Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Slagmarkens døde er ikke glemt

For mange mennesker har datoen den 6. februar en fast plads i kalenderen, og tirsdagens smukke vejr med kulde og høj himmel dannede en perfekt ramme om minde-
dagen.
For mange mennesker har datoen den 6. februar en fast plads i kalenderen, og tirsdagens smukke vejr med kulde og høj himmel dannede en perfekt ramme om minde-
dagen.

Den 6 februar 1864 er længe siden. Ikke desto mindre samlede den fælles dansk-
tyske Oversømarch igen i år adskillige hundrede deltagere, der havde taget et par timer fri for at gå med på den godt otte kilometer lange tur.

– Vi går med for at mindes de faldne, for at huske en svær tid, og for at holde traditionen i hævd, lød nogle af svarene fra deltagerne, der glædede sig over det klare vejr og skuttede sig i kulden.

Til daglig suser bilisterne forbi de tre mindesten på vejen mellem Bilskov og Oversø, der tirsdag var målene for deltagerne, men en dag om året, den 6. februar, stopper politiet trafikken for en stund, og vejen fyldes med mennesker til fods, der symbolsk tager turen, som den må være foregået den dag i 1864. Igen i år var en gruppe Jydske Landssoldater i uniformer fra 1864 taget til Sydslesvig for at give dagen lidt mere historisk perspektiv, og Blassorchster Uggelharde fra Oversø sørgede for musikken, først ved mindestenen Am Walde, bagefter ved den danske mindestøtte og til sidst ved Österreicher-Denkmal på toppen af bakken med udsigt over Sankelmark Sø.

I fællesskab

Siden 2004 er mindehøjtideligheden blevet arrangeret i fællesskab af foreningen Stammkomite von 1864 og Sydslesvigsk Forening (SSF), og i år var det generalkonsul Kim Andersen, der holdt talen ved den danske mindestøtte i Sankelmark.

Det var nemlig ikke slaget ved søen, der i dag, 154 år senere, mindes i fællesskab. Det var flensborgernes vilje til at gøre en forskel og hjælpe andre. De pakkede vogne og kærrer med nødhjælp og gik mod Oversø for at hjælpe mennesker i nød, uanset hvem de var, ven eller fjende.

– Turen herud i dag har været mere harmonisk og utvungen, end den var for Flensborgs borgere i 1864. De drog herud for at redde de sårene og begrave de faldne, og for dem var mennesket i fokus. Der blev ikke gjort forskel på, om det var en dansk eller østrigsk soldateruniform. Det var en ny måde at tænke på, sagde den danske generalkonsul.

– Netop det skal vi måske i disse år stoppe op og tænke lidt dybere over. Måske er vi nået dertil, at vi skal passe på, at den populistiske, kortsigtede og egoistiske tankegang ikke bliver for fremherskende, fortsatte han.

Starten på Røde Kors

Få måneder inden aktionen ved Sankelmark var kimen til et internationalt Røde Kors blevet lagt, og den humanitære tanke havde i 1864 også fundet vej til grænselandet.

Det var nok også nødvendigt, for med de mange krige – ikke kun her – men også på andre europæiske slagmarker, blev det klart, at det var nødvendigt med en konvention, der kunne beskytte sårede soldater og krigsfanger. Kim Andersen trak også det gode dansk-tyske naboskab frem, samarbejdet over grænsen og viljen til at løse de udfordringer, der med mellemrum dukker op.

– Der vil være situationer, hvor man må stoppe op for en stund og anerkende regeringers ret og pligt til at tage nationale hensyn, men uden at vi dermed mister det langsigtede perspektiv, sagde han, inden der blev lagt kranse ved mindesmærket og sunget den danske nationalsang.

Sidste stop på turen var som altid ved mindestenen for de østrigske soldater, hvor der i år også blev lagt flere kranse, og mindedagen sluttede med Slesvig-Holsten-hymnen.

Foto: Tim Riediger
Oversømarch
Foto: Mario Koberg
Foto: Mario Koberg
kommentar
deling del

Skriv et svar