick. Han har byer som København og Amsterdam i tankerne, når han drømmer om den perfekte cykelby. Den drøm er dog et godt stykke ude i fremtiden.

– Vi har brug for et netværk af cykelstier i byen, så folk får muligheden for sikkert og komfortabelt at kunne køre gennem byen, forklarer han. Rundspørgen, som organisationen har foretaget, understreger også, at der stadig er meget, som kan forbedres.

– Hvis man tænker på, at de fleste uheld sker i sving, kunne man overveje en anderledes markering og anlægning af vejkryds, uddyber Axel Dobrick.

Tilbage ved krydset til Skibsbroen fortsætter cyklisterne med slalomkørsel. Et midaldrende par kommer gående fra Nørretorv og direkte ud på cykelstien med hver deres indkøbspose i hånden. De fortsætter, hånd i hånd midt på cykelstien og forsvinder først ind på fortovet, da en cyklist med en hidsig ringklokke nægter at køre udenom.

Axel Dobrick, kommunikationsansvarlig hos ADFC i Flensborg, bruger ofte broen over togskinnerne ved Husumer Straße som eksemplet, når han fortæller om byens cyklistudfordringer. (Foto: Lise B. Christoffersen)

Axel Dobrick, kommunikationsansvarlig hos ADFC i Flensborg, bruger ofte broen over togskinnerne ved Husumer Straße som eksemplet, når han fortæller om byens cyklistudfordringer. (Foto: Lise B. Christoffersen)

 

kommentar
deling del

Skriv et svar