Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Sigtede teenagere kastede kun med sten på motorveje syd for grænsen

De to teenagere, som har tilstået at stå bag en række stenkast på motorveje syd for grænsen, har ikke forbindelse til stenkast fra motorvejsbroer i Danmark.
De to teenagere, som har tilstået at stå bag en række stenkast på motorveje syd for grænsen, har ikke forbindelse til stenkast fra motorvejsbroer i Danmark.

Torsdag aften blev to unge mænd anholdt og sigtet for at stå bag en række stenkast fra motorvejsbroer i den nordlige del af Slesvig-Holsten.

Sammen har de indrømmet at stå bag omkring en lang række stenkast fra broer på både A7 og omfartsvejen B200, senest den 8. maj, hvor en dansk kvindelig bilist blev ramt og kom alvorligt til skade. De to unge mænd er sigtet for mordforsøg – en sigtelse, der kan give op til livsvarigt fængsel.

Der er dog intet der tyder på, at de to mænd på 18 og 19 år, kan sættes i forbindelse med de stenkast, der har fundet sted nord for grænsen. Her er der tale om flere stenkast, hvor gerningsmanden eller -mændene fortrinsvis har kastet fra broer på Fyn og Sjælland.

– Det er korrekt. Det kender vi intet til. Så vidt vi ved nu, er alle deres kast med sten sket her syd for grænsen, sagde statsadvokat Thorkild Petersen-Thrö fra Flensborg.

Imens tysk politi efterforsker de to mænds synderegister, fortsætter politisamarbejdet også over grænsen.

Den aktuelle serie af stenkast begyndte i februar i år, og indtil videre sættes de to i forbindelse med 19 tilfælde. Undervejs i forløbet blev stenene tungere og tungere, og faren for de ramte bilsiter så meget større, oplyser politiet. Foto: Benjamin Nolte/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar