Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Gabriel til krisesamtale: Snart afgøres fremtid for tyske soldater i Tyrkiet

Fremtiden for de tyske soldater på luftbasen Incirlik i Tyrkiet er blevet diskuteret i ugevis. Nu er den endelige afgørelse tæt på at blive taget.

Tysklands udenrigsminister, Gabriel Sigmar (SPD), er i Tyrkiet for at holde krisesamtale om de tyske soldater, der er på Incirlik for at hjælpe i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Læs mere: Gabriel beder USA om hjælp i Tyrkiet-strid

Krisesamtalen er det sidste forsøg på at opnå enighed om Tyrkiets forbud mod Tyskland om at besøge sine udsendte soldater på Incirlik.

– Det handler ikke længere kun om den fælles kamp mod IS men også om idenrigspolitik. Vi må ikke tillade, at vores soldater bliver en bold i det politiske spil, siger Gabriel Sigmar.

Tysklands udenrigsminister, Gabriel Sigmar (SPD), i Ankara mandag. Bagved ham er Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu. Foto: Burhan Ozbilici/dpa.

Ønsker tysk-tyrkisk forhold på rette vej

Gabriel Sigmar mødes også med den tyrkiske præsident, Tayyip Erdogan, og ministerpræsident Binali Yildirim. Før sin afrejse gjorde udenrigsministeren det klart, at han vil insistere på retten til at besøge de tyske soldater.

– Hvis Tyrkiet fastslår, at de ikke kan eller vil, står vi kun tilbage med beslutningen om at flytte soldaterne, siger Gabriel Sigmar.

Hvis aftalen ikke lykkes, skal de omkring 260 udstationerede tyske soldater forlade Incirlik. De vil blive flyttet til Jordan, hvor de vil fortsætte kampen mod IS.

Læs mere: Gabriel irettesætter tyrkisk kollega

Samtidig gjorde udenrigsministeren det klart, at han ønsker, det tysk-tyrkiske forhold igen kommer på rette vej.

Foto: Gregor Fischer/dpa.
Gabriel Sigmar sammen med ambassadør for Tyskland i Tyrkiet Martin Erdmann, da udenrigsministeren ankom i lufthavnen i Ankara mandag. Foto: Thomas Trutschel/dpa.
Gabriel Sigmar og Mevlüt Cavusoglu. Foto: Gregor Fischer/dpa.
Gabriel Sigmar og Mevlüt Cavusoglu. Foto: Burhan Ozbilici/dpa.
Foto: Burhan Ozbilici/dpa.

Tysk-tyrkisk strid har varet længe

Det tysk-tyrkiske forhold har været belastet i flere måneder. Striden om det tyske militærs indsats i Incirlik er kun et ud af flere stridspunkter.

Den tyrkiske regering forbød medlemmer af det tyske forsvarsudvalg at besøge Incirlik tilbage i maj. Tyrkiet begrundede det med, at Tyskland havde givet asyl til tyrkiske soldater.

Læs også: Tysklands og Tyrkiets forhold slår gnister

Regeringen i Ankara anklager soldaterne for at have deltaget i kupforsøget tilbage i juli sidste år.

Derudover går striden mellem de to lande på de tyrkiske embedsmænds optræden inden folkafstemningen om forfatningen i april.

Forholdet er også påvirket af tilbageholdelsen af  korrespondent i Tyrkiet for den tyske avis Welt, Deniz Yücel, som er anklaget for terrorismepropaganda.

kommentar
deling del

Skriv et svar