Single Daily
af

Nanna Sarauw

Skydning – et alternativ til slagteriet

Der er et voksende fokus på dyrevelfærd og kødkvalitet, når man går forbi køledisken for at putte aftensmaden i indkøbskurven. På det biologiske landbrug Bunde Wischen har man valgt at aflive dyrene ved skydning. Det giver mindst stress for kvæget.
Der er et voksende fokus på dyrevelfærd og kødkvalitet, når man går forbi køledisken for at putte aftensmaden i indkøbskurven. På det biologiske landbrug Bunde Wischen har man valgt at aflive dyrene ved skydning. Det giver mindst stress for kvæget.

Skytten lægger geværet tilrette på puden. Han udvælger et af de fem dyr, der står samlet i indhegningen, sigter og skyder. Det gibber lidt i flokken, når skuddet lyder. Benene på det ramte dyr forsvinder under det, og den store krop rammer jorden med et bump. De andre i flokken hæver hovedet og kigger efter, hvor larmen kom fra for så at vende tilbage til det, de kom fra.

Gerd Kämmer, biolog og leder af kvæggården Bunde Wischen, siger:

– For os er metoden den eneste rigtige måde at få dyrene aflivet på. Kvæget vokser op så tæt på deres naturlige måde at leve på, at når de skal dø, skal det være så humant og så stressfrit som muligt.

Når et stykke kvæg bliver aflivet på denne måde, bliver det ramt i hjernen med en kugle af en bestemt kaliber. Kuglen bliver inde i hovedet på dyret, og døden indtræffer øjeblikkeligt. Hverken dyret eller flokken mærker noget.

En del af et forskningsprojekt

Kvæggården Bunde Wischen er Tysklands største opdrætter at kvæg, der bruges som naturplejere. Det vil sige dyr, der går ude hele året og afgræsser store områder. Bunde Wischen er den gård i hele Tyskland, som afliver flest dyr ved skud. Den har tilladelse til at skyde 200 dyr om året. I år forventer Gerd Kämmer, at kvoten bliver opbrugt.

– Vi har brugt denne metode siden 2010, da vi fik en særtilladelse til at skyde kvæget, fortæller han, mens han står i den særlige indhegning, der er indrettet for at kunne skyde dyrene på en forsvarlig måde.

Indhegningen er ca. ti gange ti meter med et jægertårn, som står et par meter over jorden. Ti meter er nemlig den optimale afstand at skyde et dyr på. Folden er knyttet til en lille stald, hvor kvæget bliver fodret og får vand, så de vænner sig til stedet efter at have gået på friland hele deres liv. Det gør, at dyrene er helt trygge ved stedet, inden de skal skydes og selv går ind uden problemer.

– Jeg fandt ud af, at universitetet i Kassel var begyndt at interessere sig for skydning som et alternativ til konventionel slagtning, og de ledte efter en gård, de kunne samarbejde med. Vi havde haft de samme tanker, så et samarbejde lå lige for, siger Gerd Kämmer, når man spørger, hvorfor Bunde Wischen begyndte at bruge denne metode.

Måden, de gør det på i dag, er udsprunget af et forskningsprojektet, som blev påbegyndt i 2013 og afsluttet i 2015. Bunde Wischen og universitetet i Kassel afprøvede forskellige metoder.

Gerd Kämmer og Bunde Wischen har ud fra resultaterne fundet frem til, at indhegningen med det tilhørende jægertårn fungerer bedst for dem. Dels fordi skuddet får den rigtige vinkel, når man skal ramme dyrets hjerne, der er på størrelse med en knyttet hånd. Dels fordi, at dyret ikke kan løbe nogen steder, hvis det skulle ske, at dyret bliver ramt forkert. Det giver overblik, og ved et fejlskud kan man stille og roligt gentage processen, så dyret bliver aflivet, uden at det eller dets flok går i panik. Fejlskud sker meget sjældent, og som Gerd Kämmer siger:

– Vi gør alt for at minimere risikoen, og vi mener, vi har det fundet det bedste setup.

Landbrugsbiolog dr. Stefanie Retz, som har stået i spidsen for forskningsprojektet, anbefaler en kaliber, så kuglen bliver inde i hovedet på dyret, og en veluddannet skytte.

Mindre stress giver bedre kød

I Tyskland slagtes omkring 3,7 millioner stykker kvæg om året. Af dem bliver omkring 1000-2000 dyr skudt på marken. Det er i retningen af 0,01 procent af den samlede mængde.

