Single Daily
af

Holger Johannsen

Skateboard skal binde unge sammen hen over grænsen

På trods en ringe opbakning i starten ser arrangørerne af et dansk-tysk skateboarder-møde ikke Border Ollie Tour 2018 som forgæves.
På trods en ringe opbakning i starten ser arrangørerne af et dansk-tysk skateboarder-møde ikke Border Ollie Tour 2018 som forgæves.

Opbakningen til Harreslevs første dansk-tyske skateboard-arrangement, »Border Ollie Tour 2018«, var ikke ligefrem overvældende. I starten, tidligt på eftermiddagen, var kun en håndfuld skateboard-entusiaster mødt op på Harreslevs Skatepark bag ved den tyske skole.

Men Harreslevs borgerforstander, Heinz Petersen (SSW), og borgmester Martin Ellerman var til stede, mens en ung mand på scenen, der kaldte sig Chajos, prøvede at lære de unge, hvordan man laver en god rapsang.

– I kan for eksempel sige eller hviske ordene »Böse Katze, Böse Katze, Böse Katze«, og det skal være rytmisk og med tryk på konsonanterne, så det lyder sjovt, siger han.

Det var ikke kun rapsang, som stod på programmet, da de unges færdigheder med skateboardet skulle afprøves. Et skateboard er et smalt bræt på fire hjul. Skateboardet kan blandt andet bruges til at udføre såkaldte fliptricks.

– Det er ikke konkurrence, det mest handler ved vores challenge, vi vil egentlig hellere være med til at knytte danske og tyske skateboardere tættere sammen, forklarede Dirk Raßloff fra Harreslevs ungdomscenter, Kinder- und Jugendheim.

Det var i Harreslev, at ideen om et grænseoverskridende skatermøde blev født.

– Vi har siden 7. juli været på besøg hos forskellige skater-initiativer i Hørup, Haderslev, Slesvig, Nibøl og Sønderborg, og nu afslutter vi den såkaldte Border Ollie Tour 2018 i Harreslev, forklarer Dirk Raßloff.

Han understreger, at det er fornøjelsen at være sammen med nogle ligesindede fra både Sønderjylland og Sydslesvig, der har været det allervigtigste ved de mange møder på begge sider af landegrænsen. Han er heller ikke skuffet over det lidt ringe fremmøde i starten af arrangementet i Harreslev.

– Jeg er sikker på, at vi bliver flere senere på dagen, vores skate-event slutter jo først ved 19-tiden, sagde han.

Fabian Pantke var med, da det dansk-tyske skateboard-arrangement »Border Ollie Tour 2018« for første gang fandt sted.
(Foto: Lars Salomonsen )

kommentar
deling del

Skriv et svar