Single Daily
af

Marc Reese

Simone Lange: Jeg klarer det

Simone Lange siger, at hun tager betænkelighederne omkring sin kandidatur til SPD-formand alvorligt. Bliver hun valgt, må der oprettes et kontor med medarbejdere i Flensborg, siger hun.
Simone Lange siger, at hun tager betænkelighederne omkring sin kandidatur til SPD-formand alvorligt. Bliver hun valgt, må der oprettes et kontor med medarbejdere i Flensborg, siger hun.

– Jeg tager betænkelighederne alvorligt. Lad os tale om det. Det er så vigtigt, at der er en god kommunikation mellem parterne, så det fungerer. For selvfølgelig skal og kan jeg opfylde mine opgaver som byens overborgmester.

Sådan sagde Simone Lange (SPD) til Flensborg Avis, da hun lørdag tilbagte to timers tid på Søndertorv i Flensborg for at komme i dialog med borgerne.

Der var kø for at stille spørgsmål til overborgmesteren, som der er særlig opmærksomhed omkring for tiden, efter at hun i starten af august sammen med Bautzens overborgmester Alexander Ahrens røbede, at de i fællesskab vil stille op som formænd for SPD på forbundsplan.

Lørdag var der kø for at komme i dialog med overborgmester Simone Lange (SPD) på Søndertorv i Flensborg. Foto: Martin Ziemer

Flensborg Avis greb chancen for at udfritte Simone Lange og få svar på, hvordan hun har tænkt sig at klare kandidatur og i givet fald et frivilliget embede som SPD-formand ud over det daglige arbejde som overborgmester i Flensborg.

SPD-kontor i Flensborg

Hvordan har du tænkt dig at klare to opgaver samtidigt, hvis du og Ahrens bliver valgt?

– Det er et spørgsmål om god organisering. I SPD har vi en stor medarbejderstab. Men det ville nok kræve, at der bliver oprettet et kontor her i Flensborg til mit nye frivillige arbejde (Ehrenamt). Et kontor, hvor der så bliver ansat medarbejdere, som hjælper til, svarer Simone Lange.

I sin funktion som overborgmester er hun tjenestemand med på papiret 30 dages ferie om året og en arbejdsuge på 41 timer – i teorien.

* * *

Læs hele artiklen her

kommentar
deling del

Skriv et svar