Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Skræmmende – men dejligt

Der er fuld fart på Jorunn Solløs, der i den kommende uge er solist, når Sønderjyllands Symfoniorkester spiller i Slesvig. Der skal øves og øves - men også smøres madpakker, køres til fodbold, taekwondo og kor og laves lektier med børnene derhjemme.
Der er fuld fart på Jorunn Solløs, der i den kommende uge er solist, når Sønderjyllands Symfoniorkester spiller i Slesvig. Der skal øves og øves - men også smøres madpakker, køres til fodbold, taekwondo og kor og laves lektier med børnene derhjemme.

Lige nu lever fløjtenisten Jorunn Solløs i en boble. En Mozart-boble. Fredag den 27. september er hun solist i Mozarts fløjtekoncert i G-dur, når Sønderjyllands Symfoniorkester giver koncert i Kreuzstall ved Gottorp Slot i Slesvig. I disse dage er alt det unødvendige lukket ude. Hun øver og øver – og får ind imellem tid til at spise, sove – og være mor hjemme i Sønderborg.

Normalt sidder Jorunn Solløs længere nede i orkestret og gør, hvad der bliver sagt. På fredag er det hende, der tager têten. Lidt skræmmende, men også dejligt, siger hun. Alle fløjtenister i et symfoniorkester har et venskabeligt forhold til Mozarts fløjtekoncert. Forholdet udvikles og plejes gennem hele musikerlivet.

Sønderjyllands Symfoniorkester trækker gerne egne musikere frem som solister – og selv om det for musikerne betyder hårdt arbejde, er det også en ære.

– Det betyder enormt meget for en orkestermusiker at være solist. For de, der kigger udefra og ind i orkesterverdenen, tænker måske, at det ikke er så stor forskel på at spille i orkestret eller stå foran orkestret. Man spiller jo musik uanset hvor man står, tænker nogle måske. Men når man sidder som orkestermusiker er man en brik i puslespillet. Man kender sin plads og rolle i hierarkiet og man lytter, retter ind, og leder, når man skal det som et hold. Når man står foran orkestret som solist, har man en helt anden rolle. Man er den der sætter sit præg på musikken, siger Jorunn Solløs.

– Hvad betyder det for din udvikling som musiker?

– Processen omkring det at være solist er også meget vigtig. Man starter som regel med at forberede sig meget lang tid i forvejen. Man skal genfinde sin klang, som godt kan forsvinde lidt i den store orkesterlyd, og så skal teknikken finpudses. Det er meget udviklende. Selvfølgelig er det også lidt skræmmende pludselig at skulle stå som solist, når man er vant til at spille på et hold. Men det er dejligt at mærke man lever.

Er der også prestige i at blive udvalgt som solist? Er der konkurrence om at blive solist, ligesom der kan være kamp om en plads på holdet i professionel sport?

– Lidt prestige er det vel at blive udvalgt som solist. Det er i hvert fald dejligt med et skulderklap og den anerkendelse fra den kunstneriske ledelse i orkestret: At den kunstneriske ledelse har den tillid til en, og at den mener, man er god nok til at klare opgaven. Det viser sig gang på gang, at vores publikum er vild med »egne« solister. Koncerterne med solister fra orkestret sælger altid godt.

– Melder man sig selv som interesseret solist, eller er det orkestrets programudvalg, der har udvalgt dig?

– Både og. Man kan godt foreslå sig selv som solist, hvis det er et værk, man virkelig brænder for at spille. Det er jo ikke altid, man får sine ønsker opfyldt, da det jo skal passe sammen med de forslag og ønsker, den kunstneriske ledelse i orkestret har. Og den planlægger gerne to år frem i tiden, så det hele skal også passe sammen. Til slotskoncerterne i Sønderborg i næste uge er det Sønderborg Musikforening, som har foreslået både mig som solist og resten af programmet, da koncerten i Sønderborg er en fejring af musikforeningens 100 års jubilæumssæson. Jeg har gæstet Sønderborg Musikforening flere gange som kammermusiker, så det er virkelig en ære, at de foreslået mig som solist til denne koncert.

– På din Facebook-status skrev du for nogle uger siden, at du gik ind i en Mozart-boble. Hvordan det er at være i sådan en boble…. at fokusere og fokusere og øve og øve…?

***

Læs hele artiklen her.

Her har vi den kommende solist ved Sønderjyllands Symfoniorkesters koncert i Slesvig. Jorunn Solløs øver fra morgen til aften – næsten. For ind imellem skal der smøres madpakker og køres børn til enten fodbold, taekwondo eller kor. Hvis børnene ikke kan finde ud af deres lektier, skal hun også hjælpe dem på vej. – Jeg kan sove, når jeg bliver gammel, siger Jorunn Solløs.
(Foto: Hans Christian Davidsen)

kommentar
deling del

Skriv et svar