Single Daily
af

Kasper Skovse

Skoleforeningen skal spare sig ud af underskud

Økonomianalysen fra konsulentfirmaet Moos-Bjerre, som forældre, lærere og Skoleforeningens ledelse har ventet på, blev offentliggjort mandag. Den lægger op til hårde beslutninger og besparelser.
Økonomianalysen fra konsulentfirmaet Moos-Bjerre, som forældre, lærere og Skoleforeningens ledelse har ventet på, blev offentliggjort mandag. Den lægger op til hårde beslutninger og besparelser.

Så kom den. Økonomianalysen fra konsulentfirmaet Moos-Bjerre, som forældre, lærere og Skoleforeningens ledelse har ventet længe på.

Rapportens hovedkonklusioner blev fremlagt for en måned siden ved et fællesrådsmøde i Læk, og selv om der nu er kommet flere detaljer på, så er hovedforklaringen på det store underskud hos Skoleforeningen stadig, at udgifterne udvikler sig hurtigere end indtægterne.

Skoleforeningen havde i 2018 et underskud på 1,7 millioner euro. Der kommer endnu et underskud i 2019. Og problemet vil ikke gå væk af sig selv, skriver Moos-Bjerre.

Årsagerne er kendte, herunder at den generelle lønudvikling samlet set steg 4,7 procent fra 2015-2018, mens de totale tilskud i samme periode kun steg med henholdsvis 2,2 procent (DK) og 2,1 procent (DE).

Udgifterne til løn stiger godt 0,4 millioner euro om året. Dertil kommer pensionsudgifter på 1,8 millioner euro til lærere, der fik sydslesvigtillægget, og supplementspension til pædagoger med tysk statsborgerskab. Løn og pension betød en samlet merudgift på 2,2 millioner euro sidste år.

Økonomianalysen fra Moos-Bjerre peger på, at Skoleforeningen måske nok kan tillade sig underskud i et par år, men det anbefales, at indtægter og udgifter kommer mere i balance. Og da indtægterne ikke kan forventes at stige, skal der spares.

I økonomianalysen sammenlignes skolestrukturen i Sydslesvig med både den danske skolestruktur, men også med mindre ø-kommuner i Danmark som Ærø, Fanø, Læsø og Samsø, der også servicerer en mindre befolkning med skolevæsen og dagtilbud i et forholdsvis tyndt befolket område.

I sammenligningen med den generelle danske skolestruktur er klassekvotienterne på Sydslesvigs skoler mindre og skolerne dyrere, men når der tages hensyn til de geografiske udfordringer og ses på ø-kommuner, så er Sydslesvigs skoler både billigere og har højere klassekvotienter.

Så Skoleforeningen gør det ifølge økonomianalysen godt, når der tages hensyn til Sydslesvigs geografiske udfordringer, og centraladministrationen er effektiv og billigere pr. årsværk end tilsvarende danske administrationer. Analysen peger på potentiale i øget digitalisering af arbejdsgangene, men ellers er der ikke stort besparelsespotentiale på administrationen.

Der, hvor der kan spares, er blandt andet ændrede tilskud til befordring af børn og elever (1,3 millioner euro). Lukning af skoler (1,5 millioner euro ved lukning af fire skoler). Flere undervisningstimer, så sydslesvigske lærere og gymnasielærere underviser lige så meget som kollegerne i Danmark (5,7 millioner euro). Og at tilskud til efterskoleophold genvurderes.

Sidste år fik 111 sydslesvigske elever tilskud til efterskoleophold i Danmark. Da de kom fra forskellige skoler og klasser i hele Sydslesvig, gav det ikke tilsvarende besparelser i form af færre undervisningstimer eller nedlægning af klasser, så Skoleforeningen mistede samlet set 1,1 million euro i tabt taxametertilskud i år.

Analysen debatteres første gang på infomødet mandag den 4. november kl. 19.00 på A.P. Møller Skolen.

kommentar
deling del

Skriv et svar