– Under forskningsprojektet fandt vi ud af, at man kan påvise, at dyrene er mindre stressede, og det er også vores indtryk, at de faktisk ikke opdager noget, siger Gerd Kämmer.

Det bekræftes af Stefanie Retz.

– Vores undersøgelser af dyrenes blod påviste langt færre stresshormoner i kvæg, som blev skudt på marken, end hos kvæg transporteret til slagteri.

Hos Bunde Wischen, der skyder fire til seks dyr om ugen, er stemningen meget afslappet både hos kvæg og mennesker, når der er slagtedag. Stalddøren bliver lukket, folden gøres rent, og skytten kravler op i tårnet. Det kunne have været hvilken som helst dag. De fem dyr bliver lukket ud i indhegningen, og alle undtagen skytten har gemt sig for flokken. Det er det bedste for dyrene at blive aflivet, mens de står i en flok. Kvæg er flokdyr, og det er en overflødig stressfaktor for dyret, hvis det bliver fjernet fra sine kammerater. De dyr, der står omkring koen, reagerer knap nok, når kammeraten falder om. Der er hverken muen eller skrig.

– Det, der kendertegner et dyr i panik, er, at det »skriger« og kalder på sin flok. Det har vi aldrig oplevet. Det hele foregår meget roligt, når de her dyr skal aflives, siger Gerd Kämmer, mens han tjekker øjeæblet på det dyr, der lige er blevet skudt. Øjeæblet ligner gråt gelé og stirrer umotiveret ud i luften.

Det er en af måderne at tjekke på, om dyret er helt bedøvet. I praksis er dyret død, når det har fået en kugle i panden, men rent officielt er dyret først død, når det er blevet afblødt. Efter at skuddet er faldet, bliver den livløse krop hentet af en traktor. Kæderne rasler, når de bliver slået om bagbenene på dyret, det rykker voldsomt i kroppen, når den hejses op og transporteres væk. Det er næsten mere voldsomt end selve aflivningen.

Ifølge Stefanie Retz viser hendes forskningsresultater, at kvæget dør en stressfri og smertefri død.

– Vores undersøgelser påviser helt klart, at dyret dør uden smerter, siger hun.

Hun og kollegaerne har dog ikke kunnet påvise, at kødet smager bedre. Det er Gerd Kämmer dog uenig i. Han mener, at man kan smage forskel. Han indrømmer dog også, at det kommer meget an på, hvilke smagsløg der smager.

Lovgivningen

Den kraftige og muskuløse krop dingler roligt frem og tilbage, når den hænger fra frontgrabben på traktoren og venter på, at Gerd Kämmer skal skære halsen over på den. Kniven går igennem skindet på dyret og rammer den store blodåre. Blodet pibler først ud af halsen, for så bagefter at strømme ud og plaske ned i den store sorte spand, der står under kroppen. Det lyder ligesom regnvand, der løber over i et nedløbsrør og rammer jorden.

I Tyskland siger loven, at man kun må skyde dyr, som går ude hele året. De kan skydes enten på marken eller i en indhegning. Når dyret er bedøvet med et skud, så skal døden indtræde. Derfor får dyrene skåret halsen over og bliver tømt for blod inden transporten til slagteriet. Det skal af hygiejniske grunde ske inden for en time, efter at dyret blev skudt. Hvis kødet skal spises, skal dyrlægen have tilset det inden for 24 timer inden aflivningen. Dyrlægen skal sikre sig, at dyret er sundt og raskt.

I Danmark foregår det på samme måde. Dyret bliver skudt og afblødt på stedet, hvorefter det transporteres til slagteriet. I praksis adskiller Tyskland og Danmark sig ikke. Det er kun det lovmæssige, hvor der er forskel. Men det kan i fremtiden have indflydelse på, hvordan metoden føres ud i praksis i Danmark.

I Danmark kalder man det velfærdsslagtning. Ifølge dyrlæge Peter Raundal fra landbrugskonsulentforeningen Seges kan kreaturer i Danmark skydes på marken, fordi man bruger en paragraf i EUs hygiejneforordning (Nr. 853/2004) om nødslagtning. Ifølge lovgivningen skal konsumdyr egentlig slagtes på et slagteri og ikke i det fri. Den paragraf og et notat fra fødevarestyrelsen, som siger, at vilde dyr kan undtages, fordi det vil påføre dem unødig stress at transportere dem til slagteriet, gør, at man i Danmark giver lov til, at dyrene bliver skudt på marken.

