Single Daily
af

Ruwen Möller

Simon Hald om SG: Jeg koncentrerer mig om Aalborg

Simon Hald blev i sidste uge bragt i forbindelse med SG Flensburg-Handewitt (se Flensborg Avis, 13. september).
Lørdag gæstede han i det nordtyske med Aalborg Håndbold i Champions League. Her viste stregkæmpen, hvorfor en europæisk topklub som SG kunne have interesse i ham. De danske mestre tabte, men leverede en fremragende præstation. Efter kampen talte vi med Simon Hald.

Flensborg Avis: Simon, I er tæt på at overraske i Flensborg. Hvorfor lykkedes det ikke helt til slut?
Simon Hald: Vi spiller en sindssyg god kamp langt hen ad vejen, men pludselig har vi ti minutter, hvor det sovser det hele. Vi brænder tre straffe og flere andre frie chancer, og det er ærgerligt, når man endelig er så tæt på her i Flensborg.

Flensborg Avis:Er det jer, der taber, og ikke Flensborg, der vinder?
Simon Hald: Ja, måske. Jeg skal gense kampen, men lige nu synes jeg, det fordi de scorer også på deres chancer, og i stedet for, at vi taber den nævnte periode med to, tre mål, så taber vi den med fem, seks. Selv da de kommer foran, har vi stadig chancer, men det kendetegner vores sæson indtil videre, at vi brænder for mange chancer.

Flensborg Avis:Var I måske overrasket, da I lige pludselig førte med fire mål i anden halvleg?
Simon Hald: Det ved jeg ikke, vi vidste, at det kunne lade sige gøre, fordi de jo havde spillet for kun to dage siden. Vi vidste, at de ville have trætte ben og så måtte vi jo bare være der. Men nej, jeg tror ikke vi var overrasket. Det var jo positivt, at det gik så godt.

Flensborg Avis:Vil du sige, at jeres Champions League-optakt alligevel er godkendt?
Simon Hald: På forhånd havde vi nok ikke haft de store indvendinger mod at tabe med tre, men efter kampen er jeg ikke helt tilfreds. Vi kunne have opnået mere og holde det tæt helt til slut, så havde de måske vundet med én, men vi havde chancerne til det, derfor er jeg ikke helt tilfreds.

Flensborg Avis:Dit navn er blevet bragt i forbindelse med SG, har du en kommentar til det?
Simon Hald: Nej. Lige nu spiller jeg i Aalborg og koncentrer mig om det. Vi har en hård sæson foran os, og lige nu koncentrer jeg mig om det.

Simon Hald (nr. 11) gæstede Flensborg.
(Foto: Sven Geißler)

kommentar
deling del

Skriv et svar