Single Daily
af

Marc Reese

Simone Lange: – Vi får to helt nye bydele

Hvad kommer der til at ske med de to nuværende sygehusbygninger og de arealer, de dækker? Det står stadig åbent, selv om der i længere tid har været tale om, at der burde bygges boliger på stedet.

– Sandsynligvis vil der være mulighed for 500-600 boliger hos os og 400-500 på Diakos arealer. Men så langt er vi ikke. Det vil blive afgjort i tæt dialog med kommunen, sagde Martin Wilde, sygehus-direktør på St. Franziskus.

– Men senest i 2023 ved vi, hvad der skal ske, fortsatte han.

Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD), var mere konkret.

– Der er allerede møder i gang. Det vigtigste er at få opført boliger, men ikke kun det. Man skal være klar over, at der – ligesom ved det nye sygehus – opstår en helt ny bydel, siger hun.

– Som overborgmester er jeg interesseret i, hvad der er behov for. Og det handler også om indkøbsmuligheder, børnepasning og uddannelse. Det skal med i planerne, så der bliver ikke kun boliger på stedet. Det skal blive et enestående miks, og det er en kæmpe chance, vi her får – også for at få boliger til en overkommelig husleje, sagde Lange.

kommentar
deling del

Skriv et svar