Single Daily
af

Ruwen Möller

SG Flensborg Handewitt lægger ud med sejr i Brest

SG Flensborg-Handewitt har overkommet første forhindring på vej til Champions-League kvartfinalen i håndbold. Bundesligatopholdet spillede vandt søndag over de viderussiske mestre med 26-25. Returkampen finder sted på næste søndag i Flensborg.

– Det er en stor sejr, jeg er stolt af mine drenge, sagde Ljumbomir Vranjes. SG-træneren tilføjede, at »et mål betyder intet«.

De fysisk stærke viderussere dannede i forsvaret et bolværk, som i begyndelsen var svært for flensborgerne at overvinde. Den 2,15 meter høje og 135 kilo tunge Dainis Kristopans var ikke kun i forsvaret en nøglespiller for Brest. I angrebsspillet kastede han bolden fra anden etage og ramte Flensborgs mål fem gange.

I den indledende runde havde Rhein-Neckar Löwen og HC Vardar tabt til de hjemmestærke hviderussere. Brest havde i det lange løb problemer med Flensborgs høje tempo og åbnede flere huller i forsvaret. Imidlertid indkasserede gæsterne kun et mål i de sidste ti minutter og kom igen i vanskeligheder.

På ny viste SG’s målmand Mattias Andersson en stærk præstation. Kaptajn Tobias Karlsson, som blot et par dage forinden havde gjort comeback, måtte forlade banen på grund af frygt for hjernerystelse. Dermed er skadessituationen hos SG værre end ønskværdigt.

Thomas Mogensen og Bogdan Radivojevic (som lider af mave-tarm virus) kunne ikke spille med i Brest, ligeså lidt som Johan Jakobsson og Ivan Horvat, som er igang med genoptræning. Vranjes håber, at hans spillere på onsdag kan være med igen når der i bundesligaen skal spilles mod Coburg.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar