Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Skib på Flensborg Havn massivt skadet efter brand

Det nederste dæk på et skib i Flensborg Havn er fuldstændigt udbrændt. Kriminalpolitiet skal undersøge årsagen til branden.
Det nederste dæk på et skib i Flensborg Havn er fuldstændigt udbrændt. Kriminalpolitiet skal undersøge årsagen til branden.

Et skib på havnen i Flensborg er massivt skadet, efter det stod i flammer natten til tirsdag.

Der er tale om et udflugtsskib opkaldt efter bydelen Jürgensby i Flensborg – et 35 meter langt såkaldt ”Fördeschiff.” Tyk røg og flammer stod op fra skibet Jürgensby, da forbipasserende omkring klokken tre alarmerede brandvæsenet. Det skriver Nordpresse.

Skibets nederste dæk stod i fuldstændig brand, da brandvæsenet ankom. Med gasmasker undersøgte brandmændene, om der stadig var nogen personer ombord.

– Heldigvis fandt vi ingen, siger indsatsleder Marco Litzkow.

SI040717-FeuerSchiff-1
SI040717-FeuerSchiff-2
SI040717-FeuerSchiff-3
SI040717-FeuerSchiff-4
SI040717-FeuerSchiff-5
SI040717-FeuerSchiff-7
SI040717-FeuerSchiff-8
SI040717-FeuerSchiff-10
SI040717-FeuerSchiff-12
SI040717-FeuerSchiff-13
SI040717-FeuerSchiff-15
SI040717-FeuerSchiff-17
SI040717-FeuerSchiff-18

Svært at slukke branden

Skibets smalle konstruktion og den høje varme fra flammerne gjorde det svært for brandmændene at slukke branden.

En stærk røg havde udviklet sig på skibets øverste dæk. Brandvæsenet var nødt til at bruge drejestiger for at nå derop og bryde døren ind til skibets nederste dæk.

Brandvæsenet slukkede flammerne efter omkring halvanden times arbejde. Skibets nederste dæk var fuldstændigt udbrændt.

Det er endnu uvist, hvad er skal ske med det skadede udflugtsskib. Kriminalpolitiet skal undersøge årsagen til branden og mængden af skader.

kommentar
deling del

Skriv et svar