Single Daily
af

Peder Bjerge

Skal Slesvig-Holsten i det hele taget drive kasinoer?

Den største spillevirksomhed i Slesvig-Holsten er delstatens egen. Efter dansk model bliver spilleindtægter fra kasinoerne og spilleautomater brugt til behandling af ludomani, sportsklubber og foreninger. Samtidigt bliver personalet uddannet til at forebygge, at deres kunder går over gevind, når de spiller, understreger den administrerende direktør.
Den største spillevirksomhed i Slesvig-Holsten er delstatens egen. Efter dansk model bliver spilleindtægter fra kasinoerne og spilleautomater brugt til behandling af ludomani, sportsklubber og foreninger. Samtidigt bliver personalet uddannet til at forebygge, at deres kunder går over gevind, når de spiller, understreger den administrerende direktør.

Skal det offentlige virkelig drive kasinoer? Er det, hvad delstaten Slesvig-Holsten er sat i verden for?

Umiddelbart kunne man måske fristes til at sige, at det offentlige skal holde sig fra at udbyde enarmede tyveknægte, pokerspil og roulette til forbrugerne. Og i stedet holde sig til at indkræve skatter, sørge for politifolk på gaden og den slags.

Over for dette synspunkt står et diametralt modsat argument: Hvis ikke Slesvig-Holsten styrer disse typer spil, vil overskuddet ende i skattely i stedet for at gå til for eksempel behandling af ludomani, sportsklubber og andre samfundsnyttige formål. Og vil private spillehaller og kasinoer tage de samme sociale hensyn og for eksempel sørge for at hjælpe kunder til at stoppe i tide, inden de får formøblet alle deres penge?

Genkende tegn på ludomani

Svaret på det sidste spørgsmål er et klart nej, hvis man spørger Guido Schlütz, administrerende direktør for Spielbank SH, der ejes af Slesvig-Holsten. Den statsejede virksomhed driver fem kasinoer, i Kiel, Flensburg, Lübeck, Schenefeld ikke langt fra Hamborg og på ferieøen Sylt.

– Vi har opgaven med at udbyde spil på en forsvarlig måde. Vi uddanner blandt andet vores personale til at genkende tegn på ludomani, når de ser det blandt kunderne. Vi sender for eksempel spillere hjem, hvis vi kan se det. Det er en af fordelene ved at have en offentlig spiludbyder, siger han.

Han tager lige en kort pause, inden han uddyber:

– Der er en række tegn, som man skal lægge mærke til. Som for eksempel når medarbejderne spotter »chasing«, altså når en spiller forsøger at genvinde sine tab ved at satse endnu højere og tage flere risici. Her skal de så tage fat i vedkommende for at få ham eller hende til at holde inde. Vi skoler dem i at tage en samtale med kunden for at høre, om de har problemer. I andre tilfælde beder vi dem om at holde sig væk i for eksempel en uge.

Ikke afskrække kunder

Ifølge Guido Schlütz arbejder Spielbank SH tæt sammen med Landesstelle für Suchtfragen (delstatens misbrugsinformation), der tager sig af medarbejdernes uddannelse i at håndtere spilafhængighed.

– De uddanner medarbejderne i, hvordan de skal håndtere, at en kunde gør sådan eller sådan. Hvad virker bedst, hvis man skal tage en samtale med en kunde? Det er jo ikke nemt. Mange af vores kunder kommer jo i et kasino for at være uforstyrret. Vi skal jo ikke afskrække kunder, så de går andre steder hen, hvor man er ligeglad med, om de spiller alt væk, siger han.

Ifølge Giudo Schlütz er der nok af private konkurrenter. Alene i Lübeck

kommentar
deling del

Skriv et svar