Single Daily
af

Thomas Schumann

»Skæbner langs grænsen« – Danskerne efterladt i Tyskland

I det danske mindretal findes der også mennesker, som egentlig er tyskere og først efter kontakt med de danske foreninger i Sydslesvig er blevet en del af det danske mindretal. I Dk4’s serie »Skæbner langs grænsen« møder vi i søndagens afsnit sådan en familie i Store Vi, Tanja Heinecke og hendes søn Christopher Andresen.

Christophers søster, Marina, var syg med i gigt i en tidlig alder, og det var det, som åbnede døren ind til det danske mindretal.

– Lægen sagde til mig, at det var meget vigtigt at hun kommer i børnehave, og så spurgte jeg forskellige børnehaver, tyske børnehaver, og ingen af dem kunne tage imod Marina, fordi hun er syg. De har ikke nok personale til at tage sig af hende. Så går jeg til en dansk børnehave, og spurgte om Marina kunne komme i dansk børnehave, og de sagde med det samme, at det ikke var noget problem, at tage Marina i den børnehave. Det eneste er at du skal lære dansk, forklarer Tanja Heinecke.

Så derfor begyndte Tanja Heinecke på aftenskole for at lære dansk, og hun blev aktiv i det danske foreningsliv.

Tanja mener, at der er mange fordele ved at være en del af det danske mindretal.

– Det er meget hyggeligt, der er sammenhold, som er bedre end de tyske foreninger. Der er et fint sammenhold om at det danske mindretal ikke skal blive glemt.

Christopher Andresen er også aktiv i mindretallet, han er formand for SSWU, og selvom han er 22 år og genforeningen ligger 100 år tilbage i tiden, så synes han det er vigtigt at markere.

– Jeg er jo så heldige at kunne leve i et grænseland, hvor Danmark og Tyskland ser sig som venner og som naboer, og hvor der er fred, og hvor der er åbne grænser, så genforeningen har rigtig stor betydning for mig personligt, og for os her, siger Christopher Andresen og fortsætter:

– Vi skal tænke på, at vores forfædre har arbejdet for et grænseland, der kan arbejde godt sammen, så det er i hvert fald vigtigt at tænke over, at det ikke er noget, vi har fået foræret, men det er noget, der er blevet kæmpet for i lang tid.

 

Se afsnittet »Danskerne efterladt i Tyskland« i serien »Skæbner langs grænsen« på dk4 på disse tidspunkter:

Søndag den 29. december klokken 18.30

Mandag den 30. december klokken 17.00

Lørdag den 11. januar klokken 22.31

kommentar
deling del

Skriv et svar