Single Daily
af

Rasmus Meyer

Sensation i pokalturnering: Weiche 08 sender VfL Bochum hjem

Søndag smed SC Weiche Flensburg 08 2. liga-holdet VfL Bochum ud af den tyske pokalturnering med en overraskende sejr på 1-0. I anden runde kan Flensborg-holdet rende ind i modstandere som Bayern München eller Schalke 04.
Søndag smed SC Weiche Flensburg 08 2. liga-holdet VfL Bochum ud af den tyske pokalturnering med en overraskende sejr på 1-0. I anden runde kan Flensborg-holdet rende ind i modstandere som Bayern München eller Schalke 04.

Det er noget af en sensation for SC Weiche Flensburg 08.

Holdet fra den fjerdebedste række i tysk fodbold (Regionalliga) spillede søndag første runde af den tyske pokalturnering – og på papiret var modstanderne fra VfL Bochum fra den næstbedste række (2. Bundesliga) en umulig opgave.

Favoritrollen var klar: VfL Bochum er en stor, traditionsrig klub med erfaring fra 1. Bundesliga, og holdet, der til dagligt måler sig med hold som St. Pauli, FC Köln og HSV, har flere topnavne på kontrakt. Det gælder ikke mindst træner Robin Dutt, der også har trænet Bayer 04 Leverkusen og SV Werder Bremen.

Men Weiche 08 lod sig ikke imponere af storfavoritten. Foran 3500 tilskuere på det udsolgte stadion i Flensborg vandt Weiche 1-0 mod VfL Bochum, som dermed er ude af turneringen.

Mens træner Robin Dutt talte om et “pinligt” resultat for VfL, var glæden stor hos Flensburg. Målscorer Kevin Schulz og trænerne jublede, da 95 minutters hård kamp var overstået.

Kommende søndag trækkes lod til kampene i pokalturneringens anden runde, og med i puljen er en række hold fra 1. Bundesliga. Det betyder, at Weiche 08 kan møde hold som Bayern München eller Schalke 04.

Anden runde spilles den 30. – 31. oktober.

Nico Empen sammen med målscorer Kevin Schulz.
(Fot: Axal Heimken, dpa)
Det er formentligt klubbens største succes indtil nu. 1-0 mod storfavorit VfL Bochum.
(Foto: Lars Salomonsen)
SC-anfører Christian Jürgensen.
(Foto: Lars Salomonsen)
Der var fest og glæde hos spillerne fra SC Weiche Flensburg 08.
(Foto: dpa)
Luftkamp i Flensborg. SC-spiller Kevin Njie mod Bochums Nboussy Ganvoula).
(Foto: Lars Salomonsen)
kommentar
deling del

Skriv et svar