Ifølge Politiken vil Fødevarestyrelsen i Danmark kigge på metoden, da den ikke mener, at aflivning med kugle på marken er hygiejnisk og derfor ikke overholder EUs hygiejneforordning. Flensborg Avis har kontaktet Fødevarestyrelsen for at høre, om den kigger på lovgivningen, og om den vil ændre praksis. Men Fødevarestyrelsen vil ikke kommentere sagen.

Dyrlæge Peter Raundal fra Seges mener, at praksis og lovgivning, som de er nu, fungerer tilstrækkeligt. Han ser ingen grund til at lave noget om. Han mener heller ikke, at metoden er uhygiejnisk – tværtimod.

– Dyrene bliver skudt i deres naturlige miljø, som er renere end kreaturvognen, siger han.

– Dyrene er jo godt pakket ind og renere, end hvis de skulle transporteres til slagteriet. Jeg har svært ved at se, hvorfor det skulle støde på reglerne i hygiejneforordningen, men vi ved jo heller ikke, hvad Fødevarestyrelsen pønser på.

Slagtere i Danmark følger de samme forskrifter som i Tyskland, og dyrene er på slagteriet kort tid efter, at skuddet er faldet. Sker det inden for to timer, er der ikke nogen hygiejnerisiko, bekræfter dyrlæge Peter Raundal.

Rent praktisk er kroppen helt umuligt at arbejde med, hvis der går længere tid, fordi den så er stiv og uhåndterlig, siger slagtermester René Knudsen fra Stenved Slagtehus.

Han både skyder og slagter de fritgående kreaturer i Danmark. Spørger man ham, om der er forskel i håndteringen af dyr, der bliver slaget hos ham, og dyr, han skyder på marken siger han:

– Dyret kommer ind i slagtekæden, inden den når ind i selve slagteriet. Det vil sige, det er ikke mere uhygiejnisk end med de dyr, vi selv slagter.

Både René Knudsen og dyrlæge Peter Raundal mener, at den bedste måde at håndtere slagtningen af de menneskesky, fritgående kreaturer på, er at skyde dem på marken. Det er ikke mere uhygiejnisk en konventionel slagtning, og det er stressfrit for dyrene. Derudover er det også meget mere sikkert for de personer, der skal håndtere de store dyr.

Dorthe Rebbe Shous, som er medlem af Dyreetisk Råd, siger, at det er vigtigt at få klarhed over praksis og lovgivning i Danmark.

– Der er jo en tendens til, at der er nogle ildsjæle, som interesserer sig for en anden måde at holde dyr på. Det forpligter over for dyrevelfærden, og det forpligter til at kigge på lovgivningen. Den er tit og ofte indrettet efter mere konventionelle måder at holde dyr på.

Tilbage hos Bunde Wischen. Der er gået cirka 20 minutter, siden skuddet er faldet, og de sidste blodsdråber er løbet ud af halsen på det store dyr. Traktoren transporterer dyret de sidste meter hen til traileren, hvor den livløse krop sænkes ned på et slags rullebræt, som skal gøre det lettere at læsse dyret af hos slagteren. Gerd Kämmer lukker det sidste hængsel på traileren, mens han fortæller om, hvad man har gjort for at få den tyske lovgivning på plads.

– Vi har været primus motor bag at få den tyske lovgivning ændret. Inden vi begyndte at beskæftige os med denne metode, skulle man have en særlig tilladelse. Vi har med vores forskningsprojekt kunnet overbevise de tyske myndigheder om at indrette lovgivningen, som den er nu. Den gælder i hele Tyskland, siger han stolt.

Landbrugsbiolog og forskningsleder dr. Stefanie Retz medgiver, at metoden selvfølgelig ikke kan bruges på alle de millioner af kvæg, der bliver slagtet om året i Tyskland.

– Men at give lov til at bruge metoden på kvæg, der går ude hele året, er optimal, siger hun.

Gerd Kämmer sætter sig ind i bilen for at køre dyrene til slagteriet, som ligger ti minutter fra stedet, hvor dyrene blev skudt. Denne tirsdag har Bunde Wischen slagtet fire store Galloways.

kommentar
deling del

Skriv et svar