Single Daily
af

Thomas Schumann

Seks millioner i statskroner til genforeningsjubilæet

En landsdækkende turné på 100 koncerter med Sigurd Barret og en hjemmeside om genforeningsstenene er blandt de projekter, som har fået støtte.
En landsdækkende turné på 100 koncerter med Sigurd Barret og en hjemmeside om genforeningsstenene er blandt de projekter, som har fået støtte.

Kulturministeriet i København og Folketinget har uddelt seks millioner kroner til 18 projekter, som skal være med til at markere genforeningsjubilæet i 2020.

En genforeningsbus, fællessang og en sønderjysk »ambassade« i København er blandt de aktiviteter, der skal sikre, at markeringen finder sted i hele landet.

– Jeg glæder mig over, at der har været så stor en interesse for at være med til at markere genforeningsjubilæet, og jeg er overbevist om, at vi får en festlig, folkelig og værdig markering i hele landet, siger kulturminister Mette Bock (LA).

Folketingets formand, Pia Kjærs-
gaard, er også godt tilfreds.

– Med genforeningen fejrer vi en stor national begivenhed både nord og syd for grænsen. Vi skal markere genforeningens skelsættende politiske og kulturelle betydning for hele det danske samfund, for vores nationale selvforståelse og for venskabet med Tyskland, siger Pia Kjærs-
gaard.

100 koncerter

Hos Grænseforeningen er de også glade. De har fået 500.000 kroner til en landsdækkende turne på 100 koncerter med Sigurd Barret kaldet »Sigurd fortæller om Genforeningen«.

– Vi har haft god dialog med Sigurd Barret, og han har tidligere medvirket ved lignende arrangementer, siger Grænseforeningens formand Jens Andresen.

Koncerterne skal spilles i forsamlings – og musikhuse landet over.

Grænseforeningen har også fået 225.000 kroner til »En hjemmeside for Danmarks genforeningssten«. Genforeningensstenene blev rejst over hele landet som fejring af, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark i 1920.

– På hjemmesiden vil det være sådan, at folk kan få oplysninger om alle de sten og alle de mindesmærker, som har med genforeningen at gøre. Der vil være beskrivelser af historien og hvem, der står bag opsætningen af stenene, og hvorfor man har følt sig foranlediget til det, fortæller Jens Andresen.

SSF forbigået

Det var imidlertid ikke alle ansøgere, som fik deres ønsker opfyldt. Sydslesvigsk Forening (SSF) havde også søgt om penge til et informationsprojekt med overskriften »styrket kendskab til genforeningen og det danske mindretal«.

– Det tager vi til efterretning. Det er jo et projekt, som skulle informere om det danske mindretal. Det vil vi fortsat tilstræbe med de ressourcer, vi har til rådighed, fortæller SSFs generalsekretær, Jens A. Christiansen.

Han glæder sig imidlertid over, at en genfortolkning af »Romeo og Julie« – hvor Romeos familie taler dansk og Julies tysk – har fået støtte. Her er SSF samarbejdspartner.

– Der er en god spredning på projekterne, siger Jens A. Christiansen.

Flensborg Avis har også fået 450.000 kroner til at lave en række tv-programmer under overskriften »Skæbner langs grænsen«.

 

ABONNEMENTSTILBUD

Flensborg Avis digital + tablet + cover*

iPad 2018 eller Samsung Galaxy Tab A 10.5

Læs Flensborg Avis når og hvor du har lyst. Få avisen som e-avis i 24 måneder og vælg mellem en iPad inkl. cover og en Samsung Galaxy Tab A 10.5 inkl. cover.

Pris pr. måned 23,- euro / 195,- kroner
Engangsbetaling 100,- euro / 750,-
*Så længe lager haves

Klik på den tablet du ønsker at få.

kommentar
deling del

Skriv et svar