Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Skal du flyve fra en tysk lufthavn? 800 flyrejser aflyst tirsdag

Omkring 90.000 passageres fly er aflyst tirsdag, hvor fire lufthavne i Tyskland er ramt af strejke.
Omkring 90.000 passageres fly er aflyst tirsdag, hvor fire lufthavne i Tyskland er ramt af strejke.

Hvis du har planer om at flyve fra en lufthavn i Tyskland tirsdag, skal du tjekke en ekstra gang, om det er blevet aflyst.

Tysklands største flyselskab, Lufthansa, aflyser over 800 ud af 1600 planlagte flyrejser tirsdag på grund af en varslet strejke, oplyser flyselskabet på Twitter. 58 langdistanceruter er iblandt de aflyste rejser.

Passagerer, hvis fly ikke er aflyst, skal planlægge at ankomme til lufthanven tidligere end normalt, da de skal forvente længere kø, oplyser Lufthansa. De aflyste flyrejser berører omkring 90.000 passagerer.

Fire tyske lufthavne er ramt

Massestrejkerne rammer lufthavnene i de fire tyske byer Frankfurt, München, Köln og Bremen. Derudover er omkring 50 flyrejser også aflyst i lufthavnen i Hamborg, skriver dpa. Lufthavnen i Frankfurt, som er Tysklands største, advarer om betydelige forsinkelser og aflysninger, som rammer flere flyselskaber.

Strejken er udløst af en overenskomstforhandling om løn. En lønforhøjelse på seks procent, lyder kravet. Lufthavnenes ansatte nedlægger arbejdet mellem 10. og 13. april for at lægge pres på arbejdsgiverne. Forhandlingerne finder sted 15.-16. april

Flyene vil afgå planmæssigt allerede fra onsdag igen, lyder forventningen.

kommentar
deling del

Skriv et svar