Single Daily
af

Marie Buhl

»Skæbner langs grænsen« – Genforeningen var ikke for alle

I 1920 kom afstemningen og Genforeningen endelig. Men selvom det for mange var en lykkens dag, var der også dem, der havde håbet at grænsen havde ligget lige et par kilometer anderledes.

I dagens afsnit af »Skæbner langs grænsen« møder vi familien Andresen – fætrene Jens og Jørn Andresen – der kommer fra Agtrup, lige syd for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland.

En familie, der følte sig danske, men selv efter Genforeningen ikke endte med at bo i Danmark.

– Familien havde boet der siden 1700 tallet. Det var ikke kun vores farfar, men også deres søskende, forældre, og familie, man følte også et ansvar for den gård man havde overtaget, sådan svarer Jens Andresen, der er formand for Grænseforeningen, på spørgsmålet hvorfor familien ikke bare valgte at flytte til Danmark.

Og da familien jo stadig boede i Tyskland betød det også, at Jens og Jørn Andresens fædre og farbrødre måtte trække i tysk uniform under anden verdenskrig, hvor de måtte kæmpe for en sag, der ikke var deres egen.

– Det er noget jeg har hørt fortalt fra mine forældre og bedsteforældre. Det har været en ting de har været meget imod. Det er med stor uvilje, at de har deltaget i disse krige som soldater. Men sådan var det. Det var for at man netop kunne bevare tilknytningen til egnen. Ellers kunne man blive forvist ud af landet. Man måtte opføre sig som loyale borgere i det samfund man levede i, forklarer Jens Andresen.

Familien accepterede de afstemningens resultat, og bestræbede sig på, at bibeholde det gode naboskab i deres lokalområde samtidig med at de holdt fast i deres danske traditioner og tilhørsforhold.

 

Programmerne er produceret i samarbejde med Patos Film for Flensborg Avis og med støtte fra Kulturministeriets Genforeningspulje.

 

Se afsnittet »Dansk under tysk styre« i serien »Skæbner på grænsen« på dk4 på disse tidspunkter:

Den 26. december klokken 18.30

Den 27. december klokken 17.00

Torsdag den 9. januar klokken 23.05

kommentar
deling del

Skriv et svar