Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Seks såret under voldsom uro i tyske Chemnitz efter drab

Tyske politis fagforening advarer om, at situationen kan føre til dannelsen af selvtægtsgrupper.
Tyske politis fagforening advarer om, at situationen kan føre til dannelsen af selvtægtsgrupper.

Mindst seks personer blev såret i forbindelse med højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz mandag aften. Der rettes nu hård kritik mod politiet, som mistede kontrollen under uroligheder, hvor en hob overtog magten i byens gader.

Flere tusinde højreekstreme gik mandag aften gennem gaderne og råbte racistiske og nynazistiske slagord. Nogle heilede, mens andre angreb moddemonstranter og journalister.

– Had i gaderne hører på ingen måde hjemme i Tyskland, siger forbundskansler Angela Merkel i en fordømmelse af den højreekstreme vold i Chemnitz.

– Vi har videooptagelser af folk, der jagter andre, af voldelige møder og af had i gaderne. Det vi har set, hører ikke til i et forfatningsmæssigt demokrati, siger forbundskansleren.

Mindst seks personer blev såret i forbindelse med højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz mandag aften. Foto: Sebastian Willnow/dpa.

Mindst seks personer blev såret i forbindelse med højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz mandag aften. Foto: Sebastian Willnow/dpa.

Lederen af det tyske politis fagforening advarer om, at situationen kan føre til dannelsen af militser eller selvtægtsgrupper i området.

Oliver Malchow, som leder politiets fagforening, GdP, siger til den tyske avis Neue Osnabrücker Zeitung, at “når staten ikke menes at kunne beskytte borgerne, så kan de tage de loven i egen hånd og selv skabe et selvforsvar”.

Urolighederne blev udløst, efter at en 35-årig tysk mand blev knivdræbt under en byfest tidligt søndag – angiveligt af to asylansøgere fra Irak og Syrien.

Malchow siger, at der er behov for yderligere 20.000 politifolk i området.

– Dette problem kan ikke løses hurtigt, siger han.

Drabet

– Søndag klokken 03.15 bliver tre mænd på 33, 35 og 38 år hårdt såret af knivstik i Chemnitz. Den 35-årige dør senere på hospitalet.
– Kort forinden har der ifølge politiet været slagsmål i området med deltagelse af ti personer af forskellig nationalitet.

– Samme nat anholder politiet en 23-årig syrer og en 22-årig iraker. De er sigtet for drabet.

– Den dræbte er tysk-cubaner. De to sårede er tysk-russere, siger en polititalskvinde.

Kilde: Leipziger Volkszeitung

Politiet i delstaten Sachsen har fået hård kritik for at have fejlvurderet situationen, hvor det ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel kom til “jagtscener”, og hvor hele byens synes at være overtaget af en højreekstrem hob.

Den islamfjendtlige bevægelse Pegida er opstået i Dresden, der også ligger i delstaten Sachsen. Det højreorienterede parti Alternativ for Tyskland (AFD) blev største parti i delstaten ved forbundsdagsvalget i efteråret.

Lokale medier skriver, at deltagerne under urolighederne fremsatte trusler mod de fremmede og alle ikkehvide, mens de råbte “Wir sind das Volk” – vi er folket”.

Antallet af overfald på indvandrere, begået af højreekstreme, har været stigende siden 2015. Det var det år, hvor forbundskansler Angela Merkel besluttede at åbne Tysklands grænser for hundredtusinder af flygtninge og migranter.

Mindst seks personer blev såret i forbindelse med højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz mandag aften. Foto: Jan Woitas/dpa

Mindst seks personer blev såret i forbindelse med højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz mandag aften. Foto: Jan Woitas/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar