Single Daily
af

Thomas Schumann

Selvkørende biler indtager den tyske Autobahn

Motervejstrekanten mellem Hannover, Braunschweig og Salzgitter – en af de mest befærdede motorvejsstrækninger i Tyskland – skal danne rammen for et forsøg med selvkørende biler. Helt præcist drejer det sig 262 kilometer motorvej på strækningerne A2, A7 og A39. Bag forsøget står delstaten Niedersachsen og Deutsches Zentrum für Luft – und Raumfahrt (DLR). De selvkørende fartøjer leverer Volkswagen og Continental.

Udover motorvejsstrækningen skal vejnettet i byen Braunschweig også indgå i forsøget. Her indledte DLR allerede i 2010 en test med selvkørende biler.

Bilerne kommer ikke til at være komplet førerløse. Bag rattet vil der sidde en bilist klar, som kan gribe ind, hvis det skulle være nødvendigt.

Lov tillader at surfe på nettet i selvkørende biler

Tilbage i januar vedtog den tyske regering for første gang regler for hvordan billister skal forholde sig, når de kører i en selvkørende bil. Bilister må ifølge loven slå autopilot på, tage hænderne af rattet og tjekke mails eller surfe på internettet. Men bilisten skal samtidig være parat til at overtage styringen, såfremt der opstår en situation, hvor bilens systemer ikke er tilstrækkelige. Loven lægger også op til, at der skal installeres en såkaldt “Black Box”, der registrerer alt hvad der sker med bilen, så det i ulykkestilfælde kan opklares hvad der gik galt.

Da loven i januar blev vedtaget, udtalte den tyske trafikminister Alexander Dobrindt (CSU) at “selvkørende biler er den største transportrevolution siden opfindelsen af bilen.” Anderledes kritisk forholder oppositionspartiet De Grønne sig til loven. Til Spiegel udtalte De grønnes trafikordfører Stephan Kühn, at loven kun gavner bilfabrikanterne, mens forbrugerne risikerer at blive stillet til ansvar, hvis der sker uheld i deres selvkørende biler.


En af de virksomheder som har satset stort på selvkørende biler er Tesla. Virksomheden optog denne video der viser en Tesla Model S køre helt uden bilistens indgriben.

kommentar
deling del

Skriv et svar