Single Daily
af

Rasmus Meyer

Skoleforeningens top kommer med skarp kritik af forældreråd

Styrelsesmedlemmerne i Skoleforeningen er skuffet over medlemmerne af fællesrådet. De har ikke sat sig ordentligt ind i strukturudviklingskataloget, mener flere medlemmer af styrelsen.
Styrelsesmedlemmerne i Skoleforeningen er skuffet over medlemmerne af fællesrådet. De har ikke sat sig ordentligt ind i strukturudviklingskataloget, mener flere medlemmer af styrelsen.

Da Skoleforeningens styrelse torsdag aften holdt møde i Flensborg, kritiserede flere, at medlemmerne i fællesrådet ikke har sat sig ordentligt ind i strukturudviklingskataloget. Skoleforeningens styrelse så torsdag aften tilbage på fællesrådsmødet den 22. november og kritiserede fællesrådet.

– Jeg var rystet over, at omkring halvdelen af min arbejdsgruppe ikke havde læst strukturudviklingskataloget. Fællesrådets medlemmer skal gøres bevidste over deres ansvar. Vi skal appellere til dem, at de skal kende materialet, sagde Oluf Hoppe, styrelsesmedlem fra fællesskoledistrikt Duborg-Skolen.

Det blev blandt andet bekræftet af Søren Harnow Klausen, styrelsesmedlem fra fællesskoledistrikt Gustav Johannsen-Skolen.

– Jeg er ligeledes rystet over informationsniveauet og hukommelsen i fællesrådet. Vi har meldt meget ud inden, men det er ikke blevet hørt. Vi må se i øjnene, at det åbenbart er vilkårene.

– Udmeldingerne fra styrelsen og fra direktionen har været saglig og krystalklare, men sagligheden når åbenbart ikke ud over scenekanten. Vi er oppe imod folk, der enten ikke ved bedre eller har en anden dagsorden, sagde han torsdag aften.

Jørn Radzio fra fællesskoledistrikt Jens Jessen-Skolen vendte blikket indad.

– Vi har åbenbart været for dårlige til at uddanne vores forældrerepræsentanter. Vores parlament er måske ikke klædt på til at løse opgaven, sagde han.

Manglende tillid

Styrelsesmedlem Oluf Hoppe kritiserede desuden manglende tillid til styrelsen.

– Det er lidt, som når du går til en læge, og han siger, at du har Parkinson. Så kan han fortælle dig, hvordan sygdommen behandles, men du begynder ikke at spørge ind til de fysiske detaljer om sygdommen. Det kan ikke forventes, at nogen har sat sig så langt ind i det her som os, sagde han.

Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen slog fast, at mange af fællesrådsmedlemmerne har sat sig ind i sagen.

– De ønsker svar, og det skal vi gribe an. Vi skal holde fast i fornuften og huske, at vi er i gang med at løfte en af de sværeste diskussioner i Sydslesvig, sagde Lars Kofoed-Jensen.

Har vundet processen

Områdechef Eberhard von Oettingen appellerede til, at blikket skal rettes ser fremad.

– Vi oplever, at der er enormt mange følelser i det her. Men vi har nu vundet processen tilbage. Vi har nu mulighed for at inddrage alle dem, der kritiserer og skriver resolutioner, og jeg er glad for, at vi hele tiden har sagt, at vi skal have en diskussion om fremtiden også når vi skriver sorte tal, sagde Eberhard von Oettingen.

Dansk Skoleforening i Sydslesvig. Styrelsesmøde på Christian Paulsen Skolen. Lars Kofoed og Udo Jessen Foto: Lars Salomonsen

Dansk Skoleforening i Sydslesvig. Styrelsesmøde på Christian Paulsen Skolen. Lars Kofoed og Udo Jessen Foto: Lars Salomonsen

kommentar
deling del

Skriv et